Kronik: Velfærdsstaten skader integrationen
Udgivet for 686 dage siden i Politik
Tilføjet 09/07 23:13 til Boblere af Ryan Smith
Moderne europæere er forvirrede over deres egen kultur, og ikke kan sige hvad den står for. Hvad må man og hvad må man ikke? Hvad har man ret til og hvad ikke? Disse spørgsmål er, også for etniske danskere, svære at besvare for ifølge velfærdsstatens tilhængere har man ret til forfærdelig mange ting. Man har ret til et hjem, til mad og til en hel vifte af støtteordninger og overførselsindkomster hvis man ikke kan klare sig selv. Skal man tro visse af velfærdsstatens tilhængere, såsom socialdemokraternes Mette Frederiksen, så skal disse rettigheder endda stå ”over ‘den almindelige’ lovgivning”.
Men de mange ydelser som velfærdsstatens tilhængere vil ophøje til “rettigheder” opstår jo ikke af sig selv. De er inddrevet via indhug i andres ejendom og fortjenester. Kræverettigheder finansieres via indgreb i andres frihedsrettigheder. Men som vi ved fra Mette Frederiksen så skal arbitrært bestemte “velfærdsrettigheder” altså vægtes højere end almen lov og ret. "De svages" materielle behov skal med andre ord vægtes højere end alle andres frihed. Filosofien bag “velfærdsrettigheder” er med andre ord en filosofi der hviler på tvang.
Godt nok ønsker mange liberale at betale til fælles forsvar, domstole og politi, men til forskel fra socialdemokraterne så ved liberale, at disse indgreb i den individuelle frihed sker med forståelse for, at det er foranstaltninger der skal sikre alles frihedsrettigheder på den lange bane. Retten til at kræve bad, bolig og økologisk frokost på andres regning er ikke frihedsrettigheder. Det er kræverrettigheder og et overgreb mod de mennesker som man med staten i ryggen i vil true til at betale regningen for andre.
Præcis hvad der sker når de mange sætter sig for at kræve i stedet for selv at producere, er hvad Lars Seier Christensen satte fokus på med sit 2005-genoptryk af Ayn Rand-klassikeren Atlas Shrugged. Bogen blev mestedels modtaget med sjove bemærkninger og letkøbt kritik, men værket er alt andet lige er en udpenslende skønlitterær fortælling om hvad der sker når krævermentaliteten sættes højere end ansvaret for eget liv. Jeg skriver skønlitterær, men fiktionsgraden er det efterhånden så-som-så med efter at Socialdemokraternes Julie Rademacher truede med at opløse Mærsk eller SFs Matthias Tesfaye snakkede om at indføre en maksimalløn på 50.000 kr.
En befolkning fikseret på kræve af andre, snarere end selv at tage ansvar var også præcis hvad den amerikanske filosof og præsident Thomas Jefferson frygtede: Jefferson var stærkt bekymret for, at når først folk holdt op med at tænke på hvordan de kunne klare sig selv og i stedet begyndte at spekulere i hvordan de kunne stemme sig til en tilværelse på andres bekostning, så ville det signalere begyndelsen på enden. ”A Gothic Empire” kaldte han det. Gotisk fordi et samfund hvor ingen arbejder før eller siden må gå under, og Empire fordi sådan en stat vil forgribe sig voldsomt på borgernes frihedsrettigheder. Med sine mange overførselsindkomster, forbud og reguleringer er den danske velfærdsstat et Gothic Empire par excellence.
KONSENSUSKARANTÆNEN
Men denne tænkning er fremmed for tilhængerne af velfærdsstaten. Lad os se nærmere på, hvad det er for en filosofi, der driver dem: Marxister og socialister har alle dage set stort på distinktionen mellem kræverettigheder og frihedsrettigheder. Socialisterne har sagt, at distinktionen måske er fin som et tankespind og et glansbillede, men at positive kræverrettigheder og negative frihedsrettigheder ikke kan adskilles i praksis. Argumentationen for socialisternes synspunkt har det dog oftest været så som så med. Som her hvor Birgitte Kofod Olsen, tidligere vicedirektør for Center for Menneskerettigheder, kritiserer den liberale tradition som fører til en hierarkisering af positive og negative rettigheder:
”Der er politisk konsensus om, at vi har de to sæt rettigheder, der er indbyrdes afhængige og skaber retslige forpligtelser for staterne. [Jacob Mchangama] bliver i debatten mere ideologisk i sine holdninger end han forankrer dem i politiske realiteter.”
