BookmarkletTilføj til    |
LA’s folkeskoleudspil er ikke liberalt og det svigter forældrene og fagligheden
Udgivet for 304 dage siden i Politik
Tilføjet 26/07 13:02 til Boblere af Torben Mark Pedersen
Liberal Alliance har bevæget sig udenfor de 4 mærkesager (hvorfor egentlig?) og har udarbejdet et folkeskoleudspil, der er omtalt udførligt i Politiken i dag.
Folkeskoleområdet er et område, hvor der var en oplagt mulighed for at vise, hvad liberal værdipolitik kan være, samtidig med at LA kunne markedsføre 3 af sine 4 mærkesager om større frihed, større effektivitet i den offentlige sektor og satsning på uddannelse som en motor for vækst.
Desværre er udspillet langt fra, hvad man kunne kalde liberal værdipolitik, og artiklen i Politiken viser desværre, at når LA bevæger sig ind på værdipolitikkens område, er det stadig mere Radikalt end liberalt. Det er måske derfor udspillet er lanceret i Politiken? for det vil sikkert appellere til mange af Politikens røde læsere. Selve indledningen i folkeskoleudspillet lyder ligefrem som noget, der kunne være skrevet af Politikens venstreorienterede, multikulturradikale lederskribenter:
”Folkeskolen skal tage udgangspunkt i den danske tradition for oplysning, mangfoldighed, samarbejde og foreningsarbejde, ligesom skolen skal fremme den demokratiske dannelse.”
Foreningsarbejde? Øhhh… hvor kom det fra?
En liberal skolepolitik
Liberal politik går ud på at øge den personlige frihed. Det liberale ville være at lade pengene følge eleven, ikke skolen, så forældrene kunne vælge den skole, de synes er bedst for deres børn, og så skolerne mærker på deres økonomi, hvis de ikke ”leverer varen”.
Frit valg i den offentlige sektor virker ikke, hvis en institution – her skole – ikke kan gå konkurs, såfremt kunderne fravælger den. Det eneste rigtige og eneste liberale ville derfor være at lade pengene følge eleven.
Princippet om at lade pengene følge eleven ville også gøre det lettere at etablere privatskoler, der så ikke længere ville være forbeholdt de, der kan eller vil betale for at få deres børn i privatskole. Det ville der såmænd også være mange af Politikens venstreorienterede læsere, der ville bifalde.
Kollektivistisk skolepolitik
Ved at give pengene til den enkelte folkeskole i stedet for at lade pengene følge eleven, fjerner man måske nok noget af kommunalbestyrelsens magt og gør i den forstand folkeskolerne friere, men man øger bestemt ikke brugernes/forældrenes magt, dvs. man øger ikke den personlige frihed. Det er (stadig) en kollektivistisk skolepolitik, der tilmed vil styrke lærernes og dermed Danmarks Lærerforenings magt, der i årevis systematisk har modarbejdet større faglighed – såvel blandt lærere som for elever.
LA svigter forældre, der vil give deres børn den bedst mulige uddannelse
Den eneste måde, hvorpå forældre kan vurdere, om deres skole leverer fagligt tilfredsstillende resultater, er ved at offentliggøre sammenlignelige og derfor standardiserede nationale test, men dem vil LA afskaffe. Det efterlader forældrene uden mulighed for at vurdere og sammenligne det faglige niveau i deres børns skole med det faglige niveau i andre skoler, og dermed forhindres forældrene i at træffe et informeret (forbrugs-)valg.
Ifølge LA’s udspil skal de sammenlignelige tests erstattes af ”noget andet”:
”Når skolen formulerer sit værdigrundlag og fastlægger sin pædagogiske linje, skal skolen også vælge relevante udviklingsmål og redegøre for, hvorledes den vil evaluere sine resultater. Disse evalueringer skal være offentligt tilgængelige – sammen med værdigrundlaget og en redegørelse for den pædagogiske linje. På den måde har forældrene et seriøst grundlag at vurdere den enkelte skole ud fra.”
Det er rent nonsens.
Information er en nødvendig betingelse for, at markeder kan fungere effektivt, og det gælder også ”markedet for skoler” eller ”markedet for faglighed” ved skolevalg, men den information vil LA netop fjerne ved at sætte en stopper for sammenlignelige, nationale test. Der er ingen forældre, der vil kunne bruge den information, som folkeskolerne selv leverer, til noget som helst fornuftigt for så vidt angår vurdering af skolens faglige niveau. Skolernes egne ”evalueringer” vil blive en intetsigende ordflom af selvros, og uden kvantitative, sammenlignelige målinger vil ingen kunne vurdere det faglige niveau på den enkelte skole.
Når forældre på den måde udelukkes fra at vurdere skolens faglige niveau, vil de naturligt fokusere på andre parametre: børnenes trivsel, det pædagogiske værdigrundlag, antallet af dramatimer og deslige. Det er ikke irrelevant, men når man på den måde ødelægger markedet for faglighed ved skolevalg, vil det med stor sandsynlighed føre til en fortsat sænkning af det faglige niveau i folkeskolen. Og det er bestemt ikke det, vi har brug for på et tidspunkt, hvor den danske folkeskole rent fagligt halter langt bag efter de bedste.
En anden konsekvens vil være, at det vil reducere forældrenes magt og indflydelse i folkeskolen til fordel for en styrkelse af lærernes – og Danmarks Lærerforenings – magt. Og igen er det det modsatte, vi har brug for: At styrke forældrenes magt i folkeskolen.
Er manglen på tillid problemet?
I interviewet i Politiken udtaler Anders Samuelsen sig, som om skolelærere skulle være LA’s kernevælgere:
”Det er en grundlæggende problemstilling i hele den offentlige sektor, at vi uddanner fagligt kompetente mennesker(sic!) – i dette tilfælde lærere – til et job, og når de så begynder, har vi ingen tillid til dem, men udsætter dem for kontrol fra morgen til aften.”
For det første er det faktuelt forkert, at vi uddanner fagligt kompetente lærere. Et af problemerne i folkeskolen er netop, at lærernes faglige niveau er uhyggelig lavt, når de kommer ud fra seminariet. Og det er formentlig også den erkendelse, der ligger bag LA’s fornuftige forslag om at reformere læreruddannelsen ved at gøre den universitetsbaseret.
Det andet spørgsmål er, om manglende tillid virkelig er kerneproblemet i folkeskolen?
Det tror jeg ikke. Der er givetvis for meget papirarbejde, møder og andet, der optager lærernes tid, siden de underviser så få timer om ugen bag katederet, men det skyldes også i høj grad, at lærerne har fået for stor magt og i for høj grad selv har kunnet vælge/stillet krav om i overenskomsterne, hvad de vil bruge deres tid på, hvilket ikke er at undervise.
Når de fleste af os laver noget på vores arbejde, så skyldes det, at der faktisk bliver stillet forventninger og krav til os fra chefer og kolleger, at vi bliver ledet, overvåget og kontrolleret, og at vores løn, fortsatte ansættelse, ros, bonus og karrieremuligheder afhænger af, om vi leverer resultater. Kort sagt: Vi arbejder for at opnå noget, vi gerne vil have.
Den liberale måde at betragte mennesker på er, at antage at alle forfølger egeninteresse: At de bestræber sig på at få mest muligt ud af den situation, de befinder sig i, og forsøger at forbedre deres situation om muligt. Af samme grund reagerer mennesker på incitamenter, såvel økonomiske som psykologiske. Hvis vi skal øge effektiviteten i folkeskolen, der ikke alene er dårlig men også dyr (se Perspektiv nr. 44), så må der tages udgangspunkt i en sådan realistisk opfattelse af, hvad der motiverer mennesker.
Og Liberal Alliances folkeskoleudspil indeholder også gode takter, når al pladderet om tillid erstattes af mere nøgterne erkendelser:
”Lærere, der tager initiativ og skaber gode resultater skal belønnes gennem anerkendelse, økonomisk udbytte og muligheder for faglig udvikling. Tillid er nemlig ikke lig med et fravær af forventninger og krav. Liberal Alliance ønsker, at det også i folkeskolen skal være sådan, at kompetence og flid belønnes, ligesom inkompetence og dovenskab får konsekvenser.”
Danmarks Lærerforening har i årevis kæmpet imod enhver form for præstationsaflønning i folkeskolen, og det bliver ikke let at komme igennem med lønreformer, hvis ikke lærernes magt stækkes, og hvis ikke politikerne tør gøre faglighed til at det eneste mål for folkeskolen i stedet for at sidestille det med mål om folkeopdragelse, der reelt ikke er andet end propaganda for velfærdsstaten, jf. Henning Fonsmarks kritik i ”Historien om den danske utopi”.
89 Kommentarer
Skrevet af En grundig og velargumenteret kommentar. Det bliver spændende at se et svar fra LA.
Skrevet af Flot oplæg. Det burde være Liberal Alliances skolepolitik.
Frit valg og en liberalisering af skolen, således den kan fungere på et marked, hvor de dårlige skoler lukker, og de gode bliver belønnet (trial and error), bør være en no-brainer i et liberalt partiprogram.
Anders Samuelsen kunne eventuelt læse (genlæse) Milton Friedman.
Han kan eventuelt kigge forbi og læse nærmere her, eller sågar se en lille fin video om emnet lige her :-)
Skrevet af Når det gælder skolepolitik skal hverken radikale eller ex-radikale føre pennen. Og uden en kulturkamp mod Danmarks Lærerforening kommer vi nok ingen bedre steder.
Skrevet af LA har ikke nogen skolepolitik.
De har kopieret De Radikales skolepolitik direkte ord for ord.
Den slags dumper man for ... i skolen
LA har ikke nogen skolepolitik.
De har kopieret De Radikales skolepolitik direkte ord for ord.
Den slags dumper man for ... i skolen
Skrevet af Udfordringerne er meget forskellige i storbyerne og i de mere tyndtbefolkede dele af landet. I byerne bør det være en nem sag at få etableret en konkurrence.
Det stiller sig værre i de tyndt befolkede egne, her burde man overveje, at lade ansvaret både det økonomiske og det faglige gå tilbage til lokalsamfundet. Alternativt kunne man ligesågodt overlade det til staten. Lave nogle nye må kommuner, der hver dækker et område, der kan bære et skoledistrikt. Giv disse kommuner lokalt ansvar og selvstyre på nogle begrænsede områder, herunder skole, børnehave m.m.
Skrevet af Jeg tror næppe flere politikere er vejen frem. I øvrigt har stort ingen dansker længere til en større by end man kan køre.
Mange danskere skal mere end 10km væk, hvis de skal kunne nå mere end en skole. Her er konkurrencen mellem skolerne svag, der skal meget til at vælge skole nummer 2.
Skrevet af Langt størstedelen af befolkningen bor i byer, hvor der vil være en reel konkurrence mellem skoler - specielt når der tages i betragtning, at pengene-følger-eleven vil give langt bedre muligheder for at etablere privatskoler.
Det kommer vel an på forældrenes vilje og skolens kvalitet. På mine børns skole findes elever der har op til 50 km til skole. Selv i Hvide Sande giver den radius et pænt antal skoler at vælge imellem.
Dog er der ingen grund til at indrette hele skolevæsenet på udkantsområdernes præmisser. Det er klart at når man vælger at bosætte sig langt ude på landet og nyde de fordele det rummer, har man også fravalgt noget andet.
Jeg synes heller ikke man skal indrette hele skolevæsenet efter udkantsområdernes præmisser, men man kan jo godt indrette det efter lokale forhold, det behøver nødvendigvis ikke, at det bliver dyrere. Vi har selv haft børn, der er gået i skole 30km væk, men det er en løsning for de få som ikke giver konkurrence skolerne imellem.
Skrevet af Jeg mener, at idéen om at pengene følger eleven har svært ved at komme folk i udkantsområdet til stor gavn, men det vil bare ikke ødelægge noget for dem. Derfor kan jeg helhjertet bakke op om den alligevel.
Jeg syntes netop villigheden til at pendle relativt langt for den gode skole, er et udtryk for at konkurrence virker. Jeg skal dog medgive at "skolemarkedets" forudsætninger er anderledes her på den østlige side af Djævleøen end den sikkert er hos jer i Sønderjylland, ganske enkelt fordi vi har både flere skoler og elever per kvadratkilometer her ovre.
Løsningen har Torben Mark Pedersen imidlertid givet: Lad pengene følge eleven. Så er det netop muligt for et lokalsamfund at oprette en skole og sammensætte en skolebestyrelse.
Uha, Kjærgård.
Jeg husker endnu landsbyskolerne i 1960-1970.
Eleverne kunne ikke en hujede phis. De var mere end 1 år bagud ifht. elever fra byer over bare 2.000 indbyggere.
Landkommunerne kunne kun tiltrække de dårligste og mest drikfældige, uduelige og uvidende folkeskolelærere.
Jeg tænker ikke på de helt små skoler, men områder, der er store nok til 3 til 4 spors skoler. Her burde man selv kunne styre skolen idet mindste de første 6 til 7 år, dvs områder med et befolkningsgrundlag på ca 5000 indbyggere.
Skrevet af Nu blev det så fastslået i 2007 at der ikke er nogen forskel på elevernes kunnen uanset om de kommer fra en stor eller en lille skole.
Tilgengæld kan man frygte man vender tilbage til gamle dage på den måde som nogle kommuner, mener skolerne skal indrettes, altså med 1-3 som een klasse og 4-6 som en anden klasse, fordi så kan man bevare skolen og dermed undgå at tabe vælgere.
Resten af skoleudspillet kommenterer jeg længere nede (skal til at skrive det nu).
Skrevet af Jeg gik i en skole hvor vi var i alt 3 årgange 1-3 klasse i et værelse (vi var 15 ialt). Efter to år flyttede vi til Aabenraa hvor der var 19 i anden klasse, jeg var milevidt foran dem og gik faktisk i stå fordi jeg skulle vente til de andre var kommet op på samme niveau. Så det var (er) skam ikke alle små skoler der er fagligt dårligere.
Skuffende folkeskoleudspil. Det kan og bør blive gjort bedre.
Ikke mindst burde undervisningen være baseret på forskning! Idag gør hver skole det de selv mener virker. Men det virker ikke! Men det hænger jo så også sammen med at læreruddannelsen skal være universitetsbaseret.
Det allerstørste problem er lærernes inkompetence. Læreruddannelsen har de seneste mange år optaget de dårligste af de dårlige fra gymnasierne bl.a. fordi det ikke er prestigefyldt at være lærer. Det forstår man godt når man selv som elev i folkeskolen har set hvor inkompetente lærerne er. Det gør at man ingen respekt har for dem og når en lærer viser at vedkommende på mange områder er dummere end eleverne så har man ingen respekt for læreren længere og så gider man ærlig talt ikke høre efter.
Der er virkelig ufatteligt mange dårlige lærere derude. Derudover skal man fyre de dårlige lærere og IKKE ansætte dem på andre skoler. Kan huske lærere fra min folkeskole der var blevet fyret flere andre steder og så ryger de bare rundt i systemet. Det er uholdbart.
Problemet er bare at lærerne har alt for meget magt som også er nævnt i artiklen. De mener allesammen at det går skidegodt.
BTW: Hvorfor er Torben Mark Pedersen ikke folketingskandidat for LA? Nej, man ville hellere hive diverse ligegyldige kendisser ind. Endnu et selvmål fra LA.
Enig i, at det er en stor fejl, at Torben Mark Pedersen ikke er spidskandidat for LA. Ham ville jeg gerne kunne stemme på.
Enig lol Men man kan nok ikke have en spidskandidat, der er i åben opposition til dele af den officielle politik.
Og det er også vigtigt, at vi menige medlemmer giver udtryk for vores kritik og utilfredshed, når partiet træder ved siden af. Dette folkeskoleudspil rammer helt ved siden af skiven.
Enig.
LA's politik begynder at halte på flere og flere områder.
Faktisk hver gang man forsøger sig med en politik udenfor de 4 mærkesager går det galt. Endvidere har man opstillet spidskandidater der ikke er liberale og ikke kan finde ud af at formulere sig skarpt(læs Joachim B. Olsen) eller spidskandidater der er helt og aldeles usynlige i debatten(indsæt selv spidskandidat).
Ærgerligt.
Jeg synes, din kritik af Joachim B. Olsen rammer helt ved siden af.
JBO er en af de mest liberale spidskandidater sammen med Ole Birk og Simon Emil, og han er en af de kandidater, som vi ægte liberale skal være glade for. Han er tilmed meget velformuleret og har skrevet nogle fortrinlige klummer på 180Grader på det seneste.
Ret skal være ret. Der er begået en bøf her, men at kritisere med så bred pensel er at skyde over målet. Kritikken af Joachim er helt hen i vejret. Han er bestemt ikke fraværende i debatten og har gode liberale holdninger han formulerer ganske skarpt.
Hvis du havde været til at bare et af de over 20 åbne vælgermøde, som JBO har holdt i år ville du vide, at han kunne formulere sig skarpt.
Men du fortrækker vist at leve i uvidenhed.
Skrevet af Synes nu at dette Folkeskole udspil er meget liberalt, og rigtig godt. Pointen er at Skolerne får en pose penge hvorefter de skal levere en vare. Sog er jeg enig i nogle af punkterne i Torbens indlæg. Bl.a. det med at skolerne skal ahve muluighed for at gå konkurs.
Vil understrege at de nationale test SKADER UNDERVISNINGEN. Dette har jeg selv mærket på min egen skole. Det kan ikke passe at en Fysik & Kemi lærer der har arbejdet med sit fag i 20 år, som det første i 7. klasse siger: Okay de næste 3 år skal vi forbereder os på en national test der indeholder ting inden for bl.a, bl.a., og bl.a.. Jeg ville dog meget hellere undervise jer I disse her ting da jeg synes de er meget mere relevante.
Derved har de nationale test været skyld i at lærerne ikke underviser i de ting som de som fagfolk synes er mest relevante.
Ps. scorede 99% i min fysik test
De nationale tests er også lavet af fagfolk, så den kritik holder ikke.
Sammenlignelige, nationale tests er eneste måde at sammenligne og dermed vurdere det faglige niveau, for der findes ingen absolut målestok for faglighed, og den helt store udfordring for folkeskolen er at styrke fagligheden - ikke at propagandere for mangfoldighed og demokratisk dannelse. Det sidste - at lære om demokrati og frihed - bør være på skoleskemaet som en del af samfundsfagsundervisningen i de store klasser, men folkeskolen skal ikke bruges i et (som altid: venstreorienteret) folkeopdragelsesprojekt
Skrevet af Dette med demokrati er vist bare en floskel. Man lærer da ikke noget om demokrati i skolen (jeg gjorde i hvert fald ikke, men det er jo også længe siden), og det behøver man vel heller ikke. I skolen skal man lære dansk, regning, naturfag (eller hvad det hedder i dag), tysk, engelsk, også gerne svømning, madlavning osv., så man bliver et selvstændigt, kyndigt væsen, der kan klare sig selv. Samfundsfag og demokrati kan man høre om andetsteds.
De nationale tests er også lavet af fagfolk, så den kritik holder ikke.
Sammenlignelige, nationale tests er eneste måde at sammenligne og dermed vurdere det faglige niveau, for der findes ingen absolut målestok for faglighed, og den helt store udfordring for folkeskolen er at styrke fagligheden - ikke at propagandere for mangfoldighed og demokratisk dannelse. Det sidste - at lære om demokrati og frihed - bør være på skoleskemaet som en del af samfundsfagsundervisningen i de store klasser, men folkeskolen skal ikke bruges i et (som altid: venstreorienteret) folkeopdragelsesprojekt
Problemet er at testen bliver det altoverskyggende fokus i undervisningen, hvorimod det burde være det faglige. Det jeg mener er sfl at man kan lære at bestå en prøve uden at have lært det prøven handler om. Går ud fra at du selv har tærpet til eksamen på et tidspunkt. Hvor meget af det man tærper husker man stadig?
Det løser naturligvis ikke problemet at afskaffe prøverne, eller at gøre resultaterne hemmelige.
Måske er det bare mig, men jeg husker gode eksamener som noget af det mest udbytterie i min uddannelse. Selvfølgeligt eksamen plus den forudgående forberedelse.
En ordentlig eksamen/test kan ikke beståes uden at stoffet beherskes. Om de nationale test opfylder dette ved jeg så ikke noget om.
En ordentlig eksamen/test kan ikke beståes uden at stoffet beherskes. Om de nationale test opfylder dette ved jeg så ikke noget om.
Samme her, der er svært at vurdere. Men hvis man kigger på det engelske system, hvor Labour i sin tid indførte det nuværende testsystem, så siger alle lærerne at det betyder de bruger tiden på eksamen, og ikke den egentlige læring. Der er givetvis et overlap, som de så mener er ret lille. Ihvertfald dem jeg har snakket med og læst om.
For mig lyder det som rent nonsens, medmindre der ikke testes i det, som "man" mener, det er vigtigt at eleverne lærer.
Eller er det bare fordi lærerne i virkeligheden helst vil undervise i noget andet end det, der testes?
Jeg forstår simpelthen ikke den argumentation
Det er ikke en argumentation, men en observation. Det er hvad folk går og siger om testregimet.
Lærerne har jo deres egen mening om hvad en uddannet person skal vide end hvad testskribenterne har. Du har vel også selv observeret, at nogle af de ting man lærer ikke kan testes særligt godt.
Det er en lidt besynderlig form for argumentation. Alle steder i uddannelsessystemet, både folkeskole, gymnasium og universitet m.m. er der eksaminer for at teste elevernes kundskaber, hvilket vel alle mener er eneste måde at teste på, men i det øjeblik der er tale om nationale tests, går alle i baglås. Hvorfor? Hvis nationale tests er sådan en katastrofe, fordi al undervisning rettes mod eksaminerne, så må det da gælde for alle eksaminer? Skal vi så helt afskaffe eksaminer? Så også alle universitetsstudier bliver som RUC i gamle dage? Det er da den sikreste måde at undergrave fagligheden i uddannelserne på.
Det burde en intelligent mand som dig ellers selv kunne indse.
De nationale tests er et skuespil der ene og alene skal kvalificere de danske folkeskoleelever til at gennemføre en PISA-test. Det er en intellektuel falliterklæring, hvor man går fra at bruge karaktersystemet som et måleværktøj, der kan give en nogenlunde indikation af den enkelte elev eller studerens præstation, til et mål i sig selv.
En økonom burde være i stand til at genkende inflation.
Så tag stilling til mit spørgsmål: Hvis nationale tests skal skrottes, hvorfor så ikke skrotte alle eksaminer?
For rammer den kritik ikke også alle andre eksaminer?
De er vel lige så udsatte for inflation?
Forskellen på en karakter, som vi har kendt den før PISA blev det store dyr i åbenbaringen, og de nationale tests er - som jeg allerede har skrevet en gang - er forskellen mellem et måleværktøj og et mål i sig selv.
Karakterer er OK, så længe karakteren ikke bliver et mål i sig selv. Fuldstændigt på samme måde som penge er et fremragende mellemled i udveksling af varer og tjenesteydelser, så længe antallet af cifre på sedlerne ikke er et mål i sig selv.
Det specifikke problem med nationale tests og PISA er at de offentliggjorte resultater får en så stor indbildt værdi, at folk ender med at jagte den skole der giver det højeste tal. Det medfører så (og du burde kende til de negative konsekvenser af en dårligt gennemtænkt incitamentsstruktur) at skoleledere og lærere begynder at tænke i en kortsigtet optimering af testresultater. Testresultater der ikke fortæller andet end hvor god man er til at gennemføre den specifikke test.
Hvis du virkelig vil have en incitamentsstruktur for skolelærere, så giv dem en bonus i forhold til deres elevers skattebetaling 10-15 år efter folkeskolens afgangsprøve. Det er ikke en perfekt metrik, men den er labgt tættere på at belønne dem der gør en forskel, end dine oversimplificerede forestillinger om at alt kan måles og vejes på en simpel måde.
Det er efter min bedste overbevisning forkert. På universitetet, hvor jeg har undervist, kan ingen bestå eksamen uden at forstå det stof, de testes i.
Jeg tror ikke, det er meget anderledes i folkeskolen. Kan nogen bestå en engelsk prøve uden faktisk at beherske de engelskkundskaber?
Eller dansk?
Eller diktat og dermed retskrivning?
Eller matematik?
Hvordan er det, at man består en matematikeksamen uden at forstå det, man eksamineres i? Kan det store flertal blot lære det udenad uden at forstå det?
Jeg har meget svært ved at forstå, at det skulle være et reelt problem.
Man "forstår" det godt nok til at bestå en prøve. Nogle år senere har men glemt at man endda har læst et givent emne.
Hvis en elev i 1.klasse er forrygende til at tælle, hun kan simpelthen ved at tælle fra 54 til 96 udregne stykket 96-54, men hun har grundlæggende ikke forstået hvad titalssystemet er, hun vil dog score højt i tests.
En anden elev sidder og rent faktisk regner stykket, ved at sige 6 op til 60, 36 op til 96, derfor er stykket 96-54=42. Hun har forstået systemet, men får flere fejl.
Ser vi fremad, så er det hende der har styrken, hvis læreren imidlertid kun tænker tests, så kan jeg juble og sige "se mit gennemsnit". Det synes jeg er en meget farlig udvikling, specielt fordi det efterhånden på mange skoler er sådan at man slipper eleverne i 2.klasse og så kommer en ny lærer til, der måske har samme fokus, nemlig score højt i tests.
I mine øjne er tests (som andet end lærerens arbejdsredsskab) helt uinteressante i grundskolen, i grundskolen skal de lære det grundlæggende. Faktisk lærer man intet nyt fra 7-9.klasse, man lærer at bruge tingene, en liniær funktion er fx "bare" en ligning + graf, men forstår man ikke hvad en ligning er, men bare kan det mekanisk så begynder eleverne at falde fra.
Men den første elev er dog så godt stillet, at hun har lært at tælle? Det er jo bedre end hverken at forstå systemet eller at kunne tælle.
Jeg forstår umiddelbart ikke hvor elev nummer 2 vil få flere fejl. Det vil i hvert fald ikke på sigt være elev 2, der får flest fejl - når eleverne når det niveau, hvor regnestykkerne hedder 231-78, så når tælleren ikke langt.
Præcis, elev 2 har forstået systemet, mens elev 1 dybst set ikke har fattet systemet, men tænker man udelukkende prøver, så kan elev 1 altså score rigtig højt i tests indtil højt op i 3. klasse.Hvor læreren pludselig opdager at hans lille matematikgeni faktisk ikke har fanget det grundlæggende.
Pointen er, at læreren risikere altså blive straffet for at have lært elev 2 det grundlæggende, fordi denne så laver flere fejl (eller har større risiko ved det).
Man kan sige det samme med en ligning, dem kan man også lære at lave mekanisk, men hvis du beder sådan en elev om bruge ligningen i praksis. Og så er eleven på herrens mark i de højere klasser og specielt når vi kommer til gymnasiet eller videre end det.
Men så er læreren vel dum og testen vel dårligt konstrueret. Hvis man inkluderede nogle spørgsmål over niveau allerede fra starten af, så ville elev 1s mangler jo vise sig på et tidligt stadie, mens elev 2 havde muligheden for at vise, at han havde forstået systemet og derfor kunne arbejde ud over det mekanisk indlærte.
Men hvis du som ansat skal stille på lederens kontor og skældes ud for at karakteren er lav, så bliver den naturlige konsekvens den at det handler om at få høje karakterer.Den ligeså naturlige konsekvens er at der bliver undervist efter at klare den næste test godt. Det er det blevet i USA og England, jeg tror ikke du skal forvente at lige præcis folkeskolelærerne er udstyret med et superhyper moralkodesk, det kommer til at handle om at score højt, fordi så får en ny garage eller jeg beholder mit job.
Tests bruges naturligt nok som et led i undervisningen, men det er svært at se hvorfor de skal offentliggøres, og det synspunkt deles da også af fagkundskaben.
Jeg er fuldstændig med på at dygtige engangerede lærere skal belønnes på den ene eller den anden måde, men det mener jeg ikke skal baseres på en centraltest, men afgøres på den enkelte skole udfra den enkelte klasse. Som jeg skriver i et andet indlæg, så kan, og skal, en inspektør kunne gennemskue om grunden til et højt eller lavt niveau skyldes læreren eller elevsammensætningen. Naturligvis skal det have konsekvenser, hvis læreren underviser dårligt eller møder uforberedt, men der må vi have tillid til den enkelte skoleleder.
For at du kan special træne eleverne skal lærerne kende indholdet i det nationale tests - dette er et hovedet problemet..
Der bør være et sæt af mindste krav som elever skal leve op til, for at kunne havde "bestået" grundskolen. Disse krav bør være specifik. Man bør så som andre lande der laver nationale tests, få en NY test lavet hvert år, helt fra bunden af, som tester om eleverne har de minimum basale kundskaber man har brug for for at kunne klare sig i samfundet.
Hvis man er bange for udenads lære, skal man sørge for at spørgsmål på varierende måder, således at dem der har lært uden ad ikke kan bruge papagøje metoden.
Hvis testne er nye hvert år, og er skrevet korrekt, så vil de tydeligt vise hvem der forstår og hvem der har lært uden ad.
Men tager man den nemme vej ud, hvor man fortæller skolerne om testens indhold, eller genbruger samme test hvert år, så kan man lige så godt lade være.
En dårlig konstrueret test er nem at snyde - og ofte tegn på dovenskab, eller uvidenhed fra den der stiller den - en godt konstrueret test afslørere områder personen ikke kender til..
Et godt eksemple var en eksamen jeg sad en gang, hvor der blev stillet et spørgsmål i "Calculus" (kan ikke lige huske spørgsmålet), men da jeg så spørgsmålet, opdagede jeg at det var naturligt at løse dette problem ved brug af "trigonometry", og løst en opgave, der stod for 50% af karakteren, med bare 2 linjer af "trigonometry" (5 minutter til at løse en 1 times opgave).. Jeg var den eneste ud af 300 elever der så dette trick.. Min pointe er hvis man stiller en opgave, uden at beskrive de værktøjer der skal bruges, vil du hurtigt se om eleven forstår problem stillingen, eller bare bruger papagøje løsninger.
Er det ikke sjovt at vores klasse i Biologi scorede et snit på 80% korrekt i et emne som vi slet ikek har rørt ved i skolen? :)
Skrevet af Problemet med de nationale tests er, at skolerne sagtens kan undervise på en måde, hvor man "slår" testen. Dette sker i rigtig mange østeuropæiske lande, hvor udenadslære giver muligheden for, at PISA-testen aces. Jeg får rigtig mange af disse elever videre i mit system, og der er der INGEN tvivl om, at selvom de kommer fra lande, der scorer højere i PISA-testen, så er de fagligt LANGT under det danske niveau.
