Laura Lindahl: Er politiet til for borgernes skyld eller for statens?

Et velfungerende retsvæsen og politi er grundlaget for et liberalt demokrati, og det må være politiets primære opgave at beskytte borgernes liv, fr...

Torben Mark Pedersen,

30/08/2014

Et velfungerende retsvæsen og politi er grundlaget for et liberalt demokrati, og det må være politiets primære opgave at beskytte borgernes liv, frihed og ejendom, så borgerne kan leve i deres liv i tryghed i forvisning om, at politiet sætter ind mod enhver form for kriminelle overgreb på borgerne.

Sådan er det ideelt set, men virkeligheden er desværre en anden.

I dag har vi et politi, der tilsyneladende prioriterer det højere at afholde totalrazziaer, udpege visitationszoner, opsætte stærekasser til fartkontrol og assistere andre myndigheder i - uden dommerkendelse - at trænge ind i borgeres haver og hjem. 

Derimod virker det ikke som om, politiet prioriterer det særlig højt at efterforske indbrud i erhverv og private hjem og end ikke voldelige overfald på en mindreårig pige, som i tilfældet med Naser Khaders datter.

Desværre har vi siden politireformen i 2006 set, at politiet i højere og højere grad løser opgaver af hensyn til staten. Det ser vi af, at politiet i stigende omfang vægter fartkontrol, skattekontrol, afgiftskontrol, rusmiddelkontrol, lommekontrol i visitationszoner - ja, i det hele taget borgerkontrol. Vi ser samtidig, at politiet nedprioriterer at være politi for borgeren. Det kommer til udtryk, når fx Københavns Politi beslutter, at de i meget ringe grad efterforsker ethvert indbrud, hvor værdien af det stjålne udgør under kr. 100.000.

Det mener jeg, er en helt forkert prioritering. Politiets fremmeste opgave må og skal være at beskytte borgeres liv og ejendom. Desværre er tendensen, at politiet oftere og oftere prioriterer at beskytte staten mod at blive snydt eller at sikre statskassen en lind strøm af bødeindtægter.

Jeg mener, det skal være trygt at være borger i Danmark. Det skal ikke være sådan, at går man tur på Christianshavn, er man nervøs for, om en betjent beslutter rode i ens lommer. Det skal ikke være sådan, at man risikerer at blive stoppet og få bilen endevendt, når man færdes på hovedvejene. Det er ikke tryghed. Vi skal kunne være trygge ved, at når det utilgivelige sker og kriminelle roder i vores lommer, stopper os på vejene eller trænger ind i vores hjem, vil politiet tage forbrydelsen alvorligt.