Ah ha.... med den logik, så kan man heller ikke skabe private arbejdspladser med skatte penge (såkaldte offentlige investeringer), da alle skatte penge jo er taget fra private arbejdspladser (samfundet), og altså mangler over i samfundskassen.

Hvis SSF vil bruge nulsumsargumenter, så skal de være parat til, at deres egen politik heller ikke vil virke, da de reelt bruger andres (i SSF´s tilfælde er det skatterborgernes penge) på noget de tror skaber vækst.

Og statskassen er nu en gang blot en parasit/vedhæng på samfundskassen.

Der opkræves ca. 830 mia. i skatter, så 35 mia. svarer til ca. 4 pct.

det er i øvrigt ret nemt at skære skatten med 35 mia., hvis man følger tråden i de udmeldinger, der har været fra K

Start med de nødvendigste vækstfremmende marginalskattelettelser: afskaffelse af topskat og selskabskatten ned med 10 pct. til 15 pct. Det reducerer skatten med godt 10 mia.

Så kan man lave børnechecken om til et børnepersonfradrag, som overgår til forældrene, hvis barnet ikke selv udnytter det fuldt. det vil flytte ca. 15 mia. fra offentlige udgifter til færre skatteindtægter - altså en fuldt finansieret lempelse af skatten med 15 mia.

Indfør moderat brugerbetaling på bl.a. sundhed med et loft over maks. betaling pr. år - og brug alle pengene på at øge personfradraget, så alle har råd til at betale (og brug selve adfærdsgevinsten til at reducere det offentlige underskud). Torben Mark Petersen har i en analyse vist, hvordan en moderat afgift på lægebesøg kan give et provenu i størrelseordnen 6 mia. kr., hvilket kan finansiere en forhøjelse af personfradraget med ca. 4000 kr./person. Det er altså endnu en fuldt finansieret lettelse på 6 mia. kr.

Så mangler der bare at blive lettet for 4 mia. kr.! Og egentlig er der ikke ændret meget grundlæggende...

Og man kan komme meget længere af samme vej. det helt store dyr i åbenbaringen er en omlægning af pensionsbeskatningen, således at man lægger alle de nuværende offentlige pensioner (folkepensionens gruindbeløb, tillægsbeløb og ældrecheck) sammen i én ydelse, som aftrappes med indkomst fra kr. ét (arbejdsindkomst + private pensionsudbetalinger). Til gengæld sænker man skatten dramatisk på private pensionudbetalinger. I kr. og ører ikke megen ændring for den enkelte - men en hel masse penge kommer nu ikke ind over staten først (og derfor fører det til lavere skattetryk) 

Der er næsten 9 milliarder at spare på afskaffe aktiveringen, der har vist sig stort set uden virkning.

Omlægning af børnechecken til et fradrag er en fremragende idé, men det nærmer sig en skatteomlægning, da det ikke er finansieret ved reel reduktion af den offentlige sektor.

Så mangler vi bare at afskaffe erhvervsstøtten til vindmølleindustrien, og bruge besparelsen på at sænke el-afgifterne, men det bliver nok svært at få igennem, så stærkt som den grønne religion står p.t.

Hej Jacob

De 10 mia. kr. du siger det koster samlet at afskaffe topskatten og reducere selskabsskatten til 15%, hvordan er de fordelt på de 2 tiltag?

Har du noget konkret på omlægning af pensionsbeskatningen?

Lægger man i forvejen de forskellige spareforslag fra DF, de Radikale og LA sammen med dem der kom fra Dansk Erhverv (kan ikke lige finde link) m.fl. skulle det være nemt både at konsolidere finanserne samt lette skatterne betydeligt.

De konservative kunne med fordel tage de bedste forslag fra alle parter og diske op med en konkret plan; det vil styrke troværdigheden og man kunne bedre forsvare sig i offentligheden. Ikke at de har fortjent efter at have dolket Lene Espersen i ryggen.

Det koster ca. 5 mia. kr. i tabt provenu at afvikle topskatten - og 5½ mia. kr. at gradvis nedsætte selskabskatten til 15 pct. i 2020. Det er DI-beregninger.