Testen som redskab kan derfor ikke stå alene - jeg siger ikke, at den skal droppes helt, men det ensidige fokus, der har været på PISA-testen igennem de sidste mange år skaber IMO en ringere faglighed, idet man kan "øve" sig til bedre resultater, fordi man kender spørgerammen og derved VED, hvorledes testen skal knækkes.
Jeg forstår ikke den argumentation.
Alle steder i uddannelsessystemet, både folkeskole, gymnasium og universitet m.m. er der eksaminer for at teste elevernes kundskaber, hvilket vel alle mener er eneste måde at teste på, men i det øjeblik der er tale om nationale tests, går alle i baglås. Hvorfor?
Hvis nationale tests er sådan en katastrofe, fordi al undervisning rettes mod eksaminerne, så må det gælde for alle eksaminer? Skal vi så helt afskaffe eksaminer? Overalt i uddannelsessystemet? Så også alle universitetsstudier bliver som RUC i gamle dage? Det er da den sikreste måde at undergrave fagligheden i uddannelserne på.
Det er måske et problem om, at prøven skal teste kundskaberne, uden at man skære hjørner. Hvis nu man har en prøve om fx matematik, og alle ved at den vil have hundredevis af kvadratiske ligninger, så lærer man da bare løsningen udenad (-b+-sqrt(b2-4ac)/2a), og scorer højt på prøven. Men har man virkelig forstået den?
Det kan man også finde ud af, ved at bruge tid på at spørge eleverne om relevansen af hvad der står inde i sqrt(...) og lignende spørgsmål, der ikke er så ligetil at teste.
Men hvis prøven er så omfattende at man skal bruge hele tiden på at lære småting som ligninger og den slags udenad, så har man ikke tid til det dybdegående.
Du læser ikke rigtigt, hvad jeg skriver.
Den ensidige fokus på test er en fejl. Jeg skriver ikke noget sted, at testen skal fjernes. Men der er et problem ved, at vi sammenligner os på tværs af landegrænser, når vores uddannelsessystemer er så forskellige. PISA-testen kan bruges til at måle en paratviden, som kan trænes ved at indføre en læringsstil på bekostning af en anden. Her må vi så spørge os selv, hvad det er, vores elever skal kunne? Hvis det handler om at recitere landes hovedstader, så er PISA-testen genial, men hvis det f.eks. handler om at forstå landets politiske systemer og indbyggernes forskelligheder, så komplicerer vi billedet, og eleven skal kunne arbejde mere selvstændigt. Dette måler PISA-testen IKKE.
Vi skal skue mod Finland, som rigtig mange af LAs punkter faktisk gør, der netop kombinerer læringsstile og på den måde både får en øget grad af selvstændighed OG en solid faglighed, både på PISA-test-niveau, men også på det selvstændige problemløsningsniveau. PISA-testen arbejder IKKE med problemløsning, og det er i min optik en fejl. Det gør en eksamen f.eks. ofte.
Hvordan du får mine skriblerier til, at jeg vil afskaffe eksamener, det fatter jeg ikke, og jeg er tæt på at lave en Anders og skrive "Om du kommenterer i ond tro"
Husk nu at TMP har dristet sig til at kritisere selve LA, og ovenikøbet har afsløret ledelsens hang til Radigal politik. Det har tvunget ham til at forsvare sig mod skyts fra alle retninger, og hans nogle gange kortfattede svar kan IMHO absolut retfærdiggøres med rent tidspres.
Næsten sammenligneligt med at man ikke altid får sagt det HELT rigtige i en live-debat. ;-)
Misforstå mig nu ikke alt for meget, Rikki, jeg er nemlig fuldstændigt enig med dig, vil bare gerne tage TMP lidt i forsvar.
Narh Carl. Nu ved jeg godt udspillet stammer fra vores fælles parti. Men vi må også erkende når noget ikke er godt nok.
Jeg syntes ikke udspillet er særligt liberalt (jo, muligvis for Venstre-folk, men ikke for ægte liberale). Helt grundlæggende er fejlen at man tildeler pengene og dermed magten, til institutionerne. Det er da for os liberale borgerne der skal have magten og råde i videst muligt omfang over midlerne.
Skrevet af Godt indspark Hr. Pedersen
Skrevet af Ja, helt enig i den klumme.
Skrevet af Helt enig - LA's indspark er for tyndt... det adresserer ikke de virkelige problemer...
Jeg kan se på LAs site, at nogen er blevet sat til at lave et oplæg i alle mulige tænkelige områder. Jeg er ikke så sikker på, at det er en god ide. Det er nærmest en form for medie-tyranni, at politikere skal mene noget om alt mellem himmel og jord.
De burde holde sig til kærne-ideerne frihed og mindre stat, og lade tingene flyde derfra, fremfor at komme med forhastede forslag på alle mulige områder, som man ikke har nok tid til at gennemtænke. Og desuden vides det aldrig på forhånd om forslagene er politisk realistiske, og dermed hvilke kompromisser man blive tvunget til.
Igen rammer du plet LordNacho
Jeg kan se på LAs site, at nogen er blevet sat til at lave et oplæg i alle mulige tænkelige områder. Jeg er ikke så sikker på, at det er en god ide. Det er nærmest en form for medie-tyranni, at politikere skal mene noget om alt mellem himmel og jord.
De burde holde sig til kærne-ideerne frihed og mindre stat, og lade tingene flyde derfra, fremfor at komme med forhastede forslag på alle mulige områder, som man ikke har nok tid til at gennemtænke. Og desuden vides det aldrig på forhånd om forslagene er politisk realistiske, og dermed hvilke kompromisser man blive tvunget til.
Først vil jeg sige, at jeg finder det kvalmende, at du hævder at være sandhedsvidne for, hvad liberal betyder. De liberale tanker blev udviklet under middeladeren, via. humanismen, og det rigtig fart i 1700 tallet. Dette er alt sammen før det "frie marked" og hvad ved jeg.
"Den liberale måde at betragte mennesker på er, at antage at alle forfølger egeninteresse: At de bestræber sig på at få mest muligt ud af den situation, de befinder sig i, og forsøger at forbedre deres situation om muligt"
Det passer simpelthen ikke. Ja, hvis du syntes Hume/Hobbes er sanhedsvidner, så ja, men ikke hvis du forholder dig til rationalisterne, eller især Immanuel Kant
Din uvidenhed om læring er slående.
For det første, er det velkendt at tests, som f.eks. nationaltesten, kun forholder sig til en voldsom begrænset del af det at være intellegent. Nationale tests handler kun om konvergent læring, hvilket betyder, at skoler der har en stor del af konvergente stærke elever, vil klare sig bedre i disse tests uafhængig af, om der er bedre undervisere på skolen eller ej. Hvis du vil lære mere om dette, er du velkommen til at læse værker fra Diana Ravitch, Sir Ken Robinsion og flere.
Dine tanker ser man allerede udmyndiget i USA, et sted hvor skolesystemet er ved at falde sammen. Det fornuftige ville være at forholde sig til Finland, hvilket LA har gjort, da de resultater, som de leverer, er suveræne på et globalt plan.
Du er for mig en snæversynet mand, som ønsker at tage patent på ordet liberalt, hvilket er noget af det mest uliberale, man kan gøre. Det jeg vil hæfte mig ved er, at jeg er glad for, at Liberal Alliance ikke er et parti, som deler dine holdninger.
Torben, jeg er enig med dig mht sprogbrug, men du går stadig efter manden og ikke argumenterne ved at skrive sådan noget. Og jeg ved du har noget klogt at sige om argumenterne.
