BookmarkletTilføj til    |
Lige arbejde
Udgivet for 797 dage siden i Politik
Tilføjet 20/03 12:30 til Boblere af Mie Harder
Kilde: mieharder.dk
"Kære Pernille Vigsø Bagge (SF). Du skriver i Jyllands-Posten d. 17. marts, at en sosu-assistent bør tjene det samme som en svejser, da de har en uddannelse af cirka samme længde. Mener du så også, at f.eks. jurister og arkæologer skal tjene det samme? (..)Lige løn for lige uddannelse ville være en katastrofe for samfundet. Nogle er dygtigere, klogere, flittigere og mere ambitiøse end andre – og de tjener retfærdigvis mere. Den form for talent og flid skaber nemlig velstand og innovation til alles gavn. Alternativet er næsten en form for borgerløn og vil dræne samfundet for kreativitet og vækst. Nej tak, siger jeg" Debatindlæg i JP lørdag d. 20. marts af Mie Harder (C)
36 Kommentarer|
9kolaj:„ Måske. Det kan jeg ikke lige gennemskue. Men borgerløn er vel...”
Skrevet af Lol, jurister får alt for meget for deres såkaldte "arbejde", nogle fakturere over 3.000 i timen!
Skrevet af De får vel, hvad kunderne er villige til at betale, så mon ikke servicen er de penge værd? Og hvilken anden målestok for værdien af arbejdet skulle være mere præcis? Mette Frederiksens og Pernille Vigsø Bagges retfærdighedsfornemmelse?
Hvis alle med lige lang uddannelse skal tjene det samme - uanset dygtighed, flid og efterspørgslen efter deres kompetencer - er der ikke lang vej til at sige, at alle mennesker dybest set er lige meget værd qua deres menneskelighed, og at enhver lønforskel derfor er uretfærdig. Borgerløn?
Hvis alle med lige lang uddannelse skal tjene det samme - uanset dygtighed, flid og efterspørgslen efter deres kompetencer - er der ikke lang vej til at sige, at alle mennesker dybest set er lige meget værd qua deres menneskelighed, og at enhver lønforskel derfor er uretfærdig. Borgerløn?
Kunderne vil åbenbart betale, ja, men i mange tilfælde kan det kun være fordi advokaten er en plattenslager. Jeg har via mit arbejde som offentligt ansat flere gange stødt på advokater der ringer og beder om at få forklaret de mest basale lovtekster. De bonger så kunden >1000 kr for et stykke arbejde skatteyderne har betalt.
Et enklere lovsystem kunne nemt afskaffe de extremt høje priser for sagførere.
Det er også underligt en ret kan afsætte 2 timer til en banal incassosag, selv om den kun tager 10 minutter skal sagføreren alligevel have betaling for 2 timer. Godt nok er dommere og de øvrige sagførere kollegaer men alligevel.
Man får det lovgivningen kræver, en indviklet lovgivning er kun til for sagførernes skyld, ingen andre har noget ud af det.
Det er også underligt det kan tage 1 år eller mere før en sag kommer for retten. Når der er berammet 2 timer, hvad går så resten af tiden med? Den kunne sagtens bruges til nogle straksdomme, sandsynligvis spiser de så frokost på samfundets regning.
Det er også underligt en ret kan afsætte 2 timer til en banal incassosag, selv om den kun tager 10 minutter skal sagføreren alligevel have betaling for 2 timer. Godt nok er dommere og de øvrige sagførere kollegaer men alligevel.
Man får det lovgivningen kræver, en indviklet lovgivning er kun til for sagførernes skyld, ingen andre har noget ud af det.
Det er også underligt det kan tage 1 år eller mere før en sag kommer for retten. Når der er berammet 2 timer, hvad går så resten af tiden med? Den kunne sagtens bruges til nogle straksdomme, sandsynligvis spiser de så frokost på samfundets regning.
Vi lever i et komplekst samfund og derfor vil lovgivningen naturligvis også i et eller andet omfang være komplekst. Men mit eksempel drejede sig om sager, hvor enhver med rimelige danskkundskaber kan læse sig til.
Kære Mie Harder : Jeg er principielt helt enig med dig - markedet er bedst til at sætte lønnen. Og længden af en uddannelse er sjældent et ret godt mål for værdien af arbejdet.
Nu er problemet blot, at der er noget der hedder "den offentlige sektor", og det er bare ikke et marked der bestemmer offentlige ansattes løn. Derfor er det umuligt at komme udenom en diskussion af hvad man skal give sådanne folk i løn.
Du har ret i, at der er en særlig udfordring i forhold til den offentlige sektor, der ikke har profit som den naturlige ramme for lønforhandlingerne. Jeg så dog gerne, at man i langt højere grad belønnede dygtige ansatte og ledere i den offentlige sektor med højere løn og bonusser. Der er allerede nogle muligheder (f.eks. ny løn, hvor en procentdel/pulje af lønsummen kan forhandles ud fra præstationer på den enkelte arbejdsplads), men der er tit stor modstand mod at benytte sig af dem.
Men man skal også være opmærksom på, at løn ikke er den eneste kompensation en ansat får for sit arbejde. Mange andre faktorer kan være vigtige for medarbejderne, f.eks. sikkerhed i ansættelse, fleksible arbejdstider, frynsegoder, gode barselsvilkår, barns første sygedag, fravær af overarbejde, betalt frokost mv. Alle disse ting forsvinder jo også, når man sammenligner løn på tværs af det offentlige og private (og på tværs af virksomheder generelt).
Derfor er det lige så svært at måle "lige løn" som at måle "lige arbejde". I sidste ende må det enkelte individ gøre op med sig selv, om arbejdsgiveren giver tilstrækkelig kompensation for arbejdet. Ligesom arbejdsgiveren må vurdere om det arbejde, der leveres, er kompensationen værd. Jo mere frie begge parter er til at forhandle, jo større mulighed for at få et tilfredsstillende resultat for alle.
Men man skal også være opmærksom på, at løn ikke er den eneste kompensation en ansat får for sit arbejde. Mange andre faktorer kan være vigtige for medarbejderne, f.eks. sikkerhed i ansættelse, fleksible arbejdstider, frynsegoder, gode barselsvilkår, barns første sygedag, fravær af overarbejde, betalt frokost mv. Alle disse ting forsvinder jo også, når man sammenligner løn på tværs af det offentlige og private (og på tværs af virksomheder generelt).
Derfor er det lige så svært at måle "lige løn" som at måle "lige arbejde". I sidste ende må det enkelte individ gøre op med sig selv, om arbejdsgiveren giver tilstrækkelig kompensation for arbejdet. Ligesom arbejdsgiveren må vurdere om det arbejde, der leveres, er kompensationen værd. Jo mere frie begge parter er til at forhandle, jo større mulighed for at få et tilfredsstillende resultat for alle.
Nja, Njo... :) Jeg er såmen ganske enig med dig i dit mål. Og jeg tror nok det kan lade sig gøre at finde på nogle belønningsformer - løn, barselsdage, sygedage eller noget andet.
Der hvor slaget kommer til at stå er hvorledes man måler "godt arbejde" versus "skidt arbejde". Der bliver man jo nødt til at være konkret. Og jo - længde af uddannelse er da ganske bestemt et skidt mål - men det er vel også lidt billigt at kritisere, hvis man ikke har nogle alternativer - når nu profitskabelse ikke er en mulighed. For et alternativ til uddannelseslængde SKAL man jo finde hvis dit indlæg skal give mening...
Jeg kunne jo starte med et eksempel fra din egen boldgade...:) Skal publikationer tælles eller vejes ??? Har man været en god Ph.D. studerende, hvis man har siddet på sit kontor 8.00-19.00 hver dag i 3 år og har produceret en afhandling på 250 sider ???...:) Hvad med undervisning versus forskning ??? Og hvad hvis en professor stort set ikke har produceret noget forskning, men har skaffet 250 millioner kroner hjem til institutet i fondsmidler ??? Er hun/han så en god professor ???
Så kort sagt - jeg tror nok du kan finde opbakning til at belønne "godt arbejde", men mht. HVAD der er "godt arbejde", så er der 117 forskellige holdninger til det. Det er svært at implementere... Men jeg synes da heller ikke det betyder at man ikke skal prøve...
Der er ingen, der har påstået, at det er let. Selv i kommercielle foretagender med en økonomisk bundlinje kan det være meget svært at måle den enkelte ansattes indflydelse på resultatet. Brancheudvikling, strukturelle faktorer, kollegers indsats, aktiespekulation og alt muligt kan påvirke de økonomiske resultater i en virksomhed. Og af samme årsag ser man næsten ingen steder en løn, der er 100 % resultatafhængig. En del af lønnen er som regel fast og en del afhænger af resultater. Men det afholder altså ikke det private erhvervsliv for at forsøge at opsætte konkrete præstationsmål - og samme øvelse bør vi blive bedre til i det offentlige.
Helt umuligt er opgaven nu heller ikke. Konkrete mål for "godt arbejde" kunne f.eks. være elevers eksamensgennemsnit, brugernes tilfredshed, ressourceforbrug, antal ledige, der kommer i beskæftigelse osv. Tit vil det bedste være at kombinere flere præstationsindikatorer. På universiteterne kunne man vægte både undervisning, tiltrækning af eksterne midler og forskning, hvis man ønsker at motivere alle tre.
Man skelner gennerelt imellem resultatmåling (f.eks. publikationer, eksamenskarakterer eller antal ledige i job) og adfærdsmåling (f.eks. tid brugt på kontoret, antal timer undervist eller antal samtaler holdt med ledige). Afhængig af jobbets natur, målbarhed og medarbejdernes risikovillighed vil forskellige belønningsstrukturer være at foretrække. Adfærdsmåling kan være kontrollerende og demotiverende, men fratager medarbejderne den risiko, der kan være forbundet med det endelige resultat (f.eks. hvis andre faktorer end jobcenterets indsats påvirker antallet af ledige, der kommer i beskæftigelse). Omvendt er resultatmål ofte mere motiverende og giver større frihed til de ansatte, men pålægger dem også en større risiko, da deres løn i så fald afhænger (delvist) af resultater, der måske også påvirkes af andre faktorer.
Med andre ord siger jeg bestemt ikke, at det er let løst. Men det kan vel næsten kun blive bedre end i dag, hvor man stort set intet gør for at måle eller belønne præstationer i den offentlige sektor.
Helt umuligt er opgaven nu heller ikke. Konkrete mål for "godt arbejde" kunne f.eks. være elevers eksamensgennemsnit, brugernes tilfredshed, ressourceforbrug, antal ledige, der kommer i beskæftigelse osv. Tit vil det bedste være at kombinere flere præstationsindikatorer. På universiteterne kunne man vægte både undervisning, tiltrækning af eksterne midler og forskning, hvis man ønsker at motivere alle tre.
Man skelner gennerelt imellem resultatmåling (f.eks. publikationer, eksamenskarakterer eller antal ledige i job) og adfærdsmåling (f.eks. tid brugt på kontoret, antal timer undervist eller antal samtaler holdt med ledige). Afhængig af jobbets natur, målbarhed og medarbejdernes risikovillighed vil forskellige belønningsstrukturer være at foretrække. Adfærdsmåling kan være kontrollerende og demotiverende, men fratager medarbejderne den risiko, der kan være forbundet med det endelige resultat (f.eks. hvis andre faktorer end jobcenterets indsats påvirker antallet af ledige, der kommer i beskæftigelse). Omvendt er resultatmål ofte mere motiverende og giver større frihed til de ansatte, men pålægger dem også en større risiko, da deres løn i så fald afhænger (delvist) af resultater, der måske også påvirkes af andre faktorer.
Med andre ord siger jeg bestemt ikke, at det er let løst. Men det kan vel næsten kun blive bedre end i dag, hvor man stort set intet gør for at måle eller belønne præstationer i den offentlige sektor.
Ok. Jamen som sagt tror jeg ikke vi er voldsomt uenige. Jeg synes blot ikke jeg kunne læse noget om kompleksiteten af problemstillingen i dit indlæg. For problemet ER jo mest af alt at finde et kriterium for at belønne offentligt ansatte. Men i ovenstående svar til mig bliver du heldigvis meget mere konkret.
Generelt synes jeg man i DK er elendig til at lære af udlandet. Hvis man vil lære noget om belønning af universitetsarbejde, eksempelvis, kunne man vel undlade at opfinde den dybe tallerken endnu engang, og istedet kigge på, hvad det er der har gjort de succesfulde universiteter i udlandet til en succes.
Selvfølgeligt skal man lære af udlandet - men når nu du klandrer mig for at forsimple tingene, så tror jeg ikke det er så let at sige, hvad der har gjort bestemte universiteter succesfulde - endsige at overføre det til en dansk kontekst. Et vilkår for mange af de bedste universiteter i verden er jo, at de er finansieret af brugerbetaling og bidrag fra stærke alumniforeninger. Der er slet ikke den statslige styring af forskningen, som vi ser i Danmark, og der er en stærk meritokratisk struktur, som nok næppe kunne tolereres i Jantelovs-Danmark.
(a) "endsige at overføre det til en dansk kontekst." : Det lyder meresom en dårlig undskyldning - det er ihvertfald ikke et argument.
(b) "Et vilkår for mange af debedsteuniversiteter i verden er jo, at de er finansieret af brugerbetaling ogbidrag fra stærke alumniforeninger." : Jeg kan ikke se hvadfinansieringen af universitetet skulle have at gøre med hvordan manbelønner "godt arbejde". Berkeley er et offentligt universitet, og da vidst også af en rimelig kvalitet.
(c) "Der er slet ikke denstatslige styring af forskningen, som vi ser i Danmark" : Jamen så erdet vel bare een af de ting man kan lære af i Danmark.
(d) "og der er en stærk meritokratisk struktur," : Hvad betyder det ? ...:)
Ad a) jo det er skam et argument for, at sagen er mere kompleks, end du fremstillede den.
Ad b) det er ellers simpelt nok. Når et universitet må tjene penge (opkræve brugerbetaling, f.eks.) er der mere økonomisk råderum til at give belønninger, større frihed til ledelsen til at implementere sådanne strukturer og i noget omfang mere målbare resultater at holde præstationerne op imod (evnen til at tiltrække betalende studerende, f.eks.)
Ad c) ja, men omvendt er det klart, at staten gerne vil stille krav, når nu staten finansierer gildet. Jeg sagde, som sagt, ikke, at vi intet kan lære af udlandet - men jeg påpegede, at der er nationale forskelle, der kan gøre sammenligningen mindre straight forward end først antaget.
Ad d) at man belønner præstationer - f.eks. gives der kun stipendier til de allerdygtigste studerende. Hvis du ikke er dygtig nok - og ikke selv kan betale, vel at mærke - kommer du ikke ind. De bedste universiteter forsøger ikke at få 50% af en årgang igennem. Hvis du som forsker ikke publicerer i de rigtige tidsskrifter, bliver du ikke forfremmet osv. Det sidste er ved at komme ind i Danmark, men førstnævnte ville det nok være svært at finde accept af.
Ad b) det er ellers simpelt nok. Når et universitet må tjene penge (opkræve brugerbetaling, f.eks.) er der mere økonomisk råderum til at give belønninger, større frihed til ledelsen til at implementere sådanne strukturer og i noget omfang mere målbare resultater at holde præstationerne op imod (evnen til at tiltrække betalende studerende, f.eks.)
Ad c) ja, men omvendt er det klart, at staten gerne vil stille krav, når nu staten finansierer gildet. Jeg sagde, som sagt, ikke, at vi intet kan lære af udlandet - men jeg påpegede, at der er nationale forskelle, der kan gøre sammenligningen mindre straight forward end først antaget.
Ad d) at man belønner præstationer - f.eks. gives der kun stipendier til de allerdygtigste studerende. Hvis du ikke er dygtig nok - og ikke selv kan betale, vel at mærke - kommer du ikke ind. De bedste universiteter forsøger ikke at få 50% af en årgang igennem. Hvis du som forsker ikke publicerer i de rigtige tidsskrifter, bliver du ikke forfremmet osv. Det sidste er ved at komme ind i Danmark, men førstnævnte ville det nok være svært at finde accept af.
(a) Det er ikke et argument for at sagen er mere kompleks. Det er en påstand om at sagen er mere kompleks.
(b) At man har flere penge til at belønne godt arbejde betyder ikke at man ikke kan belønne samme type gode arbejde. Du behøver ikke fortælle mig hvordan private universiteter fungerer - det er ikke det vi snakker om. Vi snakker om hvad der er godt arbejde - og godt arbejde er godt arbejde ligegyldigt om det foregår privat eller offentligt.
(c) "ja, men omvendt er det klart, at staten gerne vil stille krav, når nu staten finansierer gildet" : Ja - og de folk der betaler penge til universiteter i USA stiller også krav til universiteterne, så gode universiteter belønnes. Den danske stat kunne så lære hvad det er det drejer sig om istedet for at blande sig/ikke blande sig når al erfaring siger, at det ikke er sådan man laver et godt universitet.
(d) Universiteter i Danmark kan så ikke belønnes for at tiltrække studerende - for de danske universiteter får de studerende "smidt i hovedet". Og ? Man skal stadig lave og belønne god undervisning. Man skal stadig lave og belønne god forskning. Det er stadig godt at få "grants".
Ny løn virker ikke i praksis. Jeg har i hvert fald endnu ikke hørt om et sted, hvor der gives ekstra løn efter kompetencer, motivation, arbejdsindsats mv. I stedet bliver pengene altid fordelt blandt dem, der har størst anciennitet eller de pænest lydende titler.
Uddannelsens længde er en utilstrækkelig indikator for økonomisk værdi. Således spiller en lang række andre faktorer også ind.
Og det er selvfølgelig korrekt at ikke alle uddannelser af samme længde er det samme værd på markedet.
Ud over at borgerløns modellen vil sætte lønmarkedet ud af kraft, så vil det også få den uhensigtsmæssige konsekvens, at folk entydigt vil vælge uddannelse ud fra interesse.
Hvorfor læse til ingeniør, når man kan få det samme i løn ved at tage en hobby kandidatgrad i kunsthistorie eller medievidenskab?
Det vil som de fleste forslag fra SF, resultere i samfundsøkonomiske katastrofer, hvis de tages alvorligt og implementeres.
Og det er selvfølgelig korrekt at ikke alle uddannelser af samme længde er det samme værd på markedet.
Ud over at borgerløns modellen vil sætte lønmarkedet ud af kraft, så vil det også få den uhensigtsmæssige konsekvens, at folk entydigt vil vælge uddannelse ud fra interesse.
Hvorfor læse til ingeniør, når man kan få det samme i løn ved at tage en hobby kandidatgrad i kunsthistorie eller medievidenskab?
Det vil som de fleste forslag fra SF, resultere i samfundsøkonomiske katastrofer, hvis de tages alvorligt og implementeres.
Hvorfor taler I liberalister og konservative igen godsejernes sag? Hvad har I imod, at de mest hårdtarbejdende mennesker i vores land får mere i lønningsposen?
Skrevet af Jeg har en ultra kort uddannelse... har været selvstændig siden jeg var 18 år. Når vi en dag skal gøre kasserne op, så vil jeg havde betalt Skat i 10 år mere end de mennesker SF vil bruge mine penge på at belønne, og jeg vil højst sandsynlig have hevet adskillige hundrede/tusindende % mere værdi ind i landet end de vil nå at kunne brænde af på statsbetalt uddanelse, impoteret biler, rejser og andre ligustersocialitiske goder.
Og du vil have at jeg skal betale endnu mere til disse mennesker?
Og du vil have at jeg skal betale endnu mere til disse mennesker?
Er det de hårdtarbejdende sosu-assistenter, du taler om? Hvad mener du præcist med hårdarbejdende? Er det ikke en ret subjektiv størrelse?
Jeg synes, det er ret hårdt at grave huller i vådt strandsand, for eksempel. Hvis jeg nu giver mig i kast med at grave en masser huller i Amager Strandpark, fortjener jeg så også en høj løn, uagtet at jeg ikke skaber nogen værdi for nogen? Er det hårde arbejde i sig selv saliggørende?
Jeg synes, det er ret hårdt at grave huller i vådt strandsand, for eksempel. Hvis jeg nu giver mig i kast med at grave en masser huller i Amager Strandpark, fortjener jeg så også en høj løn, uagtet at jeg ikke skaber nogen værdi for nogen? Er det hårde arbejde i sig selv saliggørende?
Jeg synes, at praktisk arbejde belønnes ringere, end bogligt arbejde gør, selv om det ofte er hårdere. Man belønner kun akademikere, fordi de har en lang uddannelse, ligesom de muligvis har en selvskabt stor studiegæld, der skal betales tilbage.
De mennesker, der står på rensningsanlæggene og udfører et virkelig ulækkert job, er et skoleeksempel på folk, der ikke belønnes i samme grad som fx journalisten, der kan sidde i rene og rare omgivelser og bruge sproget, som han eller hun i øvrigt er rigtig dygtig til qua sin uddannelse.
Det er denne skævhed, man efter min mening skal gøre op med.
De mennesker, der står på rensningsanlæggene og udfører et virkelig ulækkert job, er et skoleeksempel på folk, der ikke belønnes i samme grad som fx journalisten, der kan sidde i rene og rare omgivelser og bruge sproget, som han eller hun i øvrigt er rigtig dygtig til qua sin uddannelse.
Det er denne skævhed, man efter min mening skal gøre op med.
Skrevet af Bønder og håndværkere tjener nu væsentligt mere end de fleste akademikere. Med mindre man er økonom eller jurist er der ikke de store penge i at være akademiker.
Spørg bare de efterhånden hundredetusinder af akademikere der lever af at informere.
Spørg bare de efterhånden hundredetusinder af akademikere der lever af at informere.
Men hvis journalistens arbejde var så let, hvorfor bliver bønderne og skraldemændene så ikke bare journalister? Det er jo en fuldstændig arbitrær måde at opgøre værdien af arbejdet på. Præcis som mit eksempel med at grave huller på stranden. Det er ikke afgørende, hvor hårdt arbejdet er, men derimod hvilken værdi det skaber og hvor erstattelig den enkelte medarbejder er. Efterspørgsel og udbud med andre ord.
"...ligesom de muligvis har en selvskabt stor studiegæld, der skal betales tilbage." Du kan vel være ligeglad med div. akademikeres studiegæld. Den påvirker jo ikke dig på nogen som helst måde.
I øvrigt er det ikke kun den lange uddannelse, der belønnes. Prøv at tage en 5 år lang universitetsuddannelse og en ekstra 3 års ph.d, indenfor et obskurt, humanistisk felt, og se, om du nogensinde kan komme op og tjene i nærheden af en håndværker. Næppe. Uddannelsesvalget, karakterer (dvs. det gode hoved og indsats) må også tages i betragtning.
I øvrigt er det ikke kun den lange uddannelse, der belønnes. Prøv at tage en 5 år lang universitetsuddannelse og en ekstra 3 års ph.d, indenfor et obskurt, humanistisk felt, og se, om du nogensinde kan komme op og tjene i nærheden af en håndværker. Næppe. Uddannelsesvalget, karakterer (dvs. det gode hoved og indsats) må også tages i betragtning.
"...ligesom de muligvis har en selvskabt stor studiegæld, der skal betales tilbage." Du kan vel være ligeglad med div. akademikeres studiegæld. Den påvirker jo ikke dig på nogen som helst måde.
I øvrigt er det ikke kun den lange uddannelse, der belønnes. Prøv at tage en 5 år lang universitetsuddannelse og en ekstra 3 års ph.d, indenfor et obskurt, humanistisk felt, og se, om du nogensinde kan komme op og tjene i nærheden af en håndværker. Næppe. Uddannelsesvalget, karakterer (dvs. det gode hoved og indsats) må også tages i betragtning.
I øvrigt er det ikke kun den lange uddannelse, der belønnes. Prøv at tage en 5 år lang universitetsuddannelse og en ekstra 3 års ph.d, indenfor et obskurt, humanistisk felt, og se, om du nogensinde kan komme op og tjene i nærheden af en håndværker. Næppe. Uddannelsesvalget, karakterer (dvs. det gode hoved og indsats) må også tages i betragtning.
Skrevet af Helle, karakterer betyder vist ikke noget. Jeg kender en Ph.d. indenfor naturvidenskab, hvis ansøgning til forskeruddannelsen ikke engang blev vurderet spor på hendes ellers meget høje karakterer. Det, de kiggede på, var de ekstra aktiviteter indenfor hendes studium, som hun havde deltaget i, f.eks. assistance af forskere og projekter.
