Jo, USA er en velfærdsstat. Ganske vist ikke så udbygget og bloated som vores egen. USA blev med blandt andet New Deal en velfærdsstat.

Hey du har stavet 'dream' forkert

lol. MLK har intet at gøre med velfærdstaten, har var menneskerettighedsforkæmper.

Der refereres til Roosevelts "New Deal", som er inspireret af Keynes' beskrivelsen af økonomien som en kontrollerbar organisme.

Hvilken fattigdomsgrænse hentyder du til? Din selvopfundne?

Må jeg forresten anbefale Timbros analyse af bla. fattigdommen i USA og EU:

http://www.timbro.se/bokhandel/pdf/9175665646.pdf

Se specielt kapitlerne 3.3 og 3.4.

Se f.eks. her

Et par problemer

1) Tryk hvor der står "definition"

2) Ovenfor siger du at det er 90 millioner ud af 310. Sitet siger 12%.

I stand corrected, så er det kun ca 40 millioner. Det er jo heller ikke så galt.

Du henviser til et relativt fattigdomsmål der intet siger om hvor fattige personerne reelt er. Blot noget om uligheden i samfundet. Hvis du læsers Timbros paper kan du se, at f.eks. Sverige har en langt større procentdel af husholdningerne i befolkningen som tjener under 25000 USD (40%) om året end USA (28%). Den absolutte fattigdom er altså større i Sverige pga. en lavere gennemsnitlig (købekraftskorrigeret) indkomst. Men den relative fattigdom er mindre i Sverige. USA har ganske enkelt (indtil Obama) valgt at satse på et dynamisk samfund med større ulighed og vækst som giver færre absolutte fattige på sigt mens vi træder rundt i en lighedssuppedas der i løbet af en generation eller to sender os på samme vej som Argentina (der var et af Verdens rigeste lande for 100 år siden).

Man skal jo også huske på, at USA har den stærkeste progression i personbeskatningen blandt OECD-landene. Som fattig betaler man stort set ikke skat i USA.

Har du fisket den fra Pravdas USA-guide?

Næh, hvad da? Har jeg misforstået alting så der rent faktisk ER lægehjælp og uddannelse til alle? 

Nej, ikke alle. Men der er gratis lægehjælp til en stor del af de fattige (søg på Medicaid, Medicare og SCHIP). Studerende o.l. skal dog selv punge ud eller forsikres af forældre (fordi man generelt antager at deres fattigdom er midlertidig).

Mht. uddannelse koster det rigtig nok noget (omkring 400.000 kroner for en universitetsuddannelse på et offentligt universitet inklusiv alle relevante udgifter (værelse, mad, bøger)). Der er dog gode muligheder for at få et scholarship eller man kan få et studielån til at dække udgifterne. Og med skattetrykket i USA er udgifterne til uddannelse hurtigt tjent hjem igen når man er færdig. Rent statistisk er der da også flere i USA der tager en længere videregående uddannelse end i Danmark.

Og med skattetrykket i USA er udgifterne til uddannelse hurtigt tjent hjem igen når man er færdig.

Link? Med de senere års voldsomme stigninger i pris er god grund til at tro at mange ikke reelt vill få økonomisk gavn af uddannelsen.

Se her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Educational_attainment_in_the_United_States#Income

Der kan du se, at forskellen i gennemsnitsindkomst for en person med en bachelorgrad og en high schooleksamen er 399 USD per uge eller 20748 USD om året og en arbejdsløshed på det halve. Altså omkring 110.000 kroner om året. Nu er korrelationen naturligvis ikke kun den ene vej (dem der tager en bachelorgrad ville formentlig også tjene flere penge med blot en high school eksamen end gennemsnittet). Men der er næppe tvivl om, at der er en ret stor gevinst ved at tage en uddannelse.

Men det er klart, at det er en langsigtet investering. Hvis man f.eks. skylder 400.000 kroner væk pga. uddannelsen (lånt til rub og stub). Så betaler man vel omkring 20.000 kroner om året i (fradragsberettigede) renter. Så har en gennemsnitsbachelor jo kun 80.000 kroner minus skat at betale på et år (måske omkring 55.000 efter skat) hvis han har samme forbrug som en med en high school eksamen. Det betyder så, at der vil gå måske 5-8 år før uddannelsen er betalt hjem.

Et problem med den analyse er, at den ikke viser om man reelt kunne udføre arbejdet uden at have et diplom. Altså at man spilder 4 år og en masse penge, blot for at kunne konkurrere med andre, der har gjort ligeledes, men uden at blive mere produktiv af det. En skat på højere indkomster, sådan set.

Et andet problem er, at der er flere og flere der studerer. Det er fint nok at sige at uddannelse har betalt sig i fortiden, med det kan jo ikke blive ved sådan når prisinflationen på uddannelse er så voldsom som den er, og udbuddet af folk med diplomer også stiger.

Ja tro du bare på det :) Det er ikke sådan de almene amerikanere oplever det, de er stavnsbundet til deres collegelån det meste af livet - og udgiften til college er - relativt - steget 700% siden 70erne

Det er rigtigt at de fattigste kan få gratis lægehjælp, og det er blevet bedre med Obamas tilføjelse. Men det er lidt ligesom du kan få kontanthjælp herhjemme, ikke? Det er kun når du virkelig er på røven at du kan få gratis lægehjælp, som så heller ikke er af særlig høj klasse. Et andet problem ligger i at man gør lægehjælp til en forretning, så der bliver et økonomisk incitament til at behandle folk på den mest udgiftstunge måde - udskrive for meget medicin, mv. Det ser vi allerede tegn på herhjemme også.

Hvis man nu havde en befolkning der generelt var sund og veluddannet, var der også en bedre basis for vækst og for god arbejdskraft - det var også konklusionen i en rapport, der for nylig kårede Danmark som det bedste sted i verden at starte forretning: en dynamisk, sund og kompetent arbejdskraft, kombineret med et fornuftigt skattetryk (#13 i EU, ikke #1, som nogen måske vil plapre løs om). 

#13 i EU, ikke #1

Link?

link

- indkomstskatten er ganske rigtigt høj, men det er kun ét ud af flere parametre.. noget som folk tit ignorerer.

SvendBank: "Det er ikke sådan de almene amerikanere oplever det, de er stavnsbundet til deres collegelån det meste af livet - og udgiften til college er - relativt - steget 700% siden 70erne"

Nu har du jo vist før, at du overdriver. Så kan du ikke lige dokumentere denne påstand. Det jeg fundet er denne statistik:

http://www.asa.org/policy/resources/stats/default.aspx

Den viser, at en gennemsnitlig kandidatstuderende (af de 55% som låner) kommer til at skylde omkring 30.000 USD. Altså 157.000 kroner. Hvis man vil strække tilbagebetalingen af det over det meste af sit liv skal man godt nok være ualmindelig dårlig til at sætte næring efter tæring.

He :) Det kan vel næppe være en synd at overdrive herinde?

Det jeg baserer det på er de amerikanere jeg kender .. helt almindelige mennesker der har taget en universitetsuddannelse fra 3 - 7 år. Men ja, lad os da google lidt:

avg. cost of private vs. public education

US avg. income

Jeg tror du skal være ret optimistisk hvis du kan nøjes med at skylde 30.000 dollars. Hvis du tager en 4-årig uddannelse på et offentligt universitet er burnraten omkring 18.000 dollars per år. Dvs. 72k over de 4 år. Så hvis man kun skylder 30.000 USD, er det vel fordi farmand har punget ud? Eller også har man taget en kort 2-årig uddannels - og det er selvfølgelig fint at far har betalt, selvom det er en slags baglæns generationstyveri. 

Ender du med at skylde ca. 70k, skal det sammenholdes med gennemsnitsindtjeningen efter skat på ca. 30k - men okay, nu har man taget en uddannelse, så lad os sige 50k. Det vil sige at du skylder sådan cirka halvanden årsløn væk. Det vil i mit tilfælde sige trekvart million - og det tager altså tid at betale af, for selvom de har lav skat i USA er det jo ikke fordi de har lave UDGIFTER ...  

"Jeg tror du skal være ret optimistisk hvis du kan nøjes med at skylde 30.000 dollars"

Nej. Det er såmænd hvad de 55% af de kandidatstuderende som låner i gennemsnit skylder efter endt uddannelse. Så det er ikke optimistisk men realistisk. Og ja, det er mindre end uddannelsen koster. Men man kan jo arbejde i sommerferien, søge legater, spare op inden uddannelsen, få støtte fra sine forældre (som jo ikke betaler så meget i skat, så der er bedre mulighed for at støtte) og andet.

"Det vil i mit tilfælde sige trekvart million - og det tager altså tid at betale af, for selvom de har lav skat i USA er det jo ikke fordi de har lave UDGIFTER ...  "

Naturligvis tager det tid at betale af. Men ikke et helt arbejdsliv. Maks. 10 år hvis man har spenderbukserne på.

Så løsningen må være at folk skal betale mere i skat. Ikke de almindelige folk, men de ultrarige. Det lyder da helt fornuftigt, god ide!

Løsningen er at man balancerer budgettet så det passer til de udgifter man ønsker, istedet for at låne af fremtiden fordi man mener at det jo kommer til at gå så godt der.

Ja det er jeg da helt enig i, men der skal jo stadig nogen penge i kassen i nutiden, og der er ikke andre steder de kan komme fra end skat... og så må man jo afstemme hvad man vil, med hvad man vil betale.

Det vil altid være en prøvelse at få kassen afstemt, ingen tvivl om det.

At man "vil" noget, eller at 51% "vil" noget, giver jo ikke automatisk ret til at sende regningen for dette ønske videre til de 49%, gør det? Det er på alle måder moralsk forkasteligt. Tyveri ved demokrati.

Se det kunne blive en meget interesant debat. Men det kræver jo at vi definerer hvad vi taler om. Når du siger noget er moralsk forkasteligt hvilken moral hentyder du så til? Den offentlige fælles moral eller din egen eller en eller anden form for absolut moral?

Hvis det er det sidste kunne det være rart at vide hvad denne indeholder. Er det f.eks. moralsk forkasteligt at en person der aldrig har ydet noget til samfundet men som er født ind i en meget rig familie har mere at skulle sige end en almindelig fattig dansker?

Jeg vil til enhver tid tage hatten af for en person der lige tager et smut til Somalia og vender tilbage som succesfuld multimillionær vel at bemærke uden at have forbrudt sig imod nogen form for moral. Ellers er vi nødt til at indregne at der er en symbiose mellem samfundet og så det at have succes og dermed er demokratiet ikke amoralsk tyveri. Demokratiet har endvidere mindretalsbeskyttelse i form af grundloven der kræver meget stor enighed at ændre, og nej selvfølgeligt er systemet ikke perfekt, men det er der jo ikke noget der er (jo mindre man tror på det absolutte - det hellige - det fanatiske - som noget perfekt).

Det kan du jo skrive til VKO og spørge om.

Ja og i stedet for at udlicitere driften af fængsler til private virksomheder - hvilket er sindssygt dyrt - kunne man evt. løse opgaven offentligt.