Skal du have bedste bud fra regeringens regnemaskiner, så viser de, at man der regner med en ca. 50 pct. selvfinansiering af topskattelettelser (hvilket sætter prisen til 7-8 mia.) [se beregningerne på skattereformen samt svar på spørgsmål 5 i skatteudvalget (alm. del, samling 2010-11)]

Seneste bud på prisen for at sænke selskabskatten kom i svar på spørgsmål 591 (alm del, samling 2009-11, vistnok), hvor prisen på 1 pct.point blev sat til 0,6 mia. kr. inkl. adfærd. De efterfølgende point er selvfølgelig dyrere, så her skal man nok også regne med 7-8 mia. for 10 pct.point

regeringen vil altså så nok sætte den samlede pris til ca. 15 mia. kr. (i stedet for DI's 10½)

Jeg har intet konkret på pensionskatten. Der er tale om grove skitser i en borgerlig retning (i mit hoved): folkepension er for dem, der ikke har sparet op selv - til gengæld gør man det attraktivt at spare op selv..

Nu har jeg så lige tjekket, at der bruges årligt næsten 90 mia. på folkepension. Hvis nu man forestiller sig, at en model i stil med den jeg skitserer, kan halvere udgiften til folkepension (ved at bruge pengene på at sænek skatten på private pensionsudbetalinger), så kan skattetrykket altså sænkes med ca. 45 mia. kr. 

Jeg kan ikke helt se det for mig, kan du skære det ud i pap tak.

"Folkepension" består i dag af nogle forskellige ydelser med forskellige aftrapningsintervaller og kriterier for aftrapning: Grundbeløbet, tillægsbeløb og Tillægsydelse (ældrecheck). Sidstnævnte er det første der ryger (formue / lav indtægt), så tillægsbeløb (indtægt), så grundbeløbet (kun arbejdsindkomst).

Man kan slå dem sammen til én ydelse (for en enlig ca. 160.000 kr./år og for gifte ca. 110.000 kr./år) og så lade ydelsen aftrappe med indkomst (både arbejdsindkomst og pensionsudbetalinger).

TIL GENGÆLD sænker man skatten på pensionsudbetalinger

Helt lavpraktisk kan man tage et eksempel, hvor folkepensionen aftrappes med 15 pct. af indkomsten, mens pensionsudbetalinger til gengæld får en skatterabat på 15 pct. I kr. og ører er intet ændret for den enkelte pensionist, men i stedet for at få nogle andres penge, vis staten, får vedkommende lov til at beholde flere af sine egne selv

Yes Jimmi K. For lidt og for sent..

Men alternativet. Dobbelt så mange skrankepaver der skal have deres pund fedt og vi skal se tilfredse ud ellers kommer SSF-anden efter os. Kvak kvak jeg bider dig i benet.

Det er stadigvæk en demagogisk måde at stille det op. Når man har en offentlig sektor der består af så meget fedt - så er det for nemt at pege på skole, hospitaler og ældrepleje hver gang der tales om besparelse. "Kernevelfærden" bruges som løftestang til at retfærddigøre en utrolig ødselhed med skattekronerne.

Det kunne være rart at se hvor meget det folk kalder kærnevelfærd fylder i det samlede udgiftsbillede og hvor meget der er alt muligt andet?

Ca. 10 % er kernesamfundsopgaver, dvs. politi, veje etc. Yderligere ca. 30 % er sundhed og uddannelse. Resten er fråds.

Hvorfor er det interessant, hvad det udgør i pct. af de personlige indkomstskatter? mig bekendt har K ikke bekendtgjort at de kun ser personskatterne sænket (snarer tværtimod). fire pct. af de samlede skatteindtægter er det relevante

Jeg har skam ingen problemer med procentregning - jeg manglede bare tallene til at foretage beregningen, og det var jeg overbevist om at der var andre herinde, der hurtigt kunne komme med, hvilket var tilfældet.

Det er rigtigt, at der er mange, der mangler talfornemmelse - især når vi når op i så store tal - men at forsøge at vise proportionaliteten ved at sammenligne skattesænkningen med en afskaffelse af (næsten hele) folkeskolen er på ingen måde seriøst! Det giver anledning til det Erasmus Montanuske ræsonnement at "K vil afskaffe folkeskolen", hvilket straks afsporer debatten om værdien af en skattelettelse.

Så mit formål med at finde frem til den procentuelle sænkning af skatteindtægter ved Ks forslag var at få en neutral fornemmelse af, hvor meget det drejer sig om. Jeg kan f.x. overføre en procentuel nedskæring på min egen husholdning og se, hvilken betydning det har, og derigennem få en fornemmelse af, hvor stor betydning det har - også selv om et husholdningsbudget og et statsbudget ellers ikke er særligt sammenlignelige.

Det er vist dig der ikke er værdig til at stemme på Liste C.

Hvorfor skal et parti holde sit program hemmeligt? Jeg må antage, at du heller ikke stemmer på LA, da de jo hele tiden snakker lavere skat og mindre "velfærd."

Det efterlader så din stemme hos enten DF eller Venstre, hvilket lige så godt kan være en stemme på rød blok, så smut du bare over på modkraft.dk

Partierne skal selvfølgelig føre den politik de er sat i verden til at føre af deres medlemmer og ikke lefle for midtervælgerne, der ikke orker at sætte sig ind i politik, men udfylder en "hvilken kandidat matcher du" på DDR eller nu synes, at hende Thorning er en lækker steg og Løkke er lidt for bamseagtig..

Du misser pointen i mit indlæg.

Det jeg omtaler er de konservatives timing. Den er fuldstændig til grin set i lyset af, at det, som det lige nu drejer sig om er, at sikre et genvalg til regeringen. Udmeldingen hjælper kun oppositionen.

Det er muligt, at mit indlæg stiller krav til læserens evner til at læse indad. Fred være med det.

Jeg stemmer i øvrigt LA medmindre jeg når at flytte udenlands inden valget.

C's prioritet lige pt. er ikke at regeringen bliver genvalgt,

C skal have overbevist deres egne vælgere om at de skal troppe op og føre kampagne for dem. Det er et spørgsmål om simpel overlevelse. Hvis ikke der kommer nogle nye boller på suppen nu, med den (helt) nye ledelse, der kan overbevise ikke bare vælgere, men medlemmer og aktivister om at C har andet på programmet end at blive genvalgt, så lukker og slukker C efter næste valg.

Jeg er helt enig i at der er tale om en overlevelseskamp for C.

Og at deres undergang måske vil få fatale følger for regeringens overlevelseschancer.

Men C's løsning på noget, som i bund og grund er deres eget problem bliver også et problem for regeringens overlevelseschancer. Og dermed er det jo ikke længere bare de konservatives problem. Det er det borgerlige DK's og dermed også mit problem.

De eneste der profiterer ikke blot på problemet, men også på C's løsning på det, er oppositionen. De kan bare læne sig tilbage og overlade scenen til at de konservative udfolder deres tosserier.

Det synes jeg er SÅ ærgeligt. Og i grunden uværdigt.

men synes du det er tosset at sænke skatten med 35 mia. kr.? (4 pct. af de samlede skatteindtægter). Hvis ikke, hvorfor skal K så holde kæft med, at det er det, der er behov for?

Ok, så lad os antage, at det kostere regeringsmagten. I det mindste vil K så kunne føre oppositionspolitik ud fra det synspunkt, at skatten skal ned med 35 mia. kr. Hvis K nu holdt deres kæft frem til valget og ALLIGEVEL tabte regeringsmagten, så ville det jo lyder lidt underligt, hvis de umiddelbart derefter "fandt ud af" at skatten skulle elttes med 35 mia.

Man flytter ikke noget politisk ved at slås om midtervælgerne - men ved at flytte midten! Det er det K (omsider) er i færd med. Hurra for det

Nej, naturligvis synes jeg ikke det er tosset at slanke den offentlige sektor med 35 mia.

Men:
1. Timingen.

2. Kons har været i regering i lidt mere end 9 år, og hvad er resultatet: Den offentlige sektor har aldrig været større og dyrere og skattetrykket er stadig blandt verdens højeste.

Summasummarum: Al snak på nuværende tidspunkt efter mere end 9 år ved magten om at slanke det offentlige tjener kun oppositionens sag. Og så måske de konservative i deres dødskamp. Så lad dem dog dø, når de efter 9 år ved magten ikke har fået mere ud af det end ovenfor pkt 2 beskrevet + appelsinen i oppositionens turban.

jo, men helt ærligt, er det ikke deres sag, so to speak. Er din - og min, og alle andre vælgeres - opgave ikke at stemme på det parti, der bedst reflekterer vores ønsker - og så glemme taktikken. Jeg er da lykkelig for, at K åbenbart ikke mener, at regeringsmagten er vigtigere end politikken - men lidt bizart, at man skal høre det synspunkt fra en vælger?!

Som jeg forstår det, stemmer du liberal alliance - og jeg kan altså kun tolke det derhen, at du ønsker at freeride på de konservatives leflen for regeringsmagten: DU skal have lov til at stemme på et parti, der toner rent flag (og LA skal have lov til at tone rent flag); mens K pænt må påtage sig rollen som taktikere og holde kæft med hvad de mener for at tækkes midtervælgeren.

nej, siger jeg. Jo flere partier vi kan få til at melde sig som "politriske tonedøve", desto bedre.

Hvad så, om det koster en regeringsmagt i ny og næ? Det er den slags, som flytter den overordnede politiske ramme. Når K først har sagt at skatten skal lettes med 35 mia. - så skal LA for det første markere klart, at de vil længere. V får en større bane til at flytte sig mod højre - og S-SF virker rabiate, hvis blot de foreslår at skatten holdes i ro

Jeg tror ikke at S-SF kommer til at virke rabiate ved at foreslå at skatten skal holdes i ro. For nylig var Villy ude og ligefrem kræve en garanti mod skattelettelser....Ja, man skal høre meget før osv

Og i øvrigt har S-SF travlt med at grine i skægget ad C. S-SF behøver nærmest ikke sige noget, C gør jo nærmest al arbejdet for dem.

C har brugt mere end 9 år på at gøre den offentlige sektor historiens største og dyreste. Deres udmelding nu er jo altså derfor helt hen i hegnet.

De to forhold stikker jo i hver sin retning. Så på den baggrund kan det jo være svært at afgøre hvilke vælgeres ønsker, C i virkeligheden reflekterer.

Skattetrykket har i en årrække ligget på knapt 50 % af BNP.

Da  statens nettogæld nu er tæt på de 500 000 000 000

Bør skattelettelserne rulles tilbage indtil gælden er betalt.

Det ærgrer mig at vide at de første 8 000 som min hustru og jeg betaler i 

skat går til renter af gammel gæld.

Boe  

Skattelettelser er ikke nødvendigvis lig med tabt skatteprovenue.

Tab af skatteprovenu siden 2008 skyldes ikke skattelettelser men tab af 200.000 private arbejdspladser, og det hjælper ikke på den situation at sætte skatterne op. Der er kun en vej; at tilpasse udgifterne. Sådan er det også i private husholdninger og virksomheder. Tæring efter næring.

meget enig, C har desværre altid haft en evne til at destruere sig selv, og det beviser de igen med forslaget om at nedlægge Regionerne og flytte opgaverne til kommunerne. Enhver kan da se at det betyder endnu mere kaos og bureaukrati.

For nemt bare at sige 10 % reduktion. Hvad skal der skæres på og hvad betyder det?

5% reduktion af lønningerne vil ikke engang kunne lykkes selvom at at de samme mennesker skulle betale (f. eks.) 6% mindre i skat, dertil er de simpelthen for dumme, desværre og vil lytte ukritisk til deres fagforening, som jo selvfølgelig er imod.

Ulandsbistanden væk: Ja tak! Det giver ingen penge at låne penge for at give dem til andre.
Bloktilskudet til Guldølland vil give 1-2 mia årligt og hvis de får gang i deres råvarer kunne de passende betale tilbage, med renter.

Efterlønnen væk: Ja tak! Om det så giver 15 mia er der jo stadig tvivl om.

Ingen flygtninge: Ja tak! Kommer bare ikke til at ske, da det kun er DF der er i nærheden af at sige ja til det.

Udmeldelse af EU: Umuligt og vil skabe kæmpeproblemer for visse erhverv så der vil nok gå noget tid før de penge kom ind igen.

Udmeldelse af FN: Er egentlig for, da det er en uduelig organisation. Men vi for vores penge igen 7-15 gange, så det hjælper ikke økonomien.
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-04-10/fn-byen-i-koebenhavn-er-en-rigtig-god-forretning

Pengene kan findes ja, men det er ved gud ikke let!

Enig i at det er (for) nemt bare at skære 10% væk - men det burde ikke være en uløselig opgave med verdens største offentlige sektor.

Også enig i at det vil være svært at skære lønningerne ned - men i andre lande skæres de op til 30% så det er blot en beslutning!

Udmeldelse af EU er stadig muligt og vi bør gøre det - det er ren marxisme og planøkonomi!

Mht til FN tror jeg du tager fejl - de penge der nævnes, og som måske kommer igen 7-15x er det DK investerer i en planlagt FN by. Helt klart vi skal ud. FN er styret af OIC er der er snart flertal af diktaturer...!

Det er nyt at de taler om skat så (relativt) længe inden valget. I både 2005 og 2007 begyndte de først at tale om skat ca. to uger inde i valgkampen (altså lige før lukketid), og interessant nok fik de et markant knæk opad i meningsmålingerne.

Jeg tvivler dog på at det kommer til at virke særligt godt denne gang, LA er langt, langt mere troværdig på skattepolitikken.

Liberal Alliance er ikke blot Danmarks eneste liberale parti, det er også Danmarks eneste borgerlige parti.

Genopretningspakken plus 8 mia. ved bedre integration og 8 mia. ved 40 års krav til medlemsskab af akasse.