+1. Det er tydeligt, at Barfoed tilhører "Gitte Seeberg/ Peter Norsk - segmentet" i C. En verdensfjern klovn.

...konservative værdier som repræsenteret af en Connie Hedegaard og en Per Stig...

Vi har jo allerede et socialliberalt, "anstændigt" parti, der (i hvert fald at dømme efter det seneste valg) har vist sig mere levedygtigt, så hvorfor ikke bare fusionere med Det Radikale Venstre? Hvad er forskellen? Hvad er det for "konservative værdier", som en Connie Hedegard eller en Per Stig Møller repræsenterer, og som ikke er repræsenteret lige så godt hos de Radikale?

Prøv at læs dagens leder hos Jyllandsposten som også tager fat på emnet.

Tak for referencen:

Der er brug for et parti, der ikke har stirret sig blind på den forvoksede velfærdsstat, men mener, at samfundets grundlæggende institutioner skal styrkes; at pligt, ansvar og ret følges ad. Et parti, der formår at kombinere en stærk national identitet og kultur med et globalt og åbent udsyn og faktisk mener, at det første er forudsætningen for det andet.

Kunne ikke være mere enig...

Jeg kan sådan set pege på, hvad DFs problem som konservativt parti er: det er for fladpandet, der er for meget lokalkolorit.

For meget Richard Ragnvald og Billed-Bladet, for lidt Strauss, Sjostakovitsj og Steinbeck.

Hvad er det, det Konservative Folkeparti ville kunne, hvis det blev ordentligt drevet? Det ville kunne fremme den forestilling, at mennesket er sat i en situation, en kultur og en verden. Brudfladerne i forhold til DF er først og fremmest hvorvidt man grundlæggende accepterer de lighedsskabende elementer i velfærdsstaten, som eksempelvis Barfoed jo har været ude og melde fra overfor. Men derudover ville et ordentligt konservativt parti jo også kunne gøre op med den (katastrofale) forestilling, at vores kultur knytter sig mere til nationalstaten Danmark end til Aftenlandet generelt. Helt grelt er det i indfødsretsprøven: det er åbenbart vigtigere at vide diverse lokalkolorit, end at vide hvem Heinrich Heine var.

Hvad er det så der adskiller de Konservative fra de Radikale - udover yndlingsfarven? Dybest set er det vel forskellen mellem en kulturradikal forståelse, hvor kulturen kan forædle og ophøje mennesket, og en kulturkonservativ opfattelse, hvor kulturen derimod er en saft, der som birkesød gennemtrækker menneskets porøse væv og giver det det dybde.

Steinbeck!??

Ja? Kunst er heldigvis større end kunstnerens politiske sympatier, og "Vredens druer" er fantastisk.  

"Solen er så rød, mor" eller "Hør den lille stær" bliver jo heller ikke dårligere af, at Harald Bergstedt var nazist - ligesom "Voyage au bout de la nuit" jo heller ikke forringes af Celines skrækkelige antisemitisme.

Jeg ved ikke, hvad der får dig til at tro, at min tilslutning til ovenstående formulering fra JP's leder på en eller enden måde skulle være et ubetinget forsvar for DF?

Jeg har ved Gud aldrig forsvaret DF's socialdemokratiske økonomiske politik, men ser på den anden side partiet som det eneste konservative alternativ i andre - og for mig vigtigere - spørgsmål som EU og indvandring. (De økonomiske reformer af velfærdsstaten skal nok komme, det er kun et spørgsmål om tid.)

Bortset fra det, så tager du fejl, hvis du mener, at DF og partiets vælgere kun består af uuddannede læsere af kulørte blade med musikalsk smag for Richard Ragnvald, hvis foretrukne litteratur ellers strækker sig fra Harry Potter-bøgerne til svenske femi-krimier.

For nu at tage de mest åbenlyse eksempler: Hverken Søren Kraup, Jesper Langballe eller hans søn, Christian Langballe, der er nyvalgt til Folketinget for DF (og som jeg, som trofast læser af Tidehverv, også kender lidt til) er indlysende spor mindre belæste eller begavede end f.eks. en Per Stig Møller - men de er helt sikkert betydeligt mindre snobbede og skabagtige. Førstnævnte har mig bekendt i øvrigt heller aldrig, som PSM, udgivet utopistiske, totalitære tankeeskapader, der næsten sætter Mao Tse-tung i skyggen som "stor tænker", men lad nu det ligge.

