Den sidste konservative forsvandt fra partiet med den senere TDC direktør ellers har det været hel  eller halv radiklale der har ført radikal politik for de "konservative" :)

Valget var faktisk tættere end som så. 400 stemmer mere til Folkeflokken på Færøerne, 900 stemmer fra de Radikale til de Konsrvative og ca. 4000 flere stemmer på KD i Vestjylland havde været nok.

Det er ren Pia Kjærsgaard-logik. Og det er ikke ros.

Ks flirt med RV kan have skræmt konservative vælgere i alle andre blå retninger, men næppe i retning af RV. Mere sandsynligt er det, at konservative, der ellers ville have stemt RV, besluttede at give K en sidste chance.

At der så var flere, der flygtede til V, LA og DF, end der blev vundet fra RV, er en anden sag.

"Nok-er-nok"-segmentet endte med at finde sammen om RV. Blå bloks eftergivenhed overfor DFs ekstremisme endte med at koste blå blok flertallet. Mere kompliceret er det ikke.

De konservative blev overflødige da de ville føre radikal værdipolitik så der ikke var nogen forskel til de radikale :)

Den konservative nedtur kunne måske også hænge sammen at mange konservative i sidste øjeblik har tænkt taktisk og at de ikke vil medvirke til et flertal mellem SF/S/R og C på midten og har stemt på måske navnlig V.

Det kan være en af forklaringen på Venstres løft lige til sidst.

Selvfølgelig lå der en vis legitimering af politiken under en S regering ved Cs omfavnelse af R men udover effekten med en vandring fra C til R kan V også have profiteret af den.

Jeg tror dog at C har tænkt at der vil være borgerlige vælgere der ville stemme på R når nu de havde fået en sikkerhed for økonomien med tilbagetrækningsaftalen og det havde de gjort uanset alliancen med R eller ej.

Med den strategi som Barfoed tydeligvis havde lagt er det underligt at vi ikke så meget ( intet faktisk ! ) til Connie Hedegaard og meget lidt til Per Stig.

Jeg er helt enig i, at C's "alliance" med RV, udmeldt bag om ryggen på V, var afgørende for blå bloks nederlag. Det bragte blå blok i defensiven fra valgkampens start og fjernede fokus fra rød bloks mange svagheder (ikke mindst "paradokset" med RV's støtte til SSF på trods af de store forskelle i den økonomiske politik), der burde have været lette at udstille med en koordineret indsats.

Barfoed har i den grad demonstreret, at han er en udygtig politiker uden strategisk sans og burde træde tilbage.

Der er mange fortilfælde, hvor åbenlys uenighed på en fløj samlet koster denne stemmer.  

Det skulle f.eks. vist have haft stor betydning for den svenske højrefløjs skæbne ved rigsdagsvalg.

Alle de blå partier har formentlig blødt i en eller anden udstrækning, LA undtaget. DF har tabt et par mandater til S-SF-Ø pga. tilbagetrækningsreformen. De Radikale har hentet vælgere hos VK, og det kan VK kun bebrejde sig selv. Man har legitimeret DRV og givet dem fuldstændig friløb gennem valgkampen.

Det var jo en ret tydelig plan, som også er antydet af Morten Østergård, at den kommende regering skulle balancere mellem enhedslisten og de konservative, evt skulle de med, så regeringen ville blive en flertalsregering, og ja en Mike Legarth ville passe fint sammen med Ole Sohn, der er ikke den store forskel på deres holdninger.... Og den megen fokus og PR til Per Ørum kostede dyrt helt præcis: 0,8% fordi man ville ignorere Liberal Alliance

Hvis de radikale indgår i regeringen siver de 'gamle' konservative vælgere tilbage. Typisk Jelved vil hun i regering - koste hvad det vil - og det koster. Sidst kostede det rigtig mange vælgere og medlemmer (Simon Emil, Anders S, Kharder, Morten Helveg blev mobbet ud og så alle os andre menige medlemmer og tidligere folketingskandidater).  

Hvis K og V ikke havde bejlet til R gennem valgkampen havde det set meget værre ud. Det er den enste grund til at det ikke gik så skidt som gennemsnittet af meningsmålingerne viste.

Mange ville bare gerne af med DF, men de ville også gerne reformer hen over midten.

