Manu Sareen var ikke ret gammel i sadlen som ligestillingsminister før han var ude med riven efter mænd. Ægtemænd skal lære ikke at slå - sagde han. Og det er jo sympatisk nok. Vi kan ikke have at ægtemænd slår. Og sådan et sympatisk budskab fik da også passende overskrifter i medierne. (Når ret skal være ret - så sagde han det faktisk om en gruppe af indvandrere, men det er jo ikke pænt at pege på etnicitet, så det gør hverken han eller jeg).
Ministeriet gik også ud og meddelte "Vi skal bekæmpe vold mod kvinder i hele verden". Igen var budskabet af mænd slår kvinder. FN har sågar udråbt 25 november til "international dag for eliminering af vold imod kvinder".
Med så stærke kræfter kunne man jo tro - at det er et generelt problem, at mænd slår deres kvinder. Og man kunne også tro - at det generelt er mænd der slår deres kone, og ikke omvendt. Man kunne også få det indtryk at særlig vold imod kvinder var et problem - og at vold imod mænd ikke var så udbredt.
Nu forholder det sig bare sådan - at ALLE tre udsagn ikke alene er forkerte. De er alle tre MEGET forkerte.
De fleste af os har den opfattelse, at mænd er det voldelige køn - og at kvinder normalt ikke griber til vold. De fleste af os er opflasket med den opfattelse - og vi har fået den bekræftet igennem medierne og måske igennem diskussioner med venner og bekendte.
Der er ikke noget at sige til, at vi tror mænd slår kvinder mere - end kvinder slår mænd.
Men hvad siger statistikkerne så? Hvad finder vi ud af hvis vi undersøger det? Svaret er ret entydigt, men ikke helt enkelt.
Det er IKKE sandt at mænd slår kvinder og det er heller ikke sandt at ægtemænd slår deres hustruer. Lad os se på de undersøgelser der findes.
Den erklærede feminist (yes!) og underviser på kønsstudier - Warren Farrell - fortæller i sin bog "does feminism discriminate against men?" om hvordan han næppe troede sine egne øjne og øren, da han så en række af undersøgelser, der viste at kvinder slår deres mænd mindst lige så meget som omvendt. Han fortæller også om hvordan en række af de undersøgelser der viste dette uventede resultat, rent faktisk var udført af feminister - som forventede at modbevise den første undersøgelse der blev gennemført i USA i 1975 - der var gennemført at Steinmetz, Straus og Gelles ( refereret senere her.).
Resultatet af TALRIGE veldokumenterede undersøgelser viste over tre årtier - at resultatet var korrekt. Ikke at der ikke var forvirring. Der var masser af forskellige tal i omløb og masser af forvirring. En del af forvirringen kan man få udredet her.
Men det helt generelle - og overvældende overbevisende resultat var, at kvinder slår deres ægtemænd lige så meget som mænd slår deres hustruer. Dette kan overraske når man tænker på - at vi også "ved" at vi lever i et såkaldt patriarkalsk samfund - også i vores kulturkreds. Et samfund der traditionelt har satmanden højere end kvinden - og givet manden ret til at "revse" sin hustru, i kraft af at han var herre i huset. Denne ret blev afskaffet her i landet for under 100 år siden.
Hvad kan være årsagen? Er statistikken løgn - eller er der en anden årsag?
Vi ved at drenge stadig bliver opdraget til at man ikke slår på piger. Vi ved at drenge drømmer om at "redde prinsessen" og at de lærer at de skal beskytte pigerne. Vi ved at drengene godt ved, at kvinder og børn går først i redningsbådene og at hvis noget bliver rigtig farligt - så er det mandens opgave at beskytte kvinderne og børnene. Hvorfor slår nogle mænd så på kvinder? Og hvorfor tror vi så at mænd generelt slår på kvinder?
Det skal vi vende tilbage til. Men først statistikkerne og undersøgelserne.
Ligestillingsministerens kontor har igennem årene bevæget sig en lille smule. I 2002 og 2005 kom der to rapporter om en national strategi mod vold mod kvinder. Faktisk hed rapporten i 2005 noget med bekæmpelse af MÆNDS vold mod kvinder og børn. I 2010 var titlen ændret til "vold i nære relationer". Så vi kan ikke hævde at der ikke sker fremskridt. Men selve rapporterne er skræmmende læsning for det sobre menneske. Ikke fordi de handler om mænds vold - men fordi de i den grad ignorerer velkendte fakta, og løber med på fordommene mod mænd - som om de var deciderede partsindlæg fra militante feminister.
2010 rapporten hævder - at volden mod kvinder er 3 gange større end volden mod mænd (i parforhold), samtidig med at den fastholder - at voldsudøveren mod de voldsramte mænd - også ofte er en mand. Altså vold blandt bøsser.
Kan vi stole på det?
I 2008 er der skrevet en rapport fra ligestillingsministeriet der handler om vold mod mænd. Denne rapport er karakteristisk ved at den baserer sig på tal rapporteret fra skadestuerne.
I rapporten kan man læse citater som disse: "Der er markante sammenhænge mellem voldsudsættelse og kroniske psykiske og fysiske helbredsproblemer for voldsudsatte kvinder. Disse sammenhænge genfindes ikke for voldsudsatte mænd. Men disse mænd rapporterer oftere end ikke-voldsudsatte mænd om nedtrykthed og selvmordsforsøg".
For det første vidner dette citat om at de personer der har lavet undersøgelsen er læger og ikke hverken psykologer eller humanister. Deres undesøgelse forsøger ikke at trænge ned under overfladen. De tal undersøgelsen baserer sig på er politiregistre - hvor det drejer sig om mennesker der har anmeldt vold, samt generelle sundhedsundersøgelser som SUSY 2005.
For en humanist er det jo evident, at disse data på ingen måde kan lægges til grund for hverken forståelse af partnervold eller konklusioner vedrørende samme.
Hvis man kræver at mænd skal rapportere partnervold til politiet - eller finde det væsentligt at indberette i en generel sundhedsundersøgelse - så har man faktisk ikke forstået selve de erkendelsesmæssige og selvopfattelsesmæssige udfordringer, som mænd står overfor - i forbindelse med at rapportere vold fra deres kvindelige partnere. Det er nærmest umuligt for en mand at bevare selvrespekten og illusionen om at være en (potentiel) helt - hvis an erkender og rapporterer, at han bliver fysisk domineret eller forsøgt domineret - at sin kvindelige livspartner.
Men når man lader to kvinder affatte en sådan rapport - velvidende at mænds selverkendelse er minimal, og at kvinder bekvemme og tilbagelænede laden stå til holdning har fået lov at sætte sig igennem - ja så kan man ikke undre sig over, at rapporten når frem til et passende resultat. Som vel at mærke strider direkte imod de resultater man har nået i snart sagt SAMTLIGE de lande vi plejer at sammen ligne os med.
Dettte forhold burde få os til at genoverveje om vores metode er retvisende. Men det er ikke sket. Det er overhovedet ikke sket.
Vi står med en situation hvor over 250 undersøgelser ALLE viser, at kvinder i den vestlige verden er ligeså voldelige overfor deres ægtemænd, som mænd er voldelige overfor deres hustruer.
Alligevel vælger man i Danmark at ignorere dette faktum. Det er et indiskutabelt faktum Og man ignorerer det. Hvorfor?
Det er svært for mig at nægte, at jeg er fristet til at tro - at det hænger sammen med, at der næsten udelukkende er kvinder som beskæftiger sig med dette område. At det måske hænger sammen med, at de institutioner der får til opgave at undersøge disse ting - er rundet af feministbevægelsen.
Jeg finder ikke opgaveløseren neutral. Det kan vi diskutere i en anden artikel. Her handler det ikke om forklaringer på hvorfor - men blot om at finde de faktiske data.
I Sverige - som nogle af os ofte skælder ud for at være et femifascistisk femikrati - har der også været undersøgelser der viste, at kvinder var ofre for partnervold. Men der har også været debatter - der viste hvordan dette var et iscenesat . En overordnet undersøgelse viser hvordan det faktisk ikke passer at mænd er mere voldelige end kvinder.
Men selv en undersøgelse fra Sverige - kan ikke overbevise de faste i troen. Selv ikke når svenskerne siger - at kvinder er så voldelige som mænd, kan vi traditionsbundne danskere - finde det muligt og erkendeligt - at det ikke er manden der tilhører "det voldelige køn".
I den danske kontekst - hvor man har websites drevet af ligestillingsafdelingen - med navne som "vold mod kvinder" - er det (endda af de samme som har lavet sådanne websites) - anerkendt, at volden mod mænd er større end vold mod kvinder. Hvad der synes at være afgørende er - at deres undersøgelser viser, at det for det meste er mænd der begår volden. Som om dem der er ofre for vold - er særlig interesserede i, om de blev smadret af en mand eller en kvinde.
Der er 20% større grund til at lave en kampagne der hedder "stop vold mod mænd" - end der er til at lave en kampagne der hedder "stop vold mod kvinder". 5 % af alle mænd oplever vold - mens 4% af alle kvinder oplever det.
Det er mere end meget forståeligt - at man gerne vil vold mod etniske kvinder til livs - ligesom man gerne vil al mulig anden partnervold til livs.
Men det er usmageligt - at man tager mænd generelt som gidsler for dette gode projekt - bare fordi man ikke tør sige, at mænd i indvandrerfamilier med mulimsk baggrund, meget generelt set - har en markant anden indstillinjg til, at "tugte" deres hustruer.
Fordi man ikke tør sige sandheden - gør man alle mænd til skurke.
Det er i den grad uacceptabelt. Og hvis man ikke kan se det - så bør man nok konsultere "racismeparagraffen" endnu en gang.
Lad os se på nogle af de over 250 undersøgelser. I USA har man en lang række undersøgelser der viser en vis balance i volden i partnerforhold. Det burde være fuldstændig indiskutabelt - at når man foransalter flere hundrede undersøgelser - og endda en meget stor del af disse undersøgelser, for at modbevise en påstand - og når ALLE disse undersøgelser viser det samme: - at kvinder er lige så voldelige i parforholdet som mænd, Så BØR man overveje om ens egen lille problematiske undersøgelse faktisk også holder vand.
Hvordan kan det være, at ligestillingsafdelingen ikke har fundet det opportunt, at genbesøge de undersøgelser man har foranstaltet - og se lidt på hvorvidt de rammer undersøgelsen er foregået under - også kan holde til en nærmere granskning? Nogle af os - kan ikke lade være med at tænke vores.
Listen af undersøgelser der viser noget andet end "vi" tror - er alenlang. Og den bliver længere hver måned. Martin S. Fiebert - Department of Psychology - California State University, Long Beach, har samlet links til en lang række af undersøgelserne. Det synes ikke at tiltrække mediernes interesse. Måske er det bare fordi der ikke er så meget emotionel kapital at investere i mænd som "det er synd for"?
I en undersøgelse med 11000 besvarelser nåede man blandt andet frem til følgende konklusioner; "When the violence was one-sided, both women and men said that women were the perpetrators about 70% of the time. Men were more likely to be injured in reciprocally violent relationships (25%) than were women when the violence was one-sided (20%)."
Så hvad mon der gør at man i Danmark - alene af alle lande - kan finde, at mænd er de mest voldelige?
I Norge finder man ud af at at kvinder er mere voldelige end mænd. Men det er åbenbart så ufatteligt - at man ikke overvejer, om man mon har lidt skævt fat i problemstillingen her i landet.
I England kommer det på dagsordenen i medierne. Men det gør ikke det store indtryk i Danmark. Kvinder er i stigende grad dem der udøver vold i hjemmet.
Kvinder er dem der først griber til vold. Kvinder der mere tilbøjelige til at gribe til vold mod deres børn (socialforskningsinstituttets rapport er desværre ikke længere tilgængelig online). Og kvinder er i højere grad tilbøjelige til at begå grov vold mod deres mandlige partner.
Der er ingen tvivl om - og der skal ikke herske nogen tvivl om - at mænds vold mod kvinder, ofte har alvorligere karakter - og at statistikken der viser stor skævhed i antallet af kvinder og antallet af mænd der anmelder og eller søger lægehjælp i forbindelse med partnervold - blandt andet kan forklares i dette forhold.
Men jeg mener man samtidig bør anerkende, at en mand vil have mere end almindelig svært ved at rapportere til skadestuen, at hans blå øje, snitsår på armen, eller store bule i panden - skyldes hans kones raserianfald.
Den slags forhold - er mistænkeligt fraværende fra den danske kontekst. Og det kan være svært ikke at tænke, at det kan have noget at gøre med den kønsskævvridning - vi kan konstarere i dansk kønsforskning.
Hvis der er et område hvor kønsmainstreaming ville give mening - så var det da indenfor kønsforskning.
Det er hvad jeg kan bidrage med her til aften. Næste gang tager jeg et skridt videre. Det er et stort område, som kræver en del dokumentation. Og det er ikke et område der bare giver sig selv. Kvinder bliver bestemt mishandlet og udsat for partnervold. Det er IKKE acceptabelt. Men jeg ville ønske, at vi kunne finde en balance - hvor vi kunne hjælpe kvinder, uden samtidig at nægte at hjælpe mænd.
Jeg ville ønske at vi kunne tale om disse ting - uden partout at tro at den ene part er offer og den anden part er skurk.
I mange konflikter - er der bare to ofre, og to mennesker som ikke magtede at håndtere deres egen desperation.
Ovenstående stammer fra min nye blog hvor jeg skriver om mænd og kvinder og køn og ligestilling.
Jeg håber at jeg ved lejlighed kan bringe niveauet en tak højere op.
