LA's fane er højt til vejrs! For højt?

“Hvad er en moderne poets (liberals) skæbne?At nedskrive sine tanker på en tavle;kritikere spytter på det som er gjort,Vasker den ren - og alt er g...

Jørgen Olsen

25/03/2012

“Hvad er en moderne poets (liberals) skæbne?
At nedskrive sine tanker på en tavle;
kritikere spytter på det som er gjort,
Vasker den ren - og alt er glemt.”
Frit efter Tennyson.

Liberal Alliance har skrevet den moderne liberales smukke tanker på medieverdens tavler. En smukt digt er altid berigende, men vil alt nu også blive glemt? Eller skaber man en kile i den blå tømmerblok, som kun kan blive bredere ved yderligere slag med flækøksen? Hvem gavner det?

Heldigvis er Liberal Alliances voldsomme udfald, og i særlig grad hr. Anders Samuelsens nærmest maniske poetiske udfald mod nu (for ikke at nævne andre sager der har bragt hr. Samuelsen i selvsving) Energiforliget og Venstres rolle i samme, noget der sker nu og ikke op til et valg.

“Den man elsker tugter man.” Tak for tugten LA., men så megen kærlighed er dog voldsom, og gratis i ren bogstavelig forstand kan den jo ikke være med de dyre ‘annoncer.’ 

Dejligt man løfter den blå liberale fane højt, og endda må helt op på tæerne oven på øverste trin af trappestigen for at få vind i fanen, for det er altid smukt at se liberale mærkesager blafre. Men nogle spørgsmål opstår dog som kunne give grund til selvransagelse hos LA’s strateger.

1. Hvordan vil LA definere forhandlingspolitik?

2. Er det politiske klima således at man kan sætte sig udenfor og være 'tvær,' fordi der ikke bliver lagt mærke til, hvor højt den blå fane er hejst, og derfor må man så kritisere de som ikke vil være med til at understøtte en 'frelsthed' der er skrøbelig som arrangementet med trappestigen og den stolte fanebærer på toppen? (Husk Aksel Larsens karakteristik af hedengangne Venstresocialisterne  “Man skal ikke holde fanen så højt, at man ikke kan få den med gennem døren")

3. Hvorfor er det tilsyneladende kun blandt borgerlige vælgere der skal gøres hugst?

4. Hvorfor freder LA i forundrende grad Det Radikale Venstre for dette partis medansvar, såvel i regeringen som i gennemførelsen af de afgifter som man sådan tordner imod?

5. Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll har deres oprindelse i netop RV, har det nogen betydning i den hysteriske kampagne mod storebror? Det kunne lyde som fru M. Jelveds påstand om at "Fogh er en farlig mand, når han bruger sine evner til at splitte Danmark.«

Hvis derimod kampagnen er søsat udfra et oprigtigt ønske om at være ægte liberal så er det udmærket, men jeg tvivler på at motivet virkelig kun har basis i det. for der er da rigeligt at gå i gang med ved Rød Blok og især Det Radikale Venstre.

Kilde: