Kvinzillas hævn over manden!
Udgivet for 205 dage siden i Politik
Tilføjet 02/11 22:06 til Boblere af Maria Holme Overgaard
Med den nye røde regering blev den uomtvistelige brik KVINDEKVOTER kastet tilbage på spillebrættet. Personager som Özlem Cekic, Pernille Vigsø Bagge, Elisabeth Møller Jensen og Vibeke Manniche står i kø for at bestemme, hvordan virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal favorisere kvinden frem for manden.
De (ofte rødstemte) feminister vil straffe kommende generationer for forrige generationers ”ugerninger” overfor datidens kvinder. Jeg forstår det sådan, at nutidens drenge, der aldrig bad om at blive født, partout skal stilles til regnskab for verdenshistoriens uretfærdighed. Umiddelbart er min bror (født 1999) en glad dreng, der nu nok synes piger er lidt klamme og har pigelus, men det går nok over om tre års tid. Han respekterer vores mor, mig, kvinderne i vores familie, veninder og sine kvindelige lærere. Og intet mindre forventes af ham. Men han skal nok ikke forvente, han behøver at dygtiggøre sig i fremtiden, da kvoterne vinder frem – hvis ikke i Folketinget, så i katastrofen EU.
Jeg selv er født i 1985. Da min far uventet døde i 1987, var jeg to år gammel, og min mor gik i mesterlære på sin arbejdsplads. Med en EFG i rygsækken, var hun klar over, at en konkret uddannelse var vejen frem. Tiden fremover ville blive hård. Trods mesterlæren var afskaffet, valgte hendes chef (en mand – chok!) alligevel at lade hende være gå i en form for mesterlære som en af de sidste, da hun var enlig mor til mig, og havde brug for muligheden.
Min mor holdte fødselsdage for mig på en voksdug på gulvet med veninder, frikadeller og saftevand. Og med den nye VHS-film Frække Frida på vores billedrørs-tv, var der dømt good times. Vi boede i klassisk 90’er-stil; Min mor med moderigtige små krøller (undskyld mor!) og jeg med pagecut, blomsterkjoler og strikkede trøjer fra mormor.
Vi har aldrig haft i overflod, men vi har haft hinanden, mad, tøj, en lejlighed i en forstad til Århus og mit yndlingsminde: En Sodastream (med elendigt smagende sodavand, men hey!) Jeg husker mit liv som godt alligevel. Efter endt arbejdsdag, drønede min mor på sin cykel – det transportmiddel vi havde - op efter mig i børnehaven kl. 17. ALDRIG har jeg hørt min mor klage over, vi ikke havde råd til en bil. ALDRIG har jeg hørt min mor klage over, at hun var nødt til at knokle de ting for vi havde. Eller over at hun alene skulle tage sig af mig og ingen frihed havde. Sådan var det bare. Det var i 1987. Det var vilkårene. Og vi lever begge endnu.
Omkring 20 år senere var min mor blevet en eftertragtet speditør med styr på sit fag og en rigtig god løn. Hun har arbejdet sig op gennem systemet. Knoklet mange timer for alt det hun har i dag. De røde partier vil straffe hende og tage det fra hende med topskatten. For hun skal ikke have mere end andre. Men feministerne derimod, anerkender ikke præmissen; At hun, som så mange andre kvinder, ikke er magtesløse enlige mødre, undertrykt af mænd og ikke selv kan noget som helst. De taler ganske enkelt ikke om at kvinder ikke har behov for feministernes indgriben.
Og hvad sker der så i dag? 2011. I dag skal kvinder have kvoter. Uddannelseskvoter, arbejdskvoter, regeringstaburetkvoter og barselskvoter. Alt dette skal de mandehadende rettighedsfortærende grundlovsstridige betonfeminister fra Kvinfo, diverse Kritiske Hvidhedsstuderende fra RUC og andre ubehagelige statsstøttede Kvinzillas som Vibeke Manniche nok sørge for! I hvert fald lige når Vibeke Manniche, ekspert i alt, ikke lige har travlt med at diktere, hvordan selv samme kvinder skal tage sig af sine egne børn på tv. Disse skrigende monstre går på ”arbejde” hver eneste dag, for at finde endnu en måde at skyde al skyld på manden – i særhed den hvide mand, der er skyld i al verdens ondskab og ubalance. Og den eneste måde vi får rettet op på disse uretfærdigheder, er ved, at den hvide jakkesæt-og-slips-bærende toppositionerede mand kommer ned med nakken. Det gøres med kvindekvoter ved lov. For dem handler det slet ikke om kvindernes muligheder længere, for de ved godt, at kvinderne fra dag ét har samme rettigheder som mænd; Fri skolegang, fri uddannelse og samme muligheder for at blive til noget.
Nogle kvinder griber muligheden, andre gør ikke. Og i stedet for at opmuntre både de der gør – såvel som de der ikke gør - til at gribe chancerne, handler det nu om hævnen over manden. Derved ser man bort fra offergørelsen af kvinden, der så må sidde tilbage og se på, at monstrene har den politisk korrekte opskrift på, hvordan hun skal agere eller - endnu værre – ikke agere. Snart behøver vi jo ikke lette en finger. Alt er givet på forhånd. Kvinderne skal styre verden. Vi kan ikke deles. Og snart må et eller andet stort firma da ringe til mig og byde mig på kaffe og en toppost i kønskampens navn. Ellers kommer Kvinzilla og river fundamentet væk under deres virksomhed.
Argumenterne er følelsesladede og ikke-eksisterende i form af små anekdoter om den lille kvinde. Er man ikke med på kvotevognen, er man mandschauvinist, et hjernevasket individ og et produkt af den patriarkalske verden vi lever i.
Jeg får lyst til at citere Joachim B. Olsen: Jeg brækker mig!
Jeg brækker mig over retorikken. Over feministernes bedrevidenhed. Over deres rasen over mænd, de ikke kender og aldrig har mødt. Over deres skrigen på ligestilling i et land, hvor borgerne i forvejen ikke kan blive mere lige. Hvor mænd og kvinder er født lige. Over uduelige ukorrekte fordrejede statistikker. Men allermest over, at de bruger kommende generationers penge på uduelige elendige Ph.d.’er i Kritiske Hvidhedsstudier, Kvinfo, kvindemuseer og det ene brystgalla efter det andet
.
En klog mand sagde engang til mig: Det er korrekt, at de topchefer, der sidder på posterne nu, er gamle mænd, men eftersom de går på pension før eller siden, vil de nye generationer i højere grad være præget af ligevægt mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Ergo vil antallet af kvinder i topstillingerne i Danmark også udligne sig selv. HVIS kvinderne selv ønsker det.
Så forstå det dog Kvinzilla Manniche, Kvinzilla Bagge, Kvinzilla Møller Jensen, Kvinzilla Cekic og ligesindede Kvinzillas. Vi, de almindelige kvinder, har ikke brug for jeres hjælp ...
Kvindekvoter NEJ TAK!
+1
"de mandehadende rettighedsfortærende grundlovsstridige betonfeminister fra Kvinfo, diverse Kritiske Hvidhedsstuderende fra RUC og andre ubehagelige statsstøttede Kvinzillas som Vibeke Manniche"
Epic!
Velbrølt Maria!
Skønt indlæg.
Jeg er selv vokset op som en af ialt tre brøde, kun med vores mor. Det har ikke været lige sjovt, og vi har også oplevet vores perioder med meget, meget få penge. Men vi har altid klaret os, og som I, ikke automatisk skudt skylden på nogle andre. Netop denne indstilling er grunden til at vi alle i dag klarer os fint. Tager man ansvar for sit eget liv, får man nogle meget interessante kræfter og evner - med tiden.
Ang. forskellene på kønnene. Jeg er ikke vokset op med noget specielt syn på hvad mænd og kvinder kan, eller vil. Men det har jeg sjovt nok oplevet sidenhen, gennem samtale med venner og veninder - og kærester.
+ en hulens masse. Godt at se yngre kvinder lægge afstand til de KVINFO-files klæge omklamring.
Det var eddermalme et godt pletskud du havde i bøssen dér, Maria.
Jeg tror det er første gang jeg har læst en kritik af feminismen, fra en kvindes hånd, hvor fløjlshandkserne er taget helt af og går så direkte til bidet. Det er forfriskende og giver mig en tro på, at ikke alle kvinder er stiltiende enige i betonfeministernes ideer, men at de ideer rent faktisk også kan provokere dem til kanten af raseri.
Fantastisk! Du skal føde mine børn ;)
Glem det makker..
I ligestillingens navn skal du føde mindst halvdelen af dem selv.
Ellers bliver du tvangsopløst..
Henrik Madsen
Hørt!
Jeg vil kalde indlægget for så fantalastisk at JEG vil føde dig nogle børn!
Joan d'Arc Overgaard, du er på alle måder mere voksen, moden og klogere end samtlige Kvindzilliaer.
Også mine tanker, indtil jeg indså mine egne fordomme. Hun er jo trods alt 26 så ungdomsrebellen har nok sluppet hende nu, hvilket jo kun gør det endnu bedre med noget reelt indspark i en ellers ensrettet debat på alle andre sider en 180o.
Maria, du rammer den lige i røven. Og du ved godt, at vi to kæmper side om side. Men som man siger: Mod dumhed kæmper selv Guderne forgæves...
Men jeg tror på, at vi allievel har en chance for at trække stikket hjem. For her er der ikke tale om dumhed, men om IDIOTI !!!!!
Super velskrevet!
Smukt! Send fluks indlægget til politiken og information! (tror mig deres læsere har brug for dette indlæg)
Mænd og kvinder har nøjagtigt lige muligheder ved startlinjen. Problemet er at kvinzillas vil være lige ved målstregen uden at lave noget mellem startlinjen og målstregen.
Kunne ikke være mere enig, super godt skrevet!
Jeg var i denne uge til et netværksmøde med andre stiftere af små virksomheder. Det eneste fælles for virksomhederne var at de var "videnstunge". Der var vel ca. 40 stiftere eller ledende medarbejdere i disse små nystartede selskaber. Der var 3 kvinder.
Intet har forhindret kvinder i at stifte selskaber, de vil formentlig kunne gøre det lige så godt. Jeg har dog set dette mønster generelt når man kommer til arrangementer for små virksomheder, så tro mig det er generelt. Før det egentlig startede var der dog tre kvinder der alle var offentlig ansatte der kunne fortælle om offentlige tilbud til os, og hvordan de ville hjælpe os ved at bruge offentlige penge. I den rolle er også oftest castet en kvinde.
Jeg tror en forklaring på forskellen er at kvinder er mere risikoaverse, og det er helt fint og også en fornuftig strategi,. og ret beset den mest fornuftige i DK hvor skatten er så høj. Men når nu det er sådan, hvorfor skal man så have kvindekvoter på topposter? Man når vel disse gennem satsninger og knokleri (plus fobindelser og held). Jeg kan ikke forstå det og har aldrig fået det forklaret så jeg forstod det.
Fint indlæg, fr. Holme Overgaard. Mere af samme slags, tak!
Da blev jeg lige mindet om hvorfor jeg læser 180grader.
For fanden hvor er det godt skrevet. Lige på kornet!
Instruktøren Søren Fauli kom for nylig med den betragtning at hvis der er et reelt problem med at bestyrelserne udelukkende består af mænd som kun vil have andre mænd i bestyrelsen, hvorfor snakker man så om at der skal være 40% kvinder og ikke bare mindst een kvinde?
I det hele taget vil jeg gerne høre hvor de 40% kommer fra. Hvorfor ikke 30% eller 45%? Er der nogen der har undersøgt hvor realistisk det er at man når det ønskede resultat?
Udover de åbenlyse problemer med kvinder der bliver valgt til bestyrelser på grundlag af deres køn, så forudser jeg også at der vil opstå ændringer i kulturen i danske bestyrelser - f.eks. kan man meget vel forestille sig at man vil udvide størrelsen på bestyrelserne så man kan få fyldt behovet for kvalificerede deltagere samtidigt med at man optager den lovpligtige mængde kvote-2 ansøgere("Hvad har du af ikke-faglige kvalifikationer?" "Jeg samler på Anders And blade, og så er jeg kvinde" "Ok, du er hyret"), der så kan fungere som assistenter.
Det beskrevne eksempel er blot et af mange scenarier, der vil gøre det endnu sværere for kvinder at blive taget seriøst i erhvervslivet. Det vil være en bjørnetjeneste af dimensioner, og vil være en bitter pille at sluge for de kvinder der rent faktisk er kvalificerede og brænder for deres karriere.
Uden at vide hvor det kommer fra, har jeg mange gange hørt refereret nogle undersøgelser der viser, at når der er 40 % kvinder i en f.eks. en bestyrelse, så bliver kvinderne selvsupplerende. Om det er fordi andre kvinder så begynder at "turde" stille op, eller der er flere til at gå ud og "prikke" sine "egne" på skulderen; det skal jeg ikke kunne sige. Så jeg vil gætte på, at de 40 % måske har noget med dette at gøre?
Jeg gad godt at vide, hvordan de vil undgå, at man bare hiver en datter / kone / rengøringskone ind, som får sine penge for at holde kæft og lade de andre passe deres arbejde? Kvindekvoter er intet mindre end en fornærmelse mod kvinders evne til at tænke og handle selv.
Samtidig med vil de jo nok udvide bestyrelsen, så det passer med det nuværende antal pladser er lig 60%, så en seks mand stor bestyrelse bliver til en 10mands, hvor de sidste 4 er døtre, hustruer og elskerinder rengøringsdamer
Procenttallet kan sagtens stamme fra overvejelser om repræsentative stikprøver. Hvis kvinder udgør 50 % af befolkningen, og udtagning til bestyrelser foretages uden hensyn til køn, så vil antallet af kvinder i en given bestyrelse med god tilnærmelse være binomialfordelt. Men her det så, kæden hopper af, idet man med samme begrundelse kunne sætte kvoter for alle mulige andre menneskelige egenskaber.
Men husk nu at køn kun er en konstruktion, derfor giver en opdeling og kvoter ikke mening. Eller har jeg misforstået noget?
Suverænt indlæg:-)
Tak Maria!
Dit indlæg skal videresendes til samtlige fortalere for kvindekvoter. Forestil dit underholdningsværdien i deres ligeså "velargumenterede" svar ;)
Hehe ja, hvis de overhovedet orker at læse så meget. De fremstår jo ikke ligefrem videnbegærlige på området :)
Orker ikke rigtigt at kommentere bortset fra et link til en lille video fra JTO;
http://www.youtube.com/watch?v=oJq1qI7w1fg&feature=feedlik
Fantastisk godt skrevet, Maria! Jeg kunne ikke være mere enig.
Tak Annie. Kvindekvoter, feminister og EU er mine startknapper, og jeg kan sjældent stoppe igen. Så der kom lige galde på skrift :)
Fantastik skrevet, er 100% enig.
Har i nogensinde lagt mærke til at FN's ligestillingsagentur hedder UN Woman? (http://www.unwomen.org/)
Tror godt jeg kan regne ud hvor meget de gør ud af at hjælpe mænd der hvor vi bliver undertrykt.
"Men hov" tænker du nok... "Der findes da ikke områder hvor det er en fordel at være kvinde"
Jo det gør der da faktisk. Der er områder som værnepligt, barsel, rettigheder over egne børn, osv, osv. Og nu er der måske også snart kvoter på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
UN Woman = Ligestilling....... det er det dummeste jeg nogensinde har hørt.
Hvornår kan man stemme på dig som statsminister??
Jeg har altid anset kønnene for ligeværdige men med hver deres særlige egenskaber.
Jeg har altid haft den opfattelse at kvinder var gode til at se sagerne fra flere sider og hjælpe manden til at tage den rigtige beslutning i et frugtbart samspil.
Jeg har aldrig kunnet forstå hvorfor nogle kvinder nu har muteret til rene monstre og blevet hadske, magtsyge, bedrevidende, højtråbende (jeg elsker udtrykket "Skrigeskinker") og med en ubekæmpelig trang til at fortælle alle andre hvordan de skal blive glade og lykkelige.
Nogle af dem siger at de er venstreorienterede men de opfører sig som fascister.
Glemt er tesen om frihed, lighed og broderskab.
Nu har folk fandeme bare være lykkelige - ellers skal vi fandeme nok få dem til det.
Var der nogen der sagde Mette ............ ja, hvad er det nu hun hedder ?
Maria...Jeg synes dit indlæg får lidt for meget skinger violin, og undrer mig egentlig over, hvorfor man som kvinde absolut skal tale skidt om sit eget køn, for at få tilråb herinde!
Jeg taler netop ikke skidt om mit eget køn. Jeg er netop fortaler for, at vi godt kan selv, og at de irriterende personager i den offentlige debat, der råber op om, at vi har brug for hjælp, ja de burde have stokkeprygel.
Jeg taler ikke "skidt" om de kvinzillas jeg nævner fordi de er kvinder. For mig kunne det lige så godt have været mænd. Så havde de ligeledes fået en med stokken - forskellen er, at mænd bare ikke må kalde kvinder for svage og hjælpeløse, så er de nedladende mandschauvinister. Kvinder må dog godt. Så er de bare rare og hjælpsomme.
Jeg taler "skidt" om dem fordi de i den offentlige debat sætter sig til dommere over, hvordan netop deres køn (læs: os andre) bør leve - på bekostning af mænd, der i virkeligheden ikke har gjort dem nogle verdens ting.
Det er DEM, der har skruet debatten op, det er deres vanvittige retorik, der forurener MIN luft, selvom jeg ikke har bedt om deres gode råd. Men de vil ved lov, bestemme hvordan jeg skal leve eller hvordan jeg skal ansættes eller optages på en uddannelse.
DÉT angriber jeg til gengæld til enhver tid! Fra nu og til jeg dør.
Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har noget mod at slås for det jeg har. Jeg har ikke behov for at få det leveret på tallerken. Livet er hårdt og brutalt. Enten accepterer man det og tager kampen op, ellers er man en lus, der bliver most på vejen. Der er kun to muligheder.
Desuden vidste jeg godt, at denne artikel ville få nogle personer af stolen. Jeg vidste godt, at den ville skabe vrede og forargelse nogle steder. Jeg skriver ikke artikler medmindre, det er tilfældet. Lissom jeg selv reagerer på artikler, der forager mig.
Det er ingen hemmelig, at jeg også kom op af stolen. Men det var nu mest i glæde over, at der stadigt findes unge mennesker med gode, sunde holdninger. Der er krummer i LAUerne.
Ahh vrede og forargelse er nok så meget sagt! Så velargumenterende er du heller ikke. Kvoter på uddannelser har jeg f.eks endnu ikke hørt om. Jeg ser heller ingen steder at nogen dikterer hvordan du skal leve, men det gør loven og den gælder jo os alle.
Jeg synes tilgengæld at man herinde ofte støder på holdningen, at kvinder er så og så belastende og forfordelt, og det synes jeg er meget virkelig lamt.
Som kvindelig håndværker i et typisk mandefag oplever jeg chauvenismen på daglig basis. Der ER stadig nogle kæmpe kønsmæssige barrierer, der mentalt er dybt forankret i mange mænd,(og kvinder), og jeg føler sgu nogengange at der bliver stillet en maske op hvor der siges "ja vi lader som om at vi accepterer dig, men i virkeligheden står du 2 skridt fra kødgryderne, hvis du spørger mig"
Hvis du ikke føler, at der er de mentale skel, så er du enten heldig, blåøjet eller endnu ikke trådt ud af skolegården, og ind på "mændendes domæner"
Om kvoter er løsningen, ved jeg ikke. Umiddelbart tænker jeg nej, men hvad så ?Måske det kan bruges i en overgangsperiode.
Jeg føler også nogen gange nogle mentale barrierer i mødet med andre mennesker. Nogle gange føler jeg, at folk danner sig et indtryk af mig, baseret på et enkelt møde, som ikke stemmer overens med den person, som jeg i virkeligheden er. Nogen gange føler jeg ikke, at jeg bliver anerkendt for det jeg kan. En sjælden gang imellem føler jeg ligefrem, at folk taler om mig eller griner af mig bag min ryg.
Hvordan mon dette problem kan løses? Det ville være dejligt, hvis politikerne kunne udføre tankekontrol og tvinge disse mennesker til ikke at tænke forkerte tanker om mig. Altså bare i en overgangsperiode....
Jeg har såmænd været på arbejdsmarkedet i 10 års tid. Og jeg har været i detailhandlen, der bestemt er mandsdomineret på mange måder. I hvert fald i hierakiet i Fakta. Og jeg siger ikke, at chauvinisme ikke findes. For det gør det. Især i håndværkerfag.
Det, der nok er forskellen på dig og mig er, at jeg har været ligeglad med deres holdninger til mig. Jeg er en arbejdshest, der ikke tager mig af, om de synes jeg er 2 skridt fra kødgryderne. Hvad vedkommer det mig? Jeg kommer for at gøre et stykke arbejde og tjene min løn.
Nu er jeg så gået i gang med at læse igen, da der ingen fremtid er i detail (set fra mit perspektiv) og fordi jeg vil mere end det. Universitetet er målet.
Jeg har fået mange bank af mænd i tidens løb, men det gør ikke jeg hader alle mænd. Eller mener kvinder har behov for en positiv diskrimination. Jeg ønsker ikke at ansættes for mit køn. Mine karakterer og evner taler for sig selv, og kan de ikke se det, må jeg videre til næste.
Hvorfor skulle jeg have lyst til, at blive ansat af folk, der ikke ønsker jeg er der, fordi de er tvunget til det ved lov?
Det er en udvikling i samfundet, man ikke kan tvinge igennem ved lov. Tror du mænd i højere grad ville acceptere dig, hvis de var tvunget til at ansætte en kvinde, men hellere ville have ansat en mand? Eller tror du de ville vende øjne bag din ryg, fordi du faktisk er mindre ønsket der?
Og hvad angår ikke "velargumenterende". Det er fis i en hornlygte, at der ikke er snakket om uddannelseskvoter. Man ønskede at sætte særligt mange pladser af til kvinder på nogle bestemte linjer i Århus, fordi de primært er domineret af mænd. Det var et musik studie. Så det er nok bare dig, der ikke har hørt det.
Hvad angår, at de dikterer hvordan vi skal leve vores liv: Så hører du ikke, hvad der ligger mellem linjerne, ellers ser du bare ikke tv, hvor de ellers flittigt stiller op med sine politiske korrekte holdninger hver eneste dag, for at fortælle hvad man bør eller ikke bør. Jeg tror det er dig, der ikke følger med overalt på sociale medier samt i nyheder etc.
Tror du mænd i højere grad ville acceptere dig, hvis de var tvunget til at ansætte en kvinde, men hellere ville have ansat en mand?
Den vil jeg hjertens gerne se Fru W svare på.
Du har ret, tv er ikke min store muse. Det var ikke min mening at være nedladende, undskyld.
Det har jo altid været sådan, at staten har reguleret i uddannelser på den måde, at hvis der var for mange læger, ja så mindskede man optaget på uddannelsesstedet.
I dag er der flere veluddannede kvinder end mænd, men de sidder stadig kun på under 20 procent i f.eks bestyrelser. Så på den bagrund kan man jo spørge, om ikke mænd idag bliver valgt, fordi de er mænd ? Så hvad er forskellen ?
Der er også den mulighed, at kvinderne ikke vil. Men jeg hælder nu mest til det første.
Jeg talte lige med min ekskæreste igår. Han er IT sikkerhedschef i Mærsk. Dygtig ung mand (jeg kaldte ham gammel igår, så jeg må hellere gøre det godt igen). Han fortalte mig faktisk, i samme forbindelse, at IBM og HP lige har ansat nyt CEO's - Surprise surprise.... Begge kvinder! De to mest konservative topmandestyrede firms i verden har lige ansat kvinder på absolut toppladser. Den ene har arbejdet sig vej til toppen, den anden kommer udefra.
Jeg tror ikke på det holder at kaste skylden på mænd, der ansætter mænd. Jeg vælger selv min vej, og min indgangsvinkel til livet.
Og jeg har ikke tænkt mig at bruge 20 år på at blive topchef i en eller anden IT-virksomhed. Det har jeg slet ikke tålmodighed til, og jeg tror heller ikke mange andre kvinder har det. De vil have børn, som de ønsker at se mere til end "godnat" og "godmorgen".
Jeg tror kvinder i højere grad er programmeret til at ønske familien, og mænd karrieren. Og i min bog er det helt OK. Det der med om kvinder har topstillinger er et spørgsmål om, at visse kvinders ego ikke helt magter, at vi kun besidder 20 %. Og intet andet.
Men lad os lige vende tilbage til spørgsmål om bestemmelse ved lov:
Tror du mænd i højere grad ville acceptere dig, hvis de var tvunget til at ansætte en kvinde, men hellere ville have ansat en mand?
Denne higen efter mænds accept, er jeg mere eller mindre stået af på. Jeg får den ikke i mit fag på den ene måde, og sikkert heller ikke på den anden.
Det jeg higer efter er oprigtige bud på løsninger, fremfor en masse "det gider jeg ikke, og det gider jeg ikke"
Og så tror jeg at man må forstå, at dem du kalder kvinzillas nok er fra en ældre generation, du ved, fra dengang hvor kvinder ikke kunne have deres egen bankkonto.
De gider ikke vente længere, og oplever afgjort verden anderledes end du gør. Og den vil altid opfattes subjektivt, efter hvilke erfaringer man har.
Du tror ikke kvinder gider karriere, det tror jeg godt de gør. Jeg tror bare at mange ikke vil på mændenes præmisser
Jeg tror bare at mange ikke vil på mændenes præmisser
Så må de jo komme med et bedre alternativ!
Men skete det?
Ikke rigtigt, vel?
Så det du fortæller mig er, at Mette Frederiksen (34), Johanne Schmidt-Nielsen (26) og Özlem Cekic(33) - nogle af de største fortalere for kvoter - ser verden anderledes end mig (25)? Det er muligt Vibeke Manniche og Elisabeth Møller Jensen har oplevet den tid, men det betyder da ikke, de ikke har pligt til at komme ind i samtidens kamp. Og de betyder da slet ikke, at de har ret til at vende diskriminationen om, så mænd nu skal have dårligere vilkår end kvinder.
Jeg ser ikke et problem i den måde virksomhederne organiserer sig på i dag, så derfor mener jeg ikke, vi skal bruge formuer på løsninger på ingenting. Det står enhver frit for at skabe sin egen virksomhed, og ansætte hvem de ønsker. Hvad så hvis en kvinde starter en virksom og nægter at ansætte mænd?
Skal vi så tvinge hende til at ansætte mænd i sin bestyrelse? Eller må hun vælge frit, da det er kun er kvindekønnet vi forfordeler?
Og du svarer igen ikke på mit spørgsmål: Tror du mænd i et firma i højere grad vil acceptere en kvinde, de er tvunget til at ansætte ved lov, hvis de i virkeligheden ønskede at ansætte en mand?
Er det ikke hele essensen i det hele, at "de" hellere vil ansætte mænd ?
Jeg kan ikke se at mænd får ringere vilkår ved kvoter,..jo hvis man synes det er fint nok at de sidder på de 80 procent.
Ps. jeg har svaret på dit spørgsmål.
Jeg er ambivalent i forhold til kvoter. På den ene side virker det åndsvagt og burde være unødvendigt. På den anden side, så ser jeg det som et problem, at hierakiet er så kønsbestemt som det stadig er idag. I mener så at det er kvinders egen skyld. Det mener jeg ikke udelukkende at det er!
Vi har brug for at nedbryde normerne for kønnene.
Ikke mere herfra
>Vi har brug for at nedbryde normerne for kønnene.
Ikke mere herfra
Naturligvis ikke. Så kunen det jo hænde at nogle ville hænge dig op på din basis for at nedbryde disse normer (som ikek er opstået i et vakuum, men eksisterer af en grund).
>Og så tror jeg at man må forstå, at dem du kalder kvinzillas nok er fra en ældre generation, du ved, fra dengang hvor kvinder ikke kunne have deres egen bankkonto.
Nonsens - det der kaldes feminismen, i 1. 2. og 3. bølge, der ligger til grund for det matriarki der har været under oipbygning siden da, samt den pseudo-ligestilling vi ser i disse år, er er fænomen der er kommet til efter 2. verdenskrig, og i særdeledhes fra 60'erne og fremefter, og ikek fra forrige århundrede.
>De gider ikke vente længere, og oplever afgjort verden anderledes end du gør. Og den vil altid opfattes subjektivt, efter hvilke erfaringer man har.
Lugter af moralsk subjektivisme for mig.
I dag er der flere veluddannede kvinder end mænd, men de sidder stadig kun på under 20 procent i f.eks bestyrelser. Så på den bagrund kan man jo spørge, om ikke mænd idag bliver valgt, fordi de er mænd ? Så hvad er forskellen ?
Kampgejsten? Vindermentaliteten? Antallet af sygedage? Evnen til at skære igennem alt følelses-fiset, og tage de nødvendige belsutninger - også selv om det betyder afgang for Britta i bogholderiet?
Uddannelse er slet ikke det eneste en arbejdsgiver ser på, når de ansætter.
Jeg ville ikke have noget problem med at fyre dig, og dit udsagn er lige præcis de dogmer og fordomme jeg snakker om, der er så beskæmmende for enhver udvikling.
Og din manglende stillingtagen til pointerne i det du svarer på er symptomatisk for den hovedløse fremturen af denne tåbelige "ligestilling" du gør dig til fortaler for.
Du har ret i at fordomme eksisterer. Det værende sig om køn, alder eller etnisk baggrund. Dem kan man aldrig komme helt til livs, men man kan (med personer som dig som eksempel) gøre op med myterne, ved at levere beviser for det modsatte. Det samme gælder modsatrettet mænd i typiske kvindefag som pædagoger, som typisk også skal yde lidt ekstra for at blive taget seriøst der. Oveni lever mange af dem med en indirekte mistanke for pædofili, hvilket gør at de ikke må skifte børnene alene, hvilket jeg synes er endnu mere grotesk og fordømmende.
Så det har intet at gøre med en kvindekamp, men nærmere en kamp mod fordomme generelt.
På lederuddannelserne i forsvaret forsøgte man sig med positiv særbehandling af kvinderne, fordi det var blevet politisk korrekt at have kvindelige ledere i alle dele af samfundet. Sjovt nok hørte man aldrig politikerne og KVINFO foreslå kvinder i Jægerkorpsets patruljer, men officerer og piloter kunne kvinderne da sagtens blive.
Man måtte imidlertid erkende, at den gennemsnitlige kvinde havde færre fysiske kræfter end den gennemsnitlige mand, så derfor sænkede man kravene til kvinderne allerede på befalingsmandsskolen. Hvor mændene skulle løbe 5 km. på en given tid, skulle kvinderne kun løbe 4 km. på samme tid. På forhindringsbanen var der forhindringer som kvinderne slet og ret skulle løbe uden om, og ved enkelte forhindringer blev der sat små, søde skamler op til kvinderne. Ganske som man på slagmarken er pålagt at sætte skamler op, hvis en kvindelig officer skulle forvilde sig der ud.
Kvinderne var mildest talt utilfredse, for alle kan vel gætte hvilket stempel mændene tildelte det svage køn.
Enkelte kvinder klagede, og krævede at gennemføre på samme vilkår som mændene. Men de talte for døve ører. Det var politisk bestemt, at der skulle et vist antal kvinder igennem uddannelsen, og alt andet lige gjorde skamlerne og de reducerede løbekrav det nemmere at få gode eksamens-resultater.
Efter uddannelsen venter geled-tjenesten i landets regimenter. Gæt selv hvor mange kvinder som blev førere for de hårde enheder, ude i den skarpe ende. Og gæt så hvor mange som fik hyggelige stabsjobs, eller overvejende underviste soldaterne i teoretiske fag uden fysiske udfordringer.
Man gør kvinderne en kæmpe bjørnetjenste ved at tænke sådan. Mændene - som jo er chauvinister af natur - får verdens mest solide argument for deres chauvinisme. Der tages jo særlige hensyn til kvinderne. Og kvinderne får et label, som de sent - om nogen sinde - slipper af med, efter en lang kamp, op ad bakke, i mudder og modvind, for at bevise deres sande værd.
Lad dog kompetencerne være styrende, frem for kromosomerne.
"Idag er der flere veluddannede kvinder end mænd, men De sidder stadig kun på under
20% i f.eks bestyrelser.Så på den baggrund kan man jo spørge. om ikke mænd idag
bliver valgt fordi De er mænd?"
Eller også kunne man spørge hvilke uddannelser disse kvinder har og om disse kan
bruges i det private. For er det ikke en tendens/fakta, at kvinder uddanner sig i de
humanistiske "fag", som der stort set kun er brug for indenfor det offentlige?
Erik > Det er som om vi er kommet til en tid, der er præget af, at alting skal TOPstyres. Ingen bevægelser i samfundet må komme af sig selv. Ingenting må være ved tilfældighederne. Alting skal være 50/50 (eller i det her tilfælde 60/40), planlagt til punkt og prikke og det er til at blive vanvittig af! Og så er man ligeglad med hvilke kvinder, der har taget de humanistiske fag. De skal have nogle topposter og det skal være NU. Samfundet skal indrette sig efter ego.
Det er dog et herligt, positivt og opmuntrende indlæg at læse, på en ellers kedelig og grå efterårsdag. Det har nærmest reddet min dag. Det, vi har været vante til at læse om, er den tiltagende kønskonflikt, som ikke fører til noget som helst positivt. Det ville være smartere at finde de fremtidige muligheder og udnytte dem i et fornuftigt samarbejde. Vi er jo danske borgere allesammen, hvadenten vi er mænd eller kvinder.
I min verden findes der tre forskellige slags mennesker: Testerontypen, Østrogentypen og Røvhullerne. Jeg er nervøs for, at der efterhånden bliver flere og flere af den tredie slags, for dem bryder jeg mig ikke om. De lyder grimt, de lugter modbydeligt, og de kommer af med en masse lort.
Det er af sikkerhedshensyn, at der ikke er lige kønsfordeling i bestyrelser, for hvis man sætter lige mange psykopatiske kvinder og mænd sammen i samme lokale om at løse et problem, så dræber de simpelthen hinanden.
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 7 timer og 56 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 6 timer og 36 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 16 timer og 52 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 8 timer og 39 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 17 timer og 43 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 6 timer og 21 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 3 timer siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 3 timer siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 11 timer og 31 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 3 timer siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 11 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 17 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 3 timer siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 25 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 9 timer og 50 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 9 timer og 34 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 7 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 33 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 45 minutter siden i Politik
|
Om Maria Holme Overgaard Note til mig selv: Nedlæg ligestillingsministeriet, kulturministeriet, kongehuset, adskil kirke og stat og liberalisér arbejdsmarkedet.... Se Maria Holme Overgaards profil eller Følg Maria Holme Overgaard |
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 137 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 75 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 61 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 41 klik
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat 25/05 20:57 - 35 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 965 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 723 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 476 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 433 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 349 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

