Hvis man smider en frø i spilkogende vand, vil varmechokket gøre den i stand til at springe ud af gryden. Varmer man langsomt op under den til vandet koger, opdager den intet – og dør.
Denne tale skrev jeg til "Borgerlig debataften" i Kolding. Deltagere: Eva Kjer Hansen, Jan Køpke, Simon Emil Ammitzbøl og undertegnede:
Kan vi vinde et valg ved at være mere eller mindre socialdemokrater end S og SF? I så fald - hvor meget mere eller mindre socialdemokrater, skal vi være?
Kan regeringen føre borgerlig / liberal politik med DF som parlamentarisk grundlag? Nogle af Jer vil sige JA! Vi er andre, der vil komme med et rungende NEJ!
Hvis vi tager udgangspunkt i et ”JA” til mulighederne for at føre Borgerlig / Liberal politik med DF lyder det næste spørgsmål så: Hvor meget klar Borgerlig / Liberal politik, kan man føre med DF på sidelinjen?
Hvis der er nogen herinde, der mener, at man i rigt mål kan føre Borgerlig / Liberal politik med DF på sidelinjen, vil jeg foreslå, at vi gennemgår de borgerlige og liberale ideologier herefter.
Jeg vil gerne på vegne af Liberal Alliance række hånden ud til et stærkt samarbejde mellem LA, Venstre og Konservative. Når jeg gennemgår vores partiprogrammer, er det tydeligt for mig, at vi vil det samme og ønsker det samme for Danmark. Ifølge vores partiprogrammer, vil vi alle have en billigere stat, en mindre stat og lavere skatter. Vi vil alle have frit valg i forhold til at leve vores liv efter egen evne og overbevisning. Vi anerkender alle retten til selv at vælge og til at indgå i et fællesskab med åbenhed, tolerance, anerkendelse af forskellighed og retten til at have forskellige værdier, men også til at tage ansvar for os selv, for andre og for hinanden. Vi hylder princippet om at løfte i flok og om at alle der kan, frivilligt bidrager til fællesskabet.
Men hvad er det så, der er sket de sidste 11 år? Jeg siger, at vi har kogt frøer. Vi har ladet temperaturen stige under frøen så langsomt, at den ikke bemærkede, at den kogte ihjel. Vi har været i færd med at sætte borgernes tankevirksomhed ud af kraft ved at indføre adfærdsregulerende afgifter, skatter og forbud. Venstres tidligere ordfører, Jens Rohde, siger til aviserne i dag, at man lod det liberale vige, da Fogh blæste til værdikamp. Han påpeger, at det hele blev for nationalkonservativt og uliberalt. Udover at være flov over hans egen rolle i hele denne proces, erklærer han, at værdikampens formål var at holde VK og O samlet. Det er ikke vejen frem at skabe et samfund, der lukker sig om sig selv og det skal vi gøre op med, fortsætter han. Og hér rækker jeg hånden frem. En klog mand sagde engang: Der findes ikke et forkert tidspunkt at gøre det rigtige på.
Sat på spidsen har vi de sidste 11 år bevist, at den socialdemokratiske model med mere offentlig styring, mere adfærdsregulering, højere skatter, flere regler, flere forbud, mere overvågning, flere offentlige ansatte, der bliver underlagt stadigt større bureaukrati med mere – IKKE fungerer.
Jeg er ærligt talt bare ærgerlig over, at det er en borgerlig / liberal regering, der har stået i spidsen for denne praktiske case. Men igen med DF på sidelinjen og med den dagsorden, som Jens Rohde refererer til i forhold til at holde VKO samlet, har andet øjensynligt ikke været muligt.
Der er ingen tvivl om, at den kommende valgkamp bliver historisk hård. Der er mere på spil end nogensinde tidligere. Hvis oppositionen ikke kommer til magten, må Helle Thorning Schmidt nødvendigvis træde tilbage efter endnu et nederlag. Lad os for alt i verden håbe, at det bliver tilfældet. På den anden side vil en sejr til oppositionen afføde gevaldige opgør i Venstres og i de Konservatives rækker. I min optik må og skal Lars Løkke træffe et afgørende valg. Vil han for alt i verden være statsminister eller vil han være liberal?
Hvis han for alt i verden ønsker at være statsminister, skal han være mere socialdemokratisk end socialdemokraterne. Så kan han slå Helle og Villy på deres hjemmebane. Det giver ham så muligheden for endnu en periode i stolen, hvor han har to muligheder.
1. at køre liberal politik og dermed skuffe de røde vælgere, han måttet have kapret eller
2. at skubbe landet endnu tættere mod afgrunden med endnu mere af den samme politik, som man har ført de sidste 11 år og som ifølge Jens Rohde, var både uliberal og nationalkonservativ. Men hér har han muligheden for at gøre det, Fogh Rasmussen gjorde så elegant. Han stjal oppositionens politik og gjorde dem rådvilde.
Men jeg ser stadig en helt anden mulighed for Lars Løkke – og jeg håber så inderligt, at det er den vej, han vælger. Han kan – som han gjorde i sin nytårstale – stå frem som en ansvarlig, liberal leder for landet og kalde en spade for en spade. Hvis han åbent og ærligt melder ud, at efterlønnen må og skal væk, at skattelettelser og mindre bureaukrati er vejen til vækst, at det offentlige skal slankes og bringes ned på et fornuftigt niveau – det vil sige 40 – 50.000 færre ansatte og så videre, er jeg sikker på, at vælgerne belønner ham for det. Det gjorde de efter han stod frem og tog et opgør med efterlønnen. Men mon ikke der var flere, der havde bakket ham op, hvis han havde taget bedre fat i stedet for at lefle for vælgerne og lade plastret rykke samtlige hår og sårskorper af i et så langsomt tempo, at det mest af alt minder om moderat fysisk pres.
I detailbranchen hvor jeg har haft min gang hele mit liv, arbejder vi med to begreber, der ikke kan stå uden hinanden. Populært sagt taler vi om profil og image. Hvis din profil (altså: de signaler, du ønsker at sende ud til modtagerne) matcher med dit image (altså: det modtagerne rent faktisk synes om dit budskab), så har man succes. Kort sagt når P = I = S
Hvis P og I ikke matcher har man det, vi kalder profilslør. Folk synes ikke det samme om dit budskab, som det, du ønsker at kommunikere. Folk fatter ikke hvad du vil – hvilket giver pis på styret frem for styr på pisset.
Hvad gør vi så nu? Jeg vælger at tro på, at et samarbejde mellem V I og K med støtte fra O er sundere end et rendyrket VKO samarbejde, som det vi har set de sidste 11 år. Hvis vi får meldt ud til vælgerne, at det er det, vi vil gå efter, er jeg sikker på, at de vil forstå, at fremtiden ikke byder på mere af det samme, men at fremtiden vil byde på en regering, der i samarbejde med Liberal Alliance, formår at være økonomisk ansvarlige, formår at give mere frihed og luft og dermed flere valg til borgerne, formår at skabe bedre vilkår for statens ansatte gennem mindre bureaukrati og som fører en så erhvervsvenlig politik, at der kommer flere investeringer til landet og at der er flere, der tør springe ud som selvstændige og dermed skabe flere arbejdspladser på længere sigt. De vil i hvert fald opleve et regeringssamarbejde, der ikke byder på flere skatter for iværksættere, multimedieskat, fedtskatter m.m. som får dagens regering til at skabe et profilslør, der er så tykt, at man er i tvivl om hvorvidt Land og Folk var en avis for det daværende VU og KU.
Det er selvfølgelig gas – men faktisk virkeligt alvorligt. FORDI – Pressen vil os det ikke godt. For pressen – den samlede danske presse, er den gode historie en ny regering. De vil have lov til at skrive om den første kvindelige danske statsminister, de vil ha nye ministre – nyt blod, de kan forfølge, de vil ha en opposition, der råber op om at det er for dårligt, at regeringen, gør det samme som de selv gjorde de 11 år, de sad i regering og at det skubber Danmark mod afgrunden. De vil ha noget nyt. Pressen keder sig.
Derfor – netop derfor ser vi, at Margrethe Vestager kan stå frem og pille hele Fair Løsning og dens 12 minutter plan fra hinanden – UDEN at få taletid! To sølle overskrifter og det var det.
Derfor ser vi, at Pressen synes, at det er fantastisk at snakke om topstyring og kendis effekt i Liberal Alliance, nu hvor vi har en kuglestøder og en madmor i vores midte. Hvis det er SÅ stort et tema, hvorfor belyser pressen så ikke, at vores tidligere justitsminister og nuværende Overborgmester i KBH startede sin karriere som Bingo-Frank i TV i Nordjylland?
Pressen vil have en ny regering. Skal vi græde over det? Nej – Vi skal rykke tættere sammen i bussen og vise Danmark, at der er et reelt alternativ til Helle og Villy, der hedder Lars, Lars og Anders. Og nu vil mange af Jer sidde og tænke: Men hvorfor slår LA så ud efter V og K i avisannoncer? Det er ene og alene fordi, vi ikke vil sættes i forbindelse med den politik, der ER blevet ført, og at vi meget gerne vil vise V og K de problemstillinger, vi skal have på plads inden et samarbejde fuldt ud kan etableres. Men vi er heller ikke sene til at række hånden ud. Anders Samuelsen gjorde det på vores landsmøde.