Man kan sagtens lægge en stor indsats i et obskurt, humanistísk studium, så jeg tror ikke, man kan sige, at der på den måde er sammenhæng mellem indsatsen og studievalget (jeg ved heller ikke, om det var det, du ville sige). Jeg mener bare - det er ikke fordi, humanistiske studier er mindre krævende end andre studier, at de belønnes dårligere; det er fordi, de er sværere at få til at passe sammen med et arbejde... Og fordi de fleste humanister er offentligt ansatte. Der er helt klart brug for meget mere brobyggeri mellem humaniora og erhvervslivet.
Man kan sagtens lægge en stor indsats i et obskurt, humanistísk studium, så jeg tror ikke, man kan sige, at der på den måde er sammenhæng mellem indsatsen og studievalget (jeg ved heller ikke, om det var det, du ville sige). Jeg mener bare - det er ikke fordi, humanistiske studier er mindre krævende end andre studier, at de belønnes dårligere; det er fordi, de er sværere at få til at passe sammen med et arbejde... Og fordi de fleste humanister er offentligt ansatte. Der er helt klart brug for meget mere brobyggeri mellem humaniora og erhvervslivet.
Det er formentlig ikke populært at sige det, men der er altså forskel på at læse til lærer og til maskiningeniør. Uddannelserne har ca. samme længde og indebærer begge praktik, men jeg vil tillade mig at påstå, at der er forskel på de evner og den flid uddannelserne kræver.
Og selv om uddannelserne skulle kræve evner og flid, der var i lige høj kurs, ville der også være andre forskelle. En sosu-assistent arbejder fx. 'med mennesker', hvilket angiveligt skulle være meget attraktivt.
Jeg tror det er meget vigtigt at være opmærksom på at Pernille Vigsø Bagge (som jo blot gentager hvad mange fagforeninger har sagt ifm. de offentlige OK-forhandlinger i 2008), gør op med noget så grundlæggende som udbud og efterspørgsel som afgørende for fastsættelse af priser. Hvis ikke dette bliver mødt med modargumenter risikerer vi ikke blot planøkonomi på løndannelsen.
Og selv om uddannelserne skulle kræve evner og flid, der var i lige høj kurs, ville der også være andre forskelle. En sosu-assistent arbejder fx. 'med mennesker', hvilket angiveligt skulle være meget attraktivt.
Jeg tror det er meget vigtigt at være opmærksom på at Pernille Vigsø Bagge (som jo blot gentager hvad mange fagforeninger har sagt ifm. de offentlige OK-forhandlinger i 2008), gør op med noget så grundlæggende som udbud og efterspørgsel som afgørende for fastsættelse af priser. Hvis ikke dette bliver mødt med modargumenter risikerer vi ikke blot planøkonomi på løndannelsen.
Måske. Det kan jeg ikke lige gennemskue. Men borgerløn er vel kendetegnet ved at alle borgere (beboere?) får den samme ydelse fra fællesskabet, uanset indsats og uddannelse.
Skrevet af Man får løn efter hvor svær man er at erstatte, ikke efter uddannelsens længde!
Siger en pædagog op, så ansætter man bare en ny, det er ikke så svært at lære at passe børn. Siger sosu-assistenten op så ansætter vi bare en ny, det er ikke så svært at lære at flytte rundt på gamle mennesker. Derfor får pædagoger og sosu-assistenter ikke så meget i løn.
Jo mere specifik knowhow der skal til at udføre et job jo svære er man at erstatte og derfor får man højere lån, men dette har altså intet med længden af uddannelsen at gøre. Der er mange eksempler på nogle der er gået ud af 7 klasse, arbejdet sig op i et firma, og endt som salgschef eller direktør, med en helt unik viden om firmaet og/eller det marked som firmaet opererer på, og derfor får en høj løn på trods af et minimum af uddannelse.
Der er også eksempler på det modsatte, altså folk med meget lange uddannelser, som ikke får løn svarende til de mange år de har brugt på uddannelsen. Fx samtlige uddannelser inden for humanisme og sprog, men også læger fx. en alm. læge er faktisk ikke så højt lønnet som Danmark går og tror. Det er først når man bliver Special læge at man kan score kassen netop på sin specielle viden og erfaring inden for et hjørne af faget.
Siger en pædagog op, så ansætter man bare en ny, det er ikke så svært at lære at passe børn. Siger sosu-assistenten op så ansætter vi bare en ny, det er ikke så svært at lære at flytte rundt på gamle mennesker. Derfor får pædagoger og sosu-assistenter ikke så meget i løn.
Jo mere specifik knowhow der skal til at udføre et job jo svære er man at erstatte og derfor får man højere lån, men dette har altså intet med længden af uddannelsen at gøre. Der er mange eksempler på nogle der er gået ud af 7 klasse, arbejdet sig op i et firma, og endt som salgschef eller direktør, med en helt unik viden om firmaet og/eller det marked som firmaet opererer på, og derfor får en høj løn på trods af et minimum af uddannelse.
Der er også eksempler på det modsatte, altså folk med meget lange uddannelser, som ikke får løn svarende til de mange år de har brugt på uddannelsen. Fx samtlige uddannelser inden for humanisme og sprog, men også læger fx. en alm. læge er faktisk ikke så højt lønnet som Danmark går og tror. Det er først når man bliver Special læge at man kan score kassen netop på sin specielle viden og erfaring inden for et hjørne af faget.
Mht. uddannelser indenfor "humanisme" (du mener nok "humaniora";) og sprog er der dog undtagelser. Folk, der bliver højt specialiserede indenfor et sprog, der er stor efterspørgsel på, men få, der kan, kan tjene meget. I Danmark er der omkring 5-6 personer, der kan arabisk på tilstrækkeligt højt niveau til at kunne beskæftige sig professionelt med oversættelser af komplicerede tekster. Jeg er IKKE en af dem ;). Vælger de at leve af det, som freelance-oversættere og konsulenter, er de skyhøjt lønnede. Dog er de fleste af disse idealister, der vælger at bruge det meste af deres tid på undervisning; ergo er indtægten selvfølgelig knap så imponerende.
Når humanister og sprogfolk i gennemsnit ikke tjener så meget, er det meget af samme grund som ovenstående eksempler: De skyr generelt karrierer i den private sektor, og foretrækker mere "sikre" jobs, "med mennesker", især indenfor undervisningssektoren. Mange kunne da ellers nok lave noget andet, hvis de havde modet eller lysten til det, selvom uddannelserne jo mildest talt ikke er erhvervsrettede.
Når humanister og sprogfolk i gennemsnit ikke tjener så meget, er det meget af samme grund som ovenstående eksempler: De skyr generelt karrierer i den private sektor, og foretrækker mere "sikre" jobs, "med mennesker", især indenfor undervisningssektoren. Mange kunne da ellers nok lave noget andet, hvis de havde modet eller lysten til det, selvom uddannelserne jo mildest talt ikke er erhvervsrettede.
Aarup. Men du har sikkert også skrevet et eller andet, der lyder kynisk :o)
(eller som med lethed kunne fremstilles som sådan i den offentlige debat)
(eller som med lethed kunne fremstilles som sådan i den offentlige debat)
Jeg syntes det er utroligt at nogen som beskæftiger sig med samfundsspørgsmål har SÅ dårlig forståelse af grundlæggende Økonomi.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 9 timer og 18 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
22 KommentarerDanske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 7 timer og 58 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 18 timer og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 10 timer og 1 minut siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
0 KommentarerNår moderinstinktet regerer
Udgivet for 19 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 7 timer og 44 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 4 timer og 23 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 4 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 12 timer og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 4 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 12 timer og 44 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 18 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 4 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 10 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 11 timer og 12 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 10 timer og 57 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 29 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 7 minutter siden i Politik
Nyeste video
|
Om Mie Harder Cand.merc., ph.d. i ledelse fra CBS, klummeskribent i Jyllands-Posten og Børsen, tidl. Groft sagt skribent i Berlingske. Se Mie Harders profil eller Følg Mie Harder |
|
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 91 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 48 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 44 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 36 klik
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat 25/05 20:57 - 31 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 970 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 720 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 478 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 437 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 368 klik
Klummer
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |