Fremragende skrevet, det er det bedste jeg har læst. Torben Mark Pedersen som finansminister.

God ide

Gjort

Visionen..

Hvad betyder det for den enkelte?

En almindelig LO-familie (med årsindkomster på 363.000 og 292.000 kr.) vil få 46.114 kr. mere om året i øget rådighedsbeløb, og for et funktionærægtepar, der begge tjener 498.000 giver det 79.000 kr. mere om året i disponibel indkomst.

Stigningen i de disponible indkomster stammer dels fra stigningen i reallønningerne, der antages at følge BNP og dels fra faldende skattebetalinger. Pensionister og andre modtagere af overførselsindkomst vil naturligvis ikke få så stor glæde af skattelettelsen, men de får alligevel større disponible indkomster som følge af den generelle reallønsstigning.

Er du single, så vil sammenhængen mellem din skattepligtige indkomst og forøgelsen af din disponible indkomst være som følger:

Skattepligtig indkomst             Øget disponibel indkomst

300.000 kr.                                    21.800 kr.

400.000 kr.                                    28.500 kr.

500.000 kr.                                    45.500 kr.

+ 100.000 kr.                                 + ca. 20.400 kr.

En almindelig LO-familie (med årsindkomster på 363.000 og 292.000 kr.) vil få 46.114 kr.

Måske! eller... Hvorfor skulle virksomhedder betale det samme i løn når nye regle kan tillade dem at betale mindre ?

Jeg er ikke enig med LA, men begejtret for at de stiller spørgsmål ved den mængde beureukrati og regl kaos, som koster os rigtigt mange penge.

 Hvorfor skulle virksomhedder betale det samme i løn når nye regle kan tillade dem at betale mindre ?

Kan de ikke betale mindre i dag? Det kan de vel godt hvis de kunne finde folk der gad arbejde for mindre. Det er jo udbud og efterspørgsel.

Hvis de betaler mindre er der arbejde til flere og vores konkurrenceevne forbedres (tror dog ikke på det). Hvis ikke de betaler mindre, så får familierne bedre købekraft, hvilket kan stimulere danske virksomheder på naturlig vis. Begge scenarier er win efter min mening.

Det var det der var pointen, hvis man i dag tjener 300.000 som familie, når er LA  færdige med deres plan, så betaler man godt nok mindre i skat men du får også mindre udbetalt, dette er fint for industriens konkurrenceevne men knapt så godt for privat økonomien.

Jeg ser bare endnu en valg kampange hvor folk vil blive blændet af skattelettelser de tror de får, men i virkeligheden får de ingen ting.

Bare se på de skattelettelser der er gennemført af denne regering, det eneste de har medført er flere afgifter, her tænker jeg især på fedt skat og it-licens, to skatter der er indrettet sådan at de ingen mening giver ande end penge i kassen, men det gør skatter jo også, så hvis der ikke er nogen der kan nedbringe prisen på vores system så betaler vi altså det samme, hvad enten hovedparten er skatter eller afgifter.

"men du får også mindre udbetalt"

Hvorfor det?

Når man taler øget konkurranceevne så er refererre det til omkostningerne for at drive forretning og det omfatter da også udgiften til løn, hvis alle får mere ud af deres løn, så er virksomheden da nød til at se på om de ikke betaler for meget.

En indisk læge får da eller ikke lige så meget som en dansk, men omvendt så skal der heller ikke lige så mange penge til at han kan opretholde sin levestandard. En virksomhed basere da sit lønniveau på hvad det koster at leve i det land den ligger, så hvis alle spare kassen i skat hvorfor skal virksomheden så ikke tilpasse lønnen dertil?

"hvis alle får mere ud af deres løn, så er virksomheden da nød til at se på om de ikke betaler for meget."

Hvorfor det!??? Med den holdning hvorfor er købekraften så overhovedet steget siden stenalderen? Der er da intet problem i at arbejdere får mere ud af deres løn.

Du antager at arbejdere vil finde sig i at få mindre i løn og ikke vil skifte arbejde, hvis de sættes ned i løn.

Hvorfor findes der mennesker på kloden med en højere købekraft end os? Hvorfor har arbejdsgiverne ikke sat dem ned i løn?

Hvorfor får den indiske buschauffør en mindre løn end den danske? Hvorfor får den danske ikke en løn der svarer til den indiskes levestandard. Hvis din teori skulle holde stik burde det være tilfældet.

Svaret er at hvis der er råd til at give mere i løn, så gives der mere i løn.

Øget konkurrance evne ! Lønnen i danmark er den største udgift for en virksomhed har i Danmark.. Hvorfor spørger du så, eller du forstår ikke hvorfor den indiske mand får mindre, det korte svar er offentlige

ydelser.

"købekraften så overhovedet steget siden stenalderen?"

Først blev valutaen skabt og siden skulle vi finde ud af hvad den skal gå til, i gamle dage kunne man gøre meget for at øge produktionen også tjente man mere men nu er vi snart nået dertil hvor det er slut, tænk på Danish Crown et godt eksempel på at lønnen i en produktion virksomhed er blevet så høj at det kan betale at flytte.

I indien er der næsten ingen, derfor betaler de heller ikke meget i skat, vi har røven fuld af offentlige ydelser, det skal vi have råd til, så derfor er en dansk løn da baseret på, at man skal kunne betale både skat og leveomkostninger derefter er det så værdien i selve arbejdet der tillægges.

Svenskerne har generalt en lidt højere købekraft end danskerne dette skyldes i høj grad lavere fødevare priser i sverige.

Så hvis en virksomhed tjener kassen så får alle løn bonus? Nej det gør aktionærene og ledelsen, de får da langt den største del af den kage. Jeg tror nu ikke vi vil se direkte lønnedgang men nærmere løn stop.

En anden ting fra LA plan er jo øget beskeftigelse, hvis det lykkedes så er der jo flere hænder at vælge imellem for arbejdsgiverne hvorfor skal de så betale mere i løn når der er så mange der skal arbejde.

Udbud og efterspørgelse :)

Wow, sikke en masse sort snak. Jeg tror ikke at jeg orker at tage hul på den byld.. sorry...

Fugle på taget at reducere antallet af offentlige ansatte? Vi overlevede tiden under Nyrup med 40000 færre offentligt ansatte. Der lå, så vidt jeg husker, ikke lig i gaderne.

Det er meget sympatisk at ville have færre offentlig ansatte men det er en overskrift som alle partier har.Ingen vil have flere offentlige ansatte bare for at have flere offentlige ansatte.

Når the going gets tough og enkelthistorierne dukker op som popcorn fra en gryde er vikreligheden anderledes.

At tro at 40000 offentlig ansatte uden videre vil flyde ud i det private er nok desværre lidt letsindgt.

Mange offentlig ansatte er efter min erfaring ikke "arbejdsmarkedsparate"

Kan du ikke linke til nogle af de talrige artikler, partiprogrammer o.lign. der viser os at S, SF, V, K, O (og hvad socialdemokratierne nu ellers forkortes med) brænder for at reducere antallet af offentligt ansatte?

Det er korrekt at mange med rette indigneres så snart et medie beretter om offettlige overgreb på borgere. Det er jo derfor vi skal have effektiviseret den offentlige sektor.

Endelig syntes jeg du skulle læse reformplanen lidt grundigere. Der er ingen der siger at der uden videre fra dag 1 er 40000 ledige ex-offentligt ansatte.

Der er ingen ( måske pånær enhedslisten ) der vil have offentlig ansatte bare for at hæve antallet af offentlig ansatte.

Hvem vil ikke have afbureaukratisering ?

Det vil S;SF,R,V;K og O sandelig også.

Det er nemt at skrive " vi skal have effektiviseret den offentlige sektor"

Når S/SF skriver den slags luftige hensigtserklæringer i deres oplæg får de hug for det.

Det er Torben Mark der skriver at de ved lavere skat finder beskæftigelse i den private sektor.DJØFere vil måske kunne men ellers er der mange offentlig ansatte som det private erhvervsliv ikke røre.

Det er ikke en forudsætning man uden videre kan lave.

Ikke krybe udenom, Niels. Du skriver, om reduktion antallet af offentligt ansatte at "...det er en overskrift alle partier har". Hvor har du den opfattelse fra?

De af mig omtalte effektiviseringer finder du konkretiseret i LA's 2020 plan, LA's Politiske program samt LA's arbejdsprogram.

Selvfølgelig bliver der plads til alle hænder på arbejdsmarkedet. Vi véd allerede at vi kommer til at mangle. Det er selvfølgelig korrekt at en hel del offentligt ansatte ikke har kompetencer der efterspørges i private sektor. Men dels skal der stadig være nogen til at gøre rent, dels har du fortsat ikke læst reformplanen indenad idet du da ville vide at den offentlige stab reduceres ved naturlig afgang.

En venligt ment opfordring: I stedet for at vi begge spilder vores tid, syntes jeg du skal vente med at debattere til du har læst planen.

Hvis det kan lette forståelsen så er det måske mere korrekt at sige at ingen partier vil have flere offentlig ansatte end nødvendigt.

Det troede jeg lå implicit i " ingen vil have flere offentlige ansatte bare for at have flere offentlige ansatte."

Jeg har skam læst planen.

Torben Mark skriver

Udover den naturlige afgang over 10 år skulle skattelettelserne sætte gang i slankningen. Ja for akedemikere måske nok men man skal være forsigtig med at drage alt for mange paralleller mellem det private og offentlige arbejdsmarked.

Så det var altså ikke det du mente, da du skrev at om reduktion af antalelt af offentligt ansatte at det er "...er en overskrift alle partier har"? Fair nok - vi får alle sagt/skrevet noget forkert.

Nej, skattelettelser skal ikke sætte gang i slankningen af den offentlige sektor. Skatte lettelser vil sætte gang i efterspørgselen på arbejdskraft i den private sektor.

I øvrigt tvivler jeg på at DJØF-ere har særlige fordele i forhold til at opnå ansættelse i privat virksomhed. De kan ikke meget af det vi efterspørger.

Læs hvad jeg skriver i sin helhed istf at plukke en sætning ud.

Det ville hjælpe på forståelsen.

Jeg tror ikke på nogen stor effekt ift at offentlig ansatte valfater til det prviate sfa skattelettelser. Mark sætter ikke tal på hvilken effekt han regner med men "de røde og de døde" vil stadig ikke røre på sig.

OK, jeg skal undlade at bore i formuleringen.

Dog må du forstå at der ikke er tale om at offentligt personale skal valfarte til private arbejdspladser (Vil nok føles hårdt, her arbejder man min. 37,5T/uge, ikke max. 35T). Reduktionen sker ved naturlig afgang. Det betyder at de stillinger der reduceres med, forsvinder når medarbejdere trækker sig tilbage eller siger op. Så har vi nogle nye der skal ind på markedet, men udbudet er umiddelbart blevet mindre (= de 40.000 stillinger). Imidlertid er påstanden at der skabes stillinger i den private sektor qua skattelettelserne der sikrer at disse mennesker kan få at rigtigt job. Det er ikke noget LA bare finder på. Det er ikke et Hjort Fredriksen, et Sass eller Sohn luftkastel. Det er konklusionen blandt vismænd, Dream m.m.fl. dygtige mennesker.

Ja, men når Mark skriver at skattelettelser skulle betyde at de vil kunne finde beskæftigelse i den private sektor er det en sandhed med store modifikationer.

Der er mange offentlig ansatte som det private ikke vil røre med en ildtang som du selv antyder.

Det er meget nemt at skrive at vi skal have effektiviseret den offentlige sektor og noget helt andet at gøre det. Hvorfor skulle det lykkes for LA når det ikke har kunne lykkes for VK

Når det er mislykkedes for VK er der god grund til at stille store spørgsmålstegn ved den del af LAs plan selvom intentionen er god.

Ja, der er en givet folk i offentlige stillinger i dag, der vil få det svært et sted hvor der skal laves bundlinje. Men det er heller ikke dem der skal ud i det private. Det er ved naturlig afgang reduktionen sker i det offentlige. Det er ved nye stillinger andre personer ansættes i det private. Det er ikke ved 1:1 metoder, det er ikke SID det her.

Naturlig afgang er også hele nøglen til at effektiviseringen vil lykkes. Ikke genbesatte stillinger betyder at der ledelsesmæssigt må tænkes rationelt i stedet for som i dag, faggruppe- og kontorpolitisk.

Du deler med andre ord ikke Marks optimisme ift at skattelettelser gør at offentlig ansatte kan få beskæftigelse i det private.

Det gør jeg heller ikke.

Der er talrige grunde til at det er uendeligt svært at effektivsere det offentlig og en af dem er at for mange offentlige ansatte er det private ikke en realistisk mulighed.

Der er en smuk tanke at tvivnge ledelserne til at effektivisere men det forudsætter bare at ledelserne i et politisk system ikke reagerer på enkeltsager med regler , tilsyn og bureaukrati.

Og hvorfor skulle det ændre sig fordi LA får 8 ( eller hvor meget det nu bliver ) mandater ?

Presset på politikerne er for stort til at det kan lade sig gøre at lade 4000 gå på naturlig afgang hver år uden at ansætte nye.

Undskyld mig, men nu må du sgu' læse indenad. Som jeg tidligere skrev, er det netop skattelettelser der skal trække efterspørgslen på arbejdskraft i privat sektor op. Som jeg tidligere skrev, er det ikke nuværende medarbejdere med forkerte kompetencer fra offentlig sektor der får job i privat sektor.

Mht. offentlige ledelser: Jo, det er muligt at effektivisere. Det kan vi finde ud af i privat sektor og de skal endda umiddelbart ikke ud af afskedige folk. Selvfølgelig er det er problem at skoleledere er lærer, biblioteksledere bibliotekarer osv, og de derfor ikke ved hvad de har med at gøre, men effektivisering kan lade sig gøre.

Kan politikerne ikke holde til presset? Så syntes jeg sgu' du skal flytte din stemme til nogen der kan: LA's kandidater.

Ja, selvfølgelig skal skattelettelser skabe mere efterspørgsel på arbejdskraft i den private sektor men jeg advarer bare mod at tro , som Mark Pedersen. at ret mange offentlig ansatte vil finde vej til de nye job.

VK har ikke kunne effektivivsere den offentlige sektor.

Hvorfor skulle LA pludselig kunne det ?

Det lyder så enkelt at gøre det men i praksis er det yderst vanskeligt, nogen vil sige umuligt.

Hvis andre partier , som feks S/SF , fremlagde så luftige planer som LA gør med sin reduktion af antallet af offentlig ansatte ville der falde drøje hug her på siden. 

Poliikerne kan ikke holde til presset. Det er muligt at LA er så meget et nicheparti at de kan det .

Naturligvis vil lettelser i skat og bureaukrati skabe arbejdspladser i det private erhvervsliv. Høje skatter og tung bureaukrati er jo netop årsagen til, at så mange arbejdspladser flages ud af landet. Mærsk, LM Glasfiber, Vestas, slagterierne, værfterne etc.

Der er millioner af arbejdspladser derude i verden. Med gunstige vilkår for erhvervslivet, søger disse arbejdspladser naturligvis hertil. Hvorfor er det ikke logik for enhver?

Iøvrigt ville det være bedre at offentlige ansatte teknokrater gik arbejdsløse, fremfor at producere papir i det offentlige. Det vil være billigere og bedre for alle...

Nielsr: "Der er mange offentlig ansatte som det private ikke vil røre med en ildtang som du selv antyder."

Og hvorfor mon... Jeg giver selv et par svar:

Dårlig arbejdsmoral

Syge konstant

Har intet incitament for at det skal gå godt for firmaet

Er sikker i sin stilling, kan dårligt fyres

Ergo, offentligt ansatte som føler sig ramt af ovenstående, må kigge indad, forbedre deres moral og dygtiggøre sig.

"Det er meget sympatisk at ville have færre offentlig ansatte men det er en overskrift som alle partier har."

Hvis du skal lyve, så lyv om noget der virker mere troværdigt.

Allright Enhedslisten kan måske siges ville have så mange ansat i den offentlige sektor som muligt og har det som et kriterie.

S eller SF vil ikke have en eneste unødvendig ansat i den offentlige sektor hvis vedkommende kan undværes uden at der sker serviceforringelser.

Og med den slags argumentation kan man jo ansætte os alle i det offentlige. Det handler bare om at skrue forventningerne til servicen helt op under skyerne.

S-SF lover flere offentligt ansatte

SF ønsker flere offentligt ansatte på fuld tid

Og hvorfor ikke? Det er jo fedt at være ansat i det offentlige. Der er sikkerhed i ansættelsen, og en fin løn i forhold til den værdi man skaber.

Flere offentligt ansatte = mere stemmekvæg, som stemmer sig til fast job, og andres penge.

Kabalen går op for de røde.

Kabalen går op for de røde.... og Grækenland-tilstande er hastigt på vej til at komme til Danmark.

Well Nielsr. En del offentlige ansatte går på pension og skal ikke ud i det private erhvervsliv og andre går med i de udliciterede og privatiserede områder, hvilket kan være alt fra rengøring, pædagoger, køkkenassistenter og hjemmehjælpere - og hvorfor skulle disse fag ikke være arbejdsmarkedparater - det kan være at de ligefrem liver op over mindre administrativt bøvl og større selvbestemmelse.

Det samme kan man vel sige om DJØFerne - der er vist nok et par stykker på 180grader du kan spørge.

Rikke

Nu er jeg ikke borgerlig men hvis der overhovedet var noget der kunne få miig til at blive det ( meget usandsynligt dog af mange grunde ) er det min personlige erfaring med hvordan der arbejdes på offentlige arbejdspladser.

Lidt groft sagt er der mange som ikke vil kunne blive ansat i det private og på min arbejdsplads ( privat ) er jeg faktisk en sjældenhed da jeg tidligere har været offentlig ansat.

Hvis du er privatansat så lav et vue udover dine kollegaer, Hvor mange kommer fra det offentlige ??

Så sandt.. morsomt at Fogh regeringen blev valgt på at skulle styre økonomien med hård hånd og bringe skattelettelser på menuen. I stedet for er det lykkedes at ansætte 40000 (vi skulle nok bruge nogen af dem da ældre pasning er vokset massivt)mennseker vi ikke har råd til og opfinde nye afgifter, som medie licens og en fedt skat der bare beskatter alt kød så det bliver dyere.

Ak ja. Jeg var selv dum nok til at bidrage med en stemme til Venstre, hin grufulde efterårsdag i 2001. Aldrig tidligere har jeg følt mig så røvrendt.

Prøv at læse denne klumme:

http://www.180grader.dk/Oekonomi/den-sociale-massegrav-i-2007-husker-du-den

Så kan du se, at der skal ufattelig lidt til for at finansiere maks 40 pct. skat og en halvering af selskabsskatten

Tja, jeg har læst flere stede at det estimere vi har en direkte spild i vores offentlig sektor, på beurakratisering, og kontrol instanser, på ca 25%, altså næsten 250 millarder kroner værd af spild, så jeg tror der er langt mere at hente en de få håndører LA snakker om...  Men det er et skridt i den rigtige retning.

Baby steps. Formentlig kan man opnå målet bare ved at annullere nogle af de kontrolregimer vores elskede VKO-livjatan har indført.

Det var sådan set den pointe jeg prøvedet at komme med, men jeg formulerede det dårligt - skulle havde brugt lidt mere tid.

Pointen - jeg prøvedet at fremlægge - er at det vi snakker om i denne omgang er håndørere 20-30 milliarder, ud af ca 250 mulige milliarder at spare.

Når man (via andre kilder) konstantere at der er 250 milliarder spildt per år i det offentlige, så burde det være trivielt at finde 20-30 milliarder uden at borgerne opdagede noget..

Men ja baby steps, så længe det er i den rigtige retning.

Nej det man du ikke. Det har jeg checket.

+1

+1

Og hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne stemme i landet som beholder alle mine skattepenge, men jeg må "nøjes" med at støtte LA økonomisk...

Blot af nysgerrighed: Hvilke fordele ser du som afgørende i forhold til ulemperne?

man kunne forstille sig at det kunne nedregulere vores høje løn-niveau uden en masse ballade som man ser i lande hvor lønningerne nominelt skal reduceres.

lande som polen, sverige, argentina m.fl. har så vidt jeg kan vurdere haft god gavn af flydende kurser.

endelig må man vel sige at det ideologisk passer godt med en liberal grundholdning at staten ikke skal blande sig i regulering af valutakurser, men at man lader markedet regulere dem. 

Tjah, vi risikerer vel noget inflation, men OK - personligt skal jeg ikke være afvisende overfor tanken.

Hvorfor tage det negative sigte? Den foreslåede reduktion af erhversstøtte er mere liberal og langt bedre end noget V, K, O, S, SF, R eller Ø er kommet op med. At vi ikke kommer hele vejen i et hug er til at leve med, når blot kursen er den rette.

Jeg synes ikke kursen med at lade de gamle arbejde længere på bekostning af erhvervslivet er rigtig! Pandoras totalt uduelige topchef, som netop har fået sparket, fik omkring 100 mil. med sig... Hvorfor skal de gamle holde for hver gang?

Tror du seriøst der er nogle stakkels gamle mennesker som har været med til at finansiere Pandora-direktørens løn (hvis de ikke har købt smykker eller aktier)?

Vi skatteydere (unge som gamle) støtter erhvervslivet med 23 mia. (efter Torbens udsagn) Jeg går ind for at erhvervslivet selv skal kunne klare sig, og ikke lade gamle arbejde længere på bekostning af en socialistisk støtteordning.

Torben vil gerne lade de ældre arbejde mere for at kunne beholde erhvervsstøtteordninger for 13 mia.

Og hvor mange af de 23 mia. støttekroner mener du er kanaliseret over i Pandora? Du nævner dem specifikt, så du må vide noget om det.

En del af "Erhvervsstøtten" er skattefritagelse for søfolk.
Reelt ikke Erhvervsstøtte, men støtte til ikke-konkurrencedygtige lønmodtagere.

Jeg siger udtrykkeligt, at jeg går ind for at afskaffe al erhvervsstøtte mod at fjerne selskabsskatten, så hvorfor fremturer du med, at jeg vil beholde halvdelen af erhvervsstøtten? LA's plan er ikke min, jeg kommenterer blot på den

Er du pludselig holdt op med at vide en masse om Pandora, og alle de offentlige støttekroner de forgylder deres ledelse med? Jeg er virkelig spændt på, om du finder noget som kan kaste lys over sagen.

Mig bekendt tilgodeser erhvervsstøtteordningerne ikke virksomheder som Pandora, men du synes at vide bedre. 

Man er da ikke "gammel" som arbejdskraft, når man er 60 år, og princippet burde da være, at enhver, der kan, skal forsørge sig selv, og at fællesskabet kun tager sig af de, der ike kan klare sig selv. Så selvfølgelig skal vi ikke betale efterløn til fuldt ud arbejdsdygtige mennesker.

Hva angår erhvervslivet, så er det jo ikke nogen virksomheder, der tjener på lavere selskabsskatter. Det er primært lønmodtagerne, men det lærer du nok ikke i "rød skole". Forklaringen er som følger:

- Lavere selskabsskat øger efter-skat afkastet af kapital

- Det vil øge investeringerne

- Kapitalapparatet vokser

- Produktiviteten per time stiger

- Reallønningerne stiger.

Så i sidset ende er det lønmodtagerne, der har glæde af lavere selskabsskat i form af højere realløn.

Mange er ikke "gamle" som 60 årige men nogle er! Nu har man i 30 år indbildt mig den tryghed, at hvis jeg betalte en god del af overskuddet på min lønseddel, så havde jeg muligheden for at trække mig tilbage før tid, på en værdig måde, hvis jeg følte for det til den tid. Det vil du fjerne med et smil på læben (rettere sagt, så bliver det jo fjernet efter valget.)

Torben... jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: Jeg tror ikke på dine forudsigelser om økonomi og virksomheders hensigter - hvad angår lavere skatter! :-)

Til din orientering, så har jeg stemt Konservativt indtil nu... men ikke mere! :) Der er kommet for mange halal-liberale i folketinget skal jeg sige dig. De siger de er liberale samtidig med, at de går vamt ind for EU - en ren no go.

Hvad ledelsen gør med aktionærernes penge i en privat virksomhed som Pandora vedkommer hverken dig eller mig. Det er deres suveræne ret at disponere som de vil.

Imidlertid ved vi at levealderen stiger. Hvorfor skal din og min generation have mere otium end nogen generation før i historien? Hvorfor skal vores børn betale for det?

Hvad har en privat virksomhed med staten at gøre???

Min personlige holdning er, at al erhvervsstøtte bør afskaffes. Besparelsen på 10 mia. kr. er en del af LA's finansieriengsforslag. For mig personligt ville det være langt at foretrække helt at afskaffe enhver selskabsbeskatning og erhvervsstøtte. LA er et politisk parti og må tage hensyn til, at deres forslag skal have en vis grad af politisk gennemførlighed. Derfor foreslår man de ting, som man gør, og hvis de gennemføres, kan man altid gå videre.

Det er klart, at der er en betydelig usikkerhed om konjunkturerne på kort sigt, og selvfølgelig er der også usikkerhed om beregninger, der rækker frem til 2020 gog 2030. Ingen vil benægte dette. Men DREAM er det bedste redskab vi har til at lave den slags konsistenscheck på økonomiske konsekvensberegninger, og det er meget tilfredsstillende, at resultatet er så positivt, som tilfældet er.

Du må regne med, at udover alle de positive effekter på BNP, beskæftigelse, eksport, reallønninger osv., så forbedres den finanspolitiske holdbarhed også med 64 mia. kr. i 2020, så selv hvis modellen skulle regne 25 mia. kr. forkert i 2020 - eller 50 - så holder regnestykket med de samfundsøkonomiske effekter stadig.

Sjovt Torben... Du er ikke nervøs ved at fjerne efterlønnen i eet hug!?

Du skriver at I er et politisk parti og må tage højde for hvad der lader sig gennemføre... Det gør du jo netop ikke! Hvis I skal få indflydelse i det næste folketing, så må det blive sammen med VKO og der får I ikke 40% flad skat.

Hvis LA virkelig (altså at det ikke bare var ord, for at fiske stemmer) gik ind for en udmeldelse af EU så kunne vi hente rigtig meget både økonomisk og især på vores frihed. Tænk, at I der kalder sig for liberale, kan gå så helhjertet ind for et super-socialistisk projekt!?

Jeg bliver nødt til at rette nogle misforståelser.

Hvor meget reduceres erhvervstøtten med hvis vi ser på VK's og S+SF's i stedet? Så vidt du og jeg er orienterede, er der ikek tale om nettoreduktioner af erhversstøtte, tværtimod. Har du sagt A, må du også sige B. Dermed er din konklusion gibvet: Alle andre partier end LA vil udbytte "de gamle" mere end LA vil gøre det.

Mht. EU, er det direkte forkert at sige at LA går helhjertet ind for EU. Bortset fra de to ekstremer i tinget, Ø og O, er LA faktisk det mest EU skeptiske parti. I øvrigt vil det kræve andre og grundige beregninger at kalkulere hvad det økonomiske resultatet af en EU udmeldelse vil være, herunder at se på hvad omkostninger til andre samhandelsaftaler vil løbe op i.

Der er kandidater (Som fx. Laura Lindahl) der totalt ønsker at afskaffe erhvervsstøtteordningerne

Ja, men det bliver der gået stille med, for det kunne jo koste nogle stemmer fra de der får støtten?

Kan du bakke dine påstande op med nogle tal, eventuelt? Eller er det bare fortvivlede suk af varm luft?

Når en ansat i det offentlige går på pension, skaber det et hul. Dette kan man udfylde - om nødvendigt - med en anden ansat, hvis hul i organisationsskemaet man så ikke udfylder med frisk blod. Før øvelsen iværksættes, skal man naturligvis beslutte hvilke funktioner man vil prioritere, så det er de kolde hoveder frem for de varme hænder man afvikler.

Nemlig ja... Men LA tør jo ikke være konkrete! De kunne jo på forhånd foreslå hvor de 40.000 kan undværes? Men du skal se... det giver sikkert ikke stemmer og SÅ lader de selvfølgelig være :)

Kustoder og museumsvagter er et oplagt sted at spare :)

I Horsens har man med fordel gjort det at når der var 8 ledige stillinger så genbesatte man kun de 7 og lod så den organisation finde ud hvordan de ville inddække den manglende medarbejder og langt de fleste stede fandt man bedre metoder at organisere sig på. Det vil man kunne mange steder og ellers bør arbejdsgiver (det offentlige i form af stat/region/kommune) sikre at der er effektive IT systemer der kan understøtte arbejdsprocesserne da Danske bank i slut 80'erne og start 90'erne digitaliserede deres processer forbedrede de produktiviteten pr medarbejder med flere hundrede % - der er stadig masser af muligheder for at gentage denen bedrift i det offentlige.

Liberal alliance har tidligere anbefalet at man kun lod hver 18 stilling nedlægge og det ville over 10 år sikre en reduktion af antallet af offentligt ansatte med 40.000. Det har endvidere den positive bivirkning at de steder der har dårlig ledelse og derfor høj personale omsætning hurtigt bliver synlige og derfor kan man hurtigt koncentre indsatsen om dårlig trivsel til de steder. 

I Horsens har man med fordel gjort det at når der var 8 ledige stillinger så genbesatte man kun de 7 og lod så den organisation finde ud hvordan de ville inddække den manglende medarbejder og langt de fleste stede fandt man bedre metoder at organisere sig på. Det vil man kunne mange steder og ellers bør arbejdsgiver (det offentlige i form af stat/region/kommune) sikre at der er effektive IT systemer der kan understøtte arbejdsprocesserne da Danske bank i slut 80'erne og start 90'erne digitaliserede deres processer forbedrede de produktiviteten pr medarbejder med flere hundrede % - der er stadig masser af muligheder for at gentage denen bedrift i det offentlige.

Liberal alliance har tidligere anbefalet at man kun lod hver 18 stilling nedlægge og det ville over 10 år sikre en reduktion af antallet af offentligt ansatte med 40.000. Det har endvidere den positive bivirkning at de steder der har dårlig ledelse og derfor høj personale omsætning hurtigt bliver synlige og derfor kan man hurtigt koncentre indsatsen om dårlig trivsel til de steder. 

Eneste der ligner galimatias her, er at du tydeligvis ikke har villet overveje planen i sin helhed. Men du ved måske noget som Torben, Dreams økonomer, vismændene, ja stort set enhver velrenommeret økonom i landet ikke ved?

Slå op i planen og bliv oplyst (hint: Nøgleordet er skat)

Naturligvis vil du gerne have sådan en gratis banner-ting.

Men hvis den nu kostede penge - fordi hele denne øvelse går ud på en mental ændring, hvor folk skal vænnes til at alting har en pris, og den nærmeste til at betale for dine goder er dig selv -, ville du så også gerne købe sådan en banner-ting?

Yep, jeg ville gerne købe sådan en - det ville være en måde for LA at samle penge, og reklamere for sig selv.

Hvorfor læser du at "jeg gerne vil havde en" som jeg "kun vil havde den hvis den er gratis" ?

Det gør jeg såmænd heller ikke. Det famøse 'kun' er din egen opfindelse. Men du skriver at du gerne vil have sådan en, men skriver intet om at du gerne vil betale for den om nødvendigt. Det ved vi så nu at du gerne vil.

Hvor meget vil du give for sådan en banner-ting, og hvad er dine krav til den (ud over teksten)?