Valgets er overstået og det er tid at kigge fremad. Liberal Alliance (LA) trodsede alle odds og fik et valgresultat som ingen havde troet på og nogle sågar kom til at æde hatte på. Sejrsøllen var dog også fyldt med malurt, da de øvrige partier på den borgerlige fløj ikke kunne leve op til Liberal Alliances valgresultat.
Dette efterlader et scenarie, hvor LA’s politiske visioner har haft en afgørende betydning for en ny reformdagsorden, men til gengæld giver de vundne ni mandater formodentlig ikke stor praktisk indflydelse. Rollen i opposition giver dog LA mulighed for at køre videre med en strategi, der ligner den, der har ført til succesen. En reformdagsorden med fokus på skat, afbureaukratisering og økonomi skal entydigt videreføres, men det naturlige og nødvendige skridt er at få en skarpere profil på andre dagsordener.
Indvandrerpolitikken ligger ligeledes klar med et klart liberalt budskab om åbne grænser og lukkede kasser. Som et liberalt parti kan man naturligvis ikke støtte, at staten blander sig i hvem, man gifter sig med eller blande sig i, hvor folk vil bosætte sig.
Forskellige politiske grupperinger har sat sig solidt på bestemte symboler, det mest håndgribelige eksempel er Dansk Folkepartis monopolisering af Dannebrog og definitionen af danskhed. SF har forsøgt sig med et svagt opgør med dette, men har ikke haft succes. På den anden side har venstrefløjen i mange årtier formået at tage nærmest patent på begreber som frisind og åbenhed. Dette på trods af, at mange grupperinger på venstrefløjen i deres virke er den direkte modsætning til åbenhed og frisind.
Liberal Alliance skal være frisindets parti. Alene i valget af spidskandidater udfoldes mangfoldigheden med kandidater fra vidt forskellige baggrunde, aldre og seksuelle præferencer. Dog ville det være fantastisk for partiet, hvis man havde en ung kvinde blandt frontfigurerne.
Det er dybt indlejret i venstrefløjens selvforståelse, at ens holdninger er lidt mere humane og man som følge af dette også er lidt bedre mennesker end de onde kapitalister på den borgerlige side. Denne underliggende diskurs i debatter og meningsudvekslinger med venstreorientere har uden tvivl en tiltrækkende kraft på mange, især unge, altruistiske og idealistiske mennesker.
Dette er den virkelige kulturkamp, at det indlejres i debatten og den almene politiske forståelse, at liberalisme er lig med respekt og anerkendelse for alle mennesker og deres værd blot i kraft af deres status som mennesker. En naturlig følge af dette menneskesyn er naturligvis tiltroen til den enkelte og respekten for de valg, som vi hver især træffer. Dette betyder, at samfundet i kraft af staten skal blande sig mindst muligt i borgernes valg og fravalg.
Ligesom man i genrejsningen af Liberal Alliance har støttet sig op af få konkrete mærkesager, synes jeg, at man skal definere en række klare principper for, hvilke grundholdninger og værdier, der ligger til grund for partiets stillingtagen i alle sager. De kunne være:
Frie og lige rettigheder.
Dit liv – dine valg. (Borgeren selv - ikke staten – tager ansvar for sit eget liv.)
Gensidig tillid. (Vi har tillid til, at alle vil det gode. Vi kontrollerer ikke, men straffer hårdt hvis tilliden misbruges.)
En naturlig konsekvens af dette er f.eks. at hash skal legaliseres. Det er også vigtigt at kigge indad. Jeg var til Liberal Alliances valgfest på Axelborg i indre København og på trods af liberalismens indbyggede mangfoldighed er det påfaldende at se i hvor høj grad, at folk ligner hinanden.
Blandt støtterne til Liberal Alliance er unge mænd i jakkesæt i stærkt overtal. Det kunne være befriende, hvis næste valgfest også var præget af unge med dreadlocks, ældre i sandaler og drags for det er netop denne mangfoldighed og plads til forskellighed, der er indbegrebet af den førte politik.
