BookmarkletTilføj til    |
LA’s 4 mærkesager er en liberal strategi for større frihed og velstand
Udgivet for 300 dage siden i Politik
Tilføjet 30/07 18:18 til Boblere af Torben Mark Pedersen
Der er en indre sammenhæng mellem de 4 mærkesager, som Liberal Alliance går til valg på, der får dem til at passe sammen, så vælgerne kan se, at der ligger en vision bag om et liberalt samfund, der er karakteriseret ved både større personlig frihed og højere velstand.
1. Gang i væksten er det overordnede økonomiske mål, der skal sikre velstanden i fremtiden (og nej, jeg taler bevidst ikke om (offentlig) velfærd). Dansk økonomi har befundet sig i en produktivitets- og vækstkrise i årtier, og uanset om man måler det på 10, 15 eller 20 års perioder, så har den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst været monotont aftagende siden slutningen af 1960erne. Især i de seneste 10-15 har produktivitetsvæksten været lav.
Den økonomiske vækst har også været aftagende i andre vestlige lande siden 1960erne, men Danmark sakker agterud. I 1997 var Danmark det 5. rigeste land i OECD målt ved BNP per capita (købekraftkorrigeret). I 2008-2010 er Danmark faldet ned på en 13. plads, og alt tyder på, at den relative nedtur vil fortsætte. Om 10 år vil Korea formentlig have overhalet Danmark.
Det skyldes først og fremmest en meget lav produktivitetsstigningstakt, hvorimod der har været en beskeden vækst i arbejdsstyrken. Økonomer har ikke nogen god teori om eller sikker empirisk viden om, hvordan man opnår en højere produktivitetsstigningstakt. Man kan pege på indsatsen af kapital og IT, på en bedre uddannet arbejdsstyrke og på forskning og udvikling, og det er muligt med nogen usikkerhed at måle vækstbidragene fra disse produktionsfaktorer.
Det er bemærkelsesværdigt så meget især venstrefløjen taler om mere uddannelse, for vækst-bidraget fra en mere uddannet arbejdsstyrke i hele perioden 1985-2007 var ekstrem lav og omkring 0,1 procentpoint, se figuren i ØEM’s analyse side 29. Det kan skyldes, at både skole- og uddannelsesstandarderne er faldet og har været faldende gennem mange år, hvilket ikke skulle overraske, når kandidatuddannelser gøres kortere, skoleelever får færre timer, og flere og flere skal pushes gennem uddannelsessystemet, hvilket i Danmark kun kan ske ved at slække på de faglige krav. Det kan også skyldes, at en meget stor andel af højtuddannede beskæftiges i den offentlige sektor, for andre analyser af sammenhængen mellem produktivitet og videregående uddannelse peger på, at produktivitetsbidraget fra højtuddannede i den private sektor er betydeligt. Hvilket ikke modsiger, at det faglige niveau for kandidater kan være faldet. Der kan iøvrigt også være andre forklaringer.
Problemet med den faldende vækst bliver accentueret af, at arbejdsstyrken i de kommende år vil falde, hvis den aftalte reform af efterløn og tilbagetrækningsalder ikke vedtages.
2. Maksimalt 40 pct. i skat på al indkomst vil både fremme målet om større personlig frihed og få gang i væksten. Begge mål er vigtige.
En fuldstændig fjernelse af topskatten og sænkning af bundskatten, så højeste marginalskat bliver maksimalt 40 pct. vil bidrage til at få gang i væksten gennem flere kanaler:
- Det vil øge arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til godt 10.000 personer. Det er ikke meget i forhold til en arbejdsstyrke på 2,8 mio., men det vil også give et positivt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed.
- Det vil generelt øge virkelysten og iværksætteriet. Økonomisk vil det forbedre forholdet mellem det forventede afkast og risiko ved at starte egen virksomhed, så det vil have en positiv effekt på iværksætteriet – også ved at potentielle iværksættere får lettere ved at spare op til startkapitalen, når de betaler mindre i skat.
- Det vil øge afkastet af at tage en videregående uddannelse, og det kan have en række positive effekter: Flere vil tage en uddannelse, hurtigere studiestart og hurtigere studiegennemførelse, og der vil blive større fokus på at tage en uddannelse, der giver gode jobmuligheder og løn efter afsluttet uddannelse.
- Et lavere skattetryk vil i sig selv betyde en større privat sektor og relativt mindre offentlig.
- Den vigtigste – og svært dokumenterbare – effekt kan meget vel være en mentalitetsændring i retning af at lægge mere vægt på at arbejde, yde en indsats, spare op, forsørge sig selv – fordi det nu giver et større økonomisk afkast at opføre sig økonomisk fornuftigt.
Og det skal bestemt ikke glemmes, hvor stor betydning lavere skatter har for den personlige frihed. Jo mere, man får lov til at beholde af de penge, man selv tjener, jo flere valgmuligheder har man i livet, og jo mindre afhængig vil man være af den offentlige sektor, dens indkomstoverførsler og ”gratisydelser”.
Liberal Alliance har også foreslået at halvere selskabsskatten, hvilket vil placere selskabsskatten blandt de laveste i EU, på niveau med Irland og kun lidt over Cypern og Bulgarien (10 pct.). Lavere kapitalindkomstskatter, og herunder ikke mindst selskabskatter er et af de vigtigste metoder til at øge produktivitetsstigningstakten:
- Lavere selskabsskatter øger afkastet af kapital.
- Det øger investeringerne og fører til et større kapitalapparat.
- Mere kapital per medarbejder betyder mere produktive ansatte.
- Højere produktivitet fører til højere realløn.
Lavere selskabsskatter er derfor den mest effektive måde at øge produktiviteten på, men det er værd at bemærke, at i modsætning til, hvad venstrefløjen gerne plejer at ville give indtryk af, så er det ikke ”kapitalisterne”, der nyder fordel af lavere selskabsskatter. Det er først og fremmest lønmodtagerne, der vinder ved lavere selskabsskatter gennem højere realløn (og det smitter så af på offentligt ansatte og modtagere af overførselsindkomst).
3. En mere effektiv offentlig sektor er nødvendig, hvis produktiviteten skal op i hele økonomien.
Den offentlige sektors vækst i efterkrigstiden har lagt beslag på penge og arbejdskraft, der ellers kunne have været beskæftiget i den private sektor, og det har haft en negativ effekt på den økonomiske vækst. Af mange grunde:
- De højere skatter fører til en mindre privat sektor, og har en negativ effekt på kapitaldannelse, arbejdsudbud, iværksætteri, uddannelse osv. som nævnt ovenfor.
- Den offentlige sektors vækst har betydet færre hænder og især færre højtuddannede til beskæftigelse i den private sektor. Og dermed lavere økonomisk vækst.
- Væksten i antal personer på overførselsindkomst har ligeledes trukket et par hundredtusind for meget ud af arbejdsstyrken, der samtidig udgør en økonomisk belastning for de beskæftigede.
- En mere intensiv erhvervs-, forbruger-, miljø- og alt mulig anden regulering hæmmer konkurrencen, øger de administrative byrder, og sænker produktiviteten.
Den (eneste) store fordel ved at have verdens største offentlige sektor er, at det er let at finde tocifrede milliardbesparelser, uden at det i væsentlig grad går ud over den borgernære service.
Der ligger et stort effektiviseringspotentiale i at afskaffe noget af al det kontrolhysteri og papirnusseri, som mange offentligt ansatte er blevet belemret med gennem de seneste 10-15 år, og som bestemt ikke har skabt en mere effektiv offentlig sektor. Tværtimod.
Også brugerbetaling foreslår LA indført i den primære sundhedstjeneste som en metode til at begrænse ressourcetrækket på det, der i dag er ”gratisydelser”.
Også den offentlige ledelse og lønsystemer skulle i højere grad rettes mod at belønne den gode indsats og den gode leder, samtidig med at manglende performance skal have klarere jobmæssige konsekvenser.
Andre metoder til en mere effektiv offentlig sektor er privatiseringer og udliciteringer. Mange institutioner – herunder ikke mindst skoler og børneinstitutioner – kunne med fordel blive selvejende institutioner eller være organiseret som private virksomheder med forældrene som kunder baseret på et ”pengene følger barnet” princip.
