Knuste vinduer og dansk politik

Efter den værste sommer i mands minde, skulle man mene, at danskerne var
trætte ødelæggelser forårsaget af det våde vejr. Men faktisk mener
Formanden for De Økonomiske Råd, Overvismand Jørgen Whitta-Jacobsen, at
ødelæggelserne skaber fremgang i samfundsøkonomien. I flere medier jublede
han midt i regnvejret over de mange hundrede millioner
forsikringsselskaberne nu skal punge ud. “På bundlinjen vurderer jeg, at
der kommer økonomisk aktivitet ud af det her skybrud. Hvor meget
aktivitet, der kommer, er svært
at sige, for det afhænger af skadernes omfang”, sagde han. Altså, jo flere
skader, jo mere aktivitet. Man fristes næsten til at ærgre sig over, at vi
ikke har skybrud noget oftere herhjemme i Danmark, foruden jordskælv,
tornadoer og tsunamier.
Whitta-Jacobsen er ikke hvem som helst, og hans tankegang er desværre et
udbredt fænomen herhjemme, blandt politikere og såkaldte eksperter. Den
baserer sig på en absurd logik, hvor man kun fokuserer på ”det man ser”,
og ignorerer ”det som er uset”. En gammel fransk historie fortæller
således om landsbybageren, der fik knust sit vindue af en lokal bølle.
Først var borgerne forfærdede over skaden og dens omkostning, men
landsbyens økonom kom med det forslag, at bøllen faktisk havde gjort hele
landsbyen en tjeneste. For med de penge bageren nu skulle bruge på et nyt
vindue, ville glarmesteren få penge til køb af afgrøder hos bondemanden,
som igen ville kunne investere i bedre såsæd. Ikke alene fik bageren et
nyt vindue, men glarmesteren fik mad på bordet, og bondemanden fik penge
til bedre såsæd, så landsbyen kunne få mere mad. Alle vandt. Således gik
landsbyen i gang med at smadre flere vinduer, for at skabe mere velstand.
Historien, der også er kendt som ’Broken Windows Fallacy’, danner grundlag
for en stor del af den førte politik herhjemme. For tiden er man f.eks. i
gang med at smadre en naturplantage i Østerild for at skabe arbejdspladser
for vindmølleindustrien, en industri der allerede modtager massive
statslige subsidier.
Såvel den kære overvismand, som politikerne, der støtter destruktionen af
Østerild Klitplantage, fokuserer udelukkende på ”det man ser”, mens de
ignorerer ”det som er uset”. De ser, at bageren får et nyt vindue, eller
at vindmølleindustrien får arbejdspladser. Men de ser ikke det usete – at
bageren ville have brugt sine penge anderledes, hvis ikke de var blevet
spildt på at købe et nyt vindue. Og at han dermed ikke alene er blevet et
vindue fattigere, men også har mistet det, han ellers ville have brugt
sine penge på. Gad vide om de mange skattepenge, der bliver brugt på at
rydde klitplantagen og understøtter en milliardindustri, ville være brændt
op, såfremt borgerne havde beholdt dem, i stedet for at tvangsbetale dem
til vindmølleindustrien? Eller om forsikringspræmierne forbliver de samme
efter dette års skybrud? Det gør politikere sig klogt at overveje, før de
begiver sig ud i destruktion i velstandens navn.

Bragt i Sjællandske d. 6. august 2011.