Kontakt 180Grader.dk
11

Skrevet af Camilla Paaske Hjort 695 dage siden - Direkte link
Jeg kan vel ikke være den eneste, der synes, at den evindelige sidestillen af kvinder med børn, burde være ganske i modstrid med en feministisk tankegang? Men hvorfor er det så netop specielt feminister, der benytter sig af den?

Skrevet af Lennart Kiil 695 dage siden - Direkte link
Fordi feminismen er en kvasi-religion, der har brug for en lidelseshistorie.

Skrevet af Camilla Paaske Hjort 695 dage siden - Direkte link
Det lyder som et rimeligt bud. I øvrigt interessant, hvordan næsten alt tåbeligt er meget let at sammenligne med religion... Hmm :D.

Skrevet af slettet bruger 2688 695 dage siden - Direkte link
Det er sjovt hvor fordomsfuld Charlotte Primdahl er på hendes ældre "medsøstres" vegne.

"men vejen går igennem accepten og bearbejdelsen af at mænd historisk set har begået overgreb på overgreb mod kvinder, som individer og som gruppe."

Jeg håber virkelig ikke der er ret mange kvinder der har den udlægning af konservative kønsroller. Det er utrolig fordomsfuldt og genereliserende skrevet. Hvis jeg var kvinde af den omtalte generation ville jeg blive voldsomt fornærmet. 
Faktum er at for 50 år siden havde man et andet familiemønster, hvor mændene i højere grad var på arbejdsmarkedet, og kvinderne gik hjemme og passede børn. Det var sådan fordi adgangen til prævention, og til abort var noget anderledes dengang. I dag forholder det sig som bekendt på en anden måde, og konsekvensen af det er at kvinder nu arbejder næsten ligeså meget som mænd. Jeg kan ikke se hvor i undertrykkelsen har fundet sted??

Skrevet af Camilla Paaske Hjort 695 dage siden - Direkte link
Jeg kan godt forstå, hvad du mener med at være fordomsfuld på fortidens kvinders vegne. Det synes jeg, man er i meget høj grad i dag - og ikke kun feminister; det er meget mere bredt. I skolen lærte jeg, at alle kvinder var nul og niks indtil år 1970. Det er, hvad de fleste yngre mennesker har lært. En total fejlfortolkning af historien.

Men altså, undertrykkelsen har jo selvfølgelig fundet sted i det omfang, kvinder ikke havde de samme rettigheder som mænd. Herudover kan en mere subtil undertrykkelse også tage form af f.eks. skadelige fordomme om visse "typer" kvinder, f.eks. prostituerede (og det forskruede syn på dem mener jeg bevirker til et forskruet syn på kvindelig seksualitet i det hele taget - fordi den prostituerede i virkeligheden repræsenterer en stor del af den kvindelige seksualitets form). Her er det så bare, at man må konstatere, at disse fordomme er det i høj grad andre kvinder, der står for og udbreder i dag - ikke mindst mange af dem, der kalder sig feminister. Derfor synes jeg, det er gak at tale om, at det skulle være "patriarkatets" skyld.

Det er muligt, at visse mænd før i tiden nød at udbrede idéer om, at kvinder er sådan nogle små, skrøbelige stakler, der skal beskyttes og ikke må have ansvar. I dag er det feministerne, der nyder at udbrede sådanne idéer. Kvinden skal igen gøres lille (i helt konkret forstand - hun er et barn!) og ansvarsfri med feministernes hjælp. Nej tak.

CP er blot et eksempel; jeg er stødt på mange, der tænker som hende, ikke mindst kendte feminister, der får taletid i større medier end Informations kommentarspor...

I øvrigt, så lad os ikke glemme, at det kulturelle syn på kvinden som svag og sart især blev rodfæstet i Victoria-tiden, altså under en kvindes indflydelse. I Middelalderen så man derimod kvinder som ekstremt stærke (på nogle måder, i hvert fald), men med et potentiale for ondskab - f.eks. via vækkelsen af mandens seksuelle lyst, som man anså for at være kvindens "skyld" (som i Islam i dag)  - der gjorde, at vi måtte tøjles hårdt og brutalt; endog blev kvinder opfordret af kirken til at straffe sig selv med selvpåførte piskeslag, bare for forebyggelsens skyld :) (der har sikkert været nogle kardinaler, der havde S/M-fantasier... *GG*).

Men mange, mange mænd har hjulpet kvinder enormt meget igennem tiden - det var en mand, der opdagede, at hvis læger og jordemødre vaskede hænder før de hjalp en kvinde med at føde, så døde kvinden ikke i barselsseng. Mandlige læger risikerede alt ved at hjælpe kvinder, der ønskede abort, dengang, det var illegalt. Mænd indførte kvinders stemmeret. Mænd har opfundet langt de fleste moderne bekvemmeligheder, som de fleste kvinder nødigt vil undvære. Millioner af mænd har igennem tiden elsket og opfostret børn, der ikke var deres egne, pga. deres kærlighed til en kvinde. Mænd har slækket på egne ambitioner for at kunne forsørge deres familier.

Gad vide, hvorfor man aldrig taler om de ting.

Skrevet af Camilla Paaske Hjort 695 dage siden - Direkte link
Jo, mange mænd har også været nogle tølpere, men er det dem, der er repræsentative for hankønnet som helhed? Det mener feminister, men der tager de vist fejl - igen.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

64
45
22
22
16
14
8
9
4
4
4
3
2
45
16
15
69
22
12
9
Om Camilla Paaske Hjort
Freelancejournalist for 180Grader.dk. Medlem af Dansk Presseforbund. Kontakt: camillahjort09(snabela)yahoo.dk og camillahjort09(snabela)gmail.com.

Se Camilla Paaske Hjorts profil
eller
Følg Camilla Paaske Hjort