Weekendens Konservative landsråd var et spinkelt håb om en ny start. Opskriften var rigeligt med rødvin, et selvironisk vokalt opgør med fortiden, og en længe ventet relancering af De Konservative som et ægte reformparti. Det var lige før man hørte Lene Espersen sige: Lav skat, mere frihed, mere vækst og mere for pengene – det, og kun det, hele vejen frem til næste valg!
Men ak! Sådan skulle det åbenbart ikke være.
Allerede onsdag kunne man igen opleve De Konservative i gavehumør. Denne gang handler det om, at flittige studerende skal have en bonus på 30.000 kroner, mens dem der ”fjumrer” skal have kortere snor. Helt som man kan forvente er de studerende skeptiske, mens de reformivrige ikke kan forstå hvad nye bonusordninger skal gøre godt for. Ingen er begejstrede, nogen er skeptiske, de fleste af ligeglade.
På Facebook forklarer uddannelsesordfører Rasmus Jarlov ideen bag forslaget:
”Vores forslag går ud på, at man ikke skal have mindre, fordi man bliver hurtigt færdig. I dag går man glip af SU, hvis man bliver færdig inden for normeret tid eller hurtigere, fordi man derved giver afkald på overskydende SU. Denne overskydende SU vil vi så udbetale til de studerende. (Eller en del af den mere præcist). Det synes vi er fair.”
Det er unægteligt besynderlige retoriske kneb der må til, for at legitimere den foreslåede bonusordning. Hvad bliver det næste? Kan man for eksempel forestille sig en dagpengereform, hvor nyansatte kompenseres for tabet af dagpenge de kunne have modtaget som arbejdsløse?
Hvis De Konservative vil fremstå troværdigt, må de holde op med at præsentere reformer som gaver og gulerødder. Fortæl sandheden. Det kan ansvarlige borgere sagtens tåle at høre. Resten kunne ikke drømme om at stemme konservativt alligevel.