Med hensyn til din forklaring på, hvad der adskiller de Konservative fra de Radikale, må jeg nok tilstå, at jeg er lidt af en kulturel barbar, for så vidt det for mig lyder meget lyrisk og meget lidt konkret.

Én gang til for prins Knud: Hvad er den politiske forskel på K og R, med den kurs Lars Barfoed lagde under valgkampen? 

Nej, det må du undskylde. Den skulle være trådet længere oppe, under Thomas Jensens OP. Mea culpa.

Jeg ved egentlig ikke, om jeg synes der er noget specielt konservativt over det forsvar for den homogene nationalstat, mange nationalt sindede taler for: hvis jeg ikke husker meget galt, stod de konservative traditionalt for dynastiske modeller, mens de nationalliberale stod for nationalistiske modeller.

Derudover: jeg bedømte ikke det nuværende Konservative Folkeparti. Jeg talte om hvorledes partiet kan genrejses, men jeg tror ikke, at DF kan gøre det. Jeg tror simpelthen at deres "image" er for ødelagt.

Søren Krarup og Per Stig havde faktisk i sommers i Deadline en interessant debat om hvad konservatisme er. Jeg synes det er seværdigt, og faktisk synes jeg PSM vinder, men døm selv :)

Min pointe: start med at opgive ideen om et konservativt "folkeparti". Det er ophævelsen af konservatismen at gøre den folkelig, ligesom det er ophævelsen af universitetet at gøre det for alle. Derefter kan man rekonstruere et konservativt parti, som står vagt om selvforvaltning, det liberale demokrati og vores vesterlandske kultur. Men det kræver en moralsk oprustning.

Den er bestemt ikke stor. Det var jo heller ikke det jeg skrev. Hvad jeg skrev var, at der kan opnåes en større og virksom forskel, hvis man fortsætter ud af en egentlig konservativ vej. Jeg tror Barfoed er ved at sadle om - men når han gør det midt i vadestedet, får han jo våde fødder.

Enig langt hen ad vejen og jeg mener Klitgaard (midt i sit indgroede Liberale had til alt konservativt) fuldstændig vælger at overse at den den Konservative nedtur for alvor tog fart under ferieministeren som formand og før det havde man faktisk resterne af en fløjkrig helt tilbage fra Engels møde med betonblokken en fløjkrig som de konservative af en eller anden grund ikke kan finde ud af at lægge død.

At give håndtrykket til Vestager skylden for den konservative nedtur er lettere absurd

Hvis der er noget som helst fornuft skabt i hovedet på Barfoed og co så tænker de meget meget langsigtet hvis de ønsker at genrejse et konservativt projekt.

Når man ser på vælger tilslutningen til NA i sin tid så man man tro at nogen af de samme kan mobiliseres igen og mon der ikke også skulle være nogen der synes Venstre er blevet lidt for folkeligt og hvis afsky for Toga er så stor at LA  ikke er en mulighed.

Men det kræver jo de rette personer at føre det ud i livet og i mine øjbne hører Jarlov ikke hjemme hos C og hvilke talenter er der så tilbage for slet ikke at tale om hvordan man får skilt sig af med Brian. 

...hvis jeg ikke husker meget galt, stod de konservative traditionalt for dynastiske modeller, mens de nationalliberale stod for nationalistiske modeller...

Hvis det er Helstaten, du refererer til, så ja. Men jeg har svært ved at se relevansen i en nutidig sammenhæng.

Med mindre du altså mener, at vi skal have en ny dynastisk, vesterlandsk "helstat" kaldet EU, med en flok gamle, moralsk (og for en stor dels vedkommende, også økonomisk) korrumperede kommunister og socialister som vores nye dynasti?

Jeg tænkte nu mere på ex. Metternich. Men helstaten er selvfølgelig også et godt eksempel.

Jeg er ikke nogen stor fan af det nuværende EU. Men: jeg er som sådan ikke bange for yderligere national integration. Jeg ville bare foretrække, at det foregik på en mere ærlig og mindre gedulgt måde.

Det Højre du her taler om udgør jo en pæn stor del af de DFére som ikke bare er velfærdsøgende socialdemokrater som bedre kan lide Pia end Helle.

Men en sjov tanke at hvis de gamle peartier i højere grad søgte mod rødderne ville det langt hen af vejen overflødiggøre de nye partier. 

Jeg ved ikke om de specielt findes på DF, jeg tror de findes hos alle partierne på den borgerlige fløj.