Tak John! Det kan jo ikke være OBO's tjans hele tiden. 

+1, "Like" :-)

Glem det makker..

I ligestillingens navn skal du føde mindst halvdelen af dem selv.

Ellers bliver du tvangsopløst..

Henrik Madsen

+1

Også mine tanker, indtil jeg indså mine egne fordomme. Hun er jo trods alt 26 så ungdomsrebellen har nok sluppet hende nu, hvilket jo kun gør det endnu bedre med noget reelt indspark i en ellers ensrettet debat på alle andre sider en 180o.

Uden at vide hvor det kommer fra, har jeg mange gange hørt refereret nogle undersøgelser der viser, at når der er 40 % kvinder i en f.eks. en bestyrelse, så bliver kvinderne selvsupplerende. Om det er fordi andre kvinder så begynder at "turde" stille op, eller der er flere til at gå ud og "prikke" sine "egne" på skulderen; det skal jeg ikke kunne sige. Så jeg vil gætte på, at de 40 % måske har noget med dette at gøre?

Jeg gad godt at vide, hvordan de vil undgå, at man bare hiver en datter / kone / rengøringskone ind, som får sine penge for at holde kæft og lade de andre passe deres arbejde? Kvindekvoter er intet mindre end en fornærmelse mod kvinders evne til at tænke og handle selv.

Samtidig med vil de jo nok udvide bestyrelsen, så det passer med det nuværende antal pladser er lig 60%, så en seks mand stor bestyrelse bliver til en 10mands, hvor de sidste 4 er døtre, hustruer og elskerinder rengøringsdamer

Procenttallet kan sagtens stamme fra overvejelser om repræsentative stikprøver. Hvis kvinder udgør 50 % af befolkningen, og udtagning til bestyrelser foretages uden hensyn til køn, så vil antallet af kvinder i en given bestyrelse med god tilnærmelse være binomialfordelt. Men her det så, kæden hopper af, idet man med samme begrundelse kunne sætte kvoter for alle mulige andre menneskelige egenskaber.

Men husk nu at køn kun er en konstruktion, derfor giver en opdeling og kvoter ikke mening. Eller har jeg misforstået noget?

God pointe. +1

Tegneseriesamlere ... se, det er en branche, hvor kvinder er underepræsenteret.

Hehe ja, hvis de overhovedet orker at læse så meget. De fremstår jo ikke ligefrem videnbegærlige på området  :) 

Tak Annie. Kvindekvoter, feminister og EU er mine startknapper, og jeg kan sjældent stoppe igen. Så der kom lige galde på skrift :)

Vi skal vel først til at begynde på statsministre generelt. ;-)

Jeg taler netop ikke skidt om mit eget køn. Jeg er netop fortaler for, at vi godt kan selv, og at de irriterende personager i den offentlige debat, der råber op om, at vi har brug for hjælp, ja de burde have stokkeprygel.

Jeg taler ikke "skidt" om de kvinzillas jeg nævner fordi de er kvinder. For mig kunne det lige så godt have været mænd. Så havde de ligeledes fået en med stokken - forskellen er, at mænd bare ikke må kalde kvinder for svage og hjælpeløse, så er de nedladende mandschauvinister. Kvinder må dog godt. Så er de bare rare og hjælpsomme.

Jeg taler "skidt" om dem fordi de i den offentlige debat sætter sig til dommere over, hvordan netop deres køn (læs: os andre) bør leve - på bekostning af mænd, der i virkeligheden ikke har gjort dem nogle verdens ting. 

Det er DEM, der har skruet debatten op, det er deres vanvittige retorik, der forurener MIN luft, selvom jeg ikke har bedt om deres gode råd. Men de vil ved lov, bestemme hvordan jeg skal leve eller hvordan jeg skal ansættes eller optages på en uddannelse.

DÉT angriber jeg til gengæld til enhver tid! Fra nu og til jeg dør. 

Og derfor gør du dit køn ære.

Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har noget mod at slås for det jeg har. Jeg har ikke behov for at få det leveret på tallerken. Livet er hårdt og brutalt. Enten accepterer man det og tager kampen op, ellers er man en lus, der bliver most på vejen. Der er kun to muligheder. 

Yeah...live free, or die ;)

Det er ingen hemmelig, at jeg også kom op af stolen. Men det var nu mest i glæde over, at der stadigt findes unge mennesker med gode, sunde holdninger. Der er krummer i LAUerne.

Ahh vrede og forargelse er nok så meget sagt!  Så velargumenterende er du heller ikke. Kvoter på uddannelser har jeg f.eks endnu ikke hørt om. Jeg ser heller ingen steder at nogen dikterer hvordan du skal leve, men det gør loven og den gælder jo os alle.

Jeg synes tilgengæld at man herinde ofte støder på holdningen, at kvinder er så og så belastende og forfordelt, og det synes jeg er meget virkelig lamt.

Som kvindelig håndværker i et typisk mandefag oplever jeg chauvenismen på daglig basis. Der ER stadig  nogle kæmpe kønsmæssige barrierer, der mentalt er dybt forankret i mange mænd,(og kvinder), og jeg føler sgu nogengange at der bliver stillet en maske op hvor der siges "ja vi lader som om at vi accepterer dig, men i virkeligheden står du 2 skridt fra kødgryderne, hvis du spørger mig"

Hvis du ikke føler, at der er de mentale skel, så er du enten heldig, blåøjet eller endnu ikke trådt ud af skolegården, og ind på "mændendes domæner"

Om kvoter er løsningen, ved jeg ikke. Umiddelbart tænker jeg nej, men hvad så ?Måske det kan bruges i en overgangsperiode.

Jeg føler også nogen gange nogle mentale barrierer i mødet med andre mennesker. Nogle gange føler jeg, at folk danner sig et indtryk af mig, baseret på et enkelt møde, som ikke stemmer overens med den person, som jeg i virkeligheden er. Nogen gange føler jeg ikke, at jeg bliver anerkendt for det jeg kan. En sjælden gang imellem føler jeg ligefrem, at folk taler om mig eller griner af mig bag min ryg.

Hvordan mon dette problem kan løses? Det ville være dejligt, hvis politikerne kunne udføre tankekontrol og tvinge disse mennesker til ikke at tænke forkerte tanker om mig. Altså bare i en overgangsperiode....

Heheh

*irony may occur*

Jeg har såmænd været på arbejdsmarkedet i 10 års tid. Og jeg har været i detailhandlen, der bestemt er mandsdomineret på mange måder. I hvert fald i hierakiet i Fakta. Og jeg siger ikke, at chauvinisme ikke findes. For det gør det. Især i håndværkerfag.
Det, der nok er forskellen på dig og mig er, at jeg har været ligeglad med deres holdninger til mig. Jeg er en arbejdshest, der ikke tager mig af, om de synes jeg er 2 skridt fra kødgryderne. Hvad vedkommer det mig? Jeg kommer for at gøre et stykke arbejde og tjene min løn. 
Nu er jeg så gået i gang med at læse igen, da der ingen fremtid er i detail (set fra mit perspektiv) og fordi jeg vil mere end det. Universitetet er målet. 
Jeg har fået mange bank af mænd i tidens løb, men det gør ikke jeg hader alle mænd. Eller mener kvinder har behov for en positiv diskrimination. Jeg ønsker ikke at ansættes for mit køn. Mine karakterer og evner taler for sig selv, og kan de ikke se det, må jeg videre til næste.

Hvorfor skulle jeg have lyst til, at blive ansat af folk, der ikke ønsker jeg er der, fordi de er tvunget til det ved lov?
Det er en udvikling i samfundet, man ikke kan tvinge igennem ved lov. Tror du mænd i højere grad ville acceptere dig, hvis de var tvunget til at ansætte en kvinde, men hellere ville have ansat en mand? Eller tror du de ville vende øjne bag din ryg, fordi du faktisk er mindre ønsket der? 

Og hvad angår ikke "velargumenterende". Det er fis i en hornlygte, at der ikke er snakket om uddannelseskvoter. Man ønskede at sætte særligt mange pladser af til kvinder på nogle bestemte linjer i Århus, fordi de primært er domineret af mænd. Det var et musik studie. Så det er nok bare dig, der ikke har hørt det. 

Hvad angår, at de dikterer hvordan vi skal leve vores liv: Så hører du ikke, hvad der ligger mellem linjerne, ellers ser du bare ikke tv, hvor de ellers flittigt stiller op med sine politiske korrekte holdninger hver eneste dag, for at fortælle hvad man bør eller ikke bør. Jeg tror det er dig, der ikke følger med overalt på sociale medier samt i nyheder etc. 

Tror du mænd i højere grad ville acceptere dig, hvis de var tvunget til at ansætte en kvinde, men hellere ville have ansat en mand?

Den vil jeg hjertens gerne se Fru W svare på.

Du har ret, tv er ikke min store muse. Det var ikke min mening at være nedladende, undskyld.

Det har jo altid været sådan, at staten har reguleret i uddannelser på den måde, at hvis der var for mange læger, ja så mindskede man optaget på uddannelsesstedet.

I dag er der flere veluddannede kvinder end mænd, men de sidder stadig kun på under 20 procent i f.eks bestyrelser. Så på den bagrund kan man jo spørge, om ikke mænd idag bliver valgt, fordi de er mænd ? Så hvad er forskellen ?

Der er også den mulighed, at kvinderne ikke vil. Men jeg hælder nu mest til det første.

Jeg talte lige med min ekskæreste igår. Han er IT sikkerhedschef i Mærsk. Dygtig ung mand (jeg kaldte ham gammel igår, så jeg må hellere gøre det godt igen). Han fortalte mig faktisk, i samme forbindelse, at IBM og HP lige har ansat nyt CEO's - Surprise surprise.... Begge kvinder! De to mest konservative topmandestyrede firms i verden har lige ansat kvinder på absolut toppladser. Den ene har arbejdet sig vej til toppen, den anden kommer udefra.  

Jeg tror ikke på det holder at kaste skylden på mænd, der ansætter mænd. Jeg vælger selv min vej, og min indgangsvinkel til livet.

Og jeg har ikke tænkt mig at bruge 20 år på at blive topchef i en eller anden IT-virksomhed. Det har jeg slet ikke tålmodighed til, og jeg tror heller ikke mange andre kvinder har det. De vil have børn, som de ønsker at se mere til end "godnat" og "godmorgen".
Jeg tror kvinder i højere grad er programmeret til at ønske familien, og mænd karrieren. Og i min bog er det helt OK. Det der med om kvinder har topstillinger er et spørgsmål om, at visse kvinders ego ikke helt magter, at vi kun besidder 20 %. Og intet andet. 

Men lad os lige vende tilbage til spørgsmål om bestemmelse ved lov: 

Tror du mænd i højere grad ville acceptere dig, hvis de var tvunget til at ansætte en kvinde, men hellere ville have ansat en mand?

Denne higen efter mænds accept, er jeg mere eller mindre stået af på. Jeg får den ikke i mit fag på den ene måde, og sikkert heller ikke på den anden.

Det jeg higer efter er oprigtige bud på løsninger, fremfor en masse "det gider jeg ikke, og det gider jeg ikke"

Og så tror jeg at man må forstå, at dem du kalder kvinzillas nok er fra en ældre generation, du ved, fra dengang hvor kvinder ikke kunne have deres egen bankkonto.

De gider ikke vente længere, og oplever afgjort verden anderledes end du gør. Og den vil altid opfattes subjektivt, efter hvilke erfaringer man har.

Du tror ikke kvinder gider karriere, det tror jeg godt de gør. Jeg tror bare at mange ikke vil på mændenes præmisser

Jeg tror bare at mange ikke vil på mændenes præmisser

Så må de jo komme med et bedre alternativ!
Men skete det?

Ikke rigtigt, vel?

Så det du fortæller mig er, at Mette Frederiksen (34), Johanne Schmidt-Nielsen (26) og Özlem Cekic(33) - nogle af de største fortalere for kvoter - ser verden anderledes end mig (25)? Det er muligt Vibeke Manniche og Elisabeth Møller Jensen har oplevet den tid, men det betyder da ikke, de ikke har pligt til at komme ind i samtidens kamp. Og de betyder da slet ikke, at de har ret til at vende diskriminationen om, så mænd nu skal have dårligere vilkår end kvinder. 

Jeg ser ikke et problem i den måde virksomhederne organiserer sig på i dag, så derfor mener jeg ikke, vi skal bruge formuer på løsninger på ingenting. Det står enhver frit for at skabe sin egen virksomhed, og ansætte hvem de ønsker. Hvad så hvis en kvinde starter en virksom og nægter at ansætte mænd? 
Skal vi så tvinge hende til at ansætte mænd i sin bestyrelse? Eller må hun vælge frit, da det er kun er kvindekønnet vi forfordeler? 

Og du svarer igen ikke på mit spørgsmål: Tror du mænd i et firma i højere grad vil acceptere en kvinde, de er tvunget til at ansætte ved lov, hvis de i virkeligheden ønskede at ansætte en mand?  

Er det ikke hele essensen i det hele, at "de" hellere vil ansætte mænd ?

Jeg kan ikke se at mænd får ringere vilkår ved kvoter,..jo hvis man synes det er fint nok at de sidder på de 80 procent.

Ps. jeg har svaret på dit spørgsmål.

Jeg er ambivalent i forhold til kvoter. På den ene side virker det åndsvagt og burde være unødvendigt. På den anden side, så ser jeg det som et problem, at hierakiet er så kønsbestemt som det stadig er idag. I mener så at det er kvinders egen skyld. Det mener jeg ikke udelukkende at det er!

Vi har brug for at nedbryde normerne for kønnene.

Ikke mere herfra

>Vi har brug for at nedbryde normerne for kønnene.

Ikke mere herfra

Naturligvis ikke. Så kunen det jo hænde at nogle ville hænge dig op på din basis for at nedbryde disse normer (som ikek er opstået i et vakuum, men eksisterer af en grund).

>Og så tror jeg at man må forstå, at dem du kalder kvinzillas nok er fra en ældre generation, du ved, fra dengang hvor kvinder ikke kunne have deres egen bankkonto.

Nonsens - det der kaldes feminismen, i 1. 2. og 3. bølge, der ligger til grund for det matriarki der har været under oipbygning siden da, samt den pseudo-ligestilling vi ser i disse år, er er fænomen der er kommet til efter 2. verdenskrig, og i særdeledhes fra 60'erne og fremefter, og ikek fra forrige århundrede.

>De gider ikke vente længere, og oplever afgjort verden anderledes end du gør. Og den vil altid opfattes subjektivt, efter hvilke erfaringer man har.

Lugter af moralsk subjektivisme for mig.

I dag er der flere veluddannede kvinder end mænd, men de sidder stadig kun på under 20 procent i f.eks bestyrelser. Så på den bagrund kan man jo spørge, om ikke mænd idag bliver valgt, fordi de er mænd ? Så hvad er forskellen ?

Kampgejsten? Vindermentaliteten? Antallet af sygedage? Evnen til at skære igennem alt følelses-fiset, og tage de nødvendige belsutninger - også selv om det betyder afgang for Britta i bogholderiet?

Uddannelse er slet ikke det eneste en arbejdsgiver ser på, når de ansætter.

Jeg ville ikke have noget problem med at fyre dig, og dit udsagn er lige præcis de dogmer og fordomme jeg snakker om, der er så beskæmmende for enhver udvikling.

Anerkender du ikke de mange biologiske og psykologiske forskelle på de to køn? 

Og din manglende stillingtagen til pointerne i det du svarer på er symptomatisk for den hovedløse fremturen af denne tåbelige "ligestilling" du gør dig til fortaler for.

Du har ret i at fordomme eksisterer. Det værende sig om køn, alder eller etnisk baggrund. Dem kan man aldrig komme helt til livs, men man kan (med personer som dig som eksempel) gøre op med myterne, ved at levere beviser for det modsatte. Det samme gælder modsatrettet mænd i typiske kvindefag som pædagoger, som typisk også skal yde lidt ekstra for at blive taget seriøst der. Oveni lever mange af dem med en indirekte mistanke for pædofili, hvilket gør at de ikke må skifte børnene alene, hvilket jeg synes er endnu mere grotesk og fordømmende.

Så det har intet at gøre med en kvindekamp, men nærmere en kamp mod fordomme generelt.

Erik > Det er som om vi er kommet til en tid, der er præget af, at alting skal TOPstyres. Ingen bevægelser i samfundet må komme af sig selv. Ingenting må være ved tilfældighederne. Alting skal være 50/50 (eller i det her tilfælde 60/40), planlagt til punkt og prikke og det er til at blive vanvittig af! Og så er man ligeglad med hvilke kvinder, der har taget de humanistiske fag. De skal have nogle topposter og det skal være NU. Samfundet skal indrette sig efter ego.