BookmarkletTilføj til    |
Liberalisme og retfærdighed
Udgivet for 713 dage siden i Politik
Tilføjet 12/06 11:23 til Boblere af Kenneth Andersen
http://videnskab.dk/content/dk/samfund/retfardighedens_forandring
Er dette en passende beskrivelse af folkets retfærdigheds-følelse, og er liberalisme rigtigt placeret, når det fremtræder i midten?
Respons fra liberalister modtages gerne....
23 Kommentarer|
Shadowen (Michael Nielsen):„ Alternativet - socialisme og kommunisme. Har...”
Skrevet af Nej, da der er mange former for liberalisme, og de ingen indebærer nødvendigheden total ligegyldighed overfor andre mennesker som antydet. Hvordan 'omfordeling' iøvrigt er defineret er der heller ikek enighed om i liberalistiske miljøer, så det er svært at sige noget om korrektheden af deres definitioner. Det kan dog siges at det for undersøgelsens skyld er brugt simple definitioner.
Skrevet af Ja, simple definitioner er altid godt, hvis man vil have gang i en debat :-)
Men hvis der er mange forskellige former for liberalisme, så er der vel også mange forskellige former for f.eks. demokrati? I så fald kan demokrati gradbøjes. Men det er vel ikke dét, der er meningen med "demokrati"? Ej heller meningen med "liberalisme"?
Er "liberalisme" ikke en naturlig del af alle aspekter i tilværelsen?
"Omfordeling" er der vel aldrig 100% enighed om i nogle miljøer overhovedet? Heller ikke i så mange andre 'ismer?
Men hvis der er mange forskellige former for liberalisme, så er der vel også mange forskellige former for f.eks. demokrati? I så fald kan demokrati gradbøjes. Men det er vel ikke dét, der er meningen med "demokrati"? Ej heller meningen med "liberalisme"?
Er "liberalisme" ikke en naturlig del af alle aspekter i tilværelsen?
"Omfordeling" er der vel aldrig 100% enighed om i nogle miljøer overhovedet? Heller ikke i så mange andre 'ismer?
> Men hvis der er mange forskellige former for liberalisme, så er der vel også mange forskellige former for f.eks. demokrati?
Der er i hvert fal nogle, fx. Rudolph Rummel understreger at der ihvertfald er to grundstammer i demorkatiets konsekvenser: Det det liberale demokrati, hvor borgerne nyder en høj grad af frihedsrettigheder, og det 'blot' elektorale demokrati (måkse hvad man vil kalde autoritært demokrati), hvor borgerne har stemmeret, men færre rettigheder og friheder ift. det liberale demokrati. Singapore kunne være et eksempel på det sidste.
Så er der naturligvis representative contra direkte demokratier, som er defineret udfra hvor langt der er fra borgerne til lovgivnings og beslutnignsprocesserne. Jo længere der er, des mindre direkte er demokratiet. USA og schweiz kunen være to modstykker på denne skala.
Så allerede her har vi to dimensioner indenfor demokratiet. Der er flere, men det er for sent til at gå i dybden med dem nu.
Med liberalisme forstås iøvrigt (typisk) en høj grad af individuel, privat selvbestemmelsesret ift. de offentlige instanser, men selv under denne definition er der meget råderum om hvad man forstår ved disse ting. Klare definitioner er ikek ensbetydende med at tingene er mejslet i sten.
Der er i hvert fal nogle, fx. Rudolph Rummel understreger at der ihvertfald er to grundstammer i demorkatiets konsekvenser: Det det liberale demokrati, hvor borgerne nyder en høj grad af frihedsrettigheder, og det 'blot' elektorale demokrati (måkse hvad man vil kalde autoritært demokrati), hvor borgerne har stemmeret, men færre rettigheder og friheder ift. det liberale demokrati. Singapore kunne være et eksempel på det sidste.
Så er der naturligvis representative contra direkte demokratier, som er defineret udfra hvor langt der er fra borgerne til lovgivnings og beslutnignsprocesserne. Jo længere der er, des mindre direkte er demokratiet. USA og schweiz kunen være to modstykker på denne skala.
Så allerede her har vi to dimensioner indenfor demokratiet. Der er flere, men det er for sent til at gå i dybden med dem nu.
Med liberalisme forstås iøvrigt (typisk) en høj grad af individuel, privat selvbestemmelsesret ift. de offentlige instanser, men selv under denne definition er der meget råderum om hvad man forstår ved disse ting. Klare definitioner er ikek ensbetydende med at tingene er mejslet i sten.
Det er jeg helt enig i, og var også godt klar over. Pointer var blot, at fordi der findes en isme, så er dens betydning ikke stålsat.
Nu er emnet den tager op, lighed. Der er jeg helt enig. En liberal har intet imod lighed, så længe den ikke er påtvunget. Det første i artiklen vil jeg kalde socialisme og det tredje vestlig konservatisme. Konservative taler i højere grad end liberale om der er er brug for ledere og vil også i højere grad stå bag kongehuse og andre gamle "ordener", og den nyeste konservatisme her, hvor man er kritisk overfor indvandring af mennesker med en anden kultur, fordi de ikke nødvendigvis har de samme værdier, og det kan skabe et land med mere uro.
Men nu taler artiklen om lighed, taler vi for eksempel om staten, er socialister og konservative enige om at der skal være en stærk stat, her er liberalismen helt uenig. Så at sætte det op på en skala med venstre og højre i det hele taget synes jeg er umuligt.
Men nu taler artiklen om lighed, taler vi for eksempel om staten, er socialister og konservative enige om at der skal være en stærk stat, her er liberalismen helt uenig. Så at sætte det op på en skala med venstre og højre i det hele taget synes jeg er umuligt.
Interessant artikel - "fordelingsspillet" som studiet kører på, er blevet anvendt i mange andre studier til at påvise mange andre forskelle eller preferencer.
Den lille del, som man kan tage ud af sammenhængen er sætningen: "Det andet ideal går ud på, at det er i orden med uligheder, og at man dermed i det hele taget ikke behøver at omfordele for at opnå retfærdighed. Børnene i denne gruppe fik mærkatet libertarianere." Det stilles så op imod to andre idealer, hvoraf den ene er at omdelingen skal ske (egalitister) og at omdeling skal ske efter evner (meritokrater).
Udover at synsvinkelen i liberalismen er den modsatte, dvs. man kigger på individets ret til at beholde sin ejendom, og ikke i andres ønske om at få del i ens ejendom, så er mærkatet vel ikke helt forkert.
Personligt tager jeg udgangspunkt i at trods store fremskridt indenfor IT, så er det stadigt ikke muligt for et lille centralråd at sidde at bestemme, hvad der er bedst for mig i min dagligstue - det ved jeg stadigvæk bedst selv.
Som jeg forstår det, er vi oppe på at den danske stat skyder cirka 4 love afsted om dagen, inkl. søndage og helligdage - er der nogen der i ramme alvor vil påstå at de har et overblik over, hvad der besluttes og hvad skulle være gældende ret? Jeg læste en anden sjov definition (kan ikke huske hvor), at en politistat skulle være, når alle borgere var potentielle forbrydere og kunne arresteres af politiet efter statens forgodtbefindende...
Her er Danmark vel ikke så langt fra: under de tænkte mærkater i undersøgelsen ville egalitisterne jo så være dem, der sagde at det jo var fint, så længe alle var lige ufrie, merokraterne ville sige, at det jo an på den enkelte tilfælde og libertanerne ville sige, at det aldrig var godt, at folk var ufrie.
Den lille del, som man kan tage ud af sammenhængen er sætningen: "Det andet ideal går ud på, at det er i orden med uligheder, og at man dermed i det hele taget ikke behøver at omfordele for at opnå retfærdighed. Børnene i denne gruppe fik mærkatet libertarianere." Det stilles så op imod to andre idealer, hvoraf den ene er at omdelingen skal ske (egalitister) og at omdeling skal ske efter evner (meritokrater).
Udover at synsvinkelen i liberalismen er den modsatte, dvs. man kigger på individets ret til at beholde sin ejendom, og ikke i andres ønske om at få del i ens ejendom, så er mærkatet vel ikke helt forkert.
Personligt tager jeg udgangspunkt i at trods store fremskridt indenfor IT, så er det stadigt ikke muligt for et lille centralråd at sidde at bestemme, hvad der er bedst for mig i min dagligstue - det ved jeg stadigvæk bedst selv.
Som jeg forstår det, er vi oppe på at den danske stat skyder cirka 4 love afsted om dagen, inkl. søndage og helligdage - er der nogen der i ramme alvor vil påstå at de har et overblik over, hvad der besluttes og hvad skulle være gældende ret? Jeg læste en anden sjov definition (kan ikke huske hvor), at en politistat skulle være, når alle borgere var potentielle forbrydere og kunne arresteres af politiet efter statens forgodtbefindende...
Her er Danmark vel ikke så langt fra: under de tænkte mærkater i undersøgelsen ville egalitisterne jo så være dem, der sagde at det jo var fint, så længe alle var lige ufrie, merokraterne ville sige, at det jo an på den enkelte tilfælde og libertanerne ville sige, at det aldrig var godt, at folk var ufrie.
Skrevet af -"Her er Danmark vel ikke så langt fra: under de tænkte mærkater i undersøgelsen ville egalitisterne jo så være dem, der sagde at det jo var fint, så længe alle var lige ufrie, merokraterne ville sige, at det jo an på den enkelte tilfælde og libertanerne ville sige, at det aldrig var godt, at folk var ufrie".
Exactemundo! Det er glimrende formuleret.
Exactemundo! Det er glimrende formuleret.
Eksperimentet glemmer en meget væsenlig ting.
Dikatoren får et vindfald, altså penge uden at gøre noget for dem, disse penge er nemme at ligeligt fordele, da modtageren ikke har ydet noget for at få dem, og derfor vil en retfærdighed fornemmelse i mange få en til at dele med de nære venner.
Men sæt dikatoren til at grave 200Meter grøft, giv personen pengene, og bed dem fordele dem ud, så vil resultatet være helt anderledes, da man har lidet for at få pengene, og nu bliver bedt om at omfordele pengene til folk som ikke har ydet noget for at få dem (en meget god parallel med det Danske samfund).
Problemet er ikke retfærdigheds sansen som sådan, men at man skal måle indsatsen for at få pengene.
Jeg tvivler selv de yngste ville dele ligeligt ud af pengene hvis det kostede dem blod sved og tåre at få pengene. De Yngste generelt ved endnu ikke hvor svært det er at få fat i pengene, og derfor anser det som ingenting, og deler ligeligt med alle, mens efter hånden som man bliver ældre oplever man det er sværere og sværere at få fat i dem, og begynder at beholde en større og større andel selv.
Jeg anser mig selv som liberal, som jeg definere som en tilhænger af personligt frihed (med den eneste begrænsning at jeg ikke må gøre noget der fratager andre de friheder jeg selv vil havde), og der i blandt friheden til at bestemme over mine egene midler og liv.
Jeg ser fornuften i at havde infrastruktur, ældre pleje, sundhed og uddannelse, men jeg ser ingen fornuft i at op i mod 80% af sidst tjente krone bliver beslaglagt i den Sociale retfærdigheds navn.
Jeg tror personligt på at alle skal havde lige muligheder for at uddanne sig, og få det bedste arbejde de kan magte. Fravælger man at uddanne sig, eller vælger et lavt betalt job, så er det ens eget valg, og derfor bør der ikke være nogen form for udligning af økonomiske midler - med det proviso at der er lige muligheder for alle at opnå det bedste deres evner rækker til, altså er det i princippet har alle en chance for blive direktørere, bare de arbejder for det. Hvis ingen valgte de lavt hængene jobs (lavt betalte), ville lønninerne automatisk stige, fordi der er et behov - simple markeds logik.
Men da der er syge, og folk som ikke kan, skal denne gruppe beskyttes, men det betyder ikke at raske mennesker skal leve fedt på andres bekostninger - som man kan i Danmark.
Jeg ser økonomisk ulighed som ønskværdigt, samt Lige muligheder for at bruge ens evner, som en absolut nødvendighed. Grunden er at den økonomiske ulighed opfordre folk til at bruge deres muligheder bedst muligt, fordi der er en STOR gulerrod forude.
økonomisk lighed medføre dovenskab, og fjerner motivationen for at uddanne og bedre sig, det giver stagnering i samfundet, og flytter folk fra at være selvstændig individer, der kan selv, til velfærds slaver, som er 100% afhængige af gaver fra staten (altså reducere raske og sunde folk til et bundt tiggerer).
Vi er i Danmark nu i en situation at den funktionelle (selvstændige individer der kan klare sig selv) gruppe i samfundet er nu mindre en den dysfunktionelle gruppe, som nasser og tigger om at få uden at yde.
Dikatoren får et vindfald, altså penge uden at gøre noget for dem, disse penge er nemme at ligeligt fordele, da modtageren ikke har ydet noget for at få dem, og derfor vil en retfærdighed fornemmelse i mange få en til at dele med de nære venner.
Men sæt dikatoren til at grave 200Meter grøft, giv personen pengene, og bed dem fordele dem ud, så vil resultatet være helt anderledes, da man har lidet for at få pengene, og nu bliver bedt om at omfordele pengene til folk som ikke har ydet noget for at få dem (en meget god parallel med det Danske samfund).
Problemet er ikke retfærdigheds sansen som sådan, men at man skal måle indsatsen for at få pengene.
Jeg tvivler selv de yngste ville dele ligeligt ud af pengene hvis det kostede dem blod sved og tåre at få pengene. De Yngste generelt ved endnu ikke hvor svært det er at få fat i pengene, og derfor anser det som ingenting, og deler ligeligt med alle, mens efter hånden som man bliver ældre oplever man det er sværere og sværere at få fat i dem, og begynder at beholde en større og større andel selv.
Jeg anser mig selv som liberal, som jeg definere som en tilhænger af personligt frihed (med den eneste begrænsning at jeg ikke må gøre noget der fratager andre de friheder jeg selv vil havde), og der i blandt friheden til at bestemme over mine egene midler og liv.
Jeg ser fornuften i at havde infrastruktur, ældre pleje, sundhed og uddannelse, men jeg ser ingen fornuft i at op i mod 80% af sidst tjente krone bliver beslaglagt i den Sociale retfærdigheds navn.
Jeg tror personligt på at alle skal havde lige muligheder for at uddanne sig, og få det bedste arbejde de kan magte. Fravælger man at uddanne sig, eller vælger et lavt betalt job, så er det ens eget valg, og derfor bør der ikke være nogen form for udligning af økonomiske midler - med det proviso at der er lige muligheder for alle at opnå det bedste deres evner rækker til, altså er det i princippet har alle en chance for blive direktørere, bare de arbejder for det. Hvis ingen valgte de lavt hængene jobs (lavt betalte), ville lønninerne automatisk stige, fordi der er et behov - simple markeds logik.
Men da der er syge, og folk som ikke kan, skal denne gruppe beskyttes, men det betyder ikke at raske mennesker skal leve fedt på andres bekostninger - som man kan i Danmark.
Jeg ser økonomisk ulighed som ønskværdigt, samt Lige muligheder for at bruge ens evner, som en absolut nødvendighed. Grunden er at den økonomiske ulighed opfordre folk til at bruge deres muligheder bedst muligt, fordi der er en STOR gulerrod forude.
økonomisk lighed medføre dovenskab, og fjerner motivationen for at uddanne og bedre sig, det giver stagnering i samfundet, og flytter folk fra at være selvstændig individer, der kan selv, til velfærds slaver, som er 100% afhængige af gaver fra staten (altså reducere raske og sunde folk til et bundt tiggerer).
Vi er i Danmark nu i en situation at den funktionelle (selvstændige individer der kan klare sig selv) gruppe i samfundet er nu mindre en den dysfunktionelle gruppe, som nasser og tigger om at få uden at yde.
Hvorfor skal argumentet om dovne personer eller personer, som ikke ønsker at yde, men blot nyde, altid frem, når disse emner diskuteres? Der er vel ingen systemer, som ønsker en sådan gruppering (bortset fra pladder-humanisterne, som tilsyneladende er overrepræsenteret på venstrefløjen/socialisterne)?
Ville det ikke være ideelt, hvis alle yder deres bedste, og nyder, hvad de har brug for? Dermed ses der ikke på, hvad et individs indsats er værd sammenlignet med et andet individs indsats. Altså det generelle konkurrence-moment i samfundet. Vil det være helt utopi at forestille sig, at personer vil yde deres bedste, hvis de blot dermed får mulighed for at få deres drømme opfyldt? Dette leverer kapitalismen/liberalismen ikke. Her forsøger folk blot hele tiden, at komme tættere på dét punkt, men hele tiden med jungleloven omkring sig. Man skal hele tiden se sig om efter "trusler", og sikre sin fremtid med så stor overflod som muligt, da man så netop er bedst muligt sikret i fremtiden.
Hvis man derimod kan være sikker på sin eksistens, hvis man blot leverer sit bedste, så kan man forvente at få alle sine ønsker opfyldt.
Det vil vel være den optimale form for "lykke".
Ville det ikke være ideelt, hvis alle yder deres bedste, og nyder, hvad de har brug for? Dermed ses der ikke på, hvad et individs indsats er værd sammenlignet med et andet individs indsats. Altså det generelle konkurrence-moment i samfundet. Vil det være helt utopi at forestille sig, at personer vil yde deres bedste, hvis de blot dermed får mulighed for at få deres drømme opfyldt? Dette leverer kapitalismen/liberalismen ikke. Her forsøger folk blot hele tiden, at komme tættere på dét punkt, men hele tiden med jungleloven omkring sig. Man skal hele tiden se sig om efter "trusler", og sikre sin fremtid med så stor overflod som muligt, da man så netop er bedst muligt sikret i fremtiden.
Hvis man derimod kan være sikker på sin eksistens, hvis man blot leverer sit bedste, så kan man forvente at få alle sine ønsker opfyldt.
Det vil vel være den optimale form for "lykke".
Det er jo netop hvad kapitalisme og liberalisme tilbyder, at du KAN efter leve dine drømme, hvis du vil, men dovner du den af, så bliver du effektivt holdt tilbage økonomisk, du bliver ikke straffet da du SELV vælger at ikke komme nogen seder.
Socialisme og afarter blokere mod kokurance-momemnt, fordi der er ingen grund til at yde dit bedste, og før eller senere går samfundet i forfald, fordi der ikke er behov for at yde dit bedste, og du får alligevel ikke noget ud af at arbejde hårdt, da du kan kigge på en doven nabo der har det samme som du har, men laver intet.
Et liberal/kapitalistisk samfund giver netop at hvis du yder dit bedste, kan du muligvis få dine drømme opfyldt, mens i et socialistisk samfund kan man ikke få sine drømme opfyldt alligevel, da samfundet tager alt.
Så dit forslag er utopi, der skal være en gulerrod, ellers opfordre du til dovenskab.
Socialisme og afarter blokere mod kokurance-momemnt, fordi der er ingen grund til at yde dit bedste, og før eller senere går samfundet i forfald, fordi der ikke er behov for at yde dit bedste, og du får alligevel ikke noget ud af at arbejde hårdt, da du kan kigge på en doven nabo der har det samme som du har, men laver intet.
Et liberal/kapitalistisk samfund giver netop at hvis du yder dit bedste, kan du muligvis få dine drømme opfyldt, mens i et socialistisk samfund kan man ikke få sine drømme opfyldt alligevel, da samfundet tager alt.
Så dit forslag er utopi, der skal være en gulerrod, ellers opfordre du til dovenskab.
>Ville det ikke være ideelt, hvis alle yder deres bedste, og nyder, hvad de har brug for? Dermed ses der ikke på, hvad et individs indsats er værd sammenlignet med et andet individs indsats. Altså det generelle konkurrence-moment i samfundet. Vil det være helt utopi at forestille sig, at personer vil yde deres bedste, hvis de blot dermed får mulighed for at få deres drømme opfyldt? Dette leverer kapitalismen/liberalismen ikke.
Det du siger indeholder et gran af sandhed mht. hvad der motiverer et menneske, men bagsiden er "at nyde hvad man har brug for" ved ingen hvad er. Personer selv ved sjældent hvad de reelt har brug for ("needs" kontra "wants"), og andre ved det typisk endnu sjældnere.
Det er en af grundene til at kommunisme, selv på papiret, vil kuldsejle som samfundssystem - fordi ingen ved hvad en persons behov er udover nogle fysiske fornødenheder. Og selv der nedbringer man ofte et menneskes lykke markant hvis andre vælger for personen selv.
Meget af et menneskes lykke hviler på en effektiv anvendelse af ens selvbestemmelse. Derfor er friheden så pokkers vigtig.
Det du siger indeholder et gran af sandhed mht. hvad der motiverer et menneske, men bagsiden er "at nyde hvad man har brug for" ved ingen hvad er. Personer selv ved sjældent hvad de reelt har brug for ("needs" kontra "wants"), og andre ved det typisk endnu sjældnere.
Det er en af grundene til at kommunisme, selv på papiret, vil kuldsejle som samfundssystem - fordi ingen ved hvad en persons behov er udover nogle fysiske fornødenheder. Og selv der nedbringer man ofte et menneskes lykke markant hvis andre vælger for personen selv.
Meget af et menneskes lykke hviler på en effektiv anvendelse af ens selvbestemmelse. Derfor er friheden så pokkers vigtig.
-"Ville det ikke være ideelt, hvis alle yder deres bedste"
Hvad er motivationen for at yde sit bedste, når man ikke får noget ud af det ekstra slid? Det er da sikkert en smuk tanke at forestille sig at alle yder deres bedste af ren egeninteresse, men det er vist aldeles utopisk. Socialisterne troede de kunne gennemtvinge en menneskelig udvikling og opnå "Social Man". Det mislykkedes i absolutte termer.
Endvidere er det problematisk med "og nyder, hvad de har brug for?". Al viden på området tilsiger at når en ydelse er gratis er efterspørgslen uendelig. Så hvis man kan nyde hvad man har behov for, uden at skulle "betale" for det, så vil vi alle nyde alting, hele tiden og aldrig producere noget. Det er i modsætning til ovenstående en rædsom og tåbelig ide.
Så ideen om at yde efter evne og nyde efter behov, må sammenfattet siges at være noget gedigent vrøvl og sludder, der ikke har gang på jord. Ihvertfald ikke sålænge vi er mennesker, sådan som vi er nu.
Hvad er motivationen for at yde sit bedste, når man ikke får noget ud af det ekstra slid? Det er da sikkert en smuk tanke at forestille sig at alle yder deres bedste af ren egeninteresse, men det er vist aldeles utopisk. Socialisterne troede de kunne gennemtvinge en menneskelig udvikling og opnå "Social Man". Det mislykkedes i absolutte termer.
Endvidere er det problematisk med "og nyder, hvad de har brug for?". Al viden på området tilsiger at når en ydelse er gratis er efterspørgslen uendelig. Så hvis man kan nyde hvad man har behov for, uden at skulle "betale" for det, så vil vi alle nyde alting, hele tiden og aldrig producere noget. Det er i modsætning til ovenstående en rædsom og tåbelig ide.
Så ideen om at yde efter evne og nyde efter behov, må sammenfattet siges at være noget gedigent vrøvl og sludder, der ikke har gang på jord. Ihvertfald ikke sålænge vi er mennesker, sådan som vi er nu.
"Hvad er motivationen for at yde sit bedste, når man ikke får noget ud af det ekstra slid? Det er da sikkert en smuk tanke at forestille sig at alle yder deres bedste af ren egeninteresse, men det er vist aldeles utopisk. "
-> jeg får fast løn, men jeg søger alligevel hele tiden, at levere det mest optimale produkt som følge af mine evner. Det samme gør sig gældende for mit vedkommende udenfor arbejdsmarkedet.
Jeg er helt med på, at guleroden kan være nødvendig. Men kan det ikke også være, at nogle individer automatisk søger at yde deres bedste, selvom der ikke er en gulerod foran dem?
-> jeg får fast løn, men jeg søger alligevel hele tiden, at levere det mest optimale produkt som følge af mine evner. Det samme gør sig gældende for mit vedkommende udenfor arbejdsmarkedet.
Jeg er helt med på, at guleroden kan være nødvendig. Men kan det ikke også være, at nogle individer automatisk søger at yde deres bedste, selvom der ikke er en gulerod foran dem?
>Jeg er helt med på, at guleroden kan være nødvendig. Men kan det ikke også være, at nogle individer automatisk søger at yde deres bedste, selvom der ikke er en gulerod foran dem?Jo, nogle. Men det er risikabelt at basere et økonomisk system på gode forhåbninger, jfr. "moral hazards" i forbindelse med egalitarisme og velfærdsydelser.
-"Men kan det ikke også være, at nogle individer automatisk søger at yde deres bedste, selvom der ikke er en gulerod foran dem?"
Det er der helt sikkert maser der allerede gør, i en hvis forstand. Der er mange mennesker der går på arbejde i de 37 timer, som de har skrevet kontrakt om og udfører det arbejde der er krævet af dem og sågar arbejder over fra tid til anden. Men det er bare ikke dem der er interessante. Det er dem der knokler røven ud af bukserne (70-80 timers arbejdsuger i flere år), der gør forskellen og her tror jeg ikke du finder mange der gør det af ren altruisme.
Jeg tvivler på at du kan finde ret mange der gider arbejde 70-80 timers uger over længere perioder, hvis der ikke er nogen som helst udsigt til at blive bedre stillet. Det er simpelthen ikke rationelt.
Jeg tror du ville have god gavn af at læse Human Action af Ludwig von Mises. Der får man et udmærket indblik i menneskers handlen, motivationer og drivkræfter. Endvidere bør man studere lidt kapital teori. Min favourit er naturligvis Carl Menger, mens en socialist/socialdemokrat nok hælder mest til Keynes' fjollede ideer. Med lidt grundviden om kapital teori, bliver det klart for enhver at det ikke giver nogen mening at "belønne" efter indsats.
Den lette og hurtige introduktion til kapitalteori (og andre ting) kan man finde i Irwing Schiffs tegneserie: "How an Economy Grows and Why it Doesn't" [http://www.youtube.com/watch?v=bFxvy9XyUtg] (oplæseren lyder som en klovn, men det er ikke desto mindre ganske fornftigt, på trods af det lidt spøjse medium (tegneserie)).
En anden ting som er dybt problematisk ved den socialistiske doktrin (yde efter evne, nyde efter behov), er at den hæmmer potentialet for opsparing. Og uden opsparing, ingen investering. Det burde om noget være forståeligt for enhver i disse krisetider.
Og det giver sigselv at når der ikke er nogen investering, så vil der ikke være noget fremskridt. Der vil heller ikke opstå mange nye arbejdspladser, da økonomien vil være begrænset til meget små virksomheder.
Der kan naturligvis opstå et behov for en ekstra grovsmed, men det er vel også topmålet af entrepreneurship, der kan foregå, når der ingen investeringer er. For hvordan laver man en forskning som f.eks. Novo's uden at have en hel masse kapital i ryggen?
Så socialismen er dødsdømt, både i teori og praksis. At slippe mennesker fri, har alle steder vist sig at være den mest frugtbare løsning for alle, uanset at det naturligvis har konsekvenser. Eller sagt på en anden måde, uanset at det indebærer at man selv skal tage vare på sit eget liv.
Og det giver sigselv at når der ikke er nogen investering, så vil der ikke være noget fremskridt. Der vil heller ikke opstå mange nye arbejdspladser, da økonomien vil være begrænset til meget små virksomheder.
Der kan naturligvis opstå et behov for en ekstra grovsmed, men det er vel også topmålet af entrepreneurship, der kan foregå, når der ingen investeringer er. For hvordan laver man en forskning som f.eks. Novo's uden at have en hel masse kapital i ryggen?
Så socialismen er dødsdømt, både i teori og praksis. At slippe mennesker fri, har alle steder vist sig at være den mest frugtbare løsning for alle, uanset at det naturligvis har konsekvenser. Eller sagt på en anden måde, uanset at det indebærer at man selv skal tage vare på sit eget liv.
For nu ikke at bevæge os for langt væk fra det oprindelige spørgsmål, kan du/i så ikke se nogle negative sider ved liberalismen? Eller er den kun fryd og gammen?
Nej, jeg kan egentlig ikke se nogle negative sider ved liberalismen. Men det er en kende overdrevet at jeg derfor så skulle mene at alting var perfekt (fryd og gammen, som du udtrykker det).
Liberalismen er ikke perfekt, fordi det er en ideologi for imperfekte væsner - mennesker. Der vil stadig være dumme svin, svindlere, Bernie Madoffs (omend hans schemes ville have langt ringere vilkår), etc. Der vil ligeledes stadig være fattige og folk der kunne kaldes svage og endda folk med så ringe moral at de forsøger at udnytte disse.
Men den slags bliver vi nok ikke kvit i den umiddelbare fremtid. Det vi dog bliver kvit er det meningstyranni, som statslig tvang indebærer. Der kan sagtens være fællesskaber der på de fleste måder er analoge med staten, såsom sundhedsfællesskaber, uddannelsesfællesskaber, etc. Men disse vil være baseret på individers frivillige indsats og opbakning.
Man kan således forestille sig at en stor del af borgerne i københavn går sammen om et fælles sundhedsvæsen. Dem der vil være med, skriver under på en kontrakt, som de er bundet af, herunder betaling til fælleskassen. Dem der ikke vil være med, bliver ikke tvunget til det, men kan naturligvis ikke nyde fællesskabets goder. Det betyder selvfølgelig at hvis man ikke er me i noget sundhedsfællesskab, så kan man rent faktisk risikere at dø i rendestenen. Men da er det jo også et valg man selv har truffet, ved ikke at ville være i fællesskab med andre mennesker, med de fordele og ulemper det indebærer.
Men kan endda forestille sig, hvis den herskende samfundsånd er ægte, at sådanne fællesskaber helt frivilligt ville have ordninger for mindre bemidlede og svage.
Et liberalt frit samfund, vil således være præget af langt højere grad af personligt ansvar og at enhver må tage konsekvensen af sine valg. Dette vil unægteligt være svært for velfærdsgratister at acceptere, men det er nu engang mest rimeligt at man i udgangspunktet betaler for sigselv, istedet for at stjæle (skat) fra naboen.
Liberalismen er ikke perfekt, fordi det er en ideologi for imperfekte væsner - mennesker. Der vil stadig være dumme svin, svindlere, Bernie Madoffs (omend hans schemes ville have langt ringere vilkår), etc. Der vil ligeledes stadig være fattige og folk der kunne kaldes svage og endda folk med så ringe moral at de forsøger at udnytte disse.
Men den slags bliver vi nok ikke kvit i den umiddelbare fremtid. Det vi dog bliver kvit er det meningstyranni, som statslig tvang indebærer. Der kan sagtens være fællesskaber der på de fleste måder er analoge med staten, såsom sundhedsfællesskaber, uddannelsesfællesskaber, etc. Men disse vil være baseret på individers frivillige indsats og opbakning.
Man kan således forestille sig at en stor del af borgerne i københavn går sammen om et fælles sundhedsvæsen. Dem der vil være med, skriver under på en kontrakt, som de er bundet af, herunder betaling til fælleskassen. Dem der ikke vil være med, bliver ikke tvunget til det, men kan naturligvis ikke nyde fællesskabets goder. Det betyder selvfølgelig at hvis man ikke er me i noget sundhedsfællesskab, så kan man rent faktisk risikere at dø i rendestenen. Men da er det jo også et valg man selv har truffet, ved ikke at ville være i fællesskab med andre mennesker, med de fordele og ulemper det indebærer.
Men kan endda forestille sig, hvis den herskende samfundsånd er ægte, at sådanne fællesskaber helt frivilligt ville have ordninger for mindre bemidlede og svage.
Et liberalt frit samfund, vil således være præget af langt højere grad af personligt ansvar og at enhver må tage konsekvensen af sine valg. Dette vil unægteligt være svært for velfærdsgratister at acceptere, men det er nu engang mest rimeligt at man i udgangspunktet betaler for sigselv, istedet for at stjæle (skat) fra naboen.
Min personlige holdning er at der ikek eksisterer perfekte løsninger på "stor skala" hvad angår politik. Naturligvis er der negative sider ved liberalismen, men jeg vil indskylde at disse overvejnde er på kort sigt, og for det meste er overfor dem, der nyder af at lade andre bære læsset under det nuvræende velfærdsslaveri system.
Alternativet - socialisme og kommunisme. Har historisk set været årsagen til langt det meste elendighed, drab, mord, tvang, og tortur der nogen sinde er sket i verdens historien. Da praktisk set er disse systemer er baseret på tvang, mak ret, eller vi nakker dig, til trods for at de snakker om lighed, osv - lige som de liberale, men i socialisme og kommunisme er det lighed (for pøblen) eller også nakker vi dig! Men frihed for partiet/diktatoren
.
Så jeg fortrækker helt klart liberalisme, som på ingen måde er et perfekt system.
Men liberalisme udlukker på ingen måde fælles ting, som sunhed, uddannelse - til trods for hvad modstanderne argumentere, men det er baseret i frivillighed, man ønsker at være en del af det, helt uden tvang.
Feks har undersøgelser vis at Amerikanere giver mere til velfærd end Danskere, de bekymerere sig mere om samfundet end Danskere. Men fokusen er modsat, altså klar dig selv, før du tigger om hjælp, mens Danskere er fokuseret på hvad kan jeg mælke samfundet for. Men USA er på ingen måder perfekt, men de har fat i noget af det rigtige.
.
Så jeg fortrækker helt klart liberalisme, som på ingen måde er et perfekt system.
Men liberalisme udlukker på ingen måde fælles ting, som sunhed, uddannelse - til trods for hvad modstanderne argumentere, men det er baseret i frivillighed, man ønsker at være en del af det, helt uden tvang.
Feks har undersøgelser vis at Amerikanere giver mere til velfærd end Danskere, de bekymerere sig mere om samfundet end Danskere. Men fokusen er modsat, altså klar dig selv, før du tigger om hjælp, mens Danskere er fokuseret på hvad kan jeg mælke samfundet for. Men USA er på ingen måder perfekt, men de har fat i noget af det rigtige.
Jeg synes at artiklen laver et forkert snit imellem libertarianere og meritokrater. Libertarianere er vel igrunden også meritokrater, der kun accepterer ulighed som følge af forskelle i evner. Den eneste anden kilde til ulighed, udover evner, er vel tvang. Og som oftest er denne tvang udøvet af socialstaten og andre kriminelle grupperinger.
Men socialister/kollektivister/egalitarister glemmer jo altid at tage alle aspekter af ligheden med i deres regnskab. De tænker altid udelukkende på det økonomiske. Men hvis man skal være konsekvent egalitarist, må man nødvendigvis også kræve total lighed i fritid, antal af venner/kærester/koner/mænd, hvor meget sex man får, hvilken uddannelse man tager, hvilke interesse man har. Ellers er det jo ikke lige. Så når egalitarister kræver at den rige skal afgive sin rigdom, skal man ligeledes sende de dovne i fængsel så de kan afgive deres fritid. Og så bliver absurditeten i socialismen jo ganske tydelig.
Men socialister/kollektivister/egalitarister glemmer jo altid at tage alle aspekter af ligheden med i deres regnskab. De tænker altid udelukkende på det økonomiske. Men hvis man skal være konsekvent egalitarist, må man nødvendigvis også kræve total lighed i fritid, antal af venner/kærester/koner/mænd, hvor meget sex man får, hvilken uddannelse man tager, hvilke interesse man har. Ellers er det jo ikke lige. Så når egalitarister kræver at den rige skal afgive sin rigdom, skal man ligeledes sende de dovne i fængsel så de kan afgive deres fritid. Og så bliver absurditeten i socialismen jo ganske tydelig.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 9 timer og 12 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
22 KommentarerDanske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 7 timer og 52 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 18 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 9 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
0 KommentarerNår moderinstinktet regerer
Udgivet for 19 timer siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 7 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 4 timer og 17 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 4 timer og 17 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 12 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 4 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 12 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 18 timer og 32 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 4 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 11 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 10 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 23 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 49 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 1 minut siden i Politik
|
Om Kenneth Andersen Objektiv kritiker/debatør Se Kenneth Andersens profil eller Følg Kenneth Andersen |
|
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 91 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 48 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 44 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 36 klik
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat 25/05 20:57 - 31 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 970 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 720 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 478 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 437 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 368 klik
Klummer
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |