Komiske Ali og Komiske Helle

Ved pressemødet i Statsministeriet i dag (15

avena

15/11/2011

Ved pressemødet i Statsministeriet i dag (15.11) blev Helle Thorning-Schmidt ifølge BT spurgt, om
hun risikerer at ende som 'Komiske Ali', når hun bliver ved at sige, at det går
godt, selv om S styrtdykker i meningsmålingerne.

Hun svarede:

”Jeg sagde ved sidste pressemøde, at det gik godt, fordi jeg opfattede det som et
spørgsmål om, hvordan vi var gået i gang med at løse problemerne. Vi løser
vores opgave meget fornuftigt. Vi har ikke overtaget en økonomi, der var i
orden. Det er ikke sjovt at rydde op. Og det her er ikke nogen overfladisk
oprydning, men meget gennemgribende”.

En kommentar til dette udsagn kunne med fordel tage sit udgangspunkt i en ofte fejlciteret udtalelse af finansminister Thor Pedersen d. 18. marts 2006. Han tog udgangspunkt i overskuddet
på betalingsbalancen, som fremskrevet til udgangen af 2007 ville være på mere
end 100 milliarder kr. Her var det så, at finansministeren – med et glimt i
øjne – sagde, at ”det ender jo med, at vi kan købe hele verden”.. ”hvis vi følger
grafens 1000 års fremskrivning”. Hvorefter han tilføjede: ”men det forholder
sig nok sådan, at man skal være varsom med at bruge den slags
fremskrivningsværktøjer”. Den tilføjelse er jo ganske vigtig at få med! Men det
er netop, hvad venstrefløjen ikke gør. Prøv selv at Google sætningen ”vi kan
købe hele verden” og se, hvor mange røde, der slår plat på den.


Men hvorfor sagde Thor Pedersen det så? Måske fordi han forudså oppositionen reaktion på overskuddet, som han i høj grad ville bruge til at afdrage på den udenlandske gæld.


Og ganske rigtigt:
ved oplægget til finanslov 2007 sagde socialdemokraterne, at den danske økonomi
var bomstærk og de krævede, at meget mere skulle bruges på velfærd.

Venstrefløjspartierne og fagbevægelsen pustede til uro på arbejdsmarkedet. Efteråret blev præget af uro og  blokader. Ved Folketingets åbning var der stor demonstration på slotspladsen. Finansloven for 2007 blev vedtaget d. 7. nov. 2006 med regeringens og DF´s stemmer! Venstrefløjen stod af, for den krævede flere udgifter, mere velfærd, mere til kommunerne.


Et år senere 14.1.2007 gik Socialdemokraterne til valg på bl.a. følgende:


Velfærd frem for skattelettelser, (permanente årlige mérudgifter på 10 mia.),

Pulje på 100 mia. til modernisering af offentlige bygninger,

29 velfærdsrettigheder: bl.a
gratis mad i daginstitutioner, dagligt bad og gåtur for plejekrævende ældre,

Lønreform i det offentlige og lønpulje på 5 mia.

SF overbød (selvfølgelig) med: det ovenstående plus:


30% billigere bus- og togbiletter, 

5000 flere ansatte i ældreplejen,

2000 mere i løn til lavtlønnede offentligt ansatte,

Højst 22 skoleelever pr. klasse, 

U-landsbistand på 1%.


Enhver vil kunne indse, at landets økonomi havde været meget værre stillet i dag, hvis
socialisterne var kommet til magten4-6 år før.  Bare et gran anstændighed burde på den baggrund
have afholdt Helle Thorning Schmidt fra at klandre den tidligere regering og dens
støtteparti for rod i økonomien, som hun nu skal rette op. Dansk økonomi var velkonsolideret,
da den internationale krise ramte os. Det havde den ikke været med hende ved
roret.


Med hensyn til ”Komiske Ali”, så synes jeg, at nedenstående Helle Thorning løfte, som er et citat af fra valgkampen 2007, må indstilles til humoristprisen:


”Jeg vil oprette en ny enhed i Statsministeriet, som skal holde øje med om
regeringen har indfriet sine valgløfter.
…samtidig skal enheden sørge for,
at der leveres i forhold til det, vi har sagt vi vil levere!”
 
JP 9.11.07.

Kilde: