Hvis en lærer plejer at give 10 stile for om året, men fremover kun får tid til at rette 7 og deraffølgende giver syv for, så må læreren ikke begrunde sin beslutning med manglende tid, sådan lyder det i en mail til kommunens lærere.
Tårnby Kommune har sendt et brev ud til skolerne, der mest af alt ligner en mundkurv til lærerne. Så dette er en historie om en offentlig myndigheds forsøg på at knægte ytringsfriheden. Men det er mere end det.
Det er også en historie om lærernes muligheder for at forklare sig over for forældrene i en tid, hvor vilkårene for deres arbejde er blevet ændret betydeligt.
Lad os eksempelvis sige, at læreren plejede at give eleverne ti stile for i løbet af året. Nu har han imidlertid fået mindre forberedelsestid, så han kan kun nå at rette syv stile. Derfor kan han kun give eleverne syv stile for, også selv om det efter hans professionelle mening ville være bedre med ti stile. Må han sige det til forældrene? Må han forklare sig?
Ja, når man læser brevet fra Tårnby Kommune, ser det ud som om, at det må læreren ikke.
Brevet lyder sådan:
Forvaltningen modtager løbende underretning om, at lærere (og pædagoger) på forældremøder aktuelt debatterer deres arbejdsvilkår og deres opfattelse af Tårnby Kommune som arbejdsgiver med forældrene. Tilsyneladende er det en generel tendens, hvorfor jeg skønner, at en generel opfordring er på sin plads:
Et af formålene med skolereformen er, at tilliden til skolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
I bedes over for jeres lærere/pædagoger indskærpe, at det ikke er formålet med skole/hjem-samarbejdet at gøre forældrene til part i politiske (herunder fagpolitiske og personalepolitiske) tvister. Det er hverken til gavn for skolens eller medarbejdernes anseelse, hvis medarbejderne fraviger det professionelle formål med skole/hjem-samarbejdet, der har elevens læring og trivsel i centrum og ikke lærerens (pædagogens) arbejdsvilkår i centrum.
Relevante debatter om læreres og pædagogers arbejdsvilkår kan og bør medarbejderne tage i samarbejde med deres ledelse, i samarbejdssystemet og på organisatorisk plan. Den enkelte ansattes oplevelse af egen situation i forhold til trufne beslutninger/vedtaget lovgivning er ikke relevant i det professionelle samarbejde med borgerne og betragtes ikke som acceptabel.
Blandt underretningerne er tilkendegivelser af, at forældre på møder selv spørger ind til vilkårene. Jeg har forståelse for, at medarbejderne i et rimeligt omfang besvarer spørgsmål med faktuelle oplysninger, men vil bede jer indskærpe, at udgangspunktet for sådanne besvarelser er, at de ikke er et anliggende til drøftelse mellem forældre og medarbejdere men mellem de ansatte og deres arbejdsgiver.Venlig hilsen
Ivan Jensen
Skolechef
Imellemtiden er skolecheffen så fratrådt, men denne besked står fortsat fast, journalisten spørger dog:
Skal jeg så konkludere, at læreren i den konkrete situation godt må sige til forælderen: Vi har ikke så meget tid længere, derfor kan vi kun give tre afleveringer for i forhold til sidste år, hvor det var fire?
"Ja, det kan jeg ikke se noget problem i, at man siger. Og specielt ikke, hvis man har clearet det med sin leder, at det er okay at melde en standard ud på den måde. Det er jo meget individuelt, hvad det er for nogle standarder, man har, bare man lever op til det pensum, som er givet".
Bortset fra at forvaltningen har indskærpet overfor skolelederen at denne ikke må clearer det.
Hvem fa.... gider være ansat eller for den sags skyld mellemleder i sådan en virksomhed??
