Klient-Danmark på vej til et DDR. Er der en vej ud af denne dødskult?

Velfærdssamfundet har mistet sit mål for et fremtidigt, sundt samfund, hvor fx 80% af befolkningen (de stærke skuldre) er i arbejde, og sørger f...

Ursula Overgaard,

07/08/2014

Velfærdssamfundet har mistet sit mål for et fremtidigt, sundt samfund, hvor fx 80% af befolkningen (de stærke skuldre) er i arbejde, og sørger for, at de 20% (de svage skuldre) de gamle, svage og fattige får en anstændig tilværelse.

I dag er vi over 4 millioner vælgere. hvoraf mindst 1,2 millioner er pensionister. Godt 850.000 i den arbejdsdygtige alder er på dagpenge, kontanthjælp, kommunal aktivering, orlovsydelser og andre eksotiske støtteordninger. SU og børnebidrag er ikke medregnet.

I 2020 nærmer vi os 2 millioner danskere over 60 år og formentlig står stadigvæk mange arbejdsduelige uden for arbejdsmarkedet. Vi nærmer os et adskilt samfund, hvor skatte-NYDERE dominerer over skatte-YDERE. Skatte-nyderne vil være de fleste og bestemmer, hvem der skal være statsminister i Danmark. Den politiske magt tilfalder sædvanligvis det parti, der tilbyder klienterne ”de grønneste skove”.

I klient-Danmark har man udviklet adfærdsnormer, hvor det altid er de andres, samfundets, skolens, kommunens, bankens osv. ansvar og skyld, når der opstår problemer. De beskyttende hønemorværdier behersker den offentlige sektor.

Dansk politik er et evigt hundeslagsmål - ikke om folkets vel – men om magten for magtens skyld. Man taler om fordelingspolitik (lighedsdogmatisme), hvor alle - i lighedens hellige navn - skal være lige (fattige?), undtagen naturligvis magtens elite!

Mor Danmark riskerer at blive til et samfund med fremadskridende krakelering og forfald: veje, jernbaner, kloaker, politi, vagtlæger, skadestuer m.m..

Trylleordene/'spin-speak', der skal få os til at acceptere tiltagende fattiggørelse, hedder ”en ny fortælling” eller »sammenhængskraften« og »kampen mod uligheden«. - Mange politikere har forskanset sig i 'Jurassic Park' og synger om »sammenhængskraften« og solidaritet.


Er der en vej ud af denne dødskult? For nogle er der en vej. For andre ikke. I takt med globalisering har Mor Danmark fået hul i bunden og - hvem betaler regningen? - Men pyt med det. Vi har jo leveret både sammenhængskraften og en knusende sejr over uligheden.

Kommentar: Mor Danmark skal skilles - Debat | www.b.dk

www.b.dk/debat/kommentar-mor-danmark-skal-skilles

Kommentar: Mor Danmark skal skilles. Af Asger Aamund, bestyrelsesformand –

Kilde: