Pas på blodtrykket og vejrtrækningen, så du ikke udleder for meget CO2 og dermed skal betale skat af den udledning... ;-)

Det kræver vel også dansk lovgivning da grundlovens § 43:

”§ 43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ej heller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.”

Ud over det, er skatteopkrævning, i mine øjne, helt klart suverænitetsafgivelse og det kræver jo folkeafstemning.

Forkert.

EU er ikke underlagt Grundloven.

Faktisk viser miljødommen fra 2005, at de ikke engang er underlagt deres egne traktater. De kan indføre straf (og skat) hvis de skønner det nødvendigt for gennemførelse af traktatens formål.

Men det er en udvikling der er ekstremt faglig, og som jeg ser det, er det bedst at udviklingen stoppes i opløbet.

Som amatørøkonom vil jeg mene at udviklingen er ekstremt ufaglig (omend "usaglig" er mere gængst).  Farlig, derimod, se det er den.

Alt sammen fordi "det er de onde virksomheders skyld".  Nej det er ej; de er vores venner når de sælger os gode varer til fornuftige priser, og når de ansætter os til en rimelig hyre; og det er os selv der er dårlige "forældre" når vi lader dem ta' penge fra slikskålen (statskassen) eller hundse rundt med os (påvirke reguleringen)---både fordi vi ikke tager nok hensyn til vores egne behov, og fordi det har en dårlig opdragende effekt.  I stedet bør vi gå ind og sætte nogle rimelige regler op, der får dem til at opføre sig fornuftigt, til gavn for både os og dem selv.

"Men det er ikke egalitaristisk!  Vi er alle lige, også selvom vi ikke er det!"  Njaeh; der er en kage økonomer kalder for land (overfladeareal, råstofdepoter, det elektromagnetiske spektrum; alt det der ikke er menneskeskabt).  Den kage kan man (e.g. via skatter og borgerløn) dele i lige stykker mellem alle guds (eller naturens) børn, uden at det har samme beklagelige virkning som beskatning af samfundsgavnlige aktiviteter der kan udføres i varierende grad---e.g. arbejde og investering---nemlig at der udføres mindre af dem.  (Hvordan skaber man mindre jord og olie? Holder op?)

Derudover vil det bevirke at virksomheder der opholder sig i landet betaler lige præcis det deres ophold koster---de betaler for de ressourcer der på grund af deres tilstedeværelse ikke kan anvendes andre steder.  Skat til fællesskabet (e.g. fordelt til individerne, ligeligt) for at ekskludere andre fra brug af jord og råstoffer, høj løn til den dyrt uddannede arbejdskraft (som kompensation for at vedkommende ikke skaber værdier andetsteds) og kapitalafkast (profit) til investorerne, som kompensation for at de ikke investerer deres ressourcer i andre projekter.  (De to sidste helst uden beskatning.)

Og finansmaskineriet skal man ikke smide grus i, med (e.g.) Tobin-skatter: det bliver det ikke bedre af.  Der er i nogen grad gået våbenkapløb i hvem der kan handle hurtigst, nu hvor handler er blevet elektroniske.  Spildelementet i det våbenkapløb kunne man, måske, hvis man er forsigtig, velinformeret og meget eftertænksom, gøre noget ved.  Men man kunne også meget vel gøre mere skade end gavn hvis man griber ind på måder der blot behager folkestemningen.  Og jeg tror ikke (lige umiddelbart) Tobin-skatter gør mere gavn end skade.

Stavning har aldrig været min stærkeste side :(

Med hensyn til våbenkapløbet. Det er meget svært at gennemskue værdien af det våbenkapløb, da der jo både er positive (som er svære at opgøre) og negative sider. Det koster selvfølgelig en masse penge, men på den anden side skaber det øget likviditet og mindre afstand mellem bud og udbud -priser. Men hvad er værdien af øget likviditet? Som ikke-ekspert vil jeg i hvert fald ikke gøre mig til dommer over, de samfundsøkonomiske effekter af den øgede handel med værdipapirer. Og jeg tvivler også på det er muligt at kvantificere fordele og ulemper på en rimelig måde - men måske tager jeg fejl det.

Hej igen.

Stavning har aldrig været min stærkeste side :(

Undskyld, jeg troede det var en fingerfejl.  Det var ikke for at gøre nar eller no'et :(

Det koster selvfølgelig en masse penge

På individuelt plan (og for den enkelte virksomhed) giver det mening at snakke om at ting koster penge, men ikke på samfundsplan.  Pengene bliver jo ikke brugt op af at de skifter hænder; det der bliver brugt op er naturlige råstoffer og folks tid.

Det er meget svært at gennemskue værdien af det våbenkapløb, da der jo både er positive [og] negative sider.

Enig.  Positivt er at investeringskapital hurtigere bliver allokeret hen til der hvor investorerne ønsker at anbringe den.  Hvis vi antager at de har mere ret end de tager fejl vil en hurtigere (i gennemsnit jo) allokeringsforbedring være en fordel, da man hurtigere får flyttet reelle ressourcer (råstoffer, arbejdstid) hen til det projekt (den virksomhed) hvor de gør mest gavn.

Ulempe: hvis vi ikke tror den allokering af reelle ressourcer sker med et mikrosekunds varsel men nærmere et sekund, eller (gisp!) et helt minut, så er det måske ikke nødvendigt at ha' et system hvor allokeringen skifter så hurtigt.  Dermed er de ressourcer der bliver brugt på at den ene investor kan slå den anden i kapløbet kun et spørgsmål om hvem der vinder allokeringsforbedringsgevinsten, og ikke om den opstår overhovedet.  Dog: beslutningen om allokering af reelle ressourcer træffes på et eller andet tidspunkt, og på det tidspunkt skal den helst træffes med så god (prediktiv) en viden om fremtiden som muligt.

Jeg er ikke sikker på at et alternativt system ville undgå at spilde flere ressourcer; der er både det dårlige kapløb og de ikke-bedste allokeringer at sejle udenom.

mindre afstand mellem bud og udbud -priser

Jeg tror (mest af alt bare et gæt) at systemet lukker det gab der altid er til stede hurtigere end ellers.  Så hvis man summer sammen over tid har du ret, så er der et mindre gab.

Men hvad er værdien af øget likviditet?

Lig med værdien af det mer-gode der realiseres på grund af det: hvis penge (og dermed reelle ressource) hurtigere skiftes hen til et mere værdiskabende projekt frem for et mindre, så er værdien af den omskiften lig med den merværdi der opstår på grund af skiftet.

Hvad den så er; og hvad man ville sammenligne den observerede virkelighed med for at måle den, det må guderne vide.

Og jeg tvivler også på det er muligt at kvantificere fordele og ulemper på en rimelig måde

Jeg vil mene min beskrivelse af hvilken størrelse man skulle måle er den rigtige.  Jeg tror ikke den er praktisk mulig at måle.  Jeg tror generelt at en kvantificering af fordele og ulemper, hvilket hele systemet med penge og priser er, er en rimelig tilgang, hvis man erkender systemets begrænsninger.  Som et første forsvar vil jeg pege på The Use of Knowledge in Society.

Undskyld, jeg troede det var en fingerfejl.  Det var ikke for at gøre nar eller no'et :(

Skal du ikke tænke på. Jeg kunne godt selv se det sjove i min fejl.

Pengene bliver jo ikke brugt op af at de skifter hænder; det der bliver brugt op er naturlige råstoffer og folks tid.

Enig.

Ulempe: hvis vi ikke tror den allokering af reelle ressourcer sker med et mikrosekunds varsel men nærmere et sekund, eller (gisp!) et helt minut, så er det måske ikke nødvendigt at ha' et system hvor allokeringen skifter så hurtigt.

Om kornprisen stiger med 2% om 2 millisekunder, om 2 sekunder eller om 2 timer, betyder nok meget lidt, i forhold til bondemandens beslutning om at ibrugtage marginal jord til dyrkning, da bondemanden committer sig et helt år frem. I det hele taget er beslutninger i den "fysiske" verden meget langsomme i forhold til 2 millisekunder.

Men jeg mener heller ikke en hurtigere allokering er det vigtigste i diskutionen om våbenkapløb. Algoritmehandel medfører øget likviditet, som gør det nemmere at rejse kapital ved børsemissioner. Det bliver nemmere at rejse kapital, da folk er mere villige til at investere, hvis de ved at det er nemt at sælge, uden at presse priserne kraftigt nedad.

Jeg tror (mest af alt bare et gæt) at systemet lukker det gab der altid er til stede hurtigere end ellers.  Så hvis man summer sammen over tid har du ret, så er der et mindre gab.

Jo mere der handles, des mindre vil gabet være. Og teknikker som scalping medfører direkte et mindre gab. Og mindre gab medfører at investorer, med lidt længere tidshorisont, nemmere får en fair markedspris. Og dermed er de investorer også mere villige til at investere, hvilket jo er en god ting for samfundet.