4. Større personlig frihed er ikke et middel til et højere politisk mål. Det er i sig selv det højeste politiske mål (Lord Acton). Opgøret med Big mother og det formynderiske barnepigesamfund er den vigtigste kulturkamp for liberale. Vi skal have rykket grænsen for staten og dens indblanding i privat- og erhvervslivet tilbage. Så langt som overhovedet muligt.
Større personlig frihed og ansvar har dog også en positiv effekt på velstandsskabelsen i samfundet. Det handler bl.a. om at få skabt en mentalitetsændring, så selvforsørgelse igen bliver en dyd, så opsparing og arbejdsomhed fremmes, så borgerne betragter det at tage en uddannelse som en investering i en bedre fremtid, osv. Lavere skatter vil som ovenfor nævnt bidrage til at øge den personlige frihed og ansvar, men det kan i høj grad også ske ved reformer af velfærdssamfundet med øget privatisering, øget brugerbetaling m.m.
Det kan – givet de rette incitamenter – også bidrage til øget produktivitet i den offentlige sektor, flere frie valg for borgerne i forhold til den offentlige sektor, og eksempelvis princippet om, at pengene følger eleven, så forældrene selv kan bestemme, hvor deres barn skal gå i skole, om det skal være en kommunal eller privat skole, vil øge forældrenes ansvar for deres børns uddannelse, og det vil få en markedsdisciplinerende effekt på det faglige niveau i skolerne, hvis forældrene er deres ansvar voksent. Det kræver nok en vis tilvænning.
…og alt det andet
De fire mærkesager er ikke en fuldstændig vision om et liberalt samfund – det er snarere en liberal strategi for, hvordan vi nærmere os et mere liberalt samfund. Og der er langt igen.
Efter valget vil der være behov for at supplere de 4 mærkesager med detaljerede politikker på alle de andre områder. LA har allerede suppleret med en indvandringspolitik baseret på princippet om (betinget) åbne grænser og (næsten) lukkede kasser, en skolepolitik baseret på ”pengene følger eleven”, og flere andre politikker.
Alle disse politikområder skal ideelt set passe ind som brikker i et puslespil, der udgør en samlet vision for, hvordan vi bevæger Danmark i en retning af et mere liberalt samfund med mere frihed og større velstand.
30 Kommentarer
Skrevet af Fremragende indlæg Torben. Jeg mener dog, at skatteministeriet har regnet sig frem til, at en max. skat på 40% vil øge arbejdsudbuddet med ca. 23.000 personer.
Skrevet af Det lyder højt med 23.000 i forhold til alt, hvad Skattekommission og vismænd tidligere har skrevet. Så vidt jeg husker.
Jeg baseret tallet på en DREAM kørsel af at sænke skatten til 38,6 pct., hvilket giver 12.000 flere fuldtidsbeskæftigede ifølge DREAM
Jeg mener, at LA har spurgt skatteministeret om effekterne af en Max. skat på 40%. De svarede, at det ville øge beskæftigelsen med 23.000 personner. Mads Lundby siger det samme i hans blog på Børsen.
http://borsen.dk/blogs/alle_blogs/vis_blog/7195778/1351/skattelettelser-handler-om-velstand-ikke-ulighed.html
Mads Lundbye baserer sig jo så nok på samme kilde :-) men det kan sagtens være, at Skatteministeriets beregnign er mere præcis end DREAM modellens. Jeg vil kigge på det.
Skrevet af Helt enig - fremragende indlæg.
Skrevet af Interessant læsning, + herfra
Skrevet af Super godt indlæg !:D
Skrevet af Et problem med produktivitetseffekten af uddannelse er, at vi i mange år har nydt godt af, at de, der forlader arbejdsmarkedet, gennemsnitligt har en meget ringere uddannelse end dem, der erstatter dem. Den "gratis" effekt er næsten udtømt. Dem, der er på vej ud, er ligeså godt uddannet, som dem, der er på vej ind.
Et problem med det offentliges produktivitet er målemetoden. Offentlig forbrug måles på input og ikke på output. Næppe mange vil påstå, at sygehusenes produktivitet ikke er steget målt i bidrag til år med god levekvalitet, som typisk er prioriteringsgrundlaget for sundhedsinvesteringer. Men i vores BNP fikserede system giver det ingen kredit. Desværre er der ikke noget nemt fix på det problem.
Selvfølgelig enig i dine bemærkninger om måling af produktivitet i den offentlige sektor. Men det ændrer ikke ved, at der er al mulig grund til at satse målrettet på at øge produktiviteten på hver enkelt arbejdsplads, hvor de ikke måler den ved BNP med ved udført arbejde per time beskæftigelse i institutionen eller lignende, for hvis produktivitetet kan komme i vejret, så er der med en så enorm offentlig sektor store beløb at spare uden at skære i velfærden, hvad der traditionelt giver en masse skrig og skrål.
Et problem er at de makroøkonomiske modeller ikke forstår innovation og tilpasning, hvorved policyforecasts typisk er det rene nonsens ligesom man ikke evner at forudse ændringer.
2020-forecasts rammer kun rigtigt for så vidt angår de lineare fremskrivninger - alt det vigtige overses og her taber Danmark hastigt tærren grundet en fastlåst hjemmesektor, men de store eksportvirksomheder klarer sig glimrende. Problemet er at de store eksportvirksomheder er tvunget til at flytte stadigt flere jobs til udlandet fordi den hjemlige sektor belaster jobs alt for meget via brandbeskatning - det er en negativ spiral som ender galt.
Pkt. 3 Effektiviteten i den offentlige sektor er klart der hvor LA er svagest og nærmest intet har at bidrage med. Faktisk kan decentraliseringen uden at sikre kundestyringen grundet f.eks. suboptimering og decentralt sløseri have direkte negativ effekt. .
Et problem med det offentliges produktivitet er målemetoden. Offentlig forbrug måles på input og ikke på output. Næppe mange vil påstå, at sygehusenes produktivitet ikke er steget målt i bidrag til år med god levekvalitet, som typisk er prioriteringsgrundlaget for sundhedsinvesteringer. Men i vores BNP fikserede system giver det ingen kredit. Desværre er der ikke noget nemt fix på det problem.
Det kan da godt være at nytteværdien i output er steget absolut, men relativt til resten af samfundet falder den.
Hvis samfundet effektiviserer med 2% om året og effektiviseringen i den offentlige sektor ligger under dette niveau, så vil den offentlige sektor gradvist belaste samfundet mere og mere for den samme ydelse.
Sætter du effektivititet til produktivitet (ressourceforbrug per produceret enhed) gange kvalitet (tilpasningen til det specifikke behov), så er der meget som tyder på at både produktivitet og kvalitet FALDER i den offentlige sektor. Finansministeriet under den daværende socialdemokratiske Finansminister Pie Gjellerup påpegede at produktiviteten faldt med ca.1% om året op gennem 1990erne og CEPOS har nået tilsvarende resultatet for kommunerne i 2000erne. Når dertil kommer tendensen til tvangsensretning som sænker kvaliteten.
Man kunne sagtens ændre dette - et problem er at debatten af ideologiske årsager oftest sammenblander finansieringssiden og forbrugsvalget - det er 2 uafhængige diskussioner.
Smukt, Torben.
Og så kunne jeg godt tænke mig, at LA's top begyndte faktisk at læse og lytte til TMP's indlæg - særligt, når de er så usædvanligt gode som dette.
Det er helt ekstremt upassende, at A. Samuelsen farer direkte i flæsket på TMP for et par dage siden, når man nu tydeligvis har så dygtig en kraft i partiet.
Skrevet af Jeg kunne godt tænke mig A. Samuelsen ikke for i flæsket på nogen uden at have argumenterne iorden uagtet hvem det er. Kunne være rart med et parti, der insisterede på sagligheden fremfor personangreb.
Ellers kan jeg kun sige, forsæt det gode arbejde Torben!
Udover, når man tror, man er medlem af det Radikale Venstre, når skolelærer-attituden kammer over.
Hvis jeg var interesseret i sure mokker, så er der rigeligt partier at stemme på. Jeg er i forvejen ikke særligt imponeret over udlændigepolitikken, men anser løbet for ret kørt og synes, økonomi er vigtigere.
Det bliver vi ikke uenige om.
For mig at se er en af de største udfordringer med stor finansiel betydning at få bred accept af, at sundhedsvæsenet skal bringes under kontrol. Flere og flere sygdomme kan helbredes, men det betyder ikke - trods de medicinske muligheder - at alt, hvad der er muligt, skal gøres.
I dagens medicinske teknologi er det en politisk prioritering, hvem der skal helbredes, og hvem, der skal opgives. Uden den problemstilling ville regionerne være nedlagt for længe siden, men det er bekvemt for folketinget at skubbe prioriteringen på afstand til regionsråd, der har hospitalsadministrationer, der har overlæger, der har afdelingslæger, der har osv.
Seneste eksempel er:
DFs krav på sundhedsområdet i 2020-forhandlingerne er en milliard kroner til nye strålekanoner for kræftramte børn.
VK lod som om, de opfyldte DFs krav. Hvem vil ikke gerne helbrede kræftsyge børn ? Og hvem vil sige nej til at gøre det ?
Nu er partikelterapi ikke DFs guddommelige inspiration, men er en mulighed, som længe har været på skærmen, og som ikke kun drejer sig om 50 børn om året, men om en langt større patientgruppe.
Vil man have indblik i de "kyniske", men nødvendige prioriteringskriterier, som er forbundet med overvejelser af denne karakter, kan man læse denne kortfattede rapport om emnet.
Har nogen nogensinde hørt en politiker argumentere for eller imod et sygehusinitiativ på grundlag af maksimering af behandlingsindsatsens resultat målt i QALY (quality-adjusted life year) ? Jeg har ikke, men nogen er snart nødt til at gøre det. Hvis ikke, vil sundhedsvæsenet sluge alle ressourcer.
Såfremt LA har mod til at åbne denne debat, vil jeg overveje at stemme LA - selvom jeg har det meget svært ved, at LA har blandet blod med Bæredygtigt Landbrug.
For mig at se er en af de største udfordringer med stor finansiel betydning at få bred accept af, at sundhedsvæsenet skal bringes under kontrol.
Enig. Sundhedsvæsenet er potentielt et sort hul, som kan opsluge hele samfundsøkonomien.
Har nogen nogensinde hørt en politiker argumentere for eller imod et sygehusinitiativ på grundlag af maksimering af behandlingsindsatsens resultat målt i QALY (quality-adjusted life year) ?
Nej, det kan jeg ikke sige, jeg har - jeg kan ikke engang påstå, at jeg havde hørt om begrebet QALY før i dag. Men det lyder for mig som det mest bindegale udslag af hele social engineering-tankegangen, jeg endnu er stødt på.
Jeg vil til enhver tid foretrække indførelse af brugerbetaling og gradvis privatisering af sundhedsvæsenet med private sygeforsikringer som normen. Det stiller i det mindste alle lige i udgangspunktet, uden at nogen skal underlægges en eller anden fascistoid, bureaukratisk instans, der skal tage stilling til, om deres liv nu også er værd at redde og leve...
Fordi der er begrænsede ressourcer, men uendeligt mange anvendelsesmuligheder, er man nødt til at foretage en cost-benefit analyse. Et begreb som QALY virker kynisk, men alternativet er, at man ikke har nogle objektive mål at basere sine prioriteringer på. Så ender man i situationer, hvor lægerne f.eks. har en uskreven regel om at gøre mindre for ældre patienter.
Problemet forsvinder ikke ved et privat system (hvor meget skal en forsikring dække?). Derudover har et privat system sine egne problemer. F.eks. kan det betale sig for et forsikringsselskab at sortere kunderne efter sygdomsrisiko, hvilket i sig selv er med til at underminere forsikringssystemet.
Et begreb som QALY virker kynisk, men alternativet er, at man ikke har nogle objektive mål at basere sine prioriteringer på.
Hvordan forestiller du dig, at sådanne "objektive mål" skal fastsættes? Forestillingen om et objektivt mål for "livskvalitet" er i mine øjne, for det første, i sig selv et udtryk for dybt forrykt, filosofisk-ideologisk fantasteri, for det andet er at ville indføre sådanne mål at åbne en ladeport for politisk totalitarisme ...
Får sgu næsten tårer i øjnene.
Skrevet af Det vil generelt øge virkelysten og iværksætteriet. Økonomisk vil det forbedre forholdet mellem det forventede afkast og risiko ved at starte egen virksomhed, så det vil have en positiv effekt på iværksætteriet – også ved at potentielle iværksættere får lettere ved at spare op til startkapitalen, når de betaler mindre i skat.
Lige præcis!
Skrevet af @Torben. Godt indlæg der gør det tydeligt hvorfor LA har valgt netop disse 4 mærkesager. Det er her vi på den korte bane kan nå de største resultater med den mindste indsats. Efterfølgende er der klart nok mange andre udfordringer at dykke ned i -- uddannelse, socialpolitik, arbejdsmarked mv.
Det beskæmmende og skræmmende ved dansk politik anno 2011 er at politikere ikke længere tør lede men nu blot følger sensationalistisk populisme i håbet om at vinde lidt rampelys og velfærdsbestikkelse i håb om ikke at støde nogen stemmer fra sig. Konsekvensen er at selv om både S-SF og V-K udmærket ved at den bedste vej frem for Danmark er den økonomiske politik LA peger på (og som vi jo ikke har opfundet men bare løftet fra div. kommissionsraporter, OECD anbefalinger mv) så tør de ikke gennemføre de nødvendige reformer af angst for vælgerne.
Det er en fallit for det repræsentative demokrati hvis grundtanke jo netop bør være at du stemmer personer ind som du kan have tillid til vil træffe de rette valg på dine vegne -- også når disse valg som tilfældet er det nu er svære, kræver prioritering og i den sidste end vil afstedkomme at nogle grupper i befolkningen i en periode må finde sig i mindre velfærd end de har i dag, fordi der er en regning der skal betales og en opsparing der skal genetableres.
Men det, der kendetegner god og modig politisk ledelse er jo netop evnen til at indse det nødvendige og modet til at træffe ind i mellem upopulære beslutninger når det er nødvendigt og til landets bedste. Poul Schluter gennemførte kartoffelkuren fordi han indså at der var behov for en opbremsning og konsolidering efter Anker J's laisses faire politik -- han vidste at det ville blive upopulært men han bed tænderne sammen, traf et nødvendigt valg og forklarede danskerne hvorfor det var nødvendigt -- og til sidst accepterede de fleste også at det var til fælles fordel.
Men med den magt pressen har i dag -- og den måde hvorpå pressen forsøger at sensationalisere enhver nyhed (og ignorerer alt hvad der ikke umiddelbart kan sensationaliseres) er der skabt en uhellig alliance: Pressen rejser en sag. Politikere følger efter og forsøger dels at gribe rampelyset ved at udvise handlekraft (dermed opstår paniklove som knivloven, hundeloven, hovedpinepille loven etc) dels at undgå selv at blive offer for pressens angreb. Resultatet er et folketing der er drevet af detailstyring på småringsområdet og samtidig panisk angst for at iværksætte reformer af enhver art -- af angst for at miste stemmer hos de mange 'stilstandsvælgere' (på overførselsindkomst) der er angst for enhver form for forandring.
Der hvor det for alvor bliver betænkeligt er når partier som DF kaster sig ud i den ene fisketur efter den anden i stilstandsvælgernes andedam -- hvor stemmer byttes for løfter om nye velstandsydelser, fornyet fokus på de ældre, nye forsikringer om at ingen anden kan komme og tage velfærden fra os. udnævnelsen af ydre fjendebilleder etc. Kynisk, udspekuleret og langt fra til landets bedste.
Hvis Danmark skal have håb om en farbar vej fremad fordrer det bred enighed om en økonomisk politik som den Liberal Alliance fremsætter-- det forudsætter mod på tværs af fløje til at vise ansvarlighed og træffe valg der ikke er lige populære alle steder -- og det kræver viljen til som politiker at ville lede til landets bedste i stedet for til fordel for egen taburet.
Lad os håbe at en farbar vej kan findes inden det er for sent.
Fremragende indlæg Torben. Ingen tvivl om det.
