Kongelige fødsler skaber panik på Riget

Nybagte mødre og kvinder med komplicerede graviditeter bliver henvist til at sove på personalestuer og i rum uden vinduer Der var ellers rigeligt m...

Ikke angivet Ikke angivet,

09/07/2014

Nybagte mødre og kvinder med komplicerede graviditeter bliver henvist til at sove på personalestuer og i rum uden vinduer

Der var ellers rigeligt med fødselshjælpere at stå i vejen for. Ikke færre end otte personer skulle der til for at hjælpe arvefølgens nummer ti til verden. Som det altid er tilfældet med kongelige fødsler havde Rigshospitalet udkommanderet sit absolutte dreamteam til at assistere ved den ukomplicerede fødsel: klinikchef, overlæge Morten Hedegaard, professor, overlæge, dr.med. Peter Dam, afdelingsjordemoder Birgitte Hillerup, vicechefjordemoder Agnete Nørrelund, chefjordemoder Mette Simonsen, vicechefjordemoder Lotte Broberg, oversygeplejerske Pernille Emmersen og afdelingssygeplejerske Vivi Kronborg. Alle otte havde stået standby og klar i måneder op til fødslen, og det samme havde lyserød og gul stue – to til lejligheden specialindrettede føde- og barselsstuer.