Liberale søger som sagt at lade friheden stå over krævermentaliteten. Men det afvises altså her med henvisning til, at der er “politisk konsensus” om at sidestille de to typer rettigheder. Altså en argumentum ad populum-fejlslutning: Hvis der er ”politisk konsensus” for en sag, så er det lige meget hvilke argumenter, der findes imod den. Så er modstand nemlig ”ideologisk” og ikke forankret i de ”politiske realiteter”.
Argumentationen for "velfærdsrettigheder" kan uden besvær bruges til at afstedkomme åbenlyst uretfærdige indgreb i andres frihedsrettigheder: F.eks. er der i Europa en “politisk konsensus” om at lade hånt om islamkritikere som Lars Vilks og Ayaan Hirsi Alis personlige sikkerhed. Med velfærdsstatens filosofi som motor kan man altså uden besvær retfærdiggøre indgreb i ytringsfriheden eller de facto dødsdømme mennesker for religionskritik. Alt hvad der kræves er “politisk konsensus”.
At man ikke behøver at undersøge det enkelte argument, men blot tjekke om det ligger i tråd med den politiske mainstream vidner om et kollektivistisk og uhyggeligt ekspansivt syn på det politiske domæne: En filosofi der ikke anerkender, at visse ukrænkelige principper må stå over dagligdagens politiske kamp om fiskekvoter og fritidshjem er en filosofi der ikke anerkender de naturlige grænser for statsmagten. ('Naturlige' efter John Locke: Menneskets naturlige ret til frihed fra andres indblanding og til den velstand det selv producerer.) Har Center for Menneskerettigheder mon glemt at man vanskeligt kan åbne en historiebog uden at blive konfronteret med de grummeste eksempler på ting der har været “politisk konsensus” for og som var solidt forankret i “de politiske realiteter”?
Er Center for Menneskerettigheder overhovedet villige til selv at tage konsekvensen af deres logik? Herfra vil jeg tillade mig at gætte på, at der også er “politisk konsensus” om at behandle isolationsfanger, flygtninge og indvandrere på en anden måde end CfM foretrækker. Vil CfM så acceptere at den “politiske konsensus” diskvalificerer deres egne holdninger på gråt papir? Vil de identificere sig selv som mere ideologiske end realitetssøgende?
VELFÆRDSOPDRAGERNE
I Mette Frederiksens udspil om positive velfærdsrettigheder så vi, hvordan hensynet til ”de svageste” skulle stå over lovgivningen. Eller oversat til rettighedstænkning, så skal de svagestes kræverrettigheder stå over andre menneskers frihedsrettigheder. Som et eksempel på denne tankegangs absurde konsekvenser kan man fremhæve, at det ofte er de svageste mænd som tyer til voldtægt. Ifølge Mette Frederiksen skal hensynet til voldtægtsmænd altså veje tungere end til ofrenes retssikkerhed så længe voldtægtsmanden tilhører “de svageste” og offeret tilhører en anden social gruppe. Og Mette Frederiksen kan ikke indvende, at hensynet til samfundets svageste ikke gælder voldtægtsmænd, for hun har netop selv ophævet skillelinjen mellem kriminel og lovlydig ved at sætte hensynet til “de svage” “over lovgivningen”.
Men selv hvis man accepterede præmisset om, at hensynet til den svage voldtægtsmand skal stå "over lovgivningen" så ved enhver at voldtægt er en stærkt traumatiserende oplevelse for offeret. Når mænd fra Socialklasse 5 jævnligt skal have lov at påføre deres omgivelser den skade må det være fordi Mette Frederiksen mener, at de ikke har kontrol over egne handlinger. At “de svage” på denne måde skulle have mere til fælles med dyr end med mennesker virker måske som et utroligt synspunkt, men med dette udsagn markerer Mette Frederiksen sig sådan set bare som det seneste led i en lang række af venstrefløjstænkere som på den ene side har aldrig har misset en chance for at erklære deres udødelige kærlighed til “de svage”, mens de på den anden side samtidig afslørede en nedladende foragt for netop samme svage.
Den franske filosof Jean-Jacques Rousseau, hvis tanker ligger til grund for store dele af den moderne venstrefløjstænkning, snakkede længe og passioneret om folkets fælles vilje som skulle bestemme samfundsudviklingen. Ikke desto mindre mente han dog, at ”Fællesviljen” skulle fortolkes af en særlig elite af lærde fordi folket når det kom til stykket blot var som en "stupid, frygtsom, invalid".
Karl Marx læste Rousseau med stor fornøjelse og indarbejdede Rousseaus tanker om "Fællesviljen" i sin egen tænkning. I Marx bliver folkets fælles vilje til proletariats vilje til klassekamp og revolution. Ganske vist var Marx bedre til at skjule sin foragt for masserne men mente ikke desto mindre at “en massiv genopdragelse og forandring af mennesket” var nødvendig for at realisere det kommunistiske samfund. Mens Rousseau havde sin lærde elite til at opdrage på folket, så var det ikke nær så tydeligt hvem der skulle stå for denne opdragelse hos Marx. Og så alligevel: Sidst i 1870’ernes England, da arbejdsmarkedets parter af sig selv begyndte at nå til enighed om lønforhøjelser og arbejdsvilkår fik det landets industriarbejdere til at skrue ned for de revolutionære paroler. Men hvor en neutral observatør ville have konkluderet at Adam Smith havde ret i at markedet regulerer sig selv over tid, så udbrød en rasende Marx i stedet, at “hvis ikke proletariatet var revolutionært, så var det intet!” Den salvede elite som skulle opdrage på masserne hos Marx var i virkeligheden Karl Marx selv: Masserne skulle følge hans vision eller rådne op i deres eget pløre.
Vi ser altså, at mens man på venstrefløjen føler dybt for arbejderen og "de svage", så går den særlige omsorg hånd i hånd med en foragt for selvsamme svage og et præmis om at venstrefløjens meningsdannere skal have beføjelser til at opdrage på masserne.
Det er denne tradition den moderne velfærdsstat skriver sig ind i, når socialdemokraternes Henrik Sass Larsen siger: "Socialdemokratiet har altid haft et ansvar for at opdrage på folk ... Vi har en samfundsopdragende rolle, og den skal vi stå ved." (Weekendavisen 04.09.09) Disse “velfærdsopdragere” vil med andre ord blot erstatte marxismens to klasser (proletariat og kapitalist) med to andre klasser (proletariat og velfærdsopdrager). På denne måde har politikerne på den den marxistisk inspirerede venstrefløj altså langt mere til fælles med det klasseopdelte samfund de siger de vil bekæmpe end med det liberale alternativ som i videst muligt omfang søger at lade merit og flid afgøre den enkeltes skæbne.
“Vælfærdsopdragerene” fra Rousseau til Karl Marx, og fra Henrik Sass Larsen til Mette Frederiksen har altså altid udtrykt en stærk bekymring for samfundets svage. Men det er samtidig en bekymring hvis implikationer har givet dem selv elitestatus som de salvede lærde; nidkære hyrder med retten til at opdrage på arbejderen. Velfærdsopdragernes bekymring for de svageste kommer ikke uden klientgørelse af disse svage. I velfærdsopdragernes egen optik er de derfor overmennesker der “ved bedre” og som skal vise masserne vejen ud af deres egen elendighed.
Denne klassefetichisme, der i den grad blæser på det klassisk liberale princip om lighed for loven, kan måske også forklare hvorfor både Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt har fordømt folk som satte deres børn i privatskole men samtidig ikke har set en intuitiv diskrepans mellem dét, og så at sætte deres egne børn i privatskole: I deres eget hoved tilhører de ikke "folket" men den særlige klasse af velfærdsopdragere for hvem der gælder andre regler. Alt sammen sætter det den venstreorienterede snak om klassebevidsthed i et nyt lys: Et lys der forklarer hvorfor Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt håndterer deres sager om skoler og skatteforhold med en attitude der har mere til fælles med majestætsfornærmelse end med den ydmyghed man ville forvente fra principielt integre mennesker.
VELFÆRDSKALIFATET
Men vent: Findes der ikke ikke en anden samfundsform hvor man lader hånt om principielle frihedsrettigheder og underkuer individet for at tilgodese kollektivets behov? Hvor er det nu vi også har hørt om om en samfundsform med en særlig klasse af lærde som aldrig har haft et ærligt arbejde men ikke holder sig tilbage for at fortælle andre hvad de skal gøre? En samfundsform der, ligesom velfærdsstaten, gør regelmæssig brug af tvang og underkuelse for at nå sine politiske mål, en samfundsform hvor den særlige klasse af lærde aldrig kunne drømme om selv at følge de instrukser de pålægger resten af befolkningen?
Jo, vi kender skam sådan en samfundsform. Vi ser den overalt hvor Islam ophøjes til politisk ideologi. Islamistiske velfærdsopdragere siger nemlig også ét til den befolkning de "opdrager", mens de selv gør noget ganske andet. Og ligesom Socialdemokraterne, så fører islamisternes logik dem også ud i at holde hånden over voldtægtsmænd. Hvordan skal vi plausibelt kunne stå fast på, at vi er bedre end islamisterne, når vi med velfærdsstaten foretager den samme politiske prioritering og sætter kollektivet og “den politiske konsensus” over individets frihedsrettigheder?
Hvordan skal vi troværdigt kunne sige til indvandrere fra en kollektivistisk kultur med ringe respekt for individet, at de skal omgøre deres manerer når vi selv støtter et sådant system i form af velfærdsstaten? Hvordan skal vi sige til muslimske indvandrere at de skal acceptere den enkeltes ret til frit at tegne Muhammed, når vi samtidig siger, at det er deres ret at kræve sig ud af enhver ubehagelighed? Hvis man med sine "velfærdsrettigheder" i hånden kan kræve indgreb i andres frihed for aldrig at blive sulten, ensom, hjemløs eller beskidt, hvorfor kan man så ikke også kræve indgreb i andres frihed for aldrig at blive såret og stødt på sin tro?
Det kan man også. Alt det kræver er en socialistisk rettighedstænkning som velfærdsstatens hvor staten bifaldes for at tvinge og underkue individet for at tilgodese kollektivet. Retten til ikke at blive konfronteret med Muhammed-tegninger ligger i logisk forlængelse af retten til ikke at blive sulten, hjemløs eller beskidt. Det er den logiske konsekvens af den filosofi hvor man kan kræve sig til en behagelig tilværelse. Det er den logiske konsekvens af statsgaranteret velvære.
These are dark times, and the sun has only just set...
Jeg har en del bange anelser om hvad der kommer til at ske ikke bare i Danmark, men i hele Europa i løbet af de næste 50 år. Jeg er kun 21, så jeg har, forhåbentlig(?), mange år tilbage på denne jord, men jeg overvejer allerede nu at flytte herfra når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg vil væk fra det helvede Danmark og Europa tegner mere og mere til at blive.. men nu får vi se. Til den tid kan det jo være jeg er degraderet fra menneske med rejsefrihed til en del af systemet og er bundet på hænder og fødder per lovgivning til at blive her til evig tid og tjene dem der ikke selv vil *gys*
Socialisternes og islamisternes kræverettigheder er helt sikkert en konstant påmindelse om, at den vestlige rationelle tankegang er under konstant angreb - både udefra og indefra.
Den vestlige tankegang der entlig bygger på reduktionismen (at kunne reducere sammensatte enheder til mere enkle og grundlæggende elementer) har gået sin sejrsgang indenfor alle rationelle discipliner (videnskab, handel, civilisation osv.), men den efterlader desværre nogle store tomrum for mange, som ikke vil acceptere, at deres abstraktion (staten, nationen, religionen) blot var tilfældige sammenslutninger af individuelle ting/begivenheder/individer, hvilket gør at de nærmest i trods forsøger at virkeliggøre disse abstraktioner. Her kunne det så være rart, hvis socialisterne og islamisterne holdte denne virkeliggørelse process til de som troede på abstraktionen, og dermed kunne leve med den vestlige frivillige tankegang (altså frivillig socialisme, frivillig islamisme).
Men som klummen påpeger, så tager de (socialister og islamister) jo hele abstraktionen med - inkl. de der grundlage deres abstraktion (f.eks Marx og Muhammed), og lader dem ukritisk sætte spillereglerne fror abstraktionen, som var skrevet til helt andre tider i menneskehedens historie, og dermed smider de reelt al fremskridt i den vestlige tankegang ud, som er sket siden da (vesten har vel ikke produceret Merkantilisme eller Korsfarer siden den nuværende vestlige tankegang fik overtaget).
Metoden til at modvirke dette er flere flerfoldig (oplysning, debat om hvad vestlig tankegang er osv.), men helt grundlæggende bliver vi også nød til, at se på spillereglerne for Staten. For hvordan kan vi som rationelle mennesker reelt forsvare principper om frihedsrettigheder, når vi samtidig har Stater der reelt har lov til at bryde disse frihedsrettigheder udfra spilleregler som blev skrevet til en hel anden tid? Hvordan kan vi f.eks. argumentere imod socialisternes idé om, at de må igangsætte trusler/tvang/vold/drab overfor mennesker der ejer ting, når vores selv samme Stat også praktisere dette? Eller hvordan kan vi overbevise en islamist om, at det ikke er iorden at påtvinge andre mennesker sin religion, når igen Staten de fecto påtvinger en religion?
Det vil selvfølgelig være rarest, hvis mennesker der har behov for, at tro på abstraktioner der ikke findes, fandt nogle ikke aggressive abstraktioner istedetfor socialismen, og islamismen (f.eks. den østlige holistiske tankegang). Men ellers ser jeg også kun en op ad bakke kamp foran os, især sålænge vi har vestlige stater der reelt praktisere anti-vestlig rationel tankegang med deres angreb på frihedsrettighederne, istedetfor at beskytte dem.
Jokeren i dette er dog i spil, og kan vise sig at overhale problemerne - den accelererende informationsmængde og teknologiske udvikling, som ikke blot vil rive alle abstraktioner over, men også i stigende grad gør individet fri. Ligenu har den skabt en ny renæssance (gamle idéer der kommer til overfladen igen), men næste bølge er allerede på vej, hvor nye idéer opstår, og dermed kan ændre spillereglerne fuldstændig - igen.
Socialisme, og islamisme hører til på den historiske gravplads sammen med alle de andre ideologier der fejlede. Spørgsmålet er om folk frivilligt vil begrave dem, eller vil begraves med dem.
Jeg begriber ikke at en mand som Rousseau almindeligvis bliver udstillet som en stor tænker. Manden der netop udtalte at borgerne var det materiale som staten var bygget af og som lovgiveren skulle forme, til at passe ind i sin ideologi. Han taler også for tvungen resultatlighed, hvilket jo er i direkte strid med retsstatsprincippet om at alle er lige for loven.
Udlændinge er ikke svage--men de gøres til ofre af de kasketbærende tørklædestrammere, som
lærer tilrejsende at kræve, idet de selv er i godhedsindustrien--og her skal ikke spares--se til folkepensionister som må klare alt for kr 8.400--stillet overfor Kontanthjælp som er på omr.
kr 12.000.Hvad ikke interesserer de ansatte i godhedsindustrien.
Og så er folks ret til at existere til stede--uden politisk eller etnisk tilhørsforhold af nogen art.
Verden er ikke opdelt i islam og i Vesten.Uret, grusomhed og patalogisk fanatisme er alles fjende, og verden er som altid opdelt i de rationelle og de irrationelle, de tankeløse og de tænksomme,de
tolerante og de intolerante---skillelinier der findes på tværs af alle landegrænser.
Men det kan være relevant at forske i--om den såkaldte islamiske renæssance kan blive et nyt
vanvid, i lighed med kommunismens og nazismens,fordi fanatikere vil forsøge at misbruge en
religiøs struktur.
Forstå det dog I Christiansborg politikere !!!
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 7 timer og 40 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 6 timer og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 16 timer og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 8 timer og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 17 timer og 28 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 6 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 2 timer og 45 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 2 timer og 45 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 11 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 2 timer og 45 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 11 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 17 timer siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 2 timer og 45 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 10 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 33 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 9 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 9 timer og 19 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 11 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 18 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 30 minutter siden i Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 137 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 75 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 61 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 41 klik
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat 25/05 20:57 - 35 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 965 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 723 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 476 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 433 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 349 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

