Kønsforsker støtter diskrimination af både kvinder og mænd

Regeringens forslag tilskattereform diskriminerer kvinder - et faktum, som medierne overraskende nokendnu ikke rigtigt har interesseret sig for

Ikke angivet Ikke angivet,

14/06/2012

Regeringens forslag til
skattereform diskriminerer kvinder - et faktum, som medierne overraskende nok
endnu ikke rigtigt har interesseret sig for. Det skyldes måske blandt andet, at
Kvinfo har været helt tavse i denne sag, hvilket mildest talt er svært at
forstå.

Fakta i sagen er, at regeringens forslag om at indkomstaftrappe børnechecken
medfører, at en familie, hvor kvinden er ene-eller hovedforsørger, bliver ramt
hårdere end en familie, hvor det er faderen, der er hovedforsørger.

Selve ideen om at indkomstaftrappe offentlige ydelser kan der være argumenter
for. Ganske vist indebærer det i praksis en forhøjelse af den i forvejen høje
danske marginalskat. Hvis man arbejder ekstra eller får en forfremmelse og
derved får mere i løn, mister man en del af gevinsten efter skat, hvis
børnechecken beskæres. Det svarer til en stigning i marginalskatten og bør
kompenseres ved at sænke topskattesatsen tilsvarende. Men principielt set har
regeringen ret i, at folk, der kan forsørge sig selv, ikke bør modtage sådanne
ydelser.

Resultatet er imidlertid uacceptabelt.

For eksempel vil en hjemmegående kvinde, som er samlevende med en vellønnet
mand, kunne bevare børnechecken (dog ikke, hvis de er gift), mens en familie,
hvor det er kvinden, der tjener mest, bliver straffet. Vi kan ikke have et
samfund, hvor mødre beskattes hårdere end fædre.

SF's skatteordfører, Jonas Dahl »vil ikke afvise«, at der kan findes »eksotiske
eksempler« på en sådan diskrimination. Ordet "eksotisk" må i denne
sammenhæng forstås sådan, at det er o. k. at diskriminere kvinder, så længe det
kun er højtlønnede kvinder, der diskrimineres.

Endvidere, tilføjer han, er velfærdssamfundets økonomi presset. Og det, mener
han åbenbart, kan retfærdiggøre kønsdiskrimination.

Man skulle tro, at kønsforskerne ville tordne imod denne uretfærdighed.

Men det synes ikke at være tilfældet. Da Cepos gjorde opmærksom på problemet,
udtalte kønsforsker Karen Sjørup således til Information, at kritikken var ude
af proportioner, fordi børnechecken for "vellønnede kvinder"
angiveligt ikke skulle betyde ret meget. Som hun forklarede, har kvinder sjældent
"lommeregneren fremme og regner på, hvad der bedst kan betale sig«, men
foretager sig i stedet »ofte valg, som ikke er økonomisk hensigtsmæssige«. Ét
er Sjørups vilje til som forsker at bevæge sig ud på dybt vand med sin forkerte
påstand om, at kvinder ikke reagerer på økonomiske incitamenter. Det gør de, og
forskning på området viser, at både kvinder og mænd reagerer på ændrede
skatteincitamenter. Men først og fremmest afslører Sjørups udtalelser, at det
slet ikke er ligestilling, hun lægger vægt på. Vi må forstå Sjørup sådan, at
hvis hun rent faktisk mente, at diskrimineringen ville få kvinderne til at
vende hjem til kødgryderne, var den problematisk. Men det tror hun ikke.

Og derfor er det o. k.

Sjørup er altså slet ikke interesseret i økonomisk og skattemæssig ligestilling
af kvinder. Hun er interesseret i at fremme en bestemt adfærd hos kvinder,
nemlig en adfærd der minder om mændenes.

Dette kan også forklare, hvordan hun kan gå ind for diskrimination af mænd i
spørgsmålet om kvindekvoter til bestyrelser. Al forskelsbehandling, der fremmer
den adfærd, som, Sjørup synes, er den rigtige, er helt i orden. Af samme årsag
går Sjørup ind for at begrænse kvinders personlige frihed ved at forbyde
prostitution. Målet er ikke kønnenes ligestilling, men deres ensretning.

Det kunne være interessant at få at vide, hvorfor en organisation som Kvinfo
med sine godt 40 medarbejdere ikke har fundet det relevant at forholde sig til
det kønsdiskriminerende i regeringens skatteudspil.

Måske har de haft for travlt med at kæmpe for tvangskvoter i private selskabers
bestyrelser.

Denne debatartikel blev oprindeligt bragt 13. juni 2012 i Jyllandsposten

Kilde: