Kriminalprævention anno 2011: Brandstiftere får hjælp af kommune - TV 2 Nyhederne

En gruppe unge fra Egedal Kommune, der igennem en længere periode har fornøjet sig med at begå hærværk og udøve brandstiftelse, når de hygger sig i...

Jeppe Juhl,

09/07/2011

En gruppe unge fra Egedal Kommune, der igennem en længere periode har fornøjet sig med at begå hærværk og udøve brandstiftelse, når de hygger sig i weekenden, har nu fået uventet hjælp fra en helt uventet kant: Nemlig fra ofrene for deres forbrydelser: Egedal Kommune og dets skatteborgere.

Hjælpen består i, at kommunen forærer brænde til de unge, så de kan hygge sig om deres bål uden at øve vold på omgivelserne. Og 'nej', det er IKKE en aprilsnar. Læs blot:

"Vi håber, at vi kan undgå, at kommunens borde og bænke bliver brændt af og også private borgeres havemøbler," siger SSP-konsulent Troels Birk til TV 2 Lorry.

Kommunen har intet imod at de unge hygger sig med at lave bål, så længe det ikke går ud over andres ejendom. Derfor bruger man nu den noget utraditionelle metode.

"Det skal se i forebyggelsens lys. Dels at vi kan undgå hærværk, men også i sidste ende at vi kan undgå, at der måske er nogle unge, der måske får en eller anden dum sigtelse for hærværk og et stort erstatningskrav," siger Troels Birk.

Initiativet åbner op for en veritabel byge af andre former for alternativ kriminalprævention. Må jeg foreslå:

1) Boksebolde til voldsforbrydere

2) Skydebaner til bandemedlemmer

3) Betalte prostitutionsbesøg til seksualforbrydere

4) Maxbeløb på 200 DKK til lovligt butikstyveri som refunderes af kommunen bagefter

5) 

Fortsæt selv listen ...!