Hvad får en afgået statsminister til at lade sig forevige i portrætmaleriets ædle kunst af en amatør, som ikke kan male?
Hvad får kejseren til med yderste omhu at udvælge sig skræddere, som blot kan iklæde ham bar ende i måneskin?
Det spørgsmål er i virkeligheden mere interessant end spørgsmålet om, hvorfor statsautoriserede ”kunstnere” nu maler som en brækket arm.
"en borgerlig statsmand, der med henblik på sit eftermæle køber sig aflad og sjælemesse hos en venstreorienteret kultur- og medieelite."
BURN!