Skrevet af Jeg mener både nationale test og et fast pensum for hvert klassetrin bør være grundstenen for et frit oplyst skole valg hvor pengene følger eleven. Hvordan målene nåes hvert år må være skolen og forældrenes frie valg og er man ikke enig i skolens linie så skifter man til en skole som har den metodik man ønsker og folkeskolen må naturligvis gerne lave optagelsesprøver således at man kan se om eleven er klar til uddannelse.
Skrevet af Jeg er helt enig med Torben
Det var bare det jeg ville sige - hej..
Kunne man med fordel ikke lade det være op til skolerne selv at offentliggøre tests? I sidste ende, må det vel være op til forældrene at bestemme hvilke kriterier de ønsker er afgørende for skolevalget.
Er det gennemsnitskaraktererne, PISA-testen, fokus på sundhed ernæring, fokus på opdragelse, høj inddragelse af forældre i undervisningen, læring under leg osv. osv.
Er det vigtigst for forældrene at vælge en skole hvor den scorer højt eller bare gennemsnitligt på PISA-testen, så skal forældrene nok vælge derefter, og med et liberaliseret skolesystem, kan vi forvente, at efterspørgelsen bliver mødt med et udbud.
Det er vel ikke nødvendigt at "tvinge" skolerne til at offentliggøre test?
Frit skolevalg betyder vel, at vi antager at det er forældrene der er de bedste til at vælge, hvad der er godt for deres børn, og ikke staten. Det gør vel også, at vi må have tillid til, at de eventuelt fravælger skoler, som ikke offentgører disse test, hvis forældrene ikke mener det er et vigtigt kriterie.
Fremragende indspark og vel faktisk det første fra noget parti her i sommeren, der handler om politik og ikke bare er et "jeg gør noget"-forslag.Som både lærer og politiker er jeg særdeles begejstret.
I USA (eller i hvert fald i nogle af staterne) har man det sådan at man betaler skolerne penge efter deres karakterer, resultatet er derefter, rosset går på de dårligste, har de dårligste bøger, de dårligeste faciliter og de dårligste lærere, fordi det selvfølgelig virker selvforstærkende. Så det skrammel skal ikke indføres her i landet.
Men LA har en interessant vinkel som jeg vil henlede opmærksomheden på:
Sikre at lærerne bruger mere af deres tid på at undervise.
39% af tiden går med at undervise, og det er jo ikke fordi man keder sig resten af tiden. For at øge undervisningstiden skal noget andet altså væk, så der tror jeg misforståelsen kommer med at "lærerne vil ikke arbejde mere", nej det vil vi ikke, men vi vil gerne undervise mere. I 2009 bragte Folkeskolen en undersøgelse, hvor 95% af lærere selv oplyste at det bedste ved at være lærer var at undervise, derefter kom forberedelse og efteruddannelse.
Jeg kunne forslå "uforberedte timer", dvs. deciderede lektietimer, hvor stoffet altså er gennemgået, men nu skal der bare arbejdes med det. Vi ved fra forskning at lektier har en negativ effekt på lærelysten, det er udfra betragtningen om at den der kan stoffet spilder tiden og den der ikke kan det mister lysten ved at sidde alene med det uden mulighed for hjælp.
Man kan også overveje at få fjernet nogle ferieuger, hvorfor skal eleverne have 12 ugers ferie, man kan også gå den anden vej og sige lærerne har 12 ugers ferie, og så skal de 1924 timer altså afvikles på 40 uger i stedet for 46. Jeg stemmer mere for at fjerne ferieuger for eleverne. Lørdagsskolen kunne man ligeledes overveje at genindføre. Faktisk får eleverne i 2011 2 års mindre skolegang end i 1960, samtidig med at kravene er øget markant. Dermed er der kommet større spredning i klasserne.
Gøre læreruddannelsen universitetsbaseret.
For mig at se er det ikke det vigtigste, men i dag bliver man lærer med 1300 timers undervisning i rygsækken, i 1982 var det 2500 timer plus et år som føl med en erfaren lærer.Selvfølgelig påvirker det negatvt.
Sikre skoleledere og lærer mere efteruddannelse.
Give lærerne mulighed for at specialisere sig og gøre karriere – og blive belønnet for det.
Det er dette punkt jeg finder mest interessant. I dag er det sådan at tager man et ekstra linjefag, så er det ikke noget, der bliver belønnet (udover det er at det er godt blive klogere), så det er bestemt en god ting at indføre en form for økonomisk belønning.
Men det, der er lidt interessant at man skriver "belønne dygtig, flid og kvalifikationer" (i Politikken).
Det, der er faren ved det er, om det ender som fedterøvstillæg, som jeg selv oplevede det i Forsvaret, de ekstra penge gik konsekvent til dem, der var gode venner med Kompagnicheffen. Og det er derfra man finder modstanden mod præstationsløn, men lad os nu sige at det går ordentligt for sig, for der er jo i udspillet, det at inspektørerne skal være bedre end de er.Så vi antager at det går rigtigt for sig, for ellers må vi vel antage at ledelsen får sparket:
”Lærere, der tager initiativ og skaber gode resultater skal belønnes gennem anerkendelse, økonomisk udbytte og muligheder for faglig udvikling. Tillid er nemlig ikke lig med et fravær af forventninger og krav. Liberal Alliance ønsker, at det også i folkeskolen skal være sådan, at kompetence og flid belønnes, ligesom inkompetence og dovenskab får konsekvenser.”
Og jeg synes det er genialt formulerede, for min tanke var den, hvad er en god lærer, hvad er den god præstation? Jeg har tidligere indlæg forklaret at der er nogle farer ved at kun tænke karakterer (læreren kan mobbe en elev ud, få flyttet en elev til specialklasen for egen vindingsskyld, undervise udelukkende efter den næste prøve etc), men LAs udspil rummer netop at det er den lokale skole, der kommer med bedømmelsen og så er jeg faktisk mere rolig.
Min inspektør kan nemlig sagtens gennemskue at grunden til at Kims matematik resultater fx er under middel er fordi de og de elever trækker ned eller at årgangen bare ikke er til mere end det, eller hvad det nu kan være.Han kan også sagtens gennemskue hvorfor den og den klasse er over middel.
Og det er vel her, man virkelig kan rykke, lad os sige matematikklassen har 42 i snit (under gennemsnit), inspektøren har fin mulighed for at undersøge hvorfor det hænger sådan sammen, det har man ikke med central overvågning. Det er så min tanke at inspektøren istedet for at kræve en rapport (alt kan bortforklares i en rapport) går ned og overvære noget undervisning som man så har en samtale omkring bagefter. En inspektør skal kunne gennemskue, hvis undervisningen er uforberedt eller om der er tale om god undervisning, men bare en klasse, der ikke ligger højt. Min påstand er at det bør en inspektør med en ordentlig uddannelse bag sig kunne gennemskue ved at overvære nogle timer. Hvis det er dovenskab er løsningen klar nok, hvis den pædagogiske (eller den faglige) viden kan dette udbedres gennem efteruddannelse og hvis den ikke kan det, så må det jo have naturlige konsekvenser.
Vi, som samfund, skal have tillid til lærerne og lærerne skal have tillid til lederne, og kan vi gå ud af den tanget, så lur mig om vi ikke kan få lov til at undervise eleverne fremfor at sidde og skrive rapporter (som jeg nogle gange tvivler på bliver læst).
Så fremragende, udspillet er baseret på viden og fakta og ikke følelser og "jeg tror at..." (jeg har selvfølgelig kendt udspillet (kort) et stykke tid, men var faktisk lidt usikker på, hvornår det blev offentliggjort).
Personligt syntes det er forkert med de mange små skoler hvor der er meget få lærere..
jeg er selv kommet fra en lille skole i Danmark til en stor skole i udlandet med 2000 elever på bare 5år gange, med specialist lærere inden for hvert feldt. Samt differentieret undervisning, hvor man har special lærere tilrådighed for elever med vanskligheder, og akademiske lærere til de stærke elever.
Hvis jeg husker rigtig var der omkring 10 matematik lærere, 20 naturvidenskab, osv, en stab på 120 lærere.
Jeg pendlede selv mellem 45 - 70 minutter hver vej til og fra skole, da jeg boede uden for standard skole området.. Jeg ser ikke denne slags pendling som et problem, da jeg fik lavet mine lektier, m.v. mens jeg sad på bussen - dog var det lidt svært at skrive, i de kæberasler af busser de brugte på min route.
Der jeg gik i skole var der også nationale tests som skolerne var målt efter.. Men i stedet for at direkte fokusere på testene, koncentrerede skoler sig om at.
1. Løfte de svageste elever til det niveau der ville tillade dem at fungere i samfundet, feks de allersvagest elever, var der fokus på at sørge for at de kan læse (bedst muligt), og basale regne stykker. Således man ikke havde analfabeter der kom ud af skolen.
2. Løftede deres stærkeste elever til det højeste niveau de kunne komme til.
Denne fokus medfører at de svage elever trækker mindst muligt ned ad, og det stærkeste elever trækker mest muligt op ad.
De nationale test var hemmeligholdte indtil de skulle afholdes, således man ikke kunn forbrede eleverne!.
Personligt mener jeg (og jeg har ikke hørt et argument der rykker meget) at denne slags store skoler er langt bedre for eleverne, fordi lærere kan være specialiseret i feks Ordblinde elever, og elever med andre indlæringsvanskligheder, det betyder, at man nemmere kan identificere, behandle, og give en effektiv undervisning, i stedet for det danske "One Size Fits All"..
Feks blev jeg først diagnostiseret og behandlet for ordblindhed i udlandet, i danmark brugte de 3 år på at undersøge mig, og fandt bare jeg var intelligent, men havde indlærings vanskligheder, som de ikke forstod at behandlet. I udlandet tog det dem ca 30 minutter at finde problemet (specialist læreren genkendte symptomerne), og starte behandling.
Så længe vi taler om elever op til 6. klasse er det i langt højere grad den pædagogiske kunnen, der skal være i højsædet, intet af det eleverne lærer frem til indgangen af 7.klasse bør være fagligt udfordrende for en kompetent lærer.
Jeg snaker speicifikt om 6-10klasse i mit skriv..
Jeg har aldrig lært noget om at skrive på dansk, på trods af jeg har gået i Dansk skole fra 1 - 6. Jeg blev hevet ud af Dansk timerne for undersøgelse i hvorfor jeg udvidste problemer med indlæringen, et problem det bunder i ordblindhed.
Da jeg kom til udlandet og skulle gå i engelsktalende skoler, fandt man mit problem, det blev behandlet, og inden for 6 måneder, viste alle de tests og prøver som man i udlandet brugere, at jeg var i toppen af alle klasser, undtaget det sproglige, jeg blev der efter placeret i en sproglig klasse hvor der var fokus på at lærere mig nok til at kunne fungere i samfundet, og kunne læse og skrive.
Havde jeg forsat på en Dansk skole tvivler jeg på at jeg ville havde en længerevarende udannelse som jeg i dag har, ej heller kunne udtrykke mig på skrift..
mht Dansk, jeg brugere en modificeret form for engelsk grammar til skrive på Dansk, og prøver konstant at gennemskue Dansk grammatik, på trods af jeg aldrig har lært Dansk grammatik.
Det er fagligt udfordrende for lærere op til 6. klasse er at få alle med, få de svage til at lære hvad de skal, og holde interessen fra de stærke.. Nogle lærere er gode til det ene, andre til det andet, jeg har endnu ikke mødt en lærere der har tid til, eller kunne gøre begge dele lige godt.
Små skoler er fint så længe der ikke er problemer i blandt eleverne, eller de har de samme problemer.
Skrevet af Her er mit svar:
http://www.180grader.dk/Politik/svar-til-torben-mark-m-fl
Skrevet af Jeg er, som altid, enig i alt hvad TMP skriver.
Jeg er ked af jeg har såret dine følelser Torben. Det ser dog ud til, at du ingen svar har. Det skal dog siges, at baseret på det, som du skriver, er det tydeligt nok, at du intet ved om emnet. Og jer er ikke anonym. Benkestok er mit efternavn, og vi har mødtes før på facebook, hvor du havde travlt med at vise din "storhed".
Har du læst noget om læring, har du noget udgangspunkt at snakke ud fra? Ved du hvem de folk er, som jeg henviste til? Har du noget empiri, som støtter dine synspunkter? Nej, det tænkte jeg nok.
Beklager mit sene svar, skyldes ikke at jeg ikke vil svare.
Jeg gør mig overhovedet ikke klog på læring, som jeg bestemt ikke vil hævde, at jeg ved noget om. Jeg ved derimod noget om økonomi, og om hvordan markeder fungerer, og det er alene det, jeg skriver om: At information om sammenlignelige tests er eneste grundlag for at sammenligne det faglige niveau på forskellige skoler for forældre.
Jeg siger intet om, hvorvidt det er den bedste måde at lære på eller ej. Jeg siger alene noget om, hvad der skal til for at forældre kan vurdere en skoles faglige niveau sammenlignet med andre. Det har således heller ikke noget med amerikansk skolesystem at gøre. De har mig bekendt ikke sammenlignelige nationale tests.
Alle dine kommentarer skyder således helt ved siden af.
Jeg tager ikke patent på, hvad liberalisme er, men det betyder da ikke, at man ikke kan kritisere et politisk forslag for ikke at være liberalt. Den kritik retter Anders Samuelsen og Simon Emil da hele tiden mod regeringens politik, mod DF og mod rød blok. Det må være helt legitimt.
Uanset liberal retning – også Kant – så har liberalisme med personlig frihed at gøre. Og LA’s folkeskoleudspil styrker ikke den personlige frihed, men det er da derudover fint at sætte skolerne fri. Men hvorfor så ikke tale om privatisering? Selvstændige økonomiske enheder? Eventuelt drevet af private virksomheder som i Sverige?
Du fremhæver Kant som et alternativ til de angelsaksiske tænkere. Kant er en af filosofihistoriens giganter, men som liberal tænker er han ikke blandt de store. Og han var antiliberal i sin holdning til, at borgerne ubetinget skulle underkaste sig statsoverhovedet, der tilmed står over loven. Lighed for loven og retsstatsprincipper gælder kun for borgerne indbyrdes, ikke for statsoverhovedet. Det er ikke liberalt. Kant var også (som Hobbes) antiliberal med sin modstand mod retten til oprør mod et tyrannisk styre. Kant havde heller ikke udviklet en teori om, hvordan en samfundsmæssig orden kan opstå i fraværet af tvang. Præcis det som de skotske oplysningstænkere udtænkte: Opfindelsen af samfundet som en spontan orden.
Men derudover er der fællestræk mellem Kants menneskesyn og de angelsaksiske liberale tænkere: For Kant har mennesker forskellige syn på, hvad lykke er, som de hver især forfølger, og det er ikke muligt at sammenfatte de forskellige mål under en fælles lov eller et fælles princip. Kants stat er en natvægterstat, der alene skal etablere retsstaten for at beskytte individernes rettigheder og sikre den fredelige sameksistens mellem vareproducerende borgere. Altså som jeg skriver: Mennesker forfølger hver deres mål, som det passer dem hver især, blot må de ikke gøre det på en måde, der krænker andres tilsvarende rettigheder. I den forstand har alle borgere lige rettigheder hos Kant. Og lovene skal beskytte disse rettigheder, ikke forsøge at skabe lykke for borgerne.
Adam Smith udviklede også en teori om, hvad der får mennesker til at handle moralsk. Det er en empirisk beskrivelse ikke en normativ teori som hos Kant. Det essentielle i Kants menneskesyn er vel, at mennesket er et fornuftsvæsen, som kan vælge det rationelle og det moralske og dermed vælge at frigøre sig fra sin natur. I den forstand har mennesket en fri vilje. Og det kan vælge at handle moralsk i stedet for ud fra sine interesser. Det ville Adam Smith såmænd ikke være uenig i. Men Kant mener, at mennesker bør følge moralloven, der er et kategorisk imperativ, og tilmed mener Kant, at hvert menneske har en indre stemme, der ansporer det til at handle i overensstemmelse med moralloven. Det er dog stadig et menneskelligt valg, og mennesker kan vælge at lade være.
Hvad der skulle drive mennesket hos Kant til at leve samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med moralloven er derimod uklart. Kants idealisme ligner lidt fantasteri. Og det er langt fra overbevisende som en empirisk beskrivelse af, hvordan mennesker rent faktisk handler. Det er snarere en teori om, hvordan man handler moralsk og hvordan mennesker med deres fornuft kan indse, hvad der er moralsk.
Hvorom alting er, så synes virkelighedens mennesker - og i hvert fald ikke Danmarks Lærerforening - ikke at opføre sig som Kants samvittighedsfulde menneske, og Kants moralfilosofi kan under alle omstændigheder ikke tages til indtægt for en beskrivelse af, hvordan mennesker rent faktisk opfører sig. Det er ikke en empirisk beskrivelse af mennesket, men en moralteori om, hvordan det bør opføre sig idealistisk.
Mange vil mene, at det netop er en af fordelene ved liberalismen, at den ikke er baseret på et idealistisk menneskesyn, fordi enhver ideologi, der er baseret på en idealforestilling om mennesker, altid er dømt til at mislykkes, når den konfronteres med virkeligheden. For mig er det en af de positive sider ved liberalismen i den angelsaksiske/skotske tradition, at den netop ikke er basert på nogen ideale forestillinger om mennesket, men blot går ud fra, at mennesker er forskellige og forfølger hver deres mål, og at de i økonomiske sammenhænge har en stærk tendens til (men ikke andet end tendens) til at forsøge at få det bedst mulige ud af den situation, de befinder sig i, og derfor reagerer på incitamenter af forskellig art. Det er ikke et moralsk valg, om man vil købe sin kaffe i Netto eller i Irma.
- - -
P.S.
Jeg er økonom, ikke filosof, og bestemt ikke nogen Kant-kender, så hvis nogen kan belære mig om misforståelser mht. Kants menneskesyn, vil jeg meget gerne blive klogere
Skrevet af Hele LA's ledelse kommer fra DRV på nær en venstremand eller to, så det er ikke mærkeligt at de fremlægger en radikal skolepolitisk agenda på den Radikale avis Politiken. De forsøger selvfølgelig at kapre stemmer fra DRV, igen, igen.
Husk lige, at DRV aldrig ville kunne kapre TMP!!
Der er sammenfald mellem DRV og LA, men jeg synes vi skal juble over de forskelle, der trods alt også er.
En mand som TMP gør tilsyneladende sit yderste for at ryste det radigale arvegods ud af gemmerne, og det skal han have ros for herfra.
Fair nok.
Problemet med de tests, som bliver gennemført, er nogle tests, der henvender sig til en bestemt delaf hjernen, nemlig det konvergente, som sidder i venstre hjernehavldel(meget generel). Det er her, at vi finder logik, struktur, osv.. Det divergente findet finder du i højre hjernehalvdel, som omhandler ting som kunst, ledelse, hvad ved jeg. Ethvert menneske har en helt unik sammensætning af disse dele. Dette betyder, at hvis du er udpræget divergent, så får du voldsomme problemer i de test, som man udfører idag. Derfor kan man ikke bruge de tests til at dømme børn, med henblik på om de er blevet kloge eller ej, tværtimod, vil de divergente børn blive udsat for nederlag på nederlag, hvilket vil føre til ringere læring. Hvor mange Einsteins, Edisoner(skolen dømte dem begge ude) der bliver dræbt af denne tænking, tør jeg slet ikke at tænke på.
Jeg har intet imod evaluering, men tests, og da slet ikke de nationaltests, som vi har, kan ikke bruges til noget som helst.
Med hensyn til filosofien, som du åbenlyst ved en del om, så er det faktuelle sådan set rigtig. Det skal dog understreges, at din vurdering af Kants betydning, er en vurdering. Det illustrerer nemlig at det at være liberal, betyder enormt mange ting. Og at du vægter en tænker højere, og jeg en anden, betyder ikke, at der er en af os, som har ret, men at vi begge har det.
Skrevet af +1
Det hjælper jo ikke at fjerne test m.v. , det grundlæggende problem er at respekten for faglighed og faktuel viden er væk. Læreres uddannelse er en parodi. 50% af de som underviser i naturfag har ikke faget som hovedfag, sandsynligvis har de heller ikke haft dem på gymnasiet, de underviser altså på den viden de fik i 10.klasse. det forklarer nogle af de udtalelser man ser!
Læs Bent Haller´s klumme i Thisted dagblad om at "sænke bommen", han har desværre ret.
Lad pengene følge eleven, så kan de, sammen med forældrene, vælge den bedste skole
Tag for fanden at lære at blive et parti.
Det er så skønt, så skønt.
Knap har LA partiet formuleret en specifik politik, her på folkeskoleområdet, før den skydes ned og den indbyrdes uenighed breder sig.
Uenighed om en masse DETAILER.
Men det er jo præcist derfor, at Dansk Folkeparti er topstyret og er i stadig fremgang.
Fordi alt denne detail -uenighed er yderst skadelig for et parti og dets vælgertilslutning.
Så set i det lys burde vel 180 grader.dk aldrig været opfundet.
Iøvrigt er en række af alle disse politikformuleringer jo i virkeligheden golde ord og tom snak, fordi disse politikformuleringer vil ske i et samspil med en række andre partier, og mange af disse godt kan se at foilkeskolen har det rigtigt slemt. Så noget vil givet blive gjort.
Så hvorfor alt denne indbyrdes uenighed på forhånd.
Det kan KUN virke destruktivt.
Det hele kan måske koges ned til følgende:
Liberal politik kan måske fungere, men det kan liberale mennesker ikke.
Simpelt sammenbrud
Skrevet af Hvad er i grunden LA's holdning til A og B hold i skolerne... altså for at stimulere de dygtigste elever og ikke KUN de dårligste?
Så vi kan komme væk fra det kollektivistiske synspunkt der i mange år har hersket i de offentlige skoler. "at hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære."
Eller er det dækket ind i følgende?
"Skolens ledelse og bestyrelse skal selv tilrette undervisningen inden for de økonomiske rammer. Det skal ikke dikteres fra nationalt hold. Heldagsskole, to-lærerordning, holddannelser på tværs af klasser mv. skal tilpasses den enkelte skoles elever, lærere og forældre."
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 7 timer og 59 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
20 KommentarerDanske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 6 timer og 39 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 16 timer og 56 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 8 timer og 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
0 KommentarerNår moderinstinktet regerer
Udgivet for 17 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 6 timer og 25 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 3 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 3 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 11 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 3 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 11 timer og 25 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 17 timer og 19 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 3 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 29 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 52 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 9 timer og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 9 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 10 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 36 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 48 minutter siden i Politik
|
Om Torben Mark Pedersen Torben Mark Pedersen er cand. polit. et exam art (samfundsfag og forvaltning) og Ph.D. i økonomi fra Københavns Universitet. Har studeret... Se Torben Mark Pedersens profil eller Følg Torben Mark Pedersen |
|
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 137 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 75 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 61 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 41 klik
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat 25/05 20:57 - 35 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 965 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 723 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 476 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 433 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 349 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |