Det er én af de virkelig ækle ting, vi kommer til at se meget mere af som følge af globaliseringen: Dybt professionelle politikere, som rejser rundt efter et sted, hvor de kan blive valgt.
Det er sådan set ligegyldigt, hvor de bor - Danmark, EU, Storbritannien. Man bor, hvor man lige siger, at man bor og høster de fordele, der lige passer én bedst, om det er skat, valgret, bopælspligt osv.
De er skideligeglade med idealer, tilknytning, loyalitet, tanker, demokrati, folkelig forankring og idéer.
Det er bare mig, mig, mig.
Når heldet slipper op, og de er gennemskuede som tomme skaller uden substans, springer de videre til næste tue. Hvor finder de det næste sted, de kan suge blod ud som demokratiske igler.
Skal vi gætte på at Thorning har kig på EU som det næste bytte for sin egoisme?