Analysen er sikkert meget korrekt, men den kan naturligvis ikke direkte underbygge postulatet om, at K's flirt med B var årsagen til valgnederlaget (læs: stemmer fra K til B).

Helt fra toppen af hovedet, så ville jeg mene, at en signifikant del af denne vælgerforskydning ville være sket uagtet Barfods overraskende udmelding, idet meningsmålingerne med meget stor sandsynlighed fik mange tvivlere i Blå Bloks midtersegment, hvor K er solidt placeret, til at stemme på B for at trække politikken mod højre på grund af den forventede sejr til "Rød Blok". 

Det er ganske uvidenskabeligt, men jeg kender flere i min omgangskreds, der udelukkende stemte på B af netop denne årsag!

For at underbygge TMPs påstand kræves (vel?), at der laves et signifikant kontrolleret forsøg, hvor Bs vælgere direkte spørges om, hvorvidt De Konservatives udmelding havde nogen indflydelse på deres valg. Det må dog medgives, at meget taler for at analysen formentlig er korrekt, netop fordi udmeldingen cementerede K's solide placering som det mest midtersøgende parti i Blå Blok. De Konservative var med andre ord mere sårbare end V,I og O og skulle derfor have holdt deres kæft.

I det hele taget er brugen af meningsmålinger (især i den sidste uge op til et valg) særdeles problematisk. De bruges i et latterligt mediecirkus, hvor tallene kolporteres af komplet ignorante journalister uden den mindste skelen til statistisk usikkerhed, og så er jeg desuden - qua ovennævnte - ret overbevist om, at de kan være medvirkende til afgørende at påvirke vælgernes beslutning, hvilket er aldels uheldigt, da det bør være den politiske substans og ikke tal, der er behæftet med stor usikkerhed, der bør ligge til grund for den demokratiske stemmeafgivning.

Man kan så (måske?) mene, at dette er irrelevant, fordi denne effekt "går begge veje", men det forudsætter vel en eller anden form for "symmetrisk" pressedækning.

Jeg er ikke kompetent til at udtale mig kategorisk om dette, men jeg er intuitivt overbevist om, at man burde forbyde meningsmålinger i en defineret periode op til et folketingsvalg, da de med meget stor sandsynlighed obstruerer for en fair demokratisk proces!

Altså, altså, altså: Der er ingen tvivl om, at folk vil have en borgerlig økonomisk politik. Men jeg kender rigtig mange borgerlige - mig selv inklusive - som simpelt hen ikke orkede fire år mere i lommen på Dansk Folkeparti. De sidste 10 år har været en skændsel for det borgerlige Danmark. Venstre har bare villet magten, og de Konservative har glemt, at det at være konservativ handler om meget andet end bare skattelettelser.

Der er mange grunde til at blå blok tabte. Man kan selvfølgelig bebrejde de Konservative; havde de valgt Connie Hedegaard eller Mads Lebech som spydspids havde de bedre kunne holde og tiltrække nye vælgere over midten. Og selv Lene Espersen kunne have leveret et noget bedre resultat, om end hun ikke på samme måde som de 2 nævnte appellerer til midtervælgerne. Men hun har gjort det kanongodt som udenrigsminister, men blev jo smidt af pinden af sine egne, og derfor ligge de Konservative som de har redt. Problemet med Lars Barfoed er, at han ligner en dårlig og federe udgave af Lars Løkke. Lars Løkke og Lene Espersen var derimod et perfekt match.

- Mange blå vælgere har på forhånd givet fortabt og stemt på de Radikale for at holde ny socialistisk regering i ave (denne udvikling kunne delvist være undgået om VKO havde indgået deres aftaler med LA i stedet for at "blå"stemple de Radikale)..

- Mange blå vælgere har fået nok af DF, og udlændingepolitikken spillede en mindre rolle ved dette valg..

- Enhedslistens frontfigur har personligt trukket sofavælgere til rød blok..

- En del har nok tænkt det var tid til forandring..

- Dynamiske og selvbevidste vælgere har i højere grad stemt de Radikale end fx LA.. primært pga. Anders Samuelsen "defensive" måde at optræde på. Han skal hele tiden forsvare den ellers helt åbenlyse bedste økonomiske plan blandt partierne, og har ikke håndteret "sager" overbevisende. Nu har han forhåbentligt fået den tillid og ballast der gør, at "sagerne" kan håndteres med mere ro og overskud. Han bør nøje analysere den måde Vestager takler enhver situation på. I ophøjet ro og med stor selvtillid.

Men jeg havde faktisk forudset en lille blå valgsejr. Som sagt kunne omkring 5-6000 stemmer have givet blåt flertal, og at det blev så begrænset et nederlag skyldes at Lars Løkke trådte i karakter under valgkampen (især de sidste dage.)

HTS scorer helt sikkert en statsministergevinst nu, men vi må håbe at den bliver på bekostning af de 3 andre røde partier. Jeg forudsiger at SF bliver halveret, og det kan jo i sig selv give problemer. Heller ikke Enhedslisten kan bevare deres vælgerniveau. Og selv de Radikale må nok afgive stemmer til HTS, men alt afhængig af succes for den nye regering også til blå blok.

Bottom-line så sikrede Pia Kjærsgaard de sidste 3 blå valgsejre, men kostede os sejren i 2011. Primært pga. en taktisk brøler med at "blå"stemple de Radikale fremfor LA ved aftalerne om tilbagetrækningsalderen osv. 

Heldigvis kan aftalen mellem Vestager og Barfoed ikke anvendes, så derfor vil vi nok se rød blok politik. Og det bliver dyrt for dem.

Man kan lave den ene analyse efter den anden. Den største gerningsmand er nu engang medierne. Medierne burde have forholdt sig mere kritisk til rød fløj og gennemboret deres såkaldte "plan".

Men medierne elsker skandaler, og de har luret en kommende skandaleramt regering. medierne skal sælge aviser, og de sælger flere aviser med flere skandaler.

Barfods flirt med Vestager og undsigelse af både VK og VKO samarbejdet, kostede helt sikkert regeringsmagten. Hvis de havde bevaret deres mandater, havde Løkket stadig været Statsminister. De Konservative bør udskifte Barfod nu!!!!!!!!!!!!!!!

Barfod er total uprofessionel, han har ingen strategi for de Konservative,og han slingrede rundt med sine politiske budskaber som en fuld allike under hele valgkampen. Man troede ikke at det kunne blive værre end Lene, men det kunne det altså. Barfod har ikke karisma, han har intet projekt, og de Konservative vælgere vil aldrig stole på ham, efter dette valg.

Mit personlige gæt er at det ikke vil være produktivt at ikke-medlemmer af det Konservative Folkeparti kræver den politiske leders afgang. Det krav bør stilles af medlemmerne af partiet, hvis af nogen. Uanset om vi anser Lars Barfoed som kompentent eller ej.

De beslutninger vi skal tage er mere i stil med

"Ønsker vi at samarbejde med K under den nuværende ledelse?"

"Hvis K skifter ledelsen ud og problemerne forsvinder?"

"Hvis K skifter ledelsen ud og problemerne består?"

Jeg har ikke nemme svar på de spørgsmål. Men jeg tænker at både V, LA og DF tænker grundigt over det.

Her er det værd at minde om at politik i høj grad er et gentaget spil, og man skal ikke regne med at man i morgen nemt kan samarbejde med dem man vælger fra i dag.

Historien om de konservative lover så afgjort ikke at evt. problemer forsvinder i forbindelse med en udskiftning af ledelsen. Det er vel snarere omvendt. Hvor mange ledelser er K ikke gået igennem/henover de sidste 20 år uden at det reelt har forbedret partiets stilling.

Skal bare lige forstå dig korrekt: Du mener i ramme alvor, at Barfoed i valgkampen skulle have løjet over for vælgerne ved ikke at sige, at han havde tænkt sig at samarbejde med en evt. rød regering for om muligt at minimere enhedslistens indflydelse?

Eller skulle han bare have undladt at oplyse vælgerne om dette faktum?

Ser i deadline at V har tabt 3% til de røde og DF 1.5 % K 0.5%. Det sætter jo tingene lidt i perspektiv og TMPs tese endnu mere. Tilbage til tegnebrætten for ny forklaring.

Man skal ikke lade fakta ødelægge en god historie... lol

Altinget bekræfter hovedbudskabet i min klumme:

http://www.altinget.dk/artikel/k-leverede-flest-blaa-stemmer-over-midten#.TqgwPIlDjew.facebook