Laeg dertil at Lidegaard tager prisen som den mest roevkedelige person i Danmark pt.

:D

Helt ærligt, så kunne jeg ikke være mere uenig. Danmark er alt for langt fra Gud og alt for tæt på Tyskland til at vi ville have vundet noget ved at stå imod.

(PS: Bjørn Svenssons "Mytedannelser om den 9. april 1940" (1957) er stadig det bedste opgør med Rostock-myten. Læs den.)

Jeg ved ikke, hvad du mener med "stå imod".

Men der var vel ikke noget som tilsagde, at vi i den grad skulle "stå med". For det var dét vi gjorde.

Når danskerne lavede noget for tyskerne, så var det kvalitet. Se på bunkerne ved vestkysten. De står i fineste form den dag i dag.

Besøg flyvestation Karup. En tur med en grønthøster, og landingsbanerne er fri igen - klar til anvendelse!

Jovist, efter krigen sagde man til hinanden, at man havde puttet sukker i cementen. Det var naturligvis løgn, for så meget sukker fantes ikke i Danmark - og banerne ligger der endnu selvom de ikke vedligeholdes.

Det eneste forsvar vi har er, at vi ikke var alene om det. I Frankrig f.eks. steg produktiviteten i rustningsindustrien under besættelsen. De franske fagforeninger var mere villige til at arbejde for tyskerne under besættelsen, end de havde været til at arbejde for Frankrig da landet mobiliserede i 1939-1940.

"....derudover overså Fogh jo en meget essentiel ting i sin tale om at stå med demokratiet mod diktaturet, nemlig at Hitler ikke blev besejret af demokratiet, men af det sovietiske diktatur....."

--------

Højst halvvejs. Den Røde Hær, som halvt besejrede den tyske hær, var bevæbnet med amerikanske geværer, USA sendte over 2 millioner geværer med ammunition til Stalin, så hans hær bedre kunne bekæmpe tyskerne, og den anden del af sejren (fra vest) stod USA og Storbritannien for.

Så det er mere sandt at sige, at Hittler blev besejret af demokratiet.

Den Røde Hær overlevede også på amerikansk dåsemad, marcherede i amerikanske støvler og rykkede frem i amerikanske lastbiler, og det røde luftvåben fløj på amerikans flyverbenzin. Alt sammen noget den sovjetiske industri selv kunne producere, bare overhovedet ikke i de mængder der var brug for. Hver tiende kampvogn Den Røde Hær brugte var også produceret i USA eller Storbritannien. De kampvogne dukkede sjovt nok bare aldrig op i sovjetiske propagandafilm.

Det var forøvrigt også et krav fra Stalins side, at dåsemaden var uden vestlige etiketter. Man ville helst ikke have at sovjetborgerne indså, at Sovjetunionen ikke kunne brødføde sin egen hær.

Du overser, at krigen ikke var begrænset til Danmarks territorium, og at ikke al krig er total krig. Danmark selv kunne ikke reddes, nej, men vi kunne have været et så effektivt fartbump, at krigen kunne være afkortet med et par år.

Hele Tysklands strategi hvilede på at bruge Danmark som springbræt for at komme til Norge, og her især Aalborg lufthavn. Danmark i sig selv var ligegyldigt, og i de oprindelige udkast til planen opererede man kun med en besættelse af Jylland for at sikre veje og jernbaner til Aalborg, hvorfra forsyninger og forstærkninger skulle flyves til Norge. Hvis Danmark vælger at sprænge startbanerne ved Aalborg i luften, eventuelt sammen med vej- og jernbanebroer op gennem Jylland, så kæntrer hele den tyske plan. Forsyninger når ikke frem, og den norske hær og de britiske, franske og polske ekspeditionsstyrker får en chance for at smide tyskerne i havet.

Det koster ikke én dansk soldat eller civilist livet - det eneste det kræver er testikulær styrke nok til at beordre sprængning. Der var allerede sprængbrønde i de fleste vej- og jernbanebroer, og DSB-personale var uddannet til at foretage sprængninger i nødstilfælde.

Hvis man kombinerer med at beordre de danske ubåde til søs, hvor de skal forsøge at sænke tyske troppetransportskibe, så bliver det endnu sværere for tyskerne. Ét sænket skib er 3.000 færre tyske soldater nordmændene skal slås med.

Historisk set trængte briterne helt ned til Lillehammer, før de mødte tyske styrker, og norske styrker (4. division) havde omkring 15-16. april planer om et modangreb for at smide tyskerne ud af Bergen. Modangrebet blev ikke til noget, fordi de norske 1. og 3. division overgav sig stort set uden kamp da de troede at situationen var umulig. Hvis du tager forstærkninger og forsyninger fra tyskerne er det samme ikke tilfældet, og du isolerer tyskerne i 5-6 små lommer ude langs den norske kyst. Her sidder de klar til at blive isoleret af Royal Navy. Briterne kan omvendt sende yderligere styrker ind nordfra uden at tyskerne kan gøre noget ved det.

Hvis tyskerne smides ud af Norge, så kan de ikke få svensk jernmalm den vej, og britisk pres skal nok sørge for at de heller ikke får noget via Østersøen. Dermed forsvinder 30% af al jernmalm tyskerne overhovedet brugte under 2. Verdenskrig. Det vil sige 30% færre kampvogne, 30% færre ubåde, 30% færre you name it. Selv hvis Hitler lader være med at slutte fred i 1940, så er der ret gode chancer for at invasionen af Sovjet ikke sker. Det er 30-35 millioner menneskeliv reddet lige dér, bare fordi vi sprænger nogle broer og en lufthavn i Danmark i luften.

Uden invasion af Sovjet bliver der sikkert heller ingen invasion af Jugoslavien, og yderligere en million mennesker bliver ikke slået ihjel (den blev udløst af et serbisk militærkup, der igen var en nationalistisk modreaktion mod den jugoslaviske konges indtræden i Antikomintern-pagten, der igen var et forsøg fra Hitlers side på at skabe opslutning om invasionen af Sovjet inden den blev startet).

Holocaust er et åbent spørgsmål. Hvis vi ser en forhandlingsfred i 1940 eller tidligt i 1941, så undgår vi formentlig dødslejre. Vi kommer til at se ghettoer, fordrivelser, massakrer, hungersnød osv blandt jøderne, men Hitler falder sikkert tilbage til sin plan om at tvangsfordrive jøderne til Madagascar, og langt hovedparten overlever. Her får de det voldsomt hårdt, men vestlig nødhjælp kan komme til dem. De sovjetiske jøder og jøderne i Ungarn og Rumænien kommer aldrig under tysk herredømme, og kan "nøjes" med kommunistisk hhv antisemitisk forfølgelse. Over tid vil den million jøder der bor i Ungarn og Rumænien sikkert snige sig ind i Palæstina. Samme med dem på Madagascar - hungersnød og verdenspressens adgang til de forfærdelige kår i genbosætningslejrene her fører sikkert til at briterne giver efter og lukker dem ind. Israel får sin selvstændighed omkring 1950.

I Tyskland kollapser økonomien ca 1945 på grund af (national)-socialistisk misregimente og problemet med ikke at have hele Europa under besættelse, så man kan udsuge kontinentet. Allerede før krigen forudså den tyske nationalbank, at Tyskland ville løbe tør for udenlandsk valuta i starten af 40erne. Uden valuta, ingen importvarer, og uden importerede råstoffer en del færre jobs i industrien, og generelt rationering af mange føde- og forbrugsvarer.

Den tyske hær føler sig ikke lige så tvunget til at bakke Hitler op, og han afsættes ved et kup. Nogle hundreder eller tusinde topnazister bliver henrettet, nogle titusinder får fængselsstraffe, resten sluses tilbage i samfundet.

Slutresultatet er vel 35-40 millioner færre dræbte og usandsynligt meget mindre fysiske ødelæggelser.

Der er selvfølgelig andre muligheder: Hitler invaderer Jugoslavien og Sovjet uanset, og starter Holocaust. Han får bare hurtigere prygl, fordi han ikke har helt så mange kanoner og kampvogne at sende mod øst, og han har ikke så meget tid til at myrde civilister og krigsfanger. Felttoget i 1941 sker stort set som i vor tid, felttoget i 1942 bliver samme nederlag som i vor tid, bare allerede i 1942 istedet for om vinteren.

Overlord sker i 1943, og Tyskland kollapser under vægten af to fronter i løbet af efteråret-vinteren 1943-44. Ud over at Hitler ikke har så meget tid til at slå civile ihjel, så mødes Sovjetiske og vestallierede styrker i det østlige Polen istedet for i central-Tyskland. De sovjetiske besættelseszoner (og fremtidige diktaturer) er meget mindre.

Alt sammen fordi vi sprænger et par broer og en lufthavn i luften.

Du understreger udmærket problematikken - nemlig at Danmark slap for repressalier, mens andre landes borgere måtte bøde.

Dog mener jeg du trækker den for langt at sige, at en stang dynamit på Aalborg flyveplads havde stoppet 2. verdenskrig (for at sige det lidt kort).

Aalborg flyveplads var ikke et uundværligt nøglepunkt for Weserübung. Den kom til at fungere som base for troppetransportfly - men havde man fjernet lufthavnen, var der sådan set flere alternativer. Kampen om Norge tog flere uger og blev afgjort på det europæiske fastland, ikke i selve Norge, da Tyskland invaderede Frankrig i maj 1940.

Der ville have været rigelig tid til at reparere flyvepladsen, ligesom man kunne have anvendt nordtyske pladser, om nødvendigt.

Men derfor kunne man sagtens have gjort som du siger. Hvorfor gøre det så meget lettere for tyskerne.

Det væsentlige problem skyldes ikke så meget dagene op til 9. april 1940, men et årti's misrøgt af de nationale forsvarsværker, hæren og flåden; hele politikken ift. sydgrænsen. Klart - vi kunne aldrig have slået tyskerne. Men vi kunne have afskrækket dem - ligesom Schweiz lykkes at afskrække tyskerne, selvom de gjorde flere manøvre til at ville invadere.

Men det er sådanne forhold, der gør, at jeg undrer mig, når borgerlige taler om at nedlægge hjemmeværnet mv.

Man tror ikke, at der kan ske noget og den nærmeste fjende er i tiden langt væk, så hvad? "Skulle det komme så vidt, vil vi have tid til at opruste", lyder argumentet.

Men der er mindst to faktorer man ikke har øje for. Til dels, at det tager tid at uddanne folk - og for at man kan uddanne folk, skal man have instruktører, de skal også uddannes, ligesom der skal opbygges en logistik omkring det osv. Det tager år, inden det virker. Er vi sikre på, at vi har år?

Som Cunningham sagde: "It takes the Navy three years to build a new ship. It will take three hundred years to build a new tradition"

Den anden - og væsentligste - faktor, er at en pludselig optrapning af forsvaret, samtidig vil være en optrapning af den potentielle konflikt. Det vil man fra Danmarks side formentlig ikke være villig til at acceptere, hvorfor man undgår at opruste - og derved placerer man sig i nøjagtigt samme situation som vi var i i 1930'erne.

To secure peace, prepare for war.

Nej - det var da langt bedre at de allierede ofrede deres soldater, så vi i fred og ro kunne være den gode allierede og samarbejdspartner med Hitler, som vi var!

Havde de radikales beundring for "de store fremgange" ført nazismen til sejr, så havde det også haft den store fordel, at det danske jødeproblem var blevet løst een gang for alle, og du ville være sluppet for fx mine udgydelser.

Hvis dét var sket, ville undertegnede heller ikke skrive disse ord. Så dén stråmand kan du godt stikke op i tuchas. Tror du helt ærligt, at man i en situation, hvor vi var blevet taget med kamp, ville have samme mulighed for at skaffe jøderne til Sverige? Det var jo ikke ligefrem fordi det gik godt i Holland.

Stråmand - nåh ja. Hvad om du forholdt dig til det væsentlige - at andre måtte dø for os? Og så den her med de heroiske fiskere. Er du født i går? Jøderne blev udplyndret af de "heroiske" fiskere, men radikale røvhuller kan selvfølgelig finde undskyldninger hvor som helst.

Og læs da, hvad du selv skriver: "Tror du helt ærligt, at man i en situation, hvor vi var blevet taget med kamp, ville have samme mulighed for at skaffe jøderne til Sverige?" Nåh - så I radikale samarbejdede med nazityskland, for at frelse jøderne? Svar du bare - jeg gider ikke læse mere af dit ævl.