Kontakt 180Grader.dk
2

Skrevet af Toke Ernstsen 300 dage siden - Direkte link

Dit indlæg er bestemt ikke blevet overset og fik også min stemme. Men måske talte det så meget for sig selv, at kommentarer ikke var nødvendige. Ingen kommentarer kan faktisk være positivt.

 

Men siden du insisterer, så tillad mig at citere min egen sarkasme fra et tidligere indlæg:

"Se blot på alle debatterne, alle blogs'ene i de elektroniske medier. Den stjerneblinde politik og retorik er gået os i blodet. Vi tåger savlende rundt, som rabiesbefængte hyæner forsvarer vi 'vores' politik, ikke kun sporadisk i nærmiljøet som tidligere, men nu også på nettet. I timevis. Dag efter dag. Jensen mod Hansen. Vi bilder os tilmed ind, vi bliver hørt, men er blot endnu engang faldet til ved en listigt plantet narresut! Vi skændes i øst med vest og omvendt, blablabla om ingenting, en stor, men uvæsentlig gryde, der snedigt holdes i kog for underholdningens og afledningens skyld, en stigende og omsiggribende bevidstløshedsgørelse, hvor et endnu ikke formuleret mål også er en stadig større statslig styring af den enkeltes liv. Vi accepterer mere og mere politikerne og staten som overformynderisk alfader, selvbestaltet bemyndiget til ved lov at beskytte os mod os selv, om vi må ryge, hvor eller hvornår, og om voksne mennesker SKAL køre med sikkerhedssele og styrthjelm. Eller i en helt misforstået samfundsøkonomisk optik at retfærdiggøre, hvor hurtigt en uddannelse SKAL gennemføres. Vi er blevet blinde overfor den gradvise strangulering af vores personlige frirum - ufrihedens Danmark har sneget sig så langsomt og umærkeligt ind på os gennem flere årtier, at de fleste end ikke har opdaget det, men oven i købet ser med billigende og milde øjne på de stigende politiske reguleringer af det enkelte individ, reguleringer, der i ånden efterhånden minder betænkeligt meget om den ubehagelige lugt fra nogle af de totalitære styreformer, som herskede i forrige århundrede på europæisk grund."

 

Jo, du har helt ret. Vi bliver forført til at stemme på små mennesker med store ord, der ikke holder en meter i virkeligheden. Men det er jo sådan de fleste vil ha' det, og det kan du og jeg ikke gøre meget ved. Det er faktisk en mærkelig tid, vi lever i, hvor den objektive sandhed og virkelighed, visdommens fundament, helt og aldeles er blevet udraderet af den enkeltes mening. De fleste af os tror jo, at vi hver især er den klogeste, så når beskedenhed, ydmyghed og selverkendelse i forhold til virkelig indsigt er sendt endegyldigt på pension, er vejen også banet for laveste fællesnævner i politik. Sådan er det - desværre.

 

Personligt er jeg tilhænger af visdomsfyldt oplyst ledelse (evt. enevælde), og giver gerne afkald på mine egne små latterlige meninger samt stemmeret, hvis en sådan styreform blev en mulighed. Men det er det endnu ikke, for de få mennesker, der for alvor besidder de rette egenskaber, er i sagens natur ikke at finde indenfor et område, der i den grad er skamredet af personlige og egoistiske interesser, som politik jo er i sin nuværende form. Derfor har vi heller ikke en kinamands chance for at tiltrække de kapaciteter, som samfundet i virkeligheden behøver. Men vi kan jo alligevel godt forsøge at lave så meget rav i den, at vejen kan begynde at blive banet for dem.

 

Jeg møder gerne frem på slotspladsen for at demonstrere mod levebrødspolitikere, den kyniske og beregnende intelligens, småligheden, studehandlerne, blokpolitikken, inkompetencen og for at gøre de virkeligt begavede og dygtige kapaciteter i dette land opmærksomme på, at vi måske snart får brug for dem.

 

Så rid nu, I ædle herrer og skønne jomfruer, mod alt småligt, trivielt og kræmmeragtigt. Lad os få antændt det opgør og oprør, vi måske ikke selv når at nyde effekten af, men som vil hjælpe vore efterkommere til at kunne trække vejret friere!

 

Der ER højt til loftet derude, men smålighedens asociale og egoistiske mørke trykker nedad, forstyrrer synet, smerter i hovedet og presser brystet sammen. Det flimrer for øjnene og tanken bliver grødet, mudret - vi mangler luft, frisk luft, ny luft!

 

Enhver må aldrig, aldrig blive sin egen lykkes smed, for i konkurrencens asociale navn, vil der altid være mange flere tabere end vindere. Jeg behøver dig, du behøver mig, hver for sig er vi meget, men sammen meget mere. Når den kloge ikke længere narrer den mindre kloge, men i stedet hjælper ham, får vi grund til taknemmelighed i stedet for misundelse. Atter vil vi i rank og rolig ydmyghed kunne give os hen til det store, det ophøjede, når den svækkende mistanke og mistillid er overvundet.

 

Verden drejer stadig i den rigtige retning, men den knirker gevaldigt. Vi får den til at knirke, os mennesker, vi får den til at ruste i hængslerne. Vorherre gav os den, sammen med alt andet levende og efter møjsommeligt, gennem hele det gamle testamentes lange ørkenvandring, at have hjulpet os godt på vej. Nu skal vi selv. Men beviset er ikke gjort med, at du og jeg klarede den eller har klaret det godt. Du og jeg har først klaret den, når alle har klaret den. Først da drejer verden frit igen. Og måske ligefrem en anelse hurtigere i glæde.

 

Her kommer ikke en afslutning, for vi står kun ved begyndelsen. Den begyndelse, som det gamles, det småliges og det egoistiskes henvisnen giver en spirende plads til, fordi du og jeg vil det, fordi vi alle engang må forstå det. Denne nye tid vil ikke bygge på enighed, men på forståelsen af, hvorfor vi ikke er enige. I respekten for, at mangfoldigheden rummer livet, dynamikken, mens ensidigheden strangulerer, uanset hvor pænt den er pakket ind.


Skrevet af vera madsen 300 dage siden - Direkte link

Under devisen: jeg er heldigvis ikke som de andre.


Skrevet af JAS 300 dage siden - Direkte link

Synes faktisk at det danske folketing og de danske politikere klarer sig helt godt i forhold til de fleste andre lande.

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

44
22
89
13
62
7
3
3
9
3
7
22
2
54
48
2
2
63
14
16