Pressen er ikke med os – det ér op ad bakke – og sådan er det bare. Det er vilkårene og jeg er sikker på, at det havde været vilkårene for S og SF, hvis de havde siddet i regering de sidste 11 år. Derfor og netop derfor, er det vigtigt, at vi som ansvarlige borgerlige og liberale politikere sikrer, at vi bliver citerede for seriøs politik og ikke mudder og snavs.
Tillad mig at citere fra et læserbrev jeg havde i VAF:
Kan politikere få politiske budskaber igennem medierne, når journalisterne hellere vil skrive om personsager? Eller kan journalister skrive om politik, når politikere hellere vil sladre om andre politikere? Når Helle Thorning Schmidt de sidste dage bruger tid på at kalde vores statsminister for klodset overfor pressen, er det så et reelt forsøg på at sikre et effektivt politisk (sam)arbejde på Borgen - eller udelukkende en "se mig jeg er bedre end ham" reaktion?
Politikere, som har Christiansborg som arbejdsplads, bruger ualmindeligt meget tid på at sladre til pressen, kommentere de dumme modstandere overfor pressen, og på alle måder fodre pressen med snavs, hvilket resulterer i, at pressen efterhånden kun har snavs at rode rundt i.
Da jeg voksede op som en dreng hjemme hos mine forældre og mine brødre, blev jeg opdraget til at forstå, at det at sladre, er lige så slemt, som at gøre noget forkert med vilje. Ingen hjemme hos os, ønskede at være en sladrehank. En sladrehank var faktisk en sølle lille usling. En ballademager var derimod en initiativrig dreng, der blot skulle rettes lidt ind.
Kunne befolkningen og pressen ikke bare én gang svare de politikere, som bagtaler kollegaerne med et: JAMEN, DU SLADRER...
Hvis ikke politikerne griber pressen anderledes an og betragter dem som formidlere af reelle budskaber i stedet for at fodre dem med sladder og dårlige historier, skal vi heller ikke forvente, at pressen begynder at opføre sig anderledes. Dagens politikere er selv med til at klassificere sig som sladrende, sensations-hungrende, perfide ”Paradise Hotel” deltagere. Det er ikke klædeligt. Spørgsmålet fra før er lige så svært at svare på, som hvad der kom først – Hønen eller ægget? Men forskellen på politikere og journalister i forhold til høns og æg, er at politikere og journalister er mennesker, der har mulighed for at tage initiativ til forandring!
I Januar fik min hustru og jeg mere end kr. 8.000,- tilbage i skat. Jeg ved, at vi får samme tilbagebetaling igen her i april. Jeg er faktisk sikker på, at vi får den samme tilbagebetaling to gange mere i år. Hvordan? Sidder de håbefulde unge mennesker fra vores ungdomsorganisationer så og tænker. Hvordan får de det? Jeg vil også!
Det er ganske enkelt. Få 3 børn – så kommer det af sig selv. Min hustru og jeg modtager mere end kr. 32.000,00 i børnepenge hvert år. Fantastisk vil nogen mene. Jeg mener, at det skriger til himlen. Ikke fordi vi ikke er glade for pengene, men fordi, måden vi får dem på, er vanvittig.
Tillad mig at ridse det kort op. Midt i halvfemserne kostede det ifølge mine oplysninger kr. 0,40 at køre en skattekrone gennem systemet. Det er muligvis blevet dyrere. Jeg ved det ikke.
Så for at få kr. 8.000,- hvert kvartal skal jeg betale kr. 12.000,- i skat! Jeg ville ønske, at jeg kunne få fradraget, i stedet for at jeg skal betale næsten dobbelt op for at få noget retur.
Det samme gælder, når vi i LA mener, at vi skal halvere selskabsskatten. Vi kan finansiere meget store dele af denne halvering ved at halvere virksomhedsstøtteordningerne også. I særdeleshed, hvis det koster kr. 0,40 at køre en skattekrone igennem systemet.
Lad os gøre Danmark til et attraktivt land at drive virksomhed i. Hvem ved – måske falder der et par arbejdspladser af til os?
NKT-direktør; Thomas Hofman-Bang siger til Børsen i december 2010: Vores indtjening går udenom Danmark. Han fortæller videre, at hvis den danske selskabsskat ville falde fra de nuværende 25 % til 15 % over en femårig periode, ville det atter blive attraktivt for NKT at betale skat i Danmark. Lad os lade dette billede stå lidt. I 1990 lå 85 % af NKT’s omsætning i Danmark. I dag er det kun ca. 15 % af koncernens omsætning på 11 mia. kr. der betales skat af i Danmark – ene og alene fordi, det er for dyrt at omsætte fra Danmark. Den danske stat går altså ”glip” af potentielle indtægter fra NKT – alene - i millionklassen fordi vores selskabsskat er for høj.
At skatten er for høj i Danmark, håber jeg, vi alle er enige om. Den borgerlige tænketank, CEPOS, har sågar anfægtet LA’s bud på en skatteprocent på 40 og kaldet den uambitiøs og henviser til at der først for alvor kommer gange i væksten, når skatten bliver flad og har et niveau på 30 %
Der er nogle der mener, at mere skat må være = mere kvalitet i samfundet. Fagforbundet FTF har lavet en undersøgelse blandt deres egne medlemmer. De skulle angive hvor meget tid, de i deres hverdag brugte på at udføre procedurer og handlinger, som ikke skabte værdi hos brugeren. De 232.000 medlemmer svarede til bage, at de tilsammen brugte intet mindre end 60.000.000 timer om året på arbejde, som ikke skabte værdi for skattekronerne, så som rapporter, tilbagemeldinger via IT, bureaukrati m.m. 232.000 medlemmer – 60.000.000 timer – det svarer til 37.000 medarbejderes arbejdstid på ét år. FTF repræsenterer kun 232.000 af de mere end 700.000 offentligt ansatte. Mon ikke det samme gør sig gældende i de andre forbund? Det viser bare, at det ikke er urealistisk at fjerne mere end 40.000 ansatte i det offentlige. De vil så sige – jamen så kan vi ikke nå alt, det vi skal! – Jamen så må vi fjerne de opgaver, der ikke skaber værdi for brugerne, medarbejderne og bundlinjen.
Min gode veninde Anja har arbejdet i pleje sektoren i mange år. Hun beretter, at hun manuelt skal rapportere skriftligt to steder og igen i to forskellige IT systemer taste ind, når hun har dryppet én beboers øjne. Det er ca. 4 minutters administration for to øjendråber.
Jeg ser endvidere ikke de store problemer med at indføre beskeden brugerbetaling for lægebesøg og overnatning på sygehuse. Hvis skatten kommer ned på max 40 %, vil borgerne have flere penge mellem hænderne, end i dag.
Til sidst vil jeg gerne adressere emnet: Mere personlig frihed.
Jeg plejede at definere det modsatte af frihed som fangenskab. Men jeg har efterhånden erfaret, at det modsatte af frihed er politisk korrekthed, for hvordan kan vi mennesker påstå, at vi er frie, når alt vi gør, er at leve efter Folketingets og sundhedsministeriets forskrifter?
Tillad mig at citere Billy Holiday:
I never hurt nobody but myself and that's nobody's business but my own.
Vores ældste datter, Karoline, som fylder 14 næste måned, spurgte mig om vi, hendes forældre, ville betale hendes kørekort, hvis hun som 18 årig stadig var ikkeryger. Da hun ingen planer havde om at begynde at ryge og da jeg ikke havde til sinde at forbyde hende det, spurgte jeg hende om hun kendte til konsekvenserne af at ryge. Efter at have talt frem og tilbage et stykke tid, googlede vi ”rygerlunger”.
Om hun efter denne forskrækkende og oplysende samtale, som vi kommer til at følge op på af og til, begynder at ryge en dag, er op til hende. Jeg har talt med hende, jeg har undervist hende og jeg har givet hende et godt udgangspunkt for at træffe en selvstændig beslutning. Virker det ikke bedre end et forbud eller en lunken motivation ved at farmand betaler et kørekort?
Min morale med denne historie er, at familien funktionstømmes, ansvaret forskydes, familiens grundlag for en dialog bortfalder, når der kun findes rigide regler fra Slotsholmen.
Behøver jeg at fortælle Karoline, at hun ikke skal tage sol i et solarium? Nej!!! Staten har forbudt det…
Vi bliver alle lidt dummere, når ingen behøver at tænke sig om. Personligt ansvar er godt, det er med til at gøre os voksne og myndige – vi ønsker ikke børnevoksne, umyndige voksne og uansvarlige voksne – gør vi?
Når EU fremstiller nye lovforslag, er det hovedsageligt de gamle østlande, der stemmer imod. De har tidligere været en del af et styre, der med regler, tvang befolkningen til at leve efter normer fastsat af et styre. Hvor er vi på vej hen? I de sidste par år, har vi i Danmark vedtaget mere end 2.700 love og regler. Mere end 3,5 regel om dagen. Således er det i dag ulovligt at bære parfume på en offentlig arbejdsplads, der er krav om læbepomade på byggepladser m.m.
Hvad er det vi vil? Da jeg var dreng, var det en uomtvistelig sandhed, at man ikke måtte svømme før der var gået minimum ½ time fra sidste måltid.
Tænk hvis det var blevet en lov. Tak
