Danmark har på få år fordoblet antallet af nye ph.d.-forskere. Men mange af dem rejser hjem igen, konkluderer Rigsrevisionen.
Flere kloge udlændinge kommer til Danmark for at forske. Men stadigt flere af dem rejser hjem igen, når de har opnået deres ph.d.-grad. Dermed er der risiko for, at Danmark i stigende grad leverer højtuddannede forskere til udlandet.
Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny beretning om Folketingets storstilede milliardsatsning på forskning fra 2005 til 2012.
- Det kan få den konsekvens, at fordoblingen af ph.d.-optaget ikke i tilstrækkeligt omfang vil bidrage til vækst og velstand i Danmark, konkluderer rigsrevisor i beretningen om investeringen, der i alt løber op i 4,8 milliarder kroner.
Dobbelt så mange nye forskere
Universiteterne har siden 2003 fordoblet optaget af ph.d.-studerende, og det er især sket inden for de prioriterede områder; naturfag, sundhed og teknik. Inden for naturvidenskab og teknisk videnskab er knap hver tredje nye ph.d.-studerende fra udlandet.
Socialdemokraternes forskningsordfører Rasmus Prehn mener, at det er en fejl, at man har satset så voldsomt på de områder i stedet for også at uddanne flere forskere inden for samfundsfag og humaniora.
- For at fylde forskerpladserne op har man i stor grad været nødt til at udlevere dem til udlændinge.
Det kan være udmærket at få kloge hoveder til Danmark, men når de udlændinge gerne vil tilbage til deres hjemland igen, kunne man godt overveje, om flere af de ph.d.-studerende fremover skulle være inden for humaniora og samfundsfag, hvor de virkelig mangler, siger Rasmus Prehn.
Han mener også, at universiteterne i højere grad kunne samarbejde med erhvervslivet om at skabe forskerstillinger, som ville gøre det attraktivt for de udenlandske forskere at blive i Danmark efter opnået ph.d.-grad.
Ikke nok med forkælelse
Dansk Folkeparts forskningsordfører Jesper Langballe siger, at "vi får jo ikke meget glæde af dem, hvis de rejser hjem, når de har fået deres ph.d.".
- I forvejen er de jo forkælede skattemæssigt, men det er åbenbart ikke nok. Jeg har ikke noget klart bud på, hvad vi skal gøre for at få de udenlandske forskere til at blive, men man kunne jo overveje at sige, at de har en forpligtelse til i en vis tid at lægge deres arbejde her, efter de har opnået deres ph.d.-grad, siger Jesper Langballe.
Kun syv ud af ti har gennemført
Rigsrevisionens beretning viser også, at kun 72 procent af de ph.d.-studerende har gennemført efter seks år, selv om et ph.d.-projekt typisk kun skulle vare tre år, til tider fire år. Ti procent af de ph.d.-studerende er faldet fra efter seks år, mens 18 procent stadig er i gang med at forske. Statistikken er dog behæftet med en vis usikkerhed, da den blandt andet ikke tager højde for orlov, der gennemsnitligt tager tre måneder.
- Jeg har ikke noget at sammenligne med. Umiddelbart synes jeg ikke, at det lyder som et alarmerende højt frafald, men der kunne godt være plads til forbedringer, mener Rasmus Prehn.
Dybt indhug i talentmassen
En anden årsag til et stort frafald og stigende gennemførselstider kan imidlertid også være, at universiteterne er nødt til at gøre "et dybere indhug i talentmassen", når der skal findes egnede forskere inden for de prioriterede områder; naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab, skriver Rigsrevisionen i beretningen. Inden for sundhedsvidenskab er det således hele 40 procent af de nyuddannede kandidater, der fortsætter med at forske.
- Når man satser så hårdt på forskning inden for nogle bestemte områder, så kommer man måske til at gøre sig selv en bjørnetjeneste, fordi man tager folk ind, som ikke er topmotiverede, samtidig med at man er nødt til at fylde pladserne op med udlændinge. Det er ærgerligt, når der på humaniora og samfundsvidenskab er virkelig dygtige studerende, som brænder for at komme i gang med en ph.d., men i øjeblikket bliver holdt nede, siger Rasmus Prehn.- Det er jo tudetosset med den skævhed. Det burde rettes op, mener Jesper Langballe, der efterspørger mere forskning inden for humaniora.Folketinget skal diskutere en videre satsning på forskning i 2012.