Men det er blot analysen.
Men det fortæller ikke noget om, hvordan man får overtalt vælgerne til at se det evt. fornuftige i en sådan politik.
Derfor skal tingene også være troværdige og udtrykkes på måder, så vælgerne forstår det.
Det er nok det, der er den egentlige kunst.
Og det er her den politiske finesse kommer ind f.eks i form af Anders Samuelsens kunnen.
Det meste af dine betragtninger er MAKROØKONOMISKE betragtninger. Ligesom også næsten alle andre økonomers er det. Altså den INDIREKTE ændring af produktiviteten.
Men jeg tror, at man godt kan gå direkte efter en mentalitetsændring og fortælle folk, at hvis vi skal overleve og kunne videregive et godt samfund TIL VORE EGNE BØRN, så skal vi hele tiden forbedre os på alle områder.
Sådanne KAMPAGNER kunne udgå fra Statsministeren og bredes ud via erhvervsorganisationerne og videre ned i samfundet. Medierne kunne bruges, så intelligent underholdning blev evalueret højere end interessen for volden.
Fordelen ved en sådan tilgang vil være, at folk direkte vil forstå sammenhængen, nemlig at højere produktivitet giver en højere velstand.
Jeg tror, at de økonomiske modeller preller af på vælgerne, hvis de ikke fortælles på en yderst troværdig måde.
Det er i formuleringen af sammenhængene, at problemet ligger.
Så lad Anders Samuelsen tage sig af dette.
Der er særdeles god viden om og dokumenteret viden om, hvorfor produktiviteten (læs) eksporten steg så meget i 1960'erne.
Det skyldes, at virksomhederne ikke var tynget af 45 % afgifter pr. eksportkrone. Men det forudsætter, at du har levet i denne periode for at vide noget somhelst om dette emne.
40% er ligegyldigt, hvis der ikke er noget at beskatte. Fortæl hvordan du vil skabe eksportarbejdspladser. Vi andre ved det godt, men det kniber gevaldigt for LA at lytte til andre, som har den nødvendige viden.
Flemming du holder sandelig kortene tæt ind til kroppen.
Og der er ikke meget samarbejde over din stil.
Er alle vi andre dine fjender ?
Produktivitet og eksport er to forskellige ting.
Nationernes velstand - som allerede Adam Smith skrev om - stammer fra værdien af den samlede produktion, ikke af eksporten alene, og ikke af handels- eller betalingsbalanceoverskuddet.
Eksporten kan være en god vækstmotor, men en endnu større vækst i eksporten forudsætter en forbedring af konkurrenceevnen, der er blevet voldsomt forringet i de seneste 10 år som følge af lønstigninger, der langt har oversteget den meget lave produktivitetsstigningstakt.
Problemet er ikke hvad der er gået galt,det er åbenlyst for en hver.
Problemet er at fortælle de skeptiske vælgere hvad man seriøst kan gøre så det bliver troværdigt.
I den henseende er der for mange her, der sprøjter de vedtagne økonomiske teorier ud som var det flødeskum på en æblekage.
Valget vindes ikke ved de økonomiske teorier, men ved sund fornuft fortalt på en tilforladelig måde.
Skrevet af En rigtig god artikel Hr. Pedersen, en fornøjelse at læse dine iagtagelser og jeg må give dem ret hele vejen igennem.
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 7 timer og 59 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
20 KommentarerDanske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 6 timer og 39 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 16 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 8 timer og 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
0 KommentarerNår moderinstinktet regerer
Udgivet for 17 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 6 timer og 25 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 3 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 3 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 11 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 3 timer og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 11 timer og 25 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 17 timer og 19 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 3 timer og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 29 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 9 timer og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 9 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 10 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 36 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 48 minutter siden i Politik
|
Om Torben Mark Pedersen Torben Mark Pedersen er cand. polit. et exam art (samfundsfag og forvaltning) og Ph.D. i økonomi fra Københavns Universitet. Har studeret... Se Torben Mark Pedersens profil eller Følg Torben Mark Pedersen |
|
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 137 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 75 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 61 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 41 klik
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat 25/05 20:57 - 35 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 965 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 723 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 476 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 433 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 349 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
