BookmarkletTilføj til    |
Lene E.: Fastfrys offentlige budgetter
Udgivet for 863 dage siden i Politik
Tilføjet 13/01 08:48 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: borsen.dk
Verdens dyreste offentlige sektor skal låses fast på krone-beløbet, så inflationen faktisk tvinger den offentlige sektor til at gøre tingene langt mere effektivt, hvis servicen skal køre videre på samme niveau. Sådan lyder det nye markante signal fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, som gør både regeringspartnerne i Venstre og støttepartiet Dansk Folkeparti bekymrede.
141 Kommentarer|
Jan Daniel Andersen:„ Den østrigske økonomiske skole, har vist ikke megen fidus til...”
Skrevet af Hvis man ikke viste bedre, skulle man tro, at de konservative var kommet i tanke om at det var et borgerligt parti...
Skrevet af Tænk, jeg spurgte for et års tid siden en økonomiunderviser om det her ikke var en god og naturlig idé i forlængelse af et skattestop. Han svarede: "Jo, hvis man vil afskaffe den offentlige sektor".
Lene Espersen får mig helt til at tvivle på om jeg er vågen eller om jeg drømmer. Det er ikke ligefrem konservativ politik at afskaffe den offentlige sektor, men hvor er det forfriskende med sådan et forslag fra selveste vicestatsministeren!
Lene Espersen får mig helt til at tvivle på om jeg er vågen eller om jeg drømmer. Det er ikke ligefrem konservativ politik at afskaffe den offentlige sektor, men hvor er det forfriskende med sådan et forslag fra selveste vicestatsministeren!
Skrevet af Det er bare en meget langsom måde at gøre det på, men effekten vil blive at den offentlige sektor bliver et par procent mindre hvert år, alt efter inflation. Det kan være at jeg kan blive helt glad for inflation, skal bare lige lave mine lån om først.
Skidt med om det er en langsom måde, så længe den bare er sikker. I lang tid har der ikke været andet i horisonten end udvidelser, så det er da positivt med sådan en udmelding. Så skal det blive spændende at se hvor længe hun tør mene det.
En langsigtet plan med ambitiøse nedskæringer i de offentlige budgetter ville være at foretrække, men der er jo grænser for hvad man kan forvente..
En langsigtet plan med ambitiøse nedskæringer i de offentlige budgetter ville være at foretrække, men der er jo grænser for hvad man kan forvente..
Skrevet af Nøj en genial plan. Den offentlige sektor har jo virkelig også store incitamenter til at holde serivicen på samme niveau. NOT. De kan da være komplet ligeglade.
Hvorfor skal den offentlige sektor være mindre?
Skrevet af Fordi at den er mindre produktiv end den private sektor og fordi at den er finansieret via skatter hvilket gør at der trækkes uhæmmet på service da man ikke DIREKTE selv betaler og mindsker væksten i samfundet. Der mangler hele konkurrence elementet. Tænk at nogen stadig ikke er klar over den slags. Imponerende.
Jeg mener ikke den offentlige sektor er for stor, og savner nogle argumenter der rækker videre end at I synes den er for stor.
Hvis der er mangler ved den måde den offentlige sektor drives på bør det udbedres, men bare at sige den offentlige sektor er for dyr er omtrent ligeså intelligent som at sige McDonalds er for dyr. Der skal da argumenteres lidt for sagen, venner!
Hvis der er mangler ved den måde den offentlige sektor drives på bør det udbedres, men bare at sige den offentlige sektor er for dyr er omtrent ligeså intelligent som at sige McDonalds er for dyr. Der skal da argumenteres lidt for sagen, venner!
Jeg kører jævnligt over storebæltsbroen og har der rigeligt tid til at fundere over begrebet "broafgift". Hvis nu broen var finansieret via skatten ville der ikke være renter på den, så den ville for det første være billigere at drive end nu. Der ville heller ikke skulle bruges formuer på at drive betalingsanlægget, passagen ville være hurtigere (fordi man ikke skulle standse ved betalingsanlægget) og flere ville benytte broen, så nytteværdien af broen ville være større.
Kom så, ultraliberalister, hvorfor er det lige nytteværdien af Storebæltsbroen er større ved at vi skal betale for at køre over den? For jeg vil jo påstå, at nogle ting giver størst nytteværdi for samfundet, hvis de finansieres via skatten. Sygdomsbekæmpelse, politi, militær og uddannelse er andre områder jeg mener oplagt bør finansieres via skatten, fordi det giver størst nytteværdi.
Kom så, ultraliberalister, hvorfor er det lige nytteværdien af Storebæltsbroen er større ved at vi skal betale for at køre over den? For jeg vil jo påstå, at nogle ting giver størst nytteværdi for samfundet, hvis de finansieres via skatten. Sygdomsbekæmpelse, politi, militær og uddannelse er andre områder jeg mener oplagt bør finansieres via skatten, fordi det giver størst nytteværdi.
Ha ha, ingen renter!! Ja, staten kan da også bare trykke nogle flere penge, så er den bro betalt! Hvor er staten dog smarT!
Jeg handler jævnligt ind i SuperBrugsen og har der rigeligt tid til at fundere over begrebet "pris". Hvis
nu SuperBrugsen var finansieret via skatten ville der ikke være renter på den,
så den ville for det første være billigere at drive end nu. Der ville
heller ikke skulle bruges formuer på at drive betalingsanlægget, indkøbene ville være hurtigere (fordi man ikke skulle standse ved
betalingsanlægget) og flere ville benytte SuperBrugsen, så nytteværdien af SuperBrugsen ville være større.
nu SuperBrugsen var finansieret via skatten ville der ikke være renter på den,
så den ville for det første være billigere at drive end nu. Der ville
heller ikke skulle bruges formuer på at drive betalingsanlægget, indkøbene ville være hurtigere (fordi man ikke skulle standse ved
betalingsanlægget) og flere ville benytte SuperBrugsen, så nytteværdien af SuperBrugsen ville være større.
Meget morsomt, men dit ræssonnement holder ikke - Superbrugsen ville hurtigt blive tømt for varer, hvis man bare kunne tage hvad man har lyst til. Men Storebæltsbroen bliver ikke tømt for nogetsomhelst ved at den er gratis at køre over - det er derfor det oplagt ville gøre samfundsnytten ved Storebæltsbroen større, hvis den var gratis at køre over.
@Stig
Påstår du, at Staten kan låne penge uden at betale renter? (Som jeg ser det, kræver det i hvert fald en omfortolkning af, hvem Statens penge stammer fra, og hvad nominel og reel betyder).
Påstår du, at Staten kan låne penge uden at betale renter? (Som jeg ser det, kræver det i hvert fald en omfortolkning af, hvem Statens penge stammer fra, og hvad nominel og reel betyder).
Jeg påstår at sædvanlige vejanlæg almindeligvis finansieres over skatten. Som jeg ser det burde man have reduceret andre offentlige investeringer for at finansiere Storebæltsbroen - Storebæltsbroen er bare en vej, ligesom alle andre.
Det er der så et flertal, sandsynligvis inklusiv de 800.000 du vil beskytte, der ikke ville være med til. Det manglede da også bare, at de skulle være med til at finansiere en bro, de aldrig benytter, fordi de ikke har råd til bil, eller kun sjældent, togbilletter.
Men igen, hvordan forhindrer det, at der skal betales renter af de penge, der lånes?
Ydermere kan broen fungerer som en indtægtskilde for Staten, hvilket kan minimere en evt. skattestigning (Helle Thorning har da luftet tanken). Har du beregnet, i hvilket omfang det vil øge eller mindske samfundets nytteværdi?
Men igen, hvordan forhindrer det, at der skal betales renter af de penge, der lånes?
Ydermere kan broen fungerer som en indtægtskilde for Staten, hvilket kan minimere en evt. skattestigning (Helle Thorning har da luftet tanken). Har du beregnet, i hvilket omfang det vil øge eller mindske samfundets nytteværdi?
Det er noget gedigent vås at fyre af. De af de 800.000 der bor øst for Storebælt har været med til at betale for vejen vest for storebælt og omvendt - hvorfor i alverden skulle de så ikke også være med til at betale for vejen over Storebælt? Det I sidder og plæderer for er reelt, at monopoler som Storebæltsbroen skal udnytte deres monopolstatus til skade for samfundets samlede nytte.
Og det er ultra-liberalisternes store inkonsistente problem: At virkeligheden nogle gange gør, at I går ind for noget I i virkeligheden er modstandere af. Det eneste I har fået skabt med monopolbetalingsanlægget ved Storebælt er en for dyr løsning, præget af bureaukrati - på trods af, at I officielt er modstandere af monopoler! Det er så selvmodsigende at det gør ondt:)
Broen burde naturligvis være finansieret som en løbende del af det offentliges investeringer, ligesom alle andre veje.
Og det er ultra-liberalisternes store inkonsistente problem: At virkeligheden nogle gange gør, at I går ind for noget I i virkeligheden er modstandere af. Det eneste I har fået skabt med monopolbetalingsanlægget ved Storebælt er en for dyr løsning, præget af bureaukrati - på trods af, at I officielt er modstandere af monopoler! Det er så selvmodsigende at det gør ondt:)
Broen burde naturligvis være finansieret som en løbende del af det offentliges investeringer, ligesom alle andre veje.
For at gentage mig selv fra en senere tråd, så kan du på ingen måde vide, hvad jeg mener. Jeg har blot stillet spørgsmålstegn ved dine argumenter.
1. Du har stadig ikke svaret på, hvordan Staten undgår at betale renter.
2. Du har nu gentaget din præference "broen skal finansieres som alle andre veje" 4 eller 5 gange, uden argumenter.
1. Du har stadig ikke svaret på, hvordan Staten undgår at betale renter.
2. Du har nu gentaget din præference "broen skal finansieres som alle andre veje" 4 eller 5 gange, uden argumenter.
Staten betaler ikke renter af ting der finansieres via driftsbudgettet - det er der da heller ikke andre der gør. Staten betaler jo heller ikke renter når de investerer i en ny skurvogn, vel! De køber den bare.
Når man valgte Storebæltsmodellen skyldtes det, at nogle havde ondt i røven over, at bilisterne skulle forkæles så meget i krisetider. Så slemt blev det, at Risgaard og Knudsen (daværende trafikordførere) besluttede, at man også lige var nødt til at bygge to værdiløse motorveje i Nordjylland (fordi nordjyderne ikke ville få ligeså meget gavn af storebæltsbroen som så mange andre). Værsgo´ 2 nye motorveje, som stadig kaldes Risgård og Knudsen - og som stort set ingen bruger.
Dansk trafikpolitik har været rådden i mange, mange år.... Og den vanvittige Storebæltsmodel synes at være et hit blandt folk der burde vide bedre - hæv dog ejerafgiften på biler, hvis man absolut synes bilisterne selv skal betale for den slags, men fri os for misfostre som motorvejs og broafgifter - de er ganske enkelt tåbelige!
Når man valgte Storebæltsmodellen skyldtes det, at nogle havde ondt i røven over, at bilisterne skulle forkæles så meget i krisetider. Så slemt blev det, at Risgaard og Knudsen (daværende trafikordførere) besluttede, at man også lige var nødt til at bygge to værdiløse motorveje i Nordjylland (fordi nordjyderne ikke ville få ligeså meget gavn af storebæltsbroen som så mange andre). Værsgo´ 2 nye motorveje, som stadig kaldes Risgård og Knudsen - og som stort set ingen bruger.
Dansk trafikpolitik har været rådden i mange, mange år.... Og den vanvittige Storebæltsmodel synes at være et hit blandt folk der burde vide bedre - hæv dog ejerafgiften på biler, hvis man absolut synes bilisterne selv skal betale for den slags, men fri os for misfostre som motorvejs og broafgifter - de er ganske enkelt tåbelige!
Er du seriøs? Tror du ikke du skal smutte over på modkraft.dk?
Men forklar endelig hvorfor verdens største og dyreste offentlige sektor ikke er et misfoster? Argumenter selv lidt for sagen, ven!
Men forklar endelig hvorfor verdens største og dyreste offentlige sektor ikke er et misfoster? Argumenter selv lidt for sagen, ven!
^
|
|
|
|
Du kunne jo starte med at se på det argument angående Storebæltsbroen...
Hvis skatter var roden til alt ondt ville de vestlige lande næppe være verdens rigeste lande, vel!
|
|
|
|
Du kunne jo starte med at se på det argument angående Storebæltsbroen...
Hvis skatter var roden til alt ondt ville de vestlige lande næppe være verdens rigeste lande, vel!
Ja, lad os sammenligne forskellige lande og kun bruge 1 parameter. Konklusion: Lande med hvide indbyggere er bedre end lande med sorte. Godt Stig.
^
|
|
Det var den Storebæltsbro - har du nogle modargumenter, eller skal mit konkrete eksempel stå uimodsagt?
|
|
Det var den Storebæltsbro - har du nogle modargumenter, eller skal mit konkrete eksempel stå uimodsagt?
Hvis man mener at McDonalds er for dyr, kan man undlade at komme der. Den offentlige sektor kan man ikke vælge fra, medmindre man flytter fra landet. At man bruger "de svage" som et evigt argument for at vi alle skal bindes op på dårlige, kollektive ydelser, anser jeg som en væsentlig mangel. Den mangel kan kun afhjælpes ved at man enten gør den offentlige sektor valgfri - og dermed skrumper den til det niveau, der er behov for, eller ved at man afskaffer den.
Og så er der vel ikke nogen grund til at bruge så intetsigende et ord som "ultraliberalister" om andre. Der findes klassiske liberalister og så findes der alle de andre, som ikke er liberalister. Get it straight!
Og så er der vel ikke nogen grund til at bruge så intetsigende et ord som "ultraliberalister" om andre. Der findes klassiske liberalister og så findes der alle de andre, som ikke er liberalister. Get it straight!
Nå, jeg har nu også hørt begrebet social-liberalister. Og er georginister egentligt liberalister eller ej?
Du har ret i, at man bare kan lade være at komme i McDonalds. Det er også en rigtig god ide, fordi der findes andre spisesteder, man kan selv lave mad osv - McDonalds er kort sagt ikke et monopol. Men Storebæltsbroen er et monopol, samtidigt med at det ikke koster ekstra at flere benytter den (sålænge man ikke når kapacitetsrænsen), så den burde oplagt være gratis at benytte, samt være skattefinansieret for at maksimere samfundets nytte.
Hele teorien bag liberalismen går jo ud på at maksimere samfundets nytte (det var eksempelvis også georginisternes ærinde), så når jeg kan fremvise konkrete eksempler på ting, hvor samfundsnytten forøges, hvis vi betaler dem i fællesskab (via skatten) beviser det, at AS tog fejl: markedet maksimerer IKKE altid nytteværdien i samfundet. Og det må være nytteværdien der er det centrale begreb - folk der ikke kan indse det, men bare ikke vil deltage i et økonomisk fællesskab er dem jeg kalder ultra-liberalister!
Du har ret i, at man bare kan lade være at komme i McDonalds. Det er også en rigtig god ide, fordi der findes andre spisesteder, man kan selv lave mad osv - McDonalds er kort sagt ikke et monopol. Men Storebæltsbroen er et monopol, samtidigt med at det ikke koster ekstra at flere benytter den (sålænge man ikke når kapacitetsrænsen), så den burde oplagt være gratis at benytte, samt være skattefinansieret for at maksimere samfundets nytte.
Hele teorien bag liberalismen går jo ud på at maksimere samfundets nytte (det var eksempelvis også georginisternes ærinde), så når jeg kan fremvise konkrete eksempler på ting, hvor samfundsnytten forøges, hvis vi betaler dem i fællesskab (via skatten) beviser det, at AS tog fejl: markedet maksimerer IKKE altid nytteværdien i samfundet. Og det må være nytteværdien der er det centrale begreb - folk der ikke kan indse det, men bare ikke vil deltage i et økonomisk fællesskab er dem jeg kalder ultra-liberalister!
At du har hørt begrebet, betyder jo ikke at indholdet er andet end socialisme på liberale flasker - ala den siddende regering. Pointen er, at dem, du betegner som ultraliberalister ikke på nogen måde er "ultra" (eller hinsides) i forhold til liberalismen, men netop er klassiske liberalister. Altså er det nærmere de mere udvandede versioner af liberalismen, som er "ultra".
Og liberalismen går ikke ud på at maksimere samfundets nytte - sikke noget ævl! Liberalismen går ud på at sikre den enkelte maksimal frihed, uden at det går ud over andre.
Den offentlige sektor er stor nok til at true den enkeltes (valg)frihed og svinedyr. Hvis du tvivler, kan du selv undersøge det. Jeg er ikke offentligt ansat, så jeg har ikke mere tid til dig.
Måske skulle du lære lidt om liberalismen før du udtaler dig så skråsikkert. Når liberalismer foretrækker markedet skyldes det netop at liberalister (med Adam Smith som den første) mener at markedet maksimerer samfundsnytten.
Adam Smith kaldte denne funktion ved det frie marked for markedet "usynlige hånd". Se eksempelvis her: http://en.wikipedia.org/wiki/Invisible_hand
Adam Smith kaldte denne funktion ved det frie marked for markedet "usynlige hånd". Se eksempelvis her: http://en.wikipedia.org/wiki/Invisible_hand
så den burde oplagt være gratis at benytte, samt være skattefinansieret for at maksimere samfundets nytte.Så er den da heller ikke "gratis." Det skulle da lige være bortset fra de udenlandske vognmænd, der så kunne nyde godt af infrastrukturen, selvom vi skal betale for infrastrukturen når vi besøger deres lande.
Hele teorien bag liberalismen går jo ud på at maksimere samfundets nytte (det var eksempelvis også georginisternes ærinde)Men eftersom du lige har påvist mindst to bevægelser, findes der altså også mindst to fortolkninger af, hvordan samfundets nytte maksimeres. Georginister har det jo en del sværere med ejendomsretten, som liberalister definerer den.
så når jeg kan fremvise konkrete eksempler på ting, hvor samfundsnytten forøges, hvis vi betaler dem i fællesskab (via skatten) beviser detDu har overhovedet ikke bevist noget, andet end at forudsætte, at DIN måde at forstå nytteværdi og dennes maksimering på, skal være den gældende.
markedet maksimerer IKKE altid nytteværdien i samfundet. Og det må være nytteværdien der er det centrale begreb - folk der ikke kan indse det, men bare ikke vil deltage i et økonomisk fællesskab er dem jeg kalder ultra-liberalister!Fællesskabet maksimerer IKKE altid nytteværdien i samfundet. Og det må være nytteværdien der er det centrale begreb - folk der ikke kan indse det, men bare ikke vil forstå, hvordan det økonomisk fællesskab fungerer, er dem jeg kalder ultra-socialister!
- har du det bedre nu, Stig?
Du er en typisk "-ist". Du kan kun se den ene halvdel af virkeligheden. Det er ikke mig der siger at enten fællesskab eller individualitet er det bedste - det er derimod socialister og liberalister der står og råber hver deres mantra. Jeg siger (som de fleste moderne økonomer), at nogle ting bedst løses i fællesskab og andre løses bedst individuelt.
Du har nemlig helt ret - hverken markedet eller fællesskabet maksimerer altid nytteværdien. Derfor skal vi til nogle ting vælge fælles løsninger og til andre markedet - og Storebæltsforbindelsen burde være finansieret ligesom alle andre veje i Danmark.
Hvis du har ondt i r.... over udenlandske vognmænds lastbiler der kører gratis på de danske veje er løsningen at indføre afgift for at køre på danske veje uden danske nummerplader - IKKE at indføre vejskat på EN bestemt vej i Danmark. Storebæltsbroen er bare en vej, ligesom alle andre.
Du har nemlig helt ret - hverken markedet eller fællesskabet maksimerer altid nytteværdien. Derfor skal vi til nogle ting vælge fælles løsninger og til andre markedet - og Storebæltsforbindelsen burde være finansieret ligesom alle andre veje i Danmark.
Hvis du har ondt i r.... over udenlandske vognmænds lastbiler der kører gratis på de danske veje er løsningen at indføre afgift for at køre på danske veje uden danske nummerplader - IKKE at indføre vejskat på EN bestemt vej i Danmark. Storebæltsbroen er bare en vej, ligesom alle andre.
Du er en typisk "-ist". Du kan kun se den ene halvdel af virkeligheden.Nu synes jeg du skal feje for egen dør. Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk for min egen mening. For dit vedkommende kan du på ingen måde vide, om jeg faktisk er enig med dig eller ej. Jeg har blot stillet spørgsmålstegn ved dine argumenter, og de bliver sandelig ikke bedre at, at du begynder med ad hominem argumenter.
Det er ikke mig der siger at enten fællesskab eller individualitet er det bedste - det er derimod socialister og liberalister der står og råber hver deres mantra. Jeg siger (som de fleste moderne økonomer), at nogle ting bedst løses i fællesskab og andre løses bedst individuelt.Alle ved, at moderne økonomer er en homogen gruppe... eller, nå nej. Desuden så har du ikke sagt andet end, hvad der er åbenlyst for enhver. "At nogle ting bedst løses i fællesskab og andre løses bedst individuelt" er jo bare en tautologi.
Du har nemlig helt ret - hverken markedet eller fællesskabet maksimerer altid nytteværdien. Derfor skal vi til nogle ting vælge fælles løsninger og til andre markedet - og Storebæltsforbindelsen burde være finansieret ligesom alle andre veje i Danmark.Og her er vi tilbage til din indledende påstand. Mit argument var, at du ikke havde nogle argumenter herfor, men blot udtrykte en personlig præference for, at det skal være sådan.
Hvis du har ondt i r.... overudenlandske vognmænds lastbiler der kører gratis på de danske veje er løsningen at indføre afgift for at køre på danske veje uden danske nummerpladerIgen. Du kan overhovedet ikke se eller læse dig frem til, at jeg skulle have ondt i røven. Hvis du er i tvivl kan du bare spørge mig. Det sjove er her, at din løsning på problemstillingen er, at flytte betalingssystemet fra broen til grænserne. Hvad ville der så være sparet?
Nu var det ikke mig der havde et problem med udenlandske vognmænd på danske veje - det var dig der bragte den politik på banen. Men løsningen behøver såmænd ikke være grænsebetaling - det kunne være vognmandens pligt at have en tilladelse til at køre på danske veje (indbetalt via nettet). Når politiet så tjekker for køretider osv kunne de også tjekke om tilladelsen til at køre på danske veje var på plads. Hvis ikke er der en klækkelig bøde.
Det bliver netop langt enklere, fordi der er tale om ALLE veje, i stedet for kun en enkelt vej. På samme måde bliver du ikke kontrolleret for om du kører med kørekort - men gør du ikke vanker der når du bliver snuppet! Det lette ved at administrere en løsning for alle danske veje er, at du kan blive knaldet overalt - det bureaukratiske ved storebæltsbetalingen er, at man er nødt til at sikre sig at alle biler betaler et bestemt sted i Danmark.
Mit argument for at nytteværdien af Storebæltsbroen bliver større hvis den er gratis har jeg givet, og den er helt klassisk:
1) Det bliver hurtigere at komme over
2) Alle dem der nu kører over kommer stadig over - plus de nye der vælger at køre over, fordi broen nu er gratis har også nytteværdi af broen: ellers ville de ikke køre over. Altså er den samlede nytte steget.
Og det er bestemt ikke min egen definition - det er helt klassisk økonomisk teori. Folk kører kun over, fordi de ser en nytteværdi ved det.
Det er forøvrigt utroligt at du vil til at lege med ord efter at have fyret denne af: " - har du det bedre nu, Stig?" http://www.180grader.dk/Politik/lene-e-fastfrys-offentlige-budgetter#c9773 Så bliver det vist ikke mere selvmodsigende!
Det bliver netop langt enklere, fordi der er tale om ALLE veje, i stedet for kun en enkelt vej. På samme måde bliver du ikke kontrolleret for om du kører med kørekort - men gør du ikke vanker der når du bliver snuppet! Det lette ved at administrere en løsning for alle danske veje er, at du kan blive knaldet overalt - det bureaukratiske ved storebæltsbetalingen er, at man er nødt til at sikre sig at alle biler betaler et bestemt sted i Danmark.
Mit argument for at nytteværdien af Storebæltsbroen bliver større hvis den er gratis har jeg givet, og den er helt klassisk:
1) Det bliver hurtigere at komme over
2) Alle dem der nu kører over kommer stadig over - plus de nye der vælger at køre over, fordi broen nu er gratis har også nytteværdi af broen: ellers ville de ikke køre over. Altså er den samlede nytte steget.
Og det er bestemt ikke min egen definition - det er helt klassisk økonomisk teori. Folk kører kun over, fordi de ser en nytteværdi ved det.
Det er forøvrigt utroligt at du vil til at lege med ord efter at have fyret denne af: " - har du det bedre nu, Stig?" http://www.180grader.dk/Politik/lene-e-fastfrys-offentlige-budgetter#c9773 Så bliver det vist ikke mere selvmodsigende!
Det er forøvrigt utroligt at du vil til at lege med ord efter at have fyret denne af: " - har du det bedre nu, Stig?"Hvis du læste min kommentar ville du se, at jeg omskrev din egen svada mod ultra-liberalister, så den var mod ultra-socialister. Dvs. jeg brugte dit eget ufine argument imod dig, hvorefter jeg spurgte om du fik det bedre. Jeg ville jo gerne have dig til at indse, hvor ufint dit argument var.
Mit argument for at nytteværdien af Storebæltsbroen bliver større hvis den er gratis har jeg givetNej du har ikke. Den bliver jo aldrig gratis. Spørgsmålet er bare, hvem der skal betale for den. Hvis den betales over skatten, skal du jo også medregne den mindre nytteværdi der skabes, ved at man skal betale mere i skat.
Og det er bestemt ikke min egen definition - det er helt klassisk økonomisk teori. Folk kører kun over,fordi de ser en nytteværdi ved det.Ja, nytteværdien bliver større for dem, som bruger broen ofte. Dem der har brugt den 5 gange i deres liv vil nok være uenige med dig.
Ingen har påstået det bliver gratis - men jeg påstår at omkostningerne bliver lavere og nytteværdien større - dermed er samfundsnytten blevet større. Det argument er ret svært at komme udenom, uden at ty til meget urealistiske forudsætninger (såsom at penge er meget mere værd for den gennemsnitlige skatteyder end for folk der passerer Storebælt, i dag).
Så lad mig udtrykke det således: Ved alle ikke-urealistiske nytteværdiberegninger ville det give større nytteværdi hvis Storebæltsforbindelsen var skattefinansieret.
Så lad mig udtrykke det således: Ved alle ikke-urealistiske nytteværdiberegninger ville det give større nytteværdi hvis Storebæltsforbindelsen var skattefinansieret.
Skrevet af Det samme skal du så, Stig. Hvorfor er den offentlige sektor IKKE for stor?
Jeg mener f.eks. ikke børnepasning er et offentligt ansvar. Det bør privatiseres.
Jeg mener heller ikke, at det offentlige er et beskæftigelses-projekt. Derfor bør der ikke være noget der hedder, at offentlige ansatte skal have en "markeds-svarende" løn. Hvis man vælger at arbejde i det offentlige, arbejder man for "folket" og "de svage", hvilket jeg sidestiller med velgørenhed. Og velgørenhed eksisterer IKKE for, at dem som er ansat i velgørenheds-organisationerne kan få en fed, "markedssvarende" løn. De eksisterer for at kanalisere så mange penge som muligt videre til dem som har brug for dem.
... med andre ord... socialforvaltningen eksisterer ikke for socialrådgivernes skyld, men de mennesker socialforvaltningen skal hjælpe. Derfor er der tale om stats-organiseret velgørenhed, som ikke skal aflønnes efter samme vilkår som det private.
Jeg mener heller ikke, at skatte-indtægter fra adfærdsregulerende skatter (skat på sukker, fedt, tobak, alkohol etc.) bør kunne bruges i det offentlige budget. De bør bruges til afbetaling af gæld, eller spares op til dårlige tider. Ellers bliver staten afhængig af folks "dårlige adfærd".
Der er masser af andre eksempler, Stig, hvor den offentlige sektor er for stor. Og som flere andre også har nævnt, så bruger en stat ikke penge lige så effektivt som en privat organisation. Se evt. Milton Friedmans lille video-klip på youtube om dette.
Jeg mener f.eks. ikke børnepasning er et offentligt ansvar. Det bør privatiseres.
Jeg mener heller ikke, at det offentlige er et beskæftigelses-projekt. Derfor bør der ikke være noget der hedder, at offentlige ansatte skal have en "markeds-svarende" løn. Hvis man vælger at arbejde i det offentlige, arbejder man for "folket" og "de svage", hvilket jeg sidestiller med velgørenhed. Og velgørenhed eksisterer IKKE for, at dem som er ansat i velgørenheds-organisationerne kan få en fed, "markedssvarende" løn. De eksisterer for at kanalisere så mange penge som muligt videre til dem som har brug for dem.
... med andre ord... socialforvaltningen eksisterer ikke for socialrådgivernes skyld, men de mennesker socialforvaltningen skal hjælpe. Derfor er der tale om stats-organiseret velgørenhed, som ikke skal aflønnes efter samme vilkår som det private.
Jeg mener heller ikke, at skatte-indtægter fra adfærdsregulerende skatter (skat på sukker, fedt, tobak, alkohol etc.) bør kunne bruges i det offentlige budget. De bør bruges til afbetaling af gæld, eller spares op til dårlige tider. Ellers bliver staten afhængig af folks "dårlige adfærd".
Der er masser af andre eksempler, Stig, hvor den offentlige sektor er for stor. Og som flere andre også har nævnt, så bruger en stat ikke penge lige så effektivt som en privat organisation. Se evt. Milton Friedmans lille video-klip på youtube om dette.
Børnepasning er et offentligt ansvar, fordi det er i samfundets interesse at svage børn ikke tabes på gulvet, og derved bliver til samfundets uproduktive blindtarme. Man kan diskutere om vægtningen er rigtig, om det offentlige løser opgaven godt nok i samarbejde med forældrene osv, men at rabarberbørn koster ufattelige summer for samfundet er veldokumenteret.
Hvem i alverden har bildt dig ind den offentlige sektor er et beskæftigelsesprojekt? Den offentlige sektor er sat til at løse nogle opgaver - eksempelvis at hjælpe de 800.000 !!! mennesker i den arbejdsdygtige der ikke kan magte arbejdsmarkedet. De 800.000 bør minde os om, at vi som samfund ikke løser opgaven godt nok - og at vores BNP derfor er ca 30% for lille!
Hvem i alverden har bildt dig ind den offentlige sektor er et beskæftigelsesprojekt? Den offentlige sektor er sat til at løse nogle opgaver - eksempelvis at hjælpe de 800.000 !!! mennesker i den arbejdsdygtige der ikke kan magte arbejdsmarkedet. De 800.000 bør minde os om, at vi som samfund ikke løser opgaven godt nok - og at vores BNP derfor er ca 30% for lille!
Her mener du vel børneopdragelse og ikke børnepasning?
Hvis du fjerner folks ansvar for deres børns opdragelse, ved at sige at det er statens ansvar, så får du netop på den måde "uproduktive blindtarme".
Hvis du fjerner folks ansvar for deres børns opdragelse, ved at sige at det er statens ansvar, så får du netop på den måde "uproduktive blindtarme".
Det er nyttesløst at adskille opdragelse og pasning. De er uadskilleligt forbundne. Det er der behov for er netop, at det står klart for børnene, at pasningsteder udenfor hjemmet og forældrene opdrager på børnene i fællesskab - børnene har i dag altfor store mulighed for at spille pasningssted og forældre ud imod hinanden (en rolle de viderefører i folkeskolen).
Når det gælder børn er fællesskab kodeordet, uanset hvordan ultra-liberalister så ser på det. Sådan er det også i "primitive" samfund, hvor man aldrig har hørt om nogen "-ismer".
Når det gælder børn er fællesskab kodeordet, uanset hvordan ultra-liberalister så ser på det. Sådan er det også i "primitive" samfund, hvor man aldrig har hørt om nogen "-ismer".
... eller, at vores befolkning er ca. 800.000 for stor... ?!?
Der er mange måder at se på det på. Du mener børnepasning er et offentligt ansvar. Det mener jeg ikke. Privatiser det. Og hav evt. nogle tilskud til de svageste i samfundet til at få deres børn passet i en privat børnehave.
Der er mange måder at se på det på. Du mener børnepasning er et offentligt ansvar. Det mener jeg ikke. Privatiser det. Og hav evt. nogle tilskud til de svageste i samfundet til at få deres børn passet i en privat børnehave.
Så vidt jeg er orienteret, passes de fleste børn allerede i privatejede institutioner. Ved du noget jeg ikke ved?
Mener du vi skal skyde de 800.000, eller hvordan skal jeg tolke din kommentar? Er det sådan, at du mener de må overleve på egen hånd eller forgå? For så kan det jo godt være, de vælger at bryde ind i dit hus før de dør af sult - det ville jeg da også gøre i deres sted.... Og et samfund præget af hærværk som følge af utallige indbrud er næppe rigt særligt længe.
Mener du vi skal skyde de 800.000, eller hvordan skal jeg tolke din kommentar? Er det sådan, at du mener de må overleve på egen hånd eller forgå? For så kan det jo godt være, de vælger at bryde ind i dit hus før de dør af sult - det ville jeg da også gøre i deres sted.... Og et samfund præget af hærværk som følge af utallige indbrud er næppe rigt særligt længe.
Skrevet af 1) Der har ikke altid været så mange med brug for hjælp i "vores" samfund. Hvorfor er det tilfældet i dag?
2) Hvorfor kan vi ikke hver især få lov at bestemme hvem og hvordan vi vil hjælpe medborgere der måtte have brug for hjælp?
3) Hvis du ikke tror på at individer i et frit samfund vil udøve "gode handlinger", hvorfor tror du så på at politikere vil -- de er vel også individer der først og fremmest tænker på dem selv?
4) Har du tænkt over hvilke muligheder et ungt individ efter offentligt finansieret uddannelse og uden gæld har i udlandet?
2) Hvorfor kan vi ikke hver især få lov at bestemme hvem og hvordan vi vil hjælpe medborgere der måtte have brug for hjælp?
3) Hvis du ikke tror på at individer i et frit samfund vil udøve "gode handlinger", hvorfor tror du så på at politikere vil -- de er vel også individer der først og fremmest tænker på dem selv?
4) Har du tænkt over hvilke muligheder et ungt individ efter offentligt finansieret uddannelse og uden gæld har i udlandet?
1) Der har ikke altid været så mange med brug for hjælp i "vores" samfund. Hvorfor er det tilfældet i dag?
SVAR: Det er vist en relativt kompliceret problemstilling. Men problemerne skal jo løses, alligevel.
2) Hvorfor kan vi ikke hver især få lov at bestemme hvem og hvordan vi vil hjælpe medborgere der måtte have brug for hjælp?
SVAR: Fordi verden ikke kun handler om dig. Ethvert fællesskab er forpligtende.
3)Hvis du ikke tror på at individer i et frit samfund vil udøve "godehandlinger", hvorfor tror du så på at politikere vil -- de er vel ogsåindivider der først og fremmest tænker på dem selv?
SVAR: Det tror jeg heller ikke politikerne vil. Men nogle problemstillinger løses bedst (kun) i fællesskab - de problemer bør fællesskabet ikke forsøge at undslå sig for at løse.
4) Har du tænkt over hvilke muligheder et ungt individ efter offentligt finansieret uddannelse og uden gæld har i udlandet?
SVAR: Ja. En oplagt mulighed er i dette tilfælde, at lade uddannelsen være finansieret af statslån, der tilbagebetales vha individuelle fradrag efter uddannelse (modellen er "opfundet" af Velfærdskommissionen). På den måde får de unge stadig deres gratis uddannelse - men flytter de til udladet, skal de betale gælden tilbage.
SVAR: Det er vist en relativt kompliceret problemstilling. Men problemerne skal jo løses, alligevel.
2) Hvorfor kan vi ikke hver især få lov at bestemme hvem og hvordan vi vil hjælpe medborgere der måtte have brug for hjælp?
SVAR: Fordi verden ikke kun handler om dig. Ethvert fællesskab er forpligtende.
3)Hvis du ikke tror på at individer i et frit samfund vil udøve "godehandlinger", hvorfor tror du så på at politikere vil -- de er vel ogsåindivider der først og fremmest tænker på dem selv?
SVAR: Det tror jeg heller ikke politikerne vil. Men nogle problemstillinger løses bedst (kun) i fællesskab - de problemer bør fællesskabet ikke forsøge at undslå sig for at løse.
4) Har du tænkt over hvilke muligheder et ungt individ efter offentligt finansieret uddannelse og uden gæld har i udlandet?
SVAR: Ja. En oplagt mulighed er i dette tilfælde, at lade uddannelsen være finansieret af statslån, der tilbagebetales vha individuelle fradrag efter uddannelse (modellen er "opfundet" af Velfærdskommissionen). På den måde får de unge stadig deres gratis uddannelse - men flytter de til udladet, skal de betale gælden tilbage.
Skrevet af @Stig.
-"SVAR: Fordi verden ikke kun handler om dig. Ethvert fællesskab er forpligtende."
Hvorfor skal der være monopol på fællesskaber? Du er jo slet ikke imod monopoler - kun når de ikke passer dit kram. Det er vel egentlig hykleri!
-"SVAR: Fordi verden ikke kun handler om dig. Ethvert fællesskab er forpligtende."
Hvorfor skal der være monopol på fællesskaber? Du er jo slet ikke imod monopoler - kun når de ikke passer dit kram. Det er vel egentlig hykleri!
Jeg er kun imod monopoler der mindsker samfundets nytteværdi. Jeg er derimod ikke modstander af monopoler der øger samfundets nytteværdi. Hvor svært kan det være at forstå, at jeg ikke tager udgangspunkt i en eller anden "isme" når jeg siger den offentlige sektor ikke er for stor - jeg indtager derimod den ret pragmatiske holdning, at opgaver bør løses på den for samfundet mest nyttige måde.
Med andre ord: Kan man påvise steder i den offentlige sektor, hvor samfundsnytten af pengene kunne være bedre andre steder ville jeg bestemt være interesseret. Men bare religiøst at sige den offentlige sektor er for stor holder ikke i min verden - man må argumentere for det omårde for område.
Jeg har da helt klart nogle steder, hvor jeg mener nytteværdien af fællesskabet er for dårlig - så må jeg jo argumentere for nogle ændringer (efterlønsordningen er et bud på en ufornuftig ordning - i hvert fald i sin nuværende form). Men jeg kan ikke se, hvorfor vi skal fastholde den offentlige sektor på det nuværende nominelle totalbeløb - det er da bare sådan et tal der slynges ud, uden det overhovedet overvejes, hvad der skal effektiviseres eller hvordan det skal ske. Det holder altså ikke at argumentere så indforstået.
Med andre ord: Kan man påvise steder i den offentlige sektor, hvor samfundsnytten af pengene kunne være bedre andre steder ville jeg bestemt være interesseret. Men bare religiøst at sige den offentlige sektor er for stor holder ikke i min verden - man må argumentere for det omårde for område.
Jeg har da helt klart nogle steder, hvor jeg mener nytteværdien af fællesskabet er for dårlig - så må jeg jo argumentere for nogle ændringer (efterlønsordningen er et bud på en ufornuftig ordning - i hvert fald i sin nuværende form). Men jeg kan ikke se, hvorfor vi skal fastholde den offentlige sektor på det nuværende nominelle totalbeløb - det er da bare sådan et tal der slynges ud, uden det overhovedet overvejes, hvad der skal effektiviseres eller hvordan det skal ske. Det holder altså ikke at argumentere så indforstået.
Jeg siger INTET om at du tager udgangspunkt i nogen isme, så det er egentlig ikke så svært. DU tager derimod udgangspunkt i at der gerne må være monopoler på de ting, som du kan lide, mens der ikke må være monopoler på ting du ikke kan lide. Og du fremsætter det som værende objektive sandheder.
Jeg ser INGEN nytte i et fællesskab der er baseret på tvang, så derfor duer hele din præmis ikke for mig.
Jeg ser INGEN nytte i et fællesskab der er baseret på tvang, så derfor duer hele din præmis ikke for mig.
Jeg taler ikke om præferencer men om det økonomer kalder paratooptimalitet: hvordan får vi mest velstand med de præferencer vi som samfund har valgt.
Hvis du ikke ser nogen nytte i et samfund baseret på tvang må du have det svært i det danske fællesskab. Men det er ok - vi kan jo ikke alle være lige veltilpassede.
Jeg er temmeligt ligeglad med hvad flertallet og "vi som samfund har valgt", hvis det ikke respekterer mine præferencer. Naturligvis ser jeg ikke nogen nytte i et samfund baseret på tvang... jeg er jo liberal.
Og jo da, jeg har det da ganske svært med det danske fællesskab, som jeg tvinges til at deltage i. Man kan jo kun more sig over at den eneste måde man kan komme af med flertallets tyranni, er ved at opnå et flertal. Det bliver ikke mere absurd end det.
Og jo da, jeg har det da ganske svært med det danske fællesskab, som jeg tvinges til at deltage i. Man kan jo kun more sig over at den eneste måde man kan komme af med flertallets tyranni, er ved at opnå et flertal. Det bliver ikke mere absurd end det.
@Stig.
Hvor er du dog latterlig. Men ok, du har jo heller ikke rigtigt benyttet dig af argumentation i dine andre kommentarer.
Hvor er du dog latterlig. Men ok, du har jo heller ikke rigtigt benyttet dig af argumentation i dine andre kommentarer.
Skrevet af Ja, skyd de 800.000, det er helt sikkert det han mener. Godt gået, Stig! Der fik du ham sgu´. ;-)
Den danske samfundsmodel er baseret på misforstået velgørenhed og fordrejet næstekærlighed. En gave du giver på andres vegne, uden deres samtykke, er ikke en gave. Det er vold mod deres ejendom.
Forestil dig følgende: Dit barn er dygtig til at bruge en blyant og tegner tre tegninger i børnehaven. En til far, en til mormor og en til tante. Dit barn bliver rost af pædagogerne og alt er godt.
Men nu sker der følgende: Lille Hans kan ikke selv tegne og vil have dit barns ene tegning, men dit barn vil selvfølgelig ikke af med tegningen, for den var jo til far.
Scenarium 1:
Lille Hans forsøger at tage tegningen med magt. Den går i stykker, men Lille Hans får fat i en anden, og dit barn har nu kun tegningen til tante tilbage. Andre børn ser at Lille Hans fik sin vilje, regn selv resten ud.
Scenarium 2:
Pædagogen griber ind og siger at i Danmark deler vi med hinanden, så dit barn skal aflevere en tegning til Lille Hans, og fremover må man kun tegne tegninger som forbliver i børnehaven. Andre børn ser at Lille Hans fik sin vilje, regn selv resten ud.
Scenarium 3:
Pædagogen griber ind og siger at i Danmark må man ikke stjæle. Dit barn beholder sine tegninger. Til gengæld er dit barn empatisk og medfølende, og tilbyder at tegne en helt ny tegning specielt til Lille Hans.
Hvad foretrækker du?
Edit: Du kan også udskifte "Pædagogen griber ind" med "De andre børn griber ind", hvis det skal være mere sammenligneligt.
Den danske samfundsmodel er baseret på misforstået velgørenhed og fordrejet næstekærlighed. En gave du giver på andres vegne, uden deres samtykke, er ikke en gave. Det er vold mod deres ejendom.
Forestil dig følgende: Dit barn er dygtig til at bruge en blyant og tegner tre tegninger i børnehaven. En til far, en til mormor og en til tante. Dit barn bliver rost af pædagogerne og alt er godt.
Men nu sker der følgende: Lille Hans kan ikke selv tegne og vil have dit barns ene tegning, men dit barn vil selvfølgelig ikke af med tegningen, for den var jo til far.
Scenarium 1:
Lille Hans forsøger at tage tegningen med magt. Den går i stykker, men Lille Hans får fat i en anden, og dit barn har nu kun tegningen til tante tilbage. Andre børn ser at Lille Hans fik sin vilje, regn selv resten ud.
Scenarium 2:
Pædagogen griber ind og siger at i Danmark deler vi med hinanden, så dit barn skal aflevere en tegning til Lille Hans, og fremover må man kun tegne tegninger som forbliver i børnehaven. Andre børn ser at Lille Hans fik sin vilje, regn selv resten ud.
Scenarium 3:
Pædagogen griber ind og siger at i Danmark må man ikke stjæle. Dit barn beholder sine tegninger. Til gengæld er dit barn empatisk og medfølende, og tilbyder at tegne en helt ny tegning specielt til Lille Hans.
Hvad foretrækker du?
Edit: Du kan også udskifte "Pædagogen griber ind" med "De andre børn griber ind", hvis det skal være mere sammenligneligt.
Det er stort - børn der stjæler tegninger fra hinanden. Det helt store problem i danske børnehaver anno 2010. Der fik du mig squ!
Hvis vi nu skal være realistiske, i stedet, er der nogen ting der bedst løses i fællesskab og andre der bedst løses individuelt. "-Ismer" har det med kun at tro på det ene eller det andet: socialisme tror for meget på fællesskabet, liberalisme tror for meget på individet. Jeg tror på vi i fællesskab skal finde ud af, hvad der bedst løses i fællesskab og hvad der individets eget ansvar.
Mit udgangspunkt vil være, at vi som udgangspunkt skal maksimere samfundets nytte - idet vi husker, at de første kroner man tjener er mere værd end de sidste (loven om faldende nytteværdi gælder også for indkomst).
Hvis vi nu skal være realistiske, i stedet, er der nogen ting der bedst løses i fællesskab og andre der bedst løses individuelt. "-Ismer" har det med kun at tro på det ene eller det andet: socialisme tror for meget på fællesskabet, liberalisme tror for meget på individet. Jeg tror på vi i fællesskab skal finde ud af, hvad der bedst løses i fællesskab og hvad der individets eget ansvar.
Mit udgangspunkt vil være, at vi som udgangspunkt skal maksimere samfundets nytte - idet vi husker, at de første kroner man tjener er mere værd end de sidste (loven om faldende nytteværdi gælder også for indkomst).
Du vælger helt at smutte udenom problemstillingen og i stedet tilføje en letkøbt relativistisk bemærkning: Det ene er ikke bedre end det andet.
Hierarkiske fællesskaber, demokratiske eller ej, vil som regel have de mest magtliderlige i toppen. Du kan da ikke alvorligt mene at regeringen er velfungerende?
Og hvad angår nytteværdien af indtjening, så handler det ikke om at rage til sig. Det handler om selvbestemmelse. Det handler om at Knold og Tot der helst vil bruge al deres tid på at spille Playstation, kan gå ned og stemme sig til at halvdelen af min og din tid, skal gå til at understøtte deres personlige valg.
Hierarkiske fællesskaber, demokratiske eller ej, vil som regel have de mest magtliderlige i toppen. Du kan da ikke alvorligt mene at regeringen er velfungerende?
Og hvad angår nytteværdien af indtjening, så handler det ikke om at rage til sig. Det handler om selvbestemmelse. Det handler om at Knold og Tot der helst vil bruge al deres tid på at spille Playstation, kan gå ned og stemme sig til at halvdelen af min og din tid, skal gå til at understøtte deres personlige valg.
Nej, det er jer der smutter udenom, fordi I er "-ister" - I tror på liberalismen som løsningen på alle samfundsproblemer. Men det er en and - nogle ting fungerer bedst i et frit marked, andre opgaver løses bedst i fællesskab. Kunsten er at vurdere, hvilke opgaver der skal løses hvordan.
Ultra-liberalister er ligeså skudt i hovedet som ultra-socialister: I kan ikke se træerne for bare skov.
Ethvert fællesskab er plaget af magtliderlighed og korruption. Det bekæmpes bedst i åbenhed (en fri presse er vigtig her). Men det ændrer ikke på, at nogle opgaver bedst løses i fællesskab.
Liberalisme er en økonomisk teori der handler om værdien af det frie marked. Når Adam Smith mente Knold og Tot ikke skulle have lov at lave et samfund der laver økonomiske fordringer på os andre skyldes det, at han mente Knold og Tot derved ville formindske samfundets samlede nyttefunktion.
Ultra-liberalister er ligeså skudt i hovedet som ultra-socialister: I kan ikke se træerne for bare skov.
Ethvert fællesskab er plaget af magtliderlighed og korruption. Det bekæmpes bedst i åbenhed (en fri presse er vigtig her). Men det ændrer ikke på, at nogle opgaver bedst løses i fællesskab.
Liberalisme er en økonomisk teori der handler om værdien af det frie marked. Når Adam Smith mente Knold og Tot ikke skulle have lov at lave et samfund der laver økonomiske fordringer på os andre skyldes det, at han mente Knold og Tot derved ville formindske samfundets samlede nyttefunktion.
Jeg tror du forveksler mig med nogle andre? Jeg ved slet ikke nok om økonomiske teorier til at kunne kalde mig det ene eller det andet. Jeg snakker udelukkende om helt basale, grundlæggende (negative) rettigheder.
For eksemplets skyld, hvis vi havde et opdelt skattesystem med frivillige indbetalinger, hvor man kunne øremærke sine penge, så ville jeg personligt betale meget mere til bekæmpelse af sygdom og kroniske lidelser, end jeg ville til militæret.
Jeg argumenterer ikke for en eller anden helt specifik samfundsmodel, jeg kan sikkert tilpasse mig de fleste, men jeg går stærkt ind for det frie valg.
For eksemplets skyld, hvis vi havde et opdelt skattesystem med frivillige indbetalinger, hvor man kunne øremærke sine penge, så ville jeg personligt betale meget mere til bekæmpelse af sygdom og kroniske lidelser, end jeg ville til militæret.
Jeg argumenterer ikke for en eller anden helt specifik samfundsmodel, jeg kan sikkert tilpasse mig de fleste, men jeg går stærkt ind for det frie valg.
Interessant model - hvis skat var øremærket og frivillig, ville jeg undlade at betale til militær og politi, velvidende at andre ville gøre det. Din model er sjov, men urealistisk - ligegyldige ting som kirkeskat kan man gøre frivillig, men ikke vigtige ting.
Folkeskole og børnepasning er vores fremtid - mener du man skulle kunne undslå sig at betale til det? For der er jeg godt nok stået af - bare host op ved kasse 1, makker! Nogle ting er et fælles ansvar - fordi fællesskabet beslutter det.
Folkeskole og børnepasning er vores fremtid - mener du man skulle kunne undslå sig at betale til det? For der er jeg godt nok stået af - bare host op ved kasse 1, makker! Nogle ting er et fælles ansvar - fordi fællesskabet beslutter det.
Tjoh, men forleden fortalte min lille kusine mig at de i folkeskolen havde set "The Day After Tomorrow" i samfundsfag, som konklusion på et tema om klima. Den skøre lærer har jeg da ikke interesse i at betale til?
I øvrigt tror jeg nu nok du ville betale til politiet, når nu de første 5 af dine naboer havde haft indbrud.
I øvrigt tror jeg nu nok du ville betale til politiet, når nu de første 5 af dine naboer havde haft indbrud.
Nå, men min stemme kommer til at gå på, at skattebetalingen ikke er frivillig. Så må du jo stemme efter din overbevisning. Jeg er ganske enkelt modstander af et samfund der ikke forstår, at det er vigtigere at undgå tabere end det er at skabe vindere.
Prøv lige at forklare, hvorfor det skaber flere tabere, hvis det bliver gratis at køre over Storebælt, for et eller andet sted hopper kæden af der.....
I øvrigt tror jeg måske ikke du forstod mit eksempel? Det var ikke ment som en fortsættelse af børnepasningsdiskussionen.
Scenarium 1: Ingen respekt for ejendomsret og resultatet bliver kun 2 tegninger i stedet for 3. Man fjerner incitamentet.
Scenarium 2: Ejendomsretten forsøges kollektiveret og resultatet bliver at færre kan nyde tegningerne. Man "maksimerer ikke udbyttet" som du taler om.
Scenarium 3: Ejendomsretten respekteres og resultatet bliver 4 tegninger i stedet for kun 3. Man øger incitamentet og skaber mere velstand.
Jeg tror da bestemt de fleste mennesker gerne vil bidrage til "fællesskabet", men mange er bare ikke helt tilfredse med at blive tvunget til det og praktisk talt holdt uden for indflydelse.
Jeg tror også at verdens fremtid vil byde på større respekt for det frie valg. Men vi skal nok lige igennem et par sammenbrud, revolutioner og måske krige først. Desværre.
PS: Vi kunne sikkert begge have gavn af at tage en læser her: http://da.wikipedia.org/wiki/Liberalisme
Scenarium 1: Ingen respekt for ejendomsret og resultatet bliver kun 2 tegninger i stedet for 3. Man fjerner incitamentet.
Scenarium 2: Ejendomsretten forsøges kollektiveret og resultatet bliver at færre kan nyde tegningerne. Man "maksimerer ikke udbyttet" som du taler om.
Scenarium 3: Ejendomsretten respekteres og resultatet bliver 4 tegninger i stedet for kun 3. Man øger incitamentet og skaber mere velstand.
Jeg tror da bestemt de fleste mennesker gerne vil bidrage til "fællesskabet", men mange er bare ikke helt tilfredse med at blive tvunget til det og praktisk talt holdt uden for indflydelse.
Jeg tror også at verdens fremtid vil byde på større respekt for det frie valg. Men vi skal nok lige igennem et par sammenbrud, revolutioner og måske krige først. Desværre.
PS: Vi kunne sikkert begge have gavn af at tage en læser her: http://da.wikipedia.org/wiki/Liberalisme
Jo, jeg tror nok jeg forstod, hvor du ville hen med dit eksempel. Men sålænge dit eksempel ikke holder har du ikke påvist andet end dine egne præferencer, som jeg jo egentligt kan være ligeglad med.
Jamen så fortæl mig hvorfor det ikke holder, så jeg kan blive klogere?
Det eneste du har svaret mig er:
- Og konkluderet at jeg fokuserer for meget på liberalisme.
Den absolut, ubetinget største årsag til psykiske problemer som stress og angst, er at man står i situationer som man ikke har indflydelse på. Antallet af folk der går ned med rød næse er vokset proportionelt med velfærdsstaten. Giv mennesket dets frihed.
Det eneste du har svaret mig er:
Det er stort - børn der stjæler tegninger fra hinanden. Det helt store problem i danske børnehaver anno 2010. Der fik du mig squ!
- Og konkluderet at jeg fokuserer for meget på liberalisme.
Den absolut, ubetinget største årsag til psykiske problemer som stress og angst, er at man står i situationer som man ikke har indflydelse på. Antallet af folk der går ned med rød næse er vokset proportionelt med velfærdsstaten. Giv mennesket dets frihed.
Vil du til at argumentere for, at skatter skaber stress? God fornøjelse!
Dit eksempel holder ikke, fordi børn ikke stjæler tegninger fra hinanden i børnehaven for at give til deres forældre. Hvis du skal illustrere noget vha virkeligheden, så brug dog virkeligheden i stedet for et åbenlyst fejlbehæftet eksempel. Hvis du har ret burde du jo nok kunne finde eksempler der er presserende i den virkelige verden!
Dit eksempel holder ikke, fordi børn ikke stjæler tegninger fra hinanden i børnehaven for at give til deres forældre. Hvis du skal illustrere noget vha virkeligheden, så brug dog virkeligheden i stedet for et åbenlyst fejlbehæftet eksempel. Hvis du har ret burde du jo nok kunne finde eksempler der er presserende i den virkelige verden!
Nej, det gider jeg ikke argumentere for. Jeg snakker om den generelle friheds- og ansvarsfrarøvelse der har været kraftigt tiltagende i mange år. Og jeg påpeger at den følelse af magtesløshed det skaber for visionære mennesker, at være låst fast i et tungt system, er en væsentlig faktor for udviklingen af f.eks. generaliseret angst.
350.000 danskere på lykkepiller kan ikke tage fejl! :-)
Hvad angår tegningerne, så er det baseret på et konkret eksempel. Jeg ved ikke om "Lille Hans" ville give tegningen til sine forældre, men han mente i hvert fald den skulle tilhøre ham.
Men om en parallel så inkluderer irske nisser og græske guder, så ændrer det da ikke på at den sagtens kan sætte en given problemstilling i relief alligevel.
Jeg vil give dig credit for dine tanker vedr. eksemplet med broen, netop fordi broen er enestående da det er begrænset hvor mange konkurrerende broer der er plads til.
Men ellers synes jeg ikke du gør et hæderligt forsøg på at debattere. Du lægger op til en skyttegrav hvor vi så kan råbe henholdsvis "kommunist" og "kapitalist" efter hinanden.
350.000 danskere på lykkepiller kan ikke tage fejl! :-)
Hvad angår tegningerne, så er det baseret på et konkret eksempel. Jeg ved ikke om "Lille Hans" ville give tegningen til sine forældre, men han mente i hvert fald den skulle tilhøre ham.
Men om en parallel så inkluderer irske nisser og græske guder, så ændrer det da ikke på at den sagtens kan sætte en given problemstilling i relief alligevel.
Jeg vil give dig credit for dine tanker vedr. eksemplet med broen, netop fordi broen er enestående da det er begrænset hvor mange konkurrerende broer der er plads til.
Men ellers synes jeg ikke du gør et hæderligt forsøg på at debattere. Du lægger op til en skyttegrav hvor vi så kan råbe henholdsvis "kommunist" og "kapitalist" efter hinanden.
Aha!
Broen er nu ikke så fantastisk enestående - jeg kan sagtens hive andre eksempler frem. Vi kan da tage et eksempel fra den modsatte grøft: Markedets tendens til at danne monopoler.
Eksempelvis på IT-området (markedet med størst vækst). Er det optimalt, at Google og Microsoft defacto har tilkæmpet sig monopolstatus? Giver det optimale nytte for samfundet? Eller er der bare tale om lock-in effekter som slavebinder os til at spille monopolernes spil, fordi vi kun i fælles flok magter at løsrive os fra trælleriet?
Broen er nu ikke så fantastisk enestående - jeg kan sagtens hive andre eksempler frem. Vi kan da tage et eksempel fra den modsatte grøft: Markedets tendens til at danne monopoler.
Eksempelvis på IT-området (markedet med størst vækst). Er det optimalt, at Google og Microsoft defacto har tilkæmpet sig monopolstatus? Giver det optimale nytte for samfundet? Eller er der bare tale om lock-in effekter som slavebinder os til at spille monopolernes spil, fordi vi kun i fælles flok magter at løsrive os fra trælleriet?
Hvorfor forventer du at man skal forholde sig til dine argumenter, når du konsekvent ikke forholder dig til andres?
Du læser ikke engang hvad der bliver skrevet til dig. Prøv igen: "... broen er enestående da det er begrænset hvor mange konkurrerende broer der er plads til."
Broen er ikke et fantastisk enestående eksempel, selve broen er enestående af natur.
Og ja, på IT-området er både Microsofts forhenværende storhed og Googles nuværende, uendeligt meget mere positive for samfundet, end hvis staten havde varetaget bare en brøkdel af deres opgaver.
Statens IT er på alle områder så ekstremt gennemsyret af idioti, at det er til at græde over. I flæng kan nævnes Amanda-projektet, digital signatur, elektroniske patientjournaler, digitale afgangsprøver, DeMars-projektet, politiets fire separate ikke-samarbejdende systemer og for nyligt digitalisering af tinglysningen.
Hvis IT primært var et "fælles projekt", ville vi stadig benytte hulkort.
Så det var til gengæld et enestående dårligt eksempel.
Du læser ikke engang hvad der bliver skrevet til dig. Prøv igen: "... broen er enestående da det er begrænset hvor mange konkurrerende broer der er plads til."
Broen er ikke et fantastisk enestående eksempel, selve broen er enestående af natur.
Og ja, på IT-området er både Microsofts forhenværende storhed og Googles nuværende, uendeligt meget mere positive for samfundet, end hvis staten havde varetaget bare en brøkdel af deres opgaver.
Statens IT er på alle områder så ekstremt gennemsyret af idioti, at det er til at græde over. I flæng kan nævnes Amanda-projektet, digital signatur, elektroniske patientjournaler, digitale afgangsprøver, DeMars-projektet, politiets fire separate ikke-samarbejdende systemer og for nyligt digitalisering af tinglysningen.
Hvis IT primært var et "fælles projekt", ville vi stadig benytte hulkort.
Så det var til gengæld et enestående dårligt eksempel.
Jeg plæderer ikke for at staten skal overtage monopolerne, men for at staten burde gå forrest i at benytte opensource i forvaltningen - ligesom man i vid udstrækning har gjort mange steder i Tyskland og Frankrig med store besparelse til følge.
Nu ved jeg godt der er en forespørgselsdebat den 28, hvor regeringen formentligt får et eller andet pålæg om opensource formatet odt i den offentlige sektor. Men det går altså laaaaangsomt med at slippe fri af monopolernes klør, og det koster os skatteydere kassen. Var det ikke 4 milliarder om året teknologirådet for nogle år siden kom frem til det offentlige kunne spare ved at benytte opensource?
Monopoler er meget sjældent gode - og Microsofts og Googles er heller ikke! Der er behov for at bekæmpe markedsfejlene der fører til monopoler på det frie marked, og Microsoft og Google er to helt konkrete eksempler man burde tage fat på - for at spare skatteyderne penge.
Nu ved jeg godt der er en forespørgselsdebat den 28, hvor regeringen formentligt får et eller andet pålæg om opensource formatet odt i den offentlige sektor. Men det går altså laaaaangsomt med at slippe fri af monopolernes klør, og det koster os skatteydere kassen. Var det ikke 4 milliarder om året teknologirådet for nogle år siden kom frem til det offentlige kunne spare ved at benytte opensource?
Monopoler er meget sjældent gode - og Microsofts og Googles er heller ikke! Der er behov for at bekæmpe markedsfejlene der fører til monopoler på det frie marked, og Microsoft og Google er to helt konkrete eksempler man burde tage fat på - for at spare skatteyderne penge.
Naturligt opståede monopoler (Microsoft og Google) er uendeligt meget bedre end statslige/tvangsbaserede monopoler. Der er ingen der kan gennemtvinge et naturligt monopol. Det er simpelthen ikke muligt, uden at man derved gør sig til kriminel, sådan som det f.eks. var tilfældet for Al Capone.
Naturlige monopoler er resultatet af forbrugernes egne valg. Microsoft har ikke skabt et monopol for sigselv. De har udelukkende handlet i klar overensstemmelse med firmaets formål - at blive den største/bedste/rigeste/eneste spiller på markedet. Det er alle os forbrugere, der har givet dem den monopol lignende status og det har vi gjort fordi vi mente at det var det mest fornuftige for os.
Iøvrigt er der talrige eksempler på at sådanne naturlige monopoler er blevet sprængt. Google er jo netop et sødan eksempel. Naturlige monopoler kan nok ikke forhindres, men til gengæld holder de ikke sålænge endda. Det kan man vist ikke rigtigt sige om statens monopoler, hvor tendensen nok nærmest er tiltagende.
Ganske enig.
Microsofts monopol er jo netop aftagende. De har gjort et godt stykke arbejde med udbredelsen af personlige computere, de har faktisk været primær drivkraft hvad angår IT som hvermands eje.
Den rolle er udtjent, og hvis ikke Microsoft finder en ny, vil de kun blive mindre og mindre, år efter år.
Google går det derimod stadig godt for. De sidder tungt på informationsmarkedet og det bliver de sikkert ved med, så længe de opretholder deres høje innovative niveau.
Men der kommer også en tid, hvor Google må bukke under. Forbrugere skifter mening, som de skifter undertøj.
I øvrigt kan jeg ikke se, at det er Microsofts problem, at staten har foretaget endnu et snotdumt valg og syltet sig selv ind i lukkede standarder.
Microsofts monopol er jo netop aftagende. De har gjort et godt stykke arbejde med udbredelsen af personlige computere, de har faktisk været primær drivkraft hvad angår IT som hvermands eje.
Den rolle er udtjent, og hvis ikke Microsoft finder en ny, vil de kun blive mindre og mindre, år efter år.
Google går det derimod stadig godt for. De sidder tungt på informationsmarkedet og det bliver de sikkert ved med, så længe de opretholder deres høje innovative niveau.
Men der kommer også en tid, hvor Google må bukke under. Forbrugere skifter mening, som de skifter undertøj.
I øvrigt kan jeg ikke se, at det er Microsofts problem, at staten har foretaget endnu et snotdumt valg og syltet sig selv ind i lukkede standarder.
Et monopol er et monopol med alle de skadevirkninger der hører til - herunder overprofit. Det er ikke tilfældigt at skaberne af Microsoft er verdens rigeste.
Utroligt at folk der kalder sig liberale kan forsvare monopoldannelse??????
Nej! Naturlige monopoler er som jeg skriver ovenfor et resultat af menneskers frie vilje, medens et statsmonopol baserer sig på tvang. Der er enorm forskel, omend jeg er enig i at ingen monopoler er særligt optimale. Men det er jo latterligt at klynge sig til det ene monopol for at ophæve det andet, fordi man mener at monopoler er dårlige. Det er jo ganske selvmodsigende.
Hvad er overprofit? Selvfølgelig er det ikke tilfældigt at Bill Gates er verdens rigeste mand. Han har skabt et af historiens mest successfulde virksomheder. Han har skabt hundredetusinder af jobs og en enorm velstand for en hel masse mennesker. Selvfølgelig skal han være vanvittig rig. Han har fortjent hver en cent han har tjent. Det giver da perfekt mening.
Du forsvarer jo selv monopoler din tosse, så fej lige for egen dør først ikke ;-)
Hvad er overprofit? Selvfølgelig er det ikke tilfældigt at Bill Gates er verdens rigeste mand. Han har skabt et af historiens mest successfulde virksomheder. Han har skabt hundredetusinder af jobs og en enorm velstand for en hel masse mennesker. Selvfølgelig skal han være vanvittig rig. Han har fortjent hver en cent han har tjent. Det giver da perfekt mening.
Du forsvarer jo selv monopoler din tosse, så fej lige for egen dør først ikke ;-)
Jeg forsvarer ikke monopoler på markedet. På markedet gælder det om at undgå monopoler, fordi de ødelægger det velfungerende markede.
Der hvor monopoldannelse kan komme på tale er på områder man har valgt at isolere fra markedet.
Der hvor monopoldannelse kan komme på tale er på områder man har valgt at isolere fra markedet.
Det frie marked er skam også et fællesskab. SÅ det giver ingen mening at skelne mellem marked og fællesskab. Det er en and.
@Stig.
-"Mener du vi skal skyde de 800.000, eller hvordan skal jeg tolke din kommentar? ".
Skal jeg så også komme med en ondskabsfuld fortolkning af dine kommentarer?
-"og at vores BNP derfor er ca 30% for lille!"
Skal vi så piske alle de dygtige og produktive, så de producerer mere? Hva Stig? Hva? Hva?
-"Mener du vi skal skyde de 800.000, eller hvordan skal jeg tolke din kommentar? ".
Skal jeg så også komme med en ondskabsfuld fortolkning af dine kommentarer?
-"og at vores BNP derfor er ca 30% for lille!"
Skal vi så piske alle de dygtige og produktive, så de producerer mere? Hva Stig? Hva? Hva?
Den ene tror på lussinger den anden pisk. Jamen, er det da generalforsamlingen i SMIL jeg overværer?
Dda det ikke hjælper at tæske løs på folk, er det naturligvis ikke den vej vi skal. Men skal vi nærme os et svar, er vi nødt til at forstå, hvem det er der ryger udi de store problemer. Nogle indikative svar kunne være:
1) Alkoholisme
2) Psykisk sygdom
3) Fysiske handicaps
4) Tidligt moderskab
5) Manglende uddannelse
6) Anbringelse udenfor hjemmet
Alle 6 punkter er punkter der i høj grad disponerer for et liv på samfundets rand (især, hvis man lever i et udkantsområde af Danmark). Kigger man på listen er det jo også voldsomme problemstillinger der er tale om, men omvendt er det ikke nogen naturlov at problemerne skal vkse folk over hovedet. Men det er nok ikke pisk, men forståelse for problemstillingerne der kan være med til at hjælpe folk til et liv på arbejdsmarkedet.
Når jeg kigger på listen tror jeg egentligt mange vil sige, at den slags mennesker er vi alligevel ikke interesserede i at få ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor ikke? Gør vi nok for at forhindre/afhjælpe alkoholisme? Gør vi nok for at forhindre manglende uddannelse eller tidligt moderskab? Kan der skabes arbejdspladser psykisk syge kan magte?
Jeg tror vi fejler på de her områder i Danmark - og vi betaler prisen for det. Jeg ved godt alle andre lande også fejler, men bør der ikke være ordentlig plads til disse 800.000, også?
Dda det ikke hjælper at tæske løs på folk, er det naturligvis ikke den vej vi skal. Men skal vi nærme os et svar, er vi nødt til at forstå, hvem det er der ryger udi de store problemer. Nogle indikative svar kunne være:
1) Alkoholisme
2) Psykisk sygdom
3) Fysiske handicaps
4) Tidligt moderskab
5) Manglende uddannelse
6) Anbringelse udenfor hjemmet
Alle 6 punkter er punkter der i høj grad disponerer for et liv på samfundets rand (især, hvis man lever i et udkantsområde af Danmark). Kigger man på listen er det jo også voldsomme problemstillinger der er tale om, men omvendt er det ikke nogen naturlov at problemerne skal vkse folk over hovedet. Men det er nok ikke pisk, men forståelse for problemstillingerne der kan være med til at hjælpe folk til et liv på arbejdsmarkedet.
Når jeg kigger på listen tror jeg egentligt mange vil sige, at den slags mennesker er vi alligevel ikke interesserede i at få ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor ikke? Gør vi nok for at forhindre/afhjælpe alkoholisme? Gør vi nok for at forhindre manglende uddannelse eller tidligt moderskab? Kan der skabes arbejdspladser psykisk syge kan magte?
Jeg tror vi fejler på de her områder i Danmark - og vi betaler prisen for det. Jeg ved godt alle andre lande også fejler, men bør der ikke være ordentlig plads til disse 800.000, også?
@Stig.
Det er dig der snakker om at skyde mennesker, ikke mig. Så det med SMIL, må du vist selv ligge og rode med. Jeg forsøgte bare at vise det komplet absurde i din "argumentation", fordi den går mere på dæmagogiske stråmæng ("mener du virkelig at vi bare skal skyde de svage"), end på reel rationalitet.
De 6 grupper, er kun mit problem i det omfang jeg gør dem til det. Hvem ellers, hvis ikke alene mig, skulle kunne bestemme, hvad der er det rigtige for mig i forhold til om jeg skal hjælpe eller ikke hjælpe. Og det har intet at gøre med at jeg ikke vil hjælpe, så du kan på forhånd glemme det oplagte (og igen dæmagosike) modangreb.
Selvfølgelig kan der være plads til de 800.000. Ingen af os har ret til at nægte dem at eksistere. Vi har dog al mulig ret til ikke at ville deltage i deres problemer, omend det så vil klassificere os som egoister og/eller røvhuller. Det skal naturligvis være absolut tilladt at være et dumt svin, såfremt man tager konsekvensen af det.
Det er dig der snakker om at skyde mennesker, ikke mig. Så det med SMIL, må du vist selv ligge og rode med. Jeg forsøgte bare at vise det komplet absurde i din "argumentation", fordi den går mere på dæmagogiske stråmæng ("mener du virkelig at vi bare skal skyde de svage"), end på reel rationalitet.
De 6 grupper, er kun mit problem i det omfang jeg gør dem til det. Hvem ellers, hvis ikke alene mig, skulle kunne bestemme, hvad der er det rigtige for mig i forhold til om jeg skal hjælpe eller ikke hjælpe. Og det har intet at gøre med at jeg ikke vil hjælpe, så du kan på forhånd glemme det oplagte (og igen dæmagosike) modangreb.
Selvfølgelig kan der være plads til de 800.000. Ingen af os har ret til at nægte dem at eksistere. Vi har dog al mulig ret til ikke at ville deltage i deres problemer, omend det så vil klassificere os som egoister og/eller røvhuller. Det skal naturligvis være absolut tilladt at være et dumt svin, såfremt man tager konsekvensen af det.
"Det skal naturligvis være absolut tilladt at være et dumt svin, såfremt man tager konsekvensen af det."
Ingen kan forhindre dig i at være et dumt svin. Men som samfund har vi benyttet vores demokratiske ret til at bestemme nogle anstændige vilkår for de 800.000, uanset at du åbenbart ikke synes det burde være demokratisk muligt at vedtage den slags. Personligt holder jeg nu lidt mere af demokratiet end dine økonomiske kæpheste.
Demokrati har INTET med flertalsvælde at gøre. Måske skulle du læse lidt på lektien, inden du begyndte at ævle løs om demokrati og økonomiske kæpheste ;-).
Det er ikke flertalsvælde når demokratiet beslutter at omfordele via skatten - det er bare demokrati. Holdningerne om, at det har demokratiet ikke lov at gøre er helt ude i hampen.
Du vedbliver at blande demokrati og flertalsvælde sammen. Hitler blev valgt af et flertal, og ingen rationelle mennesker ville kalde nazityskland for et demokrati. Grundlaget i et demokrati, er beskyttelse af mindretal i en sådan grad at mindretallet accepterer undertrykkelse fra flertallet.
Flertallet har ikke bare ret. Retten til at bestemme over andre, kan udelukkende komme fra de individer man ønsker at bestemme over. Vi kan hver især give staten/flertallet lov til at bestemme over visse dele af vores liv og typisk nedfældes grænserne for statens/flertallets i en eller anden form for forfatning. Men når denne forfatning er løst formuleret og frit kan fortolkes af staten/flertallet er den jo naturligvis intet værd.
Det er igrunden ganske simpelt, men jeg forventer efterhånden ikke så meget af dig.
Flertallet har ikke bare ret. Retten til at bestemme over andre, kan udelukkende komme fra de individer man ønsker at bestemme over. Vi kan hver især give staten/flertallet lov til at bestemme over visse dele af vores liv og typisk nedfældes grænserne for statens/flertallets i en eller anden form for forfatning. Men når denne forfatning er løst formuleret og frit kan fortolkes af staten/flertallet er den jo naturligvis intet værd.
Det er igrunden ganske simpelt, men jeg forventer efterhånden ikke så meget af dig.
Skrevet af Fortrinligt eksemplificeret, hr. Søndergaard. Lad os nu håbe, at lille Stig vil tage ved lære. I min barndom og på min hjemegn plejede man at hjælpe lærdommen på vej med at par raske lussinger. Et pædagogisk middel, som udmærkede sig ved at være hurtigt, effektivt og prisbilligt. Måske derfor er det opgivet i dag.
@Søndergård - glimrende eksempel :-)
@Stig : Derved siger du også, at DIN opfattelse af samfundets nytteværdi er den rigtige.
Altså, at hvis jeg får 30.000 kr. efter skat om måneden, så ville detgive større nytteværdi i samfundet hvis jeg gav de 10.000 til en somkun tjente 10.000 om måneden efter skat.
Så havde vi begge 20.000 kr. efter skat. Det synes DU maksimerer nytteværdien.
Personligt synes jeg det ville maksimere værdien endnu mere, hvis hamder tjener 10.000 kr. om måneden efter skat, arbejdede for mig, ogderved *tjente* de sidste 10.000 kr. om måneden, i stedet for blot atfå dem foræret. På den måde ville der i det samlede regnestykke væreskabt endnu mere værdi, end hvis jeg blot forærede ham pengene.
Iøvrigt, sidste jeg kiggede på wikipedia var der forskel på liberalisme og kapitalisme. Kapitalismen foretrækkes af liberalister, da den minder mest om liberalisme (så vidt jeg husker).
Ja, nogle ting løses bedst i fællesskab, når dem om indgår i fælleskabet gør det frivilligt.
@Stig : Derved siger du også, at DIN opfattelse af samfundets nytteværdi er den rigtige.
Altså, at hvis jeg får 30.000 kr. efter skat om måneden, så ville detgive større nytteværdi i samfundet hvis jeg gav de 10.000 til en somkun tjente 10.000 om måneden efter skat.
Så havde vi begge 20.000 kr. efter skat. Det synes DU maksimerer nytteværdien.
Personligt synes jeg det ville maksimere værdien endnu mere, hvis hamder tjener 10.000 kr. om måneden efter skat, arbejdede for mig, ogderved *tjente* de sidste 10.000 kr. om måneden, i stedet for blot atfå dem foræret. På den måde ville der i det samlede regnestykke væreskabt endnu mere værdi, end hvis jeg blot forærede ham pengene.
Iøvrigt, sidste jeg kiggede på wikipedia var der forskel på liberalisme og kapitalisme. Kapitalismen foretrækkes af liberalister, da den minder mest om liberalisme (så vidt jeg husker).
Ja, nogle ting løses bedst i fællesskab, når dem om indgår i fælleskabet gør det frivilligt.
Det er ikke mig, men økonomerne der har formuleret loven om faldende nytteværdi. Om det konkret ville forbedre samfundets nytte at dele med en anden afhænger utvivlsomt af vedkommendes værdigrundlag - hvis han tror et asketisk liv er lykken ville det ikke forøge nytten, tværtimod. Er han derimod ultra glad for at forbruge penge - men desværre plaget af et handikap der gør han ikke kan arbejde, ville det maksimere nytten.
Med andre ord - det betaler sig at se på, hvad årsagerne til folks lave indkomst er, før man beslutter om det er en god ide at omfordele via skatten. Sygdom og handicap kan være gode argumenter for at omfordele. Hvis lavtlønnede har børn (som må formodes at være uden skyld i den lave husstandsindkomst) kan det også være en god ide at omfordele, for at sikre børnene en nogenlunde opvækst.
Nogen ting løses bedst i fællesskab, selvom nogle føler sig tvunget til at løse opgaven!
Og hvorfor i alverden introducerer du pludseligt kapitalismen?
Med andre ord - det betaler sig at se på, hvad årsagerne til folks lave indkomst er, før man beslutter om det er en god ide at omfordele via skatten. Sygdom og handicap kan være gode argumenter for at omfordele. Hvis lavtlønnede har børn (som må formodes at være uden skyld i den lave husstandsindkomst) kan det også være en god ide at omfordele, for at sikre børnene en nogenlunde opvækst.
Nogen ting løses bedst i fællesskab, selvom nogle føler sig tvunget til at løse opgaven!
Og hvorfor i alverden introducerer du pludseligt kapitalismen?
Det er ikke mig, men økonomerne der har formuleret loven om faldende nytteværdi.Selv samme formulering forudsætter også, at du ikke kan sammenligne nytteværdi direkte mellem personer. Nytteværdi er en imaginær størrelse, der kun kan bruges til at beregne personers ordinære rangordning af goder (i modsætning til kardinal rangordning). Dvs. for en person der tjener 30.000kr kan det godt være tilfældet, at nytteværdien af sine sidste 10.000kr er højere end en anden, der tjener 15.000kr.
Din indsigelse er i sagens natur uden praktisk betydning, da du netop ikke kan sammenligne nytteværdien af en betalt skattekrone med en betalt broafgiftkrone. Derfor tager jeg ikke denne ubekendte i betragtning, da forskellen ligeså godt kan svinge til den ene side som den anden.
Men at nytteværdien af broen vil blive større er uomtvistelig - der bliver flere brugere af den. Og at prisen bliver lavere (grundet mindre administration) er også uomtvisteligt. Så der skal godt nok nogle urealistisk forskellige præferencer til at rykke ved konklusionen: Storebæltsbroen havde skabt større samfundsnytte, hvis den havde været betalt via skattebiletten.
Men at nytteværdien af broen vil blive større er uomtvistelig - der bliver flere brugere af den. Og at prisen bliver lavere (grundet mindre administration) er også uomtvisteligt. Så der skal godt nok nogle urealistisk forskellige præferencer til at rykke ved konklusionen: Storebæltsbroen havde skabt større samfundsnytte, hvis den havde været betalt via skattebiletten.
@ Knockel & Jakob Jenkov
Tak, jeg kan dog ikke tage æren for det, da det sørgeligvis tager udgangspunkt i en konkret hændelse.
Tak, jeg kan dog ikke tage æren for det, da det sørgeligvis tager udgangspunkt i en konkret hændelse.
så hvis andre mener, at din ejendom kan bruges med større nytteværdi end du får ud af den, så må de gerne bare tage den, Stig?
Skal jeg forstå det sådan, at du betegner skat som tyveri? I så fald kalder du jo de demokratiske spilleregler der uomtvisteligt tillader et samfund at udskrive skat for tyvagtige?
Er du tilhænger af demokrati, eller foretrækker du dine egne ideer?
Naturligvis er skat tyveri. Man tager noget der ikke er ens eget imod ejerens vilje. Hvis jeg gjorde sådan, blev jeg nok sat i fængsel.
De spilleregler du snakker om har ikke noget med demokrati at gøre. Mon du selv kan regne det ud?
Jeg er absolut demokrat. Jeg er jo netop imod folk som dig, der ønsker at anvende tvang til at gennemfører deres egne ideer. Forklar mig lige hvor det er du respekterer mine ideer og ikke bare "foretrækker dine egne ideer". Din argumentation bliver da mere og mere absurd.
De spilleregler du snakker om har ikke noget med demokrati at gøre. Mon du selv kan regne det ud?
Jeg er absolut demokrat. Jeg er jo netop imod folk som dig, der ønsker at anvende tvang til at gennemfører deres egne ideer. Forklar mig lige hvor det er du respekterer mine ideer og ikke bare "foretrækker dine egne ideer". Din argumentation bliver da mere og mere absurd.
Så du går indfor demokrati sålænge demokratiet gennemfører dine præferencer. Det lyder som den samme form for demokrati der praktiseres i Iran og Kina.....
Jeg er absolut demokrat - jeg mener demokratiet har belov at beslutte, hvad flertallet ønsket.
Jeg er absolut demokrat - jeg mener demokratiet har belov at beslutte, hvad flertallet ønsket.
Hvor er du dog et lille barn at høre på. Er du virkelig så blank at du konstant må bruge stråmænd?
Hvorfor skal jeg acceptere et fællesskab der undertrykker mig? Det har da intet med demokrati at gøre og det er noget pjat. Jeg kan deltage i demokratiet, sålænge jeg , såvel som demokratien opfylder den overenskomst vi har indgået. Brydes denne, må samarbejdet ophøre. Det er jo blot ren logik.
-"jeg mener demokratiet har belov at beslutte, hvad flertallet ønsket."
Fint nok, men du er jo ikke demokrat, når du mener at jeg skal tvinges til at mene det samme som dig vel? Så er du tyran, per definition, men ellers en fin floskel.
Hvis du mener at der er tale om noget højere end din egen personlige mening/præference, må du lige forklare hvem der har ret til at beskikke magten over individer til flertallet, uden disse individers samtykke. Gud tæller ikke, da jeg ikke tror på ham.
Hvorfor skal jeg acceptere et fællesskab der undertrykker mig? Det har da intet med demokrati at gøre og det er noget pjat. Jeg kan deltage i demokratiet, sålænge jeg , såvel som demokratien opfylder den overenskomst vi har indgået. Brydes denne, må samarbejdet ophøre. Det er jo blot ren logik.
-"jeg mener demokratiet har belov at beslutte, hvad flertallet ønsket."
Fint nok, men du er jo ikke demokrat, når du mener at jeg skal tvinges til at mene det samme som dig vel? Så er du tyran, per definition, men ellers en fin floskel.
Hvis du mener at der er tale om noget højere end din egen personlige mening/præference, må du lige forklare hvem der har ret til at beskikke magten over individer til flertallet, uden disse individers samtykke. Gud tæller ikke, da jeg ikke tror på ham.
Skrevet af Jeg bliver nødt til at give Stig en smule medvind...
Jeg mener også, der er ting som bedst løses af fællesskabet. Infrastruktur er een af dem. Vi betaler jo heller ikke for at køre over Lillebælt, Vejlefjord, Farø eller under Limfjorden - vel?
Det er forlængst bevist at fri passage vil medføre øget vækst - og helt galt er det da med Øresundsbroen - havde der været fri passage dér, ville væksten i Øresundregionen kunne have betalt den 4 gange indtil nu...
Derfor er min holdning at fællesskabet skal tage sig af de ting, som giver vækst og muligheder til samfundet - og holde sig fra resten..
Men jeg vil også samtidig påstå at det ikke nødvendigvis er staten der skal DRIVE de pågældene ting - eksempelvis sygehusene. Her ville en komplet privatisering medføre enorme effektiviseringer - endda med forbedringer til følge, også selvom staten stadig betalte for behandlingerne.
Derfor må man se det lidt mere nuanceret på det - og lade ting blive løst dér, hvor de bliver løst bedst.
Jeg mener også, der er ting som bedst løses af fællesskabet. Infrastruktur er een af dem. Vi betaler jo heller ikke for at køre over Lillebælt, Vejlefjord, Farø eller under Limfjorden - vel?
Det er forlængst bevist at fri passage vil medføre øget vækst - og helt galt er det da med Øresundsbroen - havde der været fri passage dér, ville væksten i Øresundregionen kunne have betalt den 4 gange indtil nu...
Derfor er min holdning at fællesskabet skal tage sig af de ting, som giver vækst og muligheder til samfundet - og holde sig fra resten..
Men jeg vil også samtidig påstå at det ikke nødvendigvis er staten der skal DRIVE de pågældene ting - eksempelvis sygehusene. Her ville en komplet privatisering medføre enorme effektiviseringer - endda med forbedringer til følge, også selvom staten stadig betalte for behandlingerne.
Derfor må man se det lidt mere nuanceret på det - og lade ting blive løst dér, hvor de bliver løst bedst.
Utroligt - tænk at en af jer faktisk tænker sig om.....
Om en komplet privatisering af dit og dat ville medføre effektiviseringer skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror det er vigtigt, at vi netop i det mindste sørger for, at den offentlige sektor er i stand til at drive tingene til en fornuftig pris, hvis udliciteringer ikke giver den ønskede effekt. Det er trods alt ikke altid udliciteringer medfører effektiviseringer - eksempler findes da bestemt på det modsatte.
Det jeg synes er underligt på denne debatside er, at deltagerne er så ensporet enige om nogle oversimplificeringer, som stort set ingen kompetente økonomer vil skrive under på.
Om en komplet privatisering af dit og dat ville medføre effektiviseringer skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror det er vigtigt, at vi netop i det mindste sørger for, at den offentlige sektor er i stand til at drive tingene til en fornuftig pris, hvis udliciteringer ikke giver den ønskede effekt. Det er trods alt ikke altid udliciteringer medfører effektiviseringer - eksempler findes da bestemt på det modsatte.
Det jeg synes er underligt på denne debatside er, at deltagerne er så ensporet enige om nogle oversimplificeringer, som stort set ingen kompetente økonomer vil skrive under på.
Skrevet af >Utroligt - tænk at en af jer faktisk tænker sig om.....
Ho ho. "enig med mig" = "tænker sig om"?
Hvilken ydmyghed.
>Omen komplet privatisering af dit og dat ville medføre effektiviseringerskal jeg ikke kunne sige.
Det ville du hvis du forskede lidt i sagerne, og det gør du ikke da det ville sække dit eget argument.
> Jeg tror det er vigtigt, at vi netop i detmindste sørger for, at den offentlige sektor er i stand til at drivetingene til en fornuftig pris, hvis udliciteringer ikke giver denønskede effekt.
Det kan være at det er sandt. Omvendt kan udliciteringer foregå på mange måder.
Hvordan vil du gøre den offentlige sektor priseffektiv når den er hævet over markedets selvregulering af pris og effektivitet undenfor udbud og efterspørgsel?
Jeg er lutter øren. Det vil jeg tror at et par tusinde økonomer verden over også er.
> Det er trods alt ikke altid udliciteringer medførereffektiviseringer - eksempler findes da bestemt på det modsatte.
Korrekt, og igen, udlicitering er ikek kun en ting - det er en proces der foregår indenfor aftale rammer; og udkommet af processen afgøres således i høj grad af disse rammer.
Derfor er din rasen imod udlicitering forfejlet.
>Detjeg synes er underligt på denne debatside er, at deltagerne er såensporet enige om nogle oversimplificeringer, som stort set ingenkompetente økonomer vil skrive under på.
Med "Kompetente økonomer", mener du egentligt ikek bare "økonomer der siger det jeg gerne vil høre"?
Men bring gerne nogle navngivne afhandliner om udlicitering på banen, så kan vi forholde os til dem og deres argumenter for og imod.
Ho ho. "enig med mig" = "tænker sig om"?
Hvilken ydmyghed.
>Omen komplet privatisering af dit og dat ville medføre effektiviseringerskal jeg ikke kunne sige.
Det ville du hvis du forskede lidt i sagerne, og det gør du ikke da det ville sække dit eget argument.
> Jeg tror det er vigtigt, at vi netop i detmindste sørger for, at den offentlige sektor er i stand til at drivetingene til en fornuftig pris, hvis udliciteringer ikke giver denønskede effekt.
Det kan være at det er sandt. Omvendt kan udliciteringer foregå på mange måder.
Hvordan vil du gøre den offentlige sektor priseffektiv når den er hævet over markedets selvregulering af pris og effektivitet undenfor udbud og efterspørgsel?
Jeg er lutter øren. Det vil jeg tror at et par tusinde økonomer verden over også er.
> Det er trods alt ikke altid udliciteringer medførereffektiviseringer - eksempler findes da bestemt på det modsatte.
Korrekt, og igen, udlicitering er ikek kun en ting - det er en proces der foregår indenfor aftale rammer; og udkommet af processen afgøres således i høj grad af disse rammer.
Derfor er din rasen imod udlicitering forfejlet.
>Detjeg synes er underligt på denne debatside er, at deltagerne er såensporet enige om nogle oversimplificeringer, som stort set ingenkompetente økonomer vil skrive under på.
Med "Kompetente økonomer", mener du egentligt ikek bare "økonomer der siger det jeg gerne vil høre"?
Men bring gerne nogle navngivne afhandliner om udlicitering på banen, så kan vi forholde os til dem og deres argumenter for og imod.
Det er altså ret let at finde eksepler på udliciteringer der gik galt. Men jeg er absolut ikke modstander af udliciteringer - men jeg tror omvendt heller ikke altid udliciteringer er lykken.
Her er et konkret eksempel, hvor det offentlige var billigere end de private tilbud i en udliciteringsrunde: http://www.ftf.dk/magasinet-resonans/nummer/artikel/det-offentlige-steger-frikadellen-billigere-selv/
Her er et konkret eksempel, hvor det offentlige var billigere end de private tilbud i en udliciteringsrunde: http://www.ftf.dk/magasinet-resonans/nummer/artikel/det-offentlige-steger-frikadellen-billigere-selv/
Jeg kan genkende eksemplet, men hvorfor FTF vælger at kalde det Løkke´s prestigeprojekt, når udliciteringen af hospitalsmaden skete for allerede 9 år tilbage.. (jeg var sygehusindlagt i 2001 og en af de store samtaleemner over aftensmaden var netop de omstændigheder.)
Jeg har ikke sagt at udliciteringer er lykken, som du beskriver det; giver det flere problemer end det gavner siger det sig selv at det ikke skal foretages. Igen, essensen er at det kan ske på mere end blot en måde, og går en udlicitering galt eller ender i ringere service, så er det fornuftigt at se på hvordan det gik for sig istedet for at havne i den evig for-eller-imod-grøft. Man lærer mere af det.
Jeg har ikke sagt at udliciteringer er lykken, som du beskriver det; giver det flere problemer end det gavner siger det sig selv at det ikke skal foretages. Igen, essensen er at det kan ske på mere end blot en måde, og går en udlicitering galt eller ender i ringere service, så er det fornuftigt at se på hvordan det gik for sig istedet for at havne i den evig for-eller-imod-grøft. Man lærer mere af det.
Præcis - det er ikke ideologi, men praktiske vurderinger der bør afgøre, hvem der skal løse de forskellige opgaver. Nogle gange er selve udliciteringsprocessen så dyr at det er tåbeligt at gennemføre den, bare for at tilfredsstille en eller anden ideologi om, at udlicitering altid er bedst.
Lige nu er tendensen, at kommunerne efter kommunesammenlægningerne er blevet så store at de foretrækker at løse flere opgaver selv. Og det er vel egentligt meget naturligt....
Lige nu er tendensen, at kommunerne efter kommunesammenlægningerne er blevet så store at de foretrækker at løse flere opgaver selv. Og det er vel egentligt meget naturligt....
Skrevet af Gutter det er sgu ærgerligt at I lader Stig afspore debatten på et så vigtigt emne som det her.
Stop med at fodre trolden!
Tilbage til subjekt;
Må virkelig sige det glæder mig stort ENDELIG at se en politiker på borgen gribe den her.
Så mangler vi bare at den udmynter sig i et reelt skattePROVENUEstop (ikke bare et par år!).
Er det først indført er der ingen partier -røde, blå grønne, orange what ever- der kan ændre på det uden at blive straffet af vælgerne!
Og så skal der bare holdes fast i det indtil vi har verdens mest konkurrencedygtige skattetryk!
Dette er den eneste måde man effektivt kan få sat en stopper for den evige vækst af den offentlige sektor, vende udviklingen til afvikling af velfærdskolossen, sikre skattelettelser over tid, stærkt øget vækst som følge af skattelettelser, stærkt øget konkurrencekraft i form af lavere lønprovenue (men samme købekraft) og sidst men ikke mindst; Et frit liberalt samfund, hvor borgeren har forvaltningsretten over sin ejendom!
Stop med at fodre trolden!
Tilbage til subjekt;
Må virkelig sige det glæder mig stort ENDELIG at se en politiker på borgen gribe den her.
Så mangler vi bare at den udmynter sig i et reelt skattePROVENUEstop (ikke bare et par år!).
Er det først indført er der ingen partier -røde, blå grønne, orange what ever- der kan ændre på det uden at blive straffet af vælgerne!
Og så skal der bare holdes fast i det indtil vi har verdens mest konkurrencedygtige skattetryk!
Dette er den eneste måde man effektivt kan få sat en stopper for den evige vækst af den offentlige sektor, vende udviklingen til afvikling af velfærdskolossen, sikre skattelettelser over tid, stærkt øget vækst som følge af skattelettelser, stærkt øget konkurrencekraft i form af lavere lønprovenue (men samme købekraft) og sidst men ikke mindst; Et frit liberalt samfund, hvor borgeren har forvaltningsretten over sin ejendom!
Tja, først kommer I nu nok til at fodre trolde som mig med nogle gode argumenter for, hvorfor skatterne absolut skal ned.....
Stig, istedet for den anstrengte vittighed, burde komme til argumenterne; bevisbyrden ligger hos dig i at argumentere for at skatterne bør være så høje som de er i Danmark og det meste af vesten i dag, når man tager i betragtning at en statslig andel af BNP på 30-50% er en massiv historisk afvigelse.
Der ligger ikke skyggen af bevisbyrde på mig. Vi har den offentlige sektor vælgerne har valgt vi skal have - længere er den ikke. At I floskelliberalister ikke kan få ind i hovedet, at vælgerne har lov at vælge hvad de lyster i et demokrati kan aldrig blive mit problem - lær at begå jer i det demokratiske samfund i lever i.
Hvad er det man siger: "Hvis I ikke kan lide lugten i bageriet...." I har to stemmer - den i afgiver når der er valg og den I kan afgive med fødderne, hvis I er utilfredse med flertallets beslutninger. Længere er den ikke.
-"At I floskelliberalister ikke kan få ind i hovedet, at vælgerne har lov at vælge hvad de lyster i et demokrati kan aldrig blive mit problem".
Jamen så forklar da endelig, hvem der har givet vælgerne lov til dette. Hvem har givet flertallet retten til at bestemme? Det skal blive sjovt... på en tragikomisk måde.
PS: Da du ikke er den første der hovedløst og tilsyneladende helt uden forståelse for emnet, slynger denne påstand ud, bør du nok tænke dig om når du svarer. Så kan vi spare alle de helt indlysende mellemregninger og gå direkte til problemets kerne. Men jeg tvivler oprigtigt talt på at du kan/vil dette.
Jamen så forklar da endelig, hvem der har givet vælgerne lov til dette. Hvem har givet flertallet retten til at bestemme? Det skal blive sjovt... på en tragikomisk måde.
PS: Da du ikke er den første der hovedløst og tilsyneladende helt uden forståelse for emnet, slynger denne påstand ud, bør du nok tænke dig om når du svarer. Så kan vi spare alle de helt indlysende mellemregninger og gå direkte til problemets kerne. Men jeg tvivler oprigtigt talt på at du kan/vil dette.
Demokrati bygger på, at efter en demokratisk debat ager man en demokratisk beslutning om, hvad man skal gøre. Den beslutning skal alle rette sig efter - også dem der er modstandere af beslutningen.
Beslutningen lukker ikke for debatten - debatten er et nødvendigt grundvilkår i demokratiet. Men beslutningen lukker debatten om, hvad man lige nu har at rette sig efter i samfundet.
Der er i princippet ingen grænser for, hvad demokratiet kan beslutte, sålænge demokratiet ikke går udover demokratiets egne spilleregler, som i Danmark fastlægges af grundloven, samt de internationale erklæringer vi har ratificeret.
Intet i de demokratiske spilleregler forbyder at beslutte skatter, som derfor ikke er tyveri, men lovlig demokratisk omfordeling med ens regler for alle.
Hvad var det du mente jeg havde misforstået? For det lyder somom du hælder mere til den iranske version af demokrati, hvor demokratiet kun har lov at beslutte sig for mullahernes ønsker - i din version, for dine og ligesindedes ønsker!
Beslutningen lukker ikke for debatten - debatten er et nødvendigt grundvilkår i demokratiet. Men beslutningen lukker debatten om, hvad man lige nu har at rette sig efter i samfundet.
Der er i princippet ingen grænser for, hvad demokratiet kan beslutte, sålænge demokratiet ikke går udover demokratiets egne spilleregler, som i Danmark fastlægges af grundloven, samt de internationale erklæringer vi har ratificeret.
Intet i de demokratiske spilleregler forbyder at beslutte skatter, som derfor ikke er tyveri, men lovlig demokratisk omfordeling med ens regler for alle.
Hvad var det du mente jeg havde misforstået? For det lyder somom du hælder mere til den iranske version af demokrati, hvor demokratiet kun har lov at beslutte sig for mullahernes ønsker - i din version, for dine og ligesindedes ønsker!
>Demokrati bygger på, at efter endemokratisk debat ager man en demokratisk beslutning om, hvad man skalgøre. Den beslutning skal alle rette sig efter - også dem der ermodstandere af beslutningen.
Hvorfor får vi nu en lekture i din personlige, autoritære ide om havd demokrati er? Du har et argument at levere for høje skatter, se at komme igang. Din udenomssnak om hvorfor vi andre skal indordne sig under kæft, trit og retning er uinteressant, omend moderat underholdende.
>Beslutningen lukker ikke fordebatten - debatten er et nødvendigt grundvilkår i demokratiet. Menbeslutningen lukker debatten om, hvad man lige nu har at rette sigefter i samfundet.
Dette kaldes også Betondemokratisme, og er debatteret i en anden tråd.
>Der er i princippet ingen grænser for, hvaddemokratiet kan beslutte, sålænge demokratiet ikke går udoverdemokratiets egne spilleregler, som i Danmark fastlægges af grundloven,samt de internationale erklæringer vi har ratificeret.
Første del af denne sætning skulle gerne give dig et vink om hvor ubehagelig en autoritær løbebane du har begivet dig ud på når du argumenterer for sådan en samfundsform.
>Intet ide demokratiske spilleregler forbyder at beslutte skatter, som derforikke er tyveri, men lovlig demokratisk omfordeling med ens regler foralle.
>Hvad var det du mente jeg havde misforstået? For det lydersomom du hælder mere til den iranske version af demokrati, hvordemokratiet kun har lov at beslutte sig for mullahernes ønsker - i dinversion, for dine og ligesindedes ønsker!
Det er dog barnagtigt at læse dine ovenstående udgydelser. Men på den anden side et fremragende eksempel på at demokrati og demokratitilhængere sagtens kan være autoritarister.
Hvorfor får vi nu en lekture i din personlige, autoritære ide om havd demokrati er? Du har et argument at levere for høje skatter, se at komme igang. Din udenomssnak om hvorfor vi andre skal indordne sig under kæft, trit og retning er uinteressant, omend moderat underholdende.
>Beslutningen lukker ikke fordebatten - debatten er et nødvendigt grundvilkår i demokratiet. Menbeslutningen lukker debatten om, hvad man lige nu har at rette sigefter i samfundet.
Dette kaldes også Betondemokratisme, og er debatteret i en anden tråd.
>Der er i princippet ingen grænser for, hvaddemokratiet kan beslutte, sålænge demokratiet ikke går udoverdemokratiets egne spilleregler, som i Danmark fastlægges af grundloven,samt de internationale erklæringer vi har ratificeret.
Første del af denne sætning skulle gerne give dig et vink om hvor ubehagelig en autoritær løbebane du har begivet dig ud på når du argumenterer for sådan en samfundsform.
>Intet ide demokratiske spilleregler forbyder at beslutte skatter, som derforikke er tyveri, men lovlig demokratisk omfordeling med ens regler foralle.
>Hvad var det du mente jeg havde misforstået? For det lydersomom du hælder mere til den iranske version af demokrati, hvordemokratiet kun har lov at beslutte sig for mullahernes ønsker - i dinversion, for dine og ligesindedes ønsker!
Det er dog barnagtigt at læse dine ovenstående udgydelser. Men på den anden side et fremragende eksempel på at demokrati og demokratitilhængere sagtens kan være autoritarister.
-"Den beslutning skal alle rette sig efter - også dem der er modstandere af beslutningen".
Naturligvis! Hvis man har valgt at være med i det pågældende demokrati. Hvis man synes demokratiet opfører sig uproduktivt og/eller røverisk, såsom når man stemmer sig til andres penge via skatten, er det naturligvis helt og aldeles individets ret at vælge det pågældende demokrati fra. Husk på at demokratiet og alle andre fællesskaber kun har den magt over individet, som individet frivilligt afgiver. Det kan på ingen måde være anderledes.
Når staten ikke tillader mig at melde mig ud af den, uden en voldsom dummebøde og andre hæftige restriktioner, og fortsat tager mine værdier imod min vilje, er der enten tale om slaveri eller røveri. En grundlov med så vage definitioner, at flertallet kan tolke dem efter forgodtbefindende, er jo ikke noget værd. Men det er jo nemt nok at skide højt og flot på ejendomsretten, når mabn hælder til en socialistisk tankegang.
Det du ikke rigtigt har fået fat i er netop, som jeg skriver ovenfor, at ethvert fællesskab (inkl. samfund, stater og demokratier), kun har den magt som dets medlemmer (hvert individ) har givet det. Det er ubestrideligt.
Igen bruger du latterlige hentydninger til totalitære regimer. Jeg nævner INTET om at jeg har nogen ret til at bestemme over andre. Jeg tillader at leve præcis på den måde de ønsker, sålænge de ikke krænker andre (herunder mig). Et 100% frit marked er det absolut mest demokratiske der findes. Det er ubestrideligt.
Jeg gider ikke diskutere med pattebørn som dig. Du er slet ikke interesseret i debat (ja, jeg var måske lidt lang tid om at fatte det). Det eneste det handler om er at lukke så meget ævl ud som muligt og derved genere folk der reelt er interesserede i debat. Du er sgu en klovn!
Naturligvis! Hvis man har valgt at være med i det pågældende demokrati. Hvis man synes demokratiet opfører sig uproduktivt og/eller røverisk, såsom når man stemmer sig til andres penge via skatten, er det naturligvis helt og aldeles individets ret at vælge det pågældende demokrati fra. Husk på at demokratiet og alle andre fællesskaber kun har den magt over individet, som individet frivilligt afgiver. Det kan på ingen måde være anderledes.
Når staten ikke tillader mig at melde mig ud af den, uden en voldsom dummebøde og andre hæftige restriktioner, og fortsat tager mine værdier imod min vilje, er der enten tale om slaveri eller røveri. En grundlov med så vage definitioner, at flertallet kan tolke dem efter forgodtbefindende, er jo ikke noget værd. Men det er jo nemt nok at skide højt og flot på ejendomsretten, når mabn hælder til en socialistisk tankegang.
Det du ikke rigtigt har fået fat i er netop, som jeg skriver ovenfor, at ethvert fællesskab (inkl. samfund, stater og demokratier), kun har den magt som dets medlemmer (hvert individ) har givet det. Det er ubestrideligt.
Igen bruger du latterlige hentydninger til totalitære regimer. Jeg nævner INTET om at jeg har nogen ret til at bestemme over andre. Jeg tillader at leve præcis på den måde de ønsker, sålænge de ikke krænker andre (herunder mig). Et 100% frit marked er det absolut mest demokratiske der findes. Det er ubestrideligt.
Jeg gider ikke diskutere med pattebørn som dig. Du er slet ikke interesseret i debat (ja, jeg var måske lidt lang tid om at fatte det). Det eneste det handler om er at lukke så meget ævl ud som muligt og derved genere folk der reelt er interesserede i debat. Du er sgu en klovn!
>Der ligger ikke skyggen af bevisbyrdepå mig. Vi har den offentlige sektor vælgerne har valgt vi skal have -længere er den ikke.
Med andre ord siger du at du ikke har nogen holdning, og du hovedløst følger "hvad demokratiet beslutter". Men samtidig modsiger du digselv i at...
> At I floskelliberalister ikke kan få ind ihovedet, at vælgerne har lov at vælge hvad de lyster i et demokrati kanaldrig blive mit problem - lær at begå jer i det demokratiske samfund ilever i.
Så du har holdning nok til at mene at vi er "floskelliberalister", men faktisk ikke et rationale overhovedet til at underbygge din holdning, andet end at puerilt at forsøge at fornærme "floskelliberalisterne".
Iøvrigt, vil du holde fast i den ryggesløse og tanketomme demokratifundamentalisme den dag demokratiet dikterer at der skal ´genopdragelseslejre´ til de uønskede, eller værre?
>Hvad er det man siger: "Hvis I ikke kan lide lugten ibageriet...." I har to stemmer - den i afgiver når der er valg og den Ikan afgive med fødderne, hvis I er utilfredse med flertalletsbeslutninger. Længere er den ikke.
Kort sagt, du kom her for at svine folk til, ikke for at argumentere for en sag.
Kors, hvor barnligt.
Med andre ord siger du at du ikke har nogen holdning, og du hovedløst følger "hvad demokratiet beslutter". Men samtidig modsiger du digselv i at...
> At I floskelliberalister ikke kan få ind ihovedet, at vælgerne har lov at vælge hvad de lyster i et demokrati kanaldrig blive mit problem - lær at begå jer i det demokratiske samfund ilever i.
Så du har holdning nok til at mene at vi er "floskelliberalister", men faktisk ikke et rationale overhovedet til at underbygge din holdning, andet end at puerilt at forsøge at fornærme "floskelliberalisterne".
Iøvrigt, vil du holde fast i den ryggesløse og tanketomme demokratifundamentalisme den dag demokratiet dikterer at der skal ´genopdragelseslejre´ til de uønskede, eller værre?
>Hvad er det man siger: "Hvis I ikke kan lide lugten ibageriet...." I har to stemmer - den i afgiver når der er valg og den Ikan afgive med fødderne, hvis I er utilfredse med flertalletsbeslutninger. Længere er den ikke.
Kort sagt, du kom her for at svine folk til, ikke for at argumentere for en sag.
Kors, hvor barnligt.
Skrevet af Hold da op - så det er bedre at shoppe end at bruge penge på skoler til børnene????
Et lille reality tjek: Uddannelse er ikke forbrug men investering (med et godt afkast), så et eller andet sted hopper kæden af for den flinke mand, fordi han kun ser på et rent forbrugs synspunkt, men gladeligt benytter konklusionen til også at gælde for investering i uddannelse. Undskyld, men tror du selv på den slags demagogiske fejlslutninger?
Investering i infrastruktur, sundhed og uddannelse vha skattekroner er nok nogle af de mest klassiske områder, det samfundsmæssigt set bedst kan betale sig at indkræve skattekroner til.
Et lille reality tjek: Uddannelse er ikke forbrug men investering (med et godt afkast), så et eller andet sted hopper kæden af for den flinke mand, fordi han kun ser på et rent forbrugs synspunkt, men gladeligt benytter konklusionen til også at gælde for investering i uddannelse. Undskyld, men tror du selv på den slags demagogiske fejlslutninger?
Investering i infrastruktur, sundhed og uddannelse vha skattekroner er nok nogle af de mest klassiske områder, det samfundsmæssigt set bedst kan betale sig at indkræve skattekroner til.
Du blander 2 ting sammen - det ene er betaling for ting, og det andet er omfordeling.
Betaling
Blot fordi du ikke betaler for noget direkte (infrastruktur, sundhed og uddannelse), så betyder det ikke, at du ikke betaler. Og det er jo netop pointen, at når du selv betaler for disse ting, så vil du også forsøge at nyttemaksimering værdien du får ud af disse.
At man ikke betaler Skat betyder jo ikke, at ens behov for infrastruktur, sundhed og uddannelse ændres. Det betyder derimod, at du selv bestemmer, hvormeget eller hvorlidt du vil bruge på disse. Dine behov er altså med til bidrage til den infrastruktur, sundhed og uddannelse, som er i samfundet, hvorimod idag, der er dine behov sekundær i forhold til Statens behov.
Det er derfor der er venteliste og lange køer til alt muligt statsligt (sundhed, uddanelse, veje osv.), fordi der ingen direkte sammenhæng er imellem de som har de reele behov (dig og andre) og de som betaler for den (staten).
Planøkonomi virker simpelthen ikke, fordi en eller statslig ansat ikke besider evner der kan forudsige alle behov. Det kan markedet heller ikke, men markedet giver derimod en plads hvor de der har behov kan finde/søge de er kan opfylde behov, og omvendt.
Omfordeling
At du ikke har råd til være i markedet for infrastruktur, sundhed og uddannelse er særskilt problem.
Her må du nødvendigvis håbe på, at andre vil tage sig af dig - f.eks. fordi de føler ansvar/samhørighed overfor dig (f.eks. dine forældre når du er lille, eller venner/familie når du bliver ældre), fordi de af ren velgørenhed ønsker at hjælpe andre (f.eks. overskuds mennesker - hvad enten det er tid eller værdier), eller fordi de er i samme båd som dig (f.eks. fælles forsikring, beboelsesområde osv.). Men på intet tidspunkt har du ret til denne hjælp, da det vil betyde at dit liv reelt kom før andres liv, og dermed er hele ligheds idealet tabt.
Skræmme retroriken er selvfølgelig at hvis mennesket ikke bliver tvunget, så vil mennesket bare rage til sig, og sidde bag en lukket dør i frivillig isolation fra andre mennesker, hvilket selvfølgelig er noget pjat. Hver eneste dag kan du se mennesker der frivilligt opsøger hinanden, imens de deler - ja, selv denne samtale vi har på 180grader.dk bevidner dette. Jeg deler ud af guldkorn uden at få en krone for det, og jeg forventer reelt set heller ingen tak (se gratis uddannelse opstået helt uden at Staten først skulle omfordele en masse imellem os).
Vi kan helt sikkert godt føre en langt mere fudenmental snak om nyttigværdieren af en infrastrukturstat vs. velfærdsstat, hvor du langt hen ad vejen vil kunne overbevise mig om, at infrastrukturstaten kan have en pragmatisk plads, men på INTET tidspunkt vil du nogensinde kunne fremfører at velfærd (uddanelse, sundhed osv.) er bedre når det foregår under trusler om tvang/vold/drab end når det foregår frivilligt imellem mennesker.
Betaling
Blot fordi du ikke betaler for noget direkte (infrastruktur, sundhed og uddannelse), så betyder det ikke, at du ikke betaler. Og det er jo netop pointen, at når du selv betaler for disse ting, så vil du også forsøge at nyttemaksimering værdien du får ud af disse.
At man ikke betaler Skat betyder jo ikke, at ens behov for infrastruktur, sundhed og uddannelse ændres. Det betyder derimod, at du selv bestemmer, hvormeget eller hvorlidt du vil bruge på disse. Dine behov er altså med til bidrage til den infrastruktur, sundhed og uddannelse, som er i samfundet, hvorimod idag, der er dine behov sekundær i forhold til Statens behov.
Det er derfor der er venteliste og lange køer til alt muligt statsligt (sundhed, uddanelse, veje osv.), fordi der ingen direkte sammenhæng er imellem de som har de reele behov (dig og andre) og de som betaler for den (staten).
Planøkonomi virker simpelthen ikke, fordi en eller statslig ansat ikke besider evner der kan forudsige alle behov. Det kan markedet heller ikke, men markedet giver derimod en plads hvor de der har behov kan finde/søge de er kan opfylde behov, og omvendt.
Omfordeling
At du ikke har råd til være i markedet for infrastruktur, sundhed og uddannelse er særskilt problem.
Her må du nødvendigvis håbe på, at andre vil tage sig af dig - f.eks. fordi de føler ansvar/samhørighed overfor dig (f.eks. dine forældre når du er lille, eller venner/familie når du bliver ældre), fordi de af ren velgørenhed ønsker at hjælpe andre (f.eks. overskuds mennesker - hvad enten det er tid eller værdier), eller fordi de er i samme båd som dig (f.eks. fælles forsikring, beboelsesområde osv.). Men på intet tidspunkt har du ret til denne hjælp, da det vil betyde at dit liv reelt kom før andres liv, og dermed er hele ligheds idealet tabt.
Skræmme retroriken er selvfølgelig at hvis mennesket ikke bliver tvunget, så vil mennesket bare rage til sig, og sidde bag en lukket dør i frivillig isolation fra andre mennesker, hvilket selvfølgelig er noget pjat. Hver eneste dag kan du se mennesker der frivilligt opsøger hinanden, imens de deler - ja, selv denne samtale vi har på 180grader.dk bevidner dette. Jeg deler ud af guldkorn uden at få en krone for det, og jeg forventer reelt set heller ingen tak (se gratis uddannelse opstået helt uden at Staten først skulle omfordele en masse imellem os).
Vi kan helt sikkert godt føre en langt mere fudenmental snak om nyttigværdieren af en infrastrukturstat vs. velfærdsstat, hvor du langt hen ad vejen vil kunne overbevise mig om, at infrastrukturstaten kan have en pragmatisk plads, men på INTET tidspunkt vil du nogensinde kunne fremfører at velfærd (uddanelse, sundhed osv.) er bedre når det foregår under trusler om tvang/vold/drab end når det foregår frivilligt imellem mennesker.
Nu er vi nok lidt uenige om, hvorvidt du uddeler guldkorn eller intetsigende floskler! Eksempelvis ignorerer du fuldstændigt de ellers meget grundigt dokumenterede markedsfejl der er. Ergo bliver ressourcerne bedre fordelt, hvis vi bekæmper markedsfejlene (hvlket markedet pr. definition ikke selv kan).
Desuden findes der ikke nogen objektiv ret. Hvad en borger har ret til og ikke ret til afgøres af samfundet: ikke af dine floskler.
Endelig blander jeg absolut ikke omfordeling og betaling sammen - jeg er helt med på forskellen. Men jeg er også klar over, at jeres bekendelser til markedets velsignelser er noget gedigent vås - markedet overholder slet ikke alle de forudsætninger der skal være for at markedet er velfungerende (til en begyndelse er markedet oligopolisk, hvilket ødelægger alle ideerne om markedet der af sig selv finder den optimale markedspris). Hvis man skal snakke velstand vha økonomisk teori er man altså først nødt til at vide lidt om, hvad vi rent faktisk ved om markedet.
Omfordeling indenfor rimelighedens grænser er en udmærket måde at køre samfundet på, hvis man har lighed som en målsætning (jeg går indfor rimelig omfordeling). Men om lighed er godt eller skidt kan ingen økonomisk teori afgøre - derimod kan man afgøre, hvilken økonomisk struktur der giver mest velstand, hvis man allerede har sine prioriteter på plads - det økonomer kalder pareto-optimalitet.
Men lad være at tro man økonomisk kan afgøre, hvad den optimale størrelse af den offentlige sektor er - det er umuligt, da det er et præferencespørgsmål, og økonomisk teori kan selvsagt ikke bestemme hvilke præferencer der er de optimale. Det er samfundets præferencer der afgør, hvad du og jeg har ret til, om der bør være omfordeling eller ej og om vi bør investere i skolegang til alle (og hvordan). Få lige adskilt dine præferencer fra din økonomiske teori, makker, for lige nu lægger du op til at dumpe i økonomi.
Al din snak om tvang osv gider jeg ikke kommentere, da det er umuligt at skelne mellem tvang og påvirkning, nr vi laver børn om til produktive samfundsborgere. Fakta er, at når du tjener penge skal du betale skat - de fleste ser det som en accepteret del af fællesskabet, men så er der dem der synes det er et voldsomt overgreb, ligesom nogen synes seletvang, hastighedsgrænser og tvungen skolegang er overgreb. Det kan jeg ikke tage så alvorligt - der vil altid være nogen der ikke er ordentligt tilpassede til samfundets regler.
Slap af hvor er du arrogant og indebrændt. Mange har virkeligt prøvet at diskutere med dig, men du skærer konsekvent alle over én kam, som værende intetsigende, ideologiske nikkedukker. Helt uden at forholde dig til substansen i det der bliver skrevet til dig.
Med al den bedrevidenhed og de undertrykte mindreværdskomplekser, må du helt sikkert være radikal... ;-)
Jeg er ikke medlem af noget parti. Men det er utroligt at se niveau´et her på debatten: I ophøjer bekendelser til at være argumenter. Det minder jo mest af alt om en sekt at overvære.
Og så kan I ikke forstå vælgerne ikke strømmer til de ultraliberale partier? Vorherre til hest! Selvfølgeligt strømmer de ikke til, når det er let at gennemskue, hvad eksempelvis LA´s politik går ud på: der er tale om klassisk omfordelingspolitik fra fattig til rig. Det gider vælgerne naturligvis ikke!
Man kan sagtens føre liberal politik i Danmark - men ideen om at lave en omvendt Robin Hood kan I godt glemme. Find på nogle seriøse liberale ting, i stedet - der er faktisk masser af godt liberalt tankegods der kunne friste vælgerne, hvis det ikke blev pakket ind i let gennemskuelig omfordelingspolitik.
Jeg tror de fleste liberale klarer sig ganske fint uden at følge dit eksempel - hvormange hjerner har du f.eks. overbevist i denne tråd?
Næppe nogen - men I er jo også allerede frelste. Men folk "udefra" vil grine deres røv i laser, når de ser jeres svar på mine indlæg. Jeres indlæg og argumenter taler kun til de frelste.
Du begår fejlen at menneskeliggøre abstraktioner. Markedet er en abstraktion - det er et ord vi sætter på en gruppe individer som foretager sig noget bestemt. Markedet har ingen egen drift eller vilje, men er summen alle de forskellige individers drift og vilje. Derfor kan markedet ikke fejle - fuldstændig som tallet 2 heller ikke kan fejle.
Derimod kan mennesker fejle, hvilket er dit største problem, fordi din Stat er også blot en abstraktion, som beskriver en gruppe individer. Du er altså omgivet af mennesker som fejler, og din løsning på dette har været, at du forestiller dig at den gruppe mennesker som kalder sig en Stat skulle være fri for de fejl, som de mennesker som kalder sig markedet gør.
Problemet med din tese er blot, at det netop var den gruppe mennesker som kalder sig Staten, som holdte øje med den gruppe mennesker der kalder sig markedet, og som du kan se idag, så virkede det slet ikke, da de også fejlede.
Dit modargument vil sikkert være, at det er fordi de mennesker som kalder sig en Stat skal udskiftes med en anden gruppe mennesker der kalder sig en Stat, men her vil du blot modsige dit argument med at Demokratiet er den optimale styreform, da den nuværende gruppe statister blev valgt af et flertal i den gruppe af mennesker som kan stemme. Ergo fejlede Demokratiet dig også...
begynder du at kunne se et mønster?
Se, du har skabt dig en verden der ligner de religiøses, hvor du tror på at der findes et utopia, hvis man blot alle lever på en bestemt måde. Problemet er blot, at du intet belæg har for at dette utopia findes, end siges er muligt at opnå, fordi når du kigger ud over denne grupppe af mennesker, som du tror er samfundet, så går de ikke i takt - næh de har hver deres subjektive udgangspunkt i rum+tid.
Må jeg bede dig om at komme ned fra din høje hest, og holde op med at tale om slotte i skyerne - vi andre debattere ud fra en pragmatisk tilgang, og ikke den abstrakte verden du lever i.
Derimod kan mennesker fejle, hvilket er dit største problem, fordi din Stat er også blot en abstraktion, som beskriver en gruppe individer. Du er altså omgivet af mennesker som fejler, og din løsning på dette har været, at du forestiller dig at den gruppe mennesker som kalder sig en Stat skulle være fri for de fejl, som de mennesker som kalder sig markedet gør.
Problemet med din tese er blot, at det netop var den gruppe mennesker som kalder sig Staten, som holdte øje med den gruppe mennesker der kalder sig markedet, og som du kan se idag, så virkede det slet ikke, da de også fejlede.
Dit modargument vil sikkert være, at det er fordi de mennesker som kalder sig en Stat skal udskiftes med en anden gruppe mennesker der kalder sig en Stat, men her vil du blot modsige dit argument med at Demokratiet er den optimale styreform, da den nuværende gruppe statister blev valgt af et flertal i den gruppe af mennesker som kan stemme. Ergo fejlede Demokratiet dig også...
begynder du at kunne se et mønster?
Se, du har skabt dig en verden der ligner de religiøses, hvor du tror på at der findes et utopia, hvis man blot alle lever på en bestemt måde. Problemet er blot, at du intet belæg har for at dette utopia findes, end siges er muligt at opnå, fordi når du kigger ud over denne grupppe af mennesker, som du tror er samfundet, så går de ikke i takt - næh de har hver deres subjektive udgangspunkt i rum+tid.
Må jeg bede dig om at komme ned fra din høje hest, og holde op med at tale om slotte i skyerne - vi andre debattere ud fra en pragmatisk tilgang, og ikke den abstrakte verden du lever i.
Pjat: markedet som abstraktion bygger på uendeligt mange aktører, fuld gennemsigtighed og ingen vendor bindinger. Ingen af de forudsætninger holder, hvilket giver markedsfejl - og det er ALLE kompetente økonomer altså enige om. Jeg tror ikke der findes nogen økonomer der ikke anerkender at markedsfejl ødelægger forudsætningerne for den klassiske økonomiske tænkning - markedsfejl er eksempelvis et tilbagevendende emne i analyserne fra Det Økonomiske Råd.
-"der vil altid være nogen der ikke er ordentligt tilpassede til samfundets regler".
Skal vi så bare skyde de utilpassede? Ja undskyld jeg gentager din egen tåbelige retorik.
Skal vi så bare skyde de utilpassede? Ja undskyld jeg gentager din egen tåbelige retorik.
Vi må jo prøve at hjælpe jer efter bedste formåen - men lykkes det ikke, må I jo bare hutle jer gennem tilværelsen med jeres mavesure holdning om at være misforståede genier.
Ok. Så vi kan skide på liberale mennesker, men de selvvalgt svage, skal alle tvinges til at hjælpe i hoved og røv. Fin holdning. Du er jo racist, dit lille svin.
"meget grundigt dokumenterede markedsfejl"
Ehm... er du sød at forklare... eller har du bvare kopieret en overskrift fra en avis på et eller andet tidspunkt?
-"til en begyndelse er markedet oligopolisk".
Igen må man spørge til hvordan du når til den konklusion? Eller er vi også her ude i en overskrift?
Ehm... er du sød at forklare... eller har du bvare kopieret en overskrift fra en avis på et eller andet tidspunkt?
-"til en begyndelse er markedet oligopolisk".
Igen må man spørge til hvordan du når til den konklusion? Eller er vi også her ude i en overskrift?
Måske er det dig der bør læse lidt op på tingene. Prøv med http://mises.org/ de har nok lidt mere erfaring med tingene end Det Økonomiske Råd. Vor herrer til hest!
Men kunne du ikke i din uendelig visdom, give et simpelt eksempel på de såkaldte markedsfejl. Og evt. et eksempel der ikke kan siges at gælde præcis på samme måde, når det er staten/"det offentlige" der handler. For hvis ikke du kan påvise at markedsfejl ikke kan undgåes, uden at de blot erstattes af "statsfejl", hjælper det jo ikke rigtigt noget vel?
Her er lidt guf, hvis man ønsker at bliver klog på disse ting (bla. skrevet af nogle af landets dygtigste på området):
http://punditokraterne.dk/2009/12/18/markedsfejl-versus-statsfejl/
http://liberator.dk/index.php/815
Men kunne du ikke i din uendelig visdom, give et simpelt eksempel på de såkaldte markedsfejl. Og evt. et eksempel der ikke kan siges at gælde præcis på samme måde, når det er staten/"det offentlige" der handler. For hvis ikke du kan påvise at markedsfejl ikke kan undgåes, uden at de blot erstattes af "statsfejl", hjælper det jo ikke rigtigt noget vel?
Her er lidt guf, hvis man ønsker at bliver klog på disse ting (bla. skrevet af nogle af landets dygtigste på området):
http://punditokraterne.dk/2009/12/18/markedsfejl-versus-statsfejl/
http://liberator.dk/index.php/815
@Stig.
-"Hold da op - så det er bedre at shoppe end at bruge penge på skoler til børnene????"
Din helt store fejl er at du (og andre der tænker som dig) tror der er et entydigt og universelt gældende svar på dette. Det er et spørgsmål om præferencer og alle mennesker har forskellige præferencer. Det er ubestrideligt.
Og du kan end ikke stille dig op og sige at visse præferencer er bedre end andre, fordi det i sigselv baserer sig på præferencer. Så enten benytter du cirkulær argumentation eller også er det noget regulært vås du fyrer af.
-"Hold da op - så det er bedre at shoppe end at bruge penge på skoler til børnene????"
Din helt store fejl er at du (og andre der tænker som dig) tror der er et entydigt og universelt gældende svar på dette. Det er et spørgsmål om præferencer og alle mennesker har forskellige præferencer. Det er ubestrideligt.
Og du kan end ikke stille dig op og sige at visse præferencer er bedre end andre, fordi det i sigselv baserer sig på præferencer. Så enten benytter du cirkulær argumentation eller også er det noget regulært vås du fyrer af.
Jeg er meget enig i, at samfundets optimale indretning afhænger af, hvad vores samlede præferencer er. Men en af mine præferencer er pareto-optimalitet - vi bør stræbe efter så stor velstand som muligt, uanset hvilke præferencer vi så iøvrigt har.
Og paretooptimalitet forudsætter blandt andet et velfungerende marked, hvilket kræver markedsindgreb, fordi vi i dag har et marked præget af oligopoler.
Det er uomtvisteligt at uddannelse medfører mere velstand, så jeg går selvsagt også indfor mere uddannelse - især til de der i dag tabes "på gulvet". Det sidste fordi jeg tror på samfundets vækst på langt sigt bliver bedst, hvis uligheden er begrænset, ligesom en af mine præferencer er, at der ikke bør være for stor ulighed i samfundet.
Og så fik vi vist adskilt præferencer og optimalitetstænkning så selv du forstår det.
-"et velfungerende marked, hvilket kræver markedsindgreb".
Det er jo så her at økonomerne er uenige. Ihvertfald de af økonomerne der har haft mest ret igennem tiderne.
-"fordi vi i dag har et marked præget af oligopoler"
Og hvorfor mon vi har det?
-"så jeg går selvsagt også indfor mere uddannelse".
Såvidt jeg kan se, går du ind for mere uddannelse udbudt af staten. Hvis du reelt vil have mere uddannelse, bør du gå ind for mindre statslig uddannelse, fordi staten per definition er ineffektiv som udbyder.
-"Det er uomtvisteligt at uddannelse medfører mere velstand".
Det er vel ikke givet. Kun produktion skaber mere velstand. Se DET er uomtvisteligt.
-"hvis uligheden er begrænset"
Men det er jo aldeles umuligt at reducere ulighed via tvang. Det giver jo sigselv. Jeg er absolut ikke imod lighed, men jeg er absolut modstander af tvang.
-"Og så fik vi vist adskilt præferencer og optimalitetstænkning så selv du forstår det".
Imponerende Stig! (waiting for the penny to drop).
Det er jo så her at økonomerne er uenige. Ihvertfald de af økonomerne der har haft mest ret igennem tiderne.
-"fordi vi i dag har et marked præget af oligopoler"
Og hvorfor mon vi har det?
-"så jeg går selvsagt også indfor mere uddannelse".
Såvidt jeg kan se, går du ind for mere uddannelse udbudt af staten. Hvis du reelt vil have mere uddannelse, bør du gå ind for mindre statslig uddannelse, fordi staten per definition er ineffektiv som udbyder.
-"Det er uomtvisteligt at uddannelse medfører mere velstand".
Det er vel ikke givet. Kun produktion skaber mere velstand. Se DET er uomtvisteligt.
-"hvis uligheden er begrænset"
Men det er jo aldeles umuligt at reducere ulighed via tvang. Det giver jo sigselv. Jeg er absolut ikke imod lighed, men jeg er absolut modstander af tvang.
-"Og så fik vi vist adskilt præferencer og optimalitetstænkning så selv du forstår det".
Imponerende Stig! (waiting for the penny to drop).
Du mener der findes økonomer der stadig tror et frit markede ikke giver markedsfejl? Hvilke økonomer har du i tankerne?
Vi har oligopoler, fordi vi ikke har gjort noget for at bekæmpe det. Er du uenig i, at Lidl´s Cola er billigere end Coca Cola, selvom der ikke findes nogen objektiv kvalitetsforskel på dem? Alligevel sælger Coca Cola bedst (Coca Cola opererer i et oligopolisk marked). Man behøver såmænd ikke gå længere end til den lokale købmand for at opdage, hvad oligopoldannelsen koster os.
Hvis du kan få de svage uddannet uden at gå via staten er jeg lutter øren.
Iflg DØRS kan 50% af væksten i samfundet tilskrives midlerne vi bruger på uddannelse - den slags analyser tæller vist mere end dine holdninger
Det er ikke umuligt at begrænse ulighed via omfordeling - Danmark gør det hver eneste dag.
Du har godtnok svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed.
Vi har oligopoler, fordi vi ikke har gjort noget for at bekæmpe det. Er du uenig i, at Lidl´s Cola er billigere end Coca Cola, selvom der ikke findes nogen objektiv kvalitetsforskel på dem? Alligevel sælger Coca Cola bedst (Coca Cola opererer i et oligopolisk marked). Man behøver såmænd ikke gå længere end til den lokale købmand for at opdage, hvad oligopoldannelsen koster os.
Hvis du kan få de svage uddannet uden at gå via staten er jeg lutter øren.
Iflg DØRS kan 50% af væksten i samfundet tilskrives midlerne vi bruger på uddannelse - den slags analyser tæller vist mere end dine holdninger
Det er ikke umuligt at begrænse ulighed via omfordeling - Danmark gør det hver eneste dag.
Du har godtnok svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed.
>Du mener der findes økonomer der stadig tror et frit markede ikke giver markedsfejl? Hvilke økonomer har du i tankerne?
Nu taler jeg for mig selv, men du bør have i mente, at tale om "markedsfejl" i høj grad beror på hvordan du definer det begrab; der er efterhånden en del effektivtetsmål andet end Pareto-optimalitet.
Hvad du også bør overveje (såfremt du har en holdning og ikke blot den nu udtrykte stilling "demokratiet belutter; jeg behøver ikke at tænke!"), er om nogle markedsfejl ikke er værd at acceptere hvis der er andet end økonomisk effektivitet at høste. (fx. frihed).
>Vihar oligopoler, fordi vi ikke har gjort noget for at bekæmpe det. Er duuenig i, at Lidl´s Cola er billigere end Coca Cola, selvom der ikkefindes nogen objektiv kvalitetsforskel på dem? Alligevel sælger CocaCola bedst (Coca Cola opererer i et oligopolisk marked). Man behøversåmænd ikke gå længere end til den lokale købmand for at opdage, hvadoligopoldannelsen koster os.
Fortæl mig, hvad koster dette colaoligopol dig? Eller andre, velsagtens mere slemme oligopoler. Husk at inddrage dit værdimål i argumentationen.
>Hvis du kan få de svage uddannet uden at gå via staten er jeg lutter øren.
>IflgDØRS kan 50% af væksten i samfundet tilskrives midlerne vi bruger påuddannelse - den slags analyser tæller vist mere end dine holdninger
Thomas Aquinas havde et fortræffeligt svar på den type argument du fører der.
>Det er ikke umuligt at begrænse ulighed via omfordeling - Danmark gør det hver eneste dag.
Sandt. Men med hvilke omkostninger?
>Du har godtnok svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed.
Du er ikke i en position til at moralisere!
Nu taler jeg for mig selv, men du bør have i mente, at tale om "markedsfejl" i høj grad beror på hvordan du definer det begrab; der er efterhånden en del effektivtetsmål andet end Pareto-optimalitet.
Hvad du også bør overveje (såfremt du har en holdning og ikke blot den nu udtrykte stilling "demokratiet belutter; jeg behøver ikke at tænke!"), er om nogle markedsfejl ikke er værd at acceptere hvis der er andet end økonomisk effektivitet at høste. (fx. frihed).
>Vihar oligopoler, fordi vi ikke har gjort noget for at bekæmpe det. Er duuenig i, at Lidl´s Cola er billigere end Coca Cola, selvom der ikkefindes nogen objektiv kvalitetsforskel på dem? Alligevel sælger CocaCola bedst (Coca Cola opererer i et oligopolisk marked). Man behøversåmænd ikke gå længere end til den lokale købmand for at opdage, hvadoligopoldannelsen koster os.
Fortæl mig, hvad koster dette colaoligopol dig? Eller andre, velsagtens mere slemme oligopoler. Husk at inddrage dit værdimål i argumentationen.
>Hvis du kan få de svage uddannet uden at gå via staten er jeg lutter øren.
>IflgDØRS kan 50% af væksten i samfundet tilskrives midlerne vi bruger påuddannelse - den slags analyser tæller vist mere end dine holdninger
Thomas Aquinas havde et fortræffeligt svar på den type argument du fører der.
>Det er ikke umuligt at begrænse ulighed via omfordeling - Danmark gør det hver eneste dag.
Sandt. Men med hvilke omkostninger?
>Du har godtnok svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed.
Du er ikke i en position til at moralisere!
Den østrigske økonomiske skole, har vist ikke megen fidus til markedsfejl. Men du kan da prøve om du kan finde en østriger, der gør.
Cocal Cola koster mere, fordi efterspørgslen på den er større. Det er helt basal teori om udbud og efterspørgsel. Du kan på ingen måde sige at Lidl´s Cola er lige så god som Coca Cole og derfor burde koste det samme. Ihvertfald ikke når du forsøger at kalde det objektivt. Det er ren idioti.
Der er absolut intet krav om at vi skal uddanne de svage. Dog kan det da sagtens lade sig gøre, uden en stat og det ville da også være mest fornuftigt efter min overbevisning. Men måske er der for mange CEVEA segment egoister (som dig) der ikke gider deltage i hjælpen, så det er muligt det bliver lidt sølle.
Jeg gider igrunden ikke lytte en organisation der fortæller mig at en anden organisation, som de er medlem af er fantastisk og at jeg bare skal smide flere penge efter dem begge. Der mangler ligesom lidt objektiv og kritisk sans i det forhold. Mon du vil følge mit råd, hvis jeg fortalte dig at jeg er pissegod og at du bare skal give mig en masse penge, så jeg kan gøre dig rig?
-"Det er ikke umuligt at begrænse ulighed via omfordeling"
Ok. Lyt nu efter og hold tungen lige i munden. Hvis du har 10 kr og jeg har en 1000 kr, så er vi økonomisk ulige, men vi kan stadig være aldeles lige for loven. Hvis staten omfordeler således at den tager 495 kr. fra mig og giver dem til dig, bliver vi økonomisk lige, men IKKE lige for loven, da jeg er blevet straffet, uden at have gjort noget forkert. Man skaber således lidt lighed i den ene sammenhæng og skaber samtidig ulighed i en anden sammenhæng. Derved har kan man næppes siges at have reduceret uligheden vel? Det kan vist kun foregå i bizarroworld. Så mon ikke det er dig der skal øve dig i at skelne?
Cocal Cola koster mere, fordi efterspørgslen på den er større. Det er helt basal teori om udbud og efterspørgsel. Du kan på ingen måde sige at Lidl´s Cola er lige så god som Coca Cole og derfor burde koste det samme. Ihvertfald ikke når du forsøger at kalde det objektivt. Det er ren idioti.
Der er absolut intet krav om at vi skal uddanne de svage. Dog kan det da sagtens lade sig gøre, uden en stat og det ville da også være mest fornuftigt efter min overbevisning. Men måske er der for mange CEVEA segment egoister (som dig) der ikke gider deltage i hjælpen, så det er muligt det bliver lidt sølle.
Jeg gider igrunden ikke lytte en organisation der fortæller mig at en anden organisation, som de er medlem af er fantastisk og at jeg bare skal smide flere penge efter dem begge. Der mangler ligesom lidt objektiv og kritisk sans i det forhold. Mon du vil følge mit råd, hvis jeg fortalte dig at jeg er pissegod og at du bare skal give mig en masse penge, så jeg kan gøre dig rig?
-"Det er ikke umuligt at begrænse ulighed via omfordeling"
Ok. Lyt nu efter og hold tungen lige i munden. Hvis du har 10 kr og jeg har en 1000 kr, så er vi økonomisk ulige, men vi kan stadig være aldeles lige for loven. Hvis staten omfordeler således at den tager 495 kr. fra mig og giver dem til dig, bliver vi økonomisk lige, men IKKE lige for loven, da jeg er blevet straffet, uden at have gjort noget forkert. Man skaber således lidt lighed i den ene sammenhæng og skaber samtidig ulighed i en anden sammenhæng. Derved har kan man næppes siges at have reduceret uligheden vel? Det kan vist kun foregå i bizarroworld. Så mon ikke det er dig der skal øve dig i at skelne?
>Hold da op - så det er bedre at shoppe end at bruge penge på skoler til børnene????
Kan du virkelig ikke holde de fladpandede generaliseringer tilbage?
>Etlille reality tjek: Uddannelse er ikke forbrug men investering (med etgodt afkast),
Forudsat at uddannelsen er i produktive fag, og uddannelsesforløbene færdiggøres, hvilket i høj grad ikek sker i Danmark, jfr. bla. uforholdsmæssigt store stykker af kagen der går til politikerfavoriserede områder som "kultur" (teater, filskole, kunst), samt det store studiefrafald.
> så et eller andet sted hopper kæden af for den flinkemand, fordi han kun ser på et rent forbrugs synspunkt, men gladeligtbenytter konklusionen til også at gælde for investering i uddannelse.Undskyld, men tror du selv på den slags demagogiske fejlslutninger?
Spar os for de store ord når du selv har problemer med argumenter. På forhånd tak.
>Investeringi infrastruktur, sundhed og uddannelse vha skattekroner er nok nogle afde mest klassiske områder, det samfundsmæssigt set bedst kan betale sigat indkræve skattekroner til.
Igen, under forudsætning af at pengene anvendes effektivt der. Det påtalte jeg overfor dig i et tidligere indlæg, men det lod du til at se bort fra.
Så jeg spørger dig igen, Stig, hvordan vil du sikre at pengene i det offentlige, herunder uddannelse, anvendes effektivt?
Kan du virkelig ikke holde de fladpandede generaliseringer tilbage?
>Etlille reality tjek: Uddannelse er ikke forbrug men investering (med etgodt afkast),
Forudsat at uddannelsen er i produktive fag, og uddannelsesforløbene færdiggøres, hvilket i høj grad ikek sker i Danmark, jfr. bla. uforholdsmæssigt store stykker af kagen der går til politikerfavoriserede områder som "kultur" (teater, filskole, kunst), samt det store studiefrafald.
> så et eller andet sted hopper kæden af for den flinkemand, fordi han kun ser på et rent forbrugs synspunkt, men gladeligtbenytter konklusionen til også at gælde for investering i uddannelse.Undskyld, men tror du selv på den slags demagogiske fejlslutninger?
Spar os for de store ord når du selv har problemer med argumenter. På forhånd tak.
>Investeringi infrastruktur, sundhed og uddannelse vha skattekroner er nok nogle afde mest klassiske områder, det samfundsmæssigt set bedst kan betale sigat indkræve skattekroner til.
Igen, under forudsætning af at pengene anvendes effektivt der. Det påtalte jeg overfor dig i et tidligere indlæg, men det lod du til at se bort fra.
Så jeg spørger dig igen, Stig, hvordan vil du sikre at pengene i det offentlige, herunder uddannelse, anvendes effektivt?
Iflg en analyse fra Det Økonomiske Råd kan halvdelen af væksten i samfundet henføres til de midler vi bruger på uddannelse. Det er ikke det samme som at sige systemet kører optimalt, men det er det samme som at konstatere, at uddannelse er omtrent det bedste et samfundet kan investere i - uanset, at det er foregår efter en model den flinke mand mener er den mest uproduktive model, overhovedet.
Men apropos argumenter: Jeg så ingen argumenter for de sammenhænge han postulerede - de antog mest karakter af en slags økonomisk bekendelse. Ligesom en hel del af I højrehoveders indlæg gør.....
Men apropos argumenter: Jeg så ingen argumenter for de sammenhænge han postulerede - de antog mest karakter af en slags økonomisk bekendelse. Ligesom en hel del af I højrehoveders indlæg gør.....
>Iflg en analyse fra Det Økonomiske Rådkan halvdelen af væksten i samfundet henføres til de midler vi brugerpå uddannelse. Det er ikke det samme som at sige systemet køreroptimalt, men det er det samme som at konstatere, at uddannelse eromtrent det bedste et samfundet kan investere i - uanset, at det erforegår efter en model den flinke mand mener er den mest uproduktivemodel, overhovedet.
>Men apropos argumenter: Jeg så ingenargumenter for de sammenhænge han postulerede - de antog mest karakteraf en slags økonomisk bekendelse. Ligesom en hel del af I højrehovedersindlæg gør.....
Hvad "den flinke mand" siger er ikek sønderligt interessant, da jeg ikke har udtalt noget explicit støtte for de i videoen udtalte synspunkter. Det er dine argumenter, eller mangel på samme (du har STADIG IKKE ført argument for hvordan du vil effektivisere offentligt forbrug! ænser jeg at du har et forklaringsproblem?!), jeg har et problem med.
Og spar mig for din stempling. "højrehovede"... godaw mand...
>Men apropos argumenter: Jeg så ingenargumenter for de sammenhænge han postulerede - de antog mest karakteraf en slags økonomisk bekendelse. Ligesom en hel del af I højrehovedersindlæg gør.....
Hvad "den flinke mand" siger er ikek sønderligt interessant, da jeg ikke har udtalt noget explicit støtte for de i videoen udtalte synspunkter. Det er dine argumenter, eller mangel på samme (du har STADIG IKKE ført argument for hvordan du vil effektivisere offentligt forbrug! ænser jeg at du har et forklaringsproblem?!), jeg har et problem med.
Og spar mig for din stempling. "højrehovede"... godaw mand...
Det er bemærkelsesværdigt, at Venstre synes det er en "skræmmende" tanke at indføre udgiftstop i provenue. Det er jo det samme som at indrømme, at de ikke går ind for et lavere skattetryk!
Så mangler vi bare, at Konservative bruger deres afgørende mandater og gennemfører deres vision til mission ! Men mon ikke vi godt kan regne med, at det som altid er tom retorik? Det er gratis at melde den slags ud så længe journalisterne bare er mikronfonholdere i stedet for at gå til stålet og stille spørgsmålet: "Hvordan vil I få gennemført det?"
Kom nu ind i kampen journalister i den borgerlige lejr! Det her er en chance der ikke må gå tabt. Stil Lene Espersen til ansvar for hendes udtalelser og få hende til at forholde sig til hvad hun er villig til at sætte ind på det. Eller udstil hende som en hykler hvis det, som antaget, viser sig at være tom retorik...
OBO, du er den eneste der har evnen, viljen og kapaciteten til at forfølge den. Opfordrer jer til at gribe chancen og lægge press på K for hvordan de vil få det gennemført og udstille V for at være imod en sænkning af skattetrykket i Danmark.
Så mangler vi bare, at Konservative bruger deres afgørende mandater og gennemfører deres vision til mission ! Men mon ikke vi godt kan regne med, at det som altid er tom retorik? Det er gratis at melde den slags ud så længe journalisterne bare er mikronfonholdere i stedet for at gå til stålet og stille spørgsmålet: "Hvordan vil I få gennemført det?"
Kom nu ind i kampen journalister i den borgerlige lejr! Det her er en chance der ikke må gå tabt. Stil Lene Espersen til ansvar for hendes udtalelser og få hende til at forholde sig til hvad hun er villig til at sætte ind på det. Eller udstil hende som en hykler hvis det, som antaget, viser sig at være tom retorik...
OBO, du er den eneste der har evnen, viljen og kapaciteten til at forfølge den. Opfordrer jer til at gribe chancen og lægge press på K for hvordan de vil få det gennemført og udstille V for at være imod en sænkning af skattetrykket i Danmark.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 8 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
22 KommentarerDanske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 7 timer og 27 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 17 timer og 44 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 9 timer og 30 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
0 KommentarerNår moderinstinktet regerer
Udgivet for 18 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 7 timer og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 3 timer og 52 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 3 timer og 52 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 12 timer og 23 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 3 timer og 52 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 12 timer og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 18 timer og 7 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 3 timer og 52 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 17 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 40 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 10 timer og 41 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 10 timer og 26 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 58 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 36 minutter siden i Politik
Nyeste video
|
Om Ole Birk Olesen Redaktør og medejer af 180Grader.dk. Medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Født i 1972 og opvokset på en gård ved Agerskov i... Se Ole Birk Olesens profil eller Følg Ole Birk Olesen |
|
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 91 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 48 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 44 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 36 klik
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat 25/05 20:57 - 31 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 970 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 720 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 478 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 437 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 368 klik
Klummer
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
Nyeste video