Lige børn leger bedst...?!
Udgivet for 565 dage siden i Politik
Tilføjet 07/11 15:19 til Boblere af Søren Søltoft Holmboe
For et par år siden købte jeg to tårne brænde hos et firma, der leverer brænde i hele landet.
På den aftalte leveringsdato ringede jeg til firmaet for at følge op på min ordre. Jeg kunne nemlig konstatere, at den ikke var ankommet i vores indkørsel - som lovet.
Damen i telefonen berettede, at chaufføren ikke kunne finde vores indkørsel og derfor havde afleveret brændetårnene nede bagved Brugsen i Thyregod, hvor vi bor.
Min eneste mulighed for at få brændet hjem i skuret, var derfor at starte vores havetraktor op, spænde den tilhørende trailer fast og hente brændet hjem via hovedgaden i byen. Hvis jeg ikke følte mig som en bondeknold tidligere, så gjorde jeg det nu.
Mens jeg trak kø gennem byen (sådan en traktor kører ca. 15 km/t med en trailerfuld brænde) iført gummistøvler og vinterfrakke følte jeg mig som lidt af en landsbytosse.
Min gode ven Ole (navnet kan være opdigtet), som er far til vores yngste datters veninde, kontaktede mig kort efter og fortalte mig, at han da sagtens kunne levere en trailerfuld brænde i ny og næ. På den måde ville både Thyregods borgere og jeg være fri for en trafikprop, når der skulle leveres brænde til undertegnede.
Som sagt så gjort...
Ole læssede en trailerfuld brænde af i min garage og jeg stak ham et par hundrede kroner.
Ole har siden suppleret min brændestabel med brænde et par gange. Både Ole og Jeg er glade for denne enkle ordning og vi får altid en god snak, når han kommer forbi.
MEN - og der er altid en men.
Jeg er netop blevet opstillet som folketingskandidat for Liberal Alliance i Syddanmark. Som det ser ud lige nu, er der faktisk chancer for, at jeg kommer i folketinget. Og SÅ vil katastrofen ramme lige ned i Thyregod hvor også Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl bor.
FOLKETINGSKANDIDAT HANDLER SORT OG OVERTRÆDER FÆRDSELSLOVEN
Man må ikke køre på offentlig vej i en havetraktor. Heller ikke i en by som Thyregod, som er en by med et par tusinde indbyggere.
Man må ikke handle sort - og da SLET ikke som politiker.
Så nu kommer mit store dilemma:
Jeg bliver nødt til at ringe til Ole og sige til ham, at hans brænde ikke længere er godt nok til mig. Det er ikke selve træet, jeg er ked af. Men Ole har aldrig afleveret en kvittering og jeg har aldrig spurgt efter én.
Med min nye status som folketingskandidat, må jeg bede Ole om at lade være med at læsse en trailerfuld brænde af i min garage. Han skal ikke tage det initiativ længere, selvom han kan konstatere, at min brændestabel er ved at være nede på lavt niveau.
Ole lever efter nogle lavere normer, end jeg nu kan tillade mig. Ole bedrager samfundet og hans måde at levere brænde på, er ulovlig og moralsk uforsvarlig.
Jeg kan som folketingskandidat ikke tillade mig, at leve på sådan en bedragerisk måde. Fy!
Fra og med nu, skal mine gerninger og adfærd være hvide som sne og jeg skal være pletfri, en sand kristen og en god borger. Slut med at handle med sådan nogle som Ole.
Hvis man stikker næsen frem, må man forvente at få nogen over snuden. NU stikker jeg min næse frem. Jeg gør mig offentlig og jeg skal derfor passe på.
Slut med at køre for stærkt - Jeg har tidligere fået et utal af fartbøder.
Slut med at spille musik på små spillesteder, hvor de ikke kan fremvise bilag for udgifterne til vores band.
Jeg skal huske at opgive rejser købt med bonus point på min selvangivelse.
Jeg skal have betalt de kr. 344,- jeg skylder skattevæsnet for 2009
Puha... kan jeg virkelig klare alt dette? Den danske befolkning er aldrig langsomme til at dømme folk ude for deres overtrædelser.
Men - Jeg har en strategi. Den går ud på at være åben om alt fra starten af. Hvis man erkender sine lidenskaber og svagheder, kan ingen komme efter én bagefter.
Jeg husker bl.a. den konservative Charlotte Dyremose, som var blevet afsløret i at have købt et Gucci Kopi-ur i Kina. Hun var i "God Aften Danmark", hvor hun forsøgte at forklare, at hun havde købt uret, fordi hun syntes, det var et pænt ur - og at hun ikke havde lagt mærke til, at det var en kopi af et kendt urmærke.
Den lader vi lige stå lidt.
Kære presse,
Jeg har købt brænde af Ole 3 gange. Sammenlagt har jeg betalt kr. 600,- Jeg har aldrig modtaget en kvittering.
Jeg har brudt færdslesloven op til flere gange. De fleste gange har jeg gjort det med fuldt overlæg. Jeg VAR opmærksom på, at jeg kørte for stærkt og jeg valgte bevidst at holde farten på et ulovligt niveau.
Jeg har modtaget mellem kr. 3000,- og 5000,- for at spille musik til diverse arrangementer i 2008 og 2009 - og jeg har ikke opgivet det til skattevæsnet.
Jeg har engang ødelagt en fest med en dåse tåregas, som én af mine venner havde stjålet i Civilforsvaret.
Jeg håber, at vi trods alt kan få et godt og givtigt samarbejde.
Mvh
Søren
Jeg håber, at Danmark kan se mig som en god repræsentant i folketinget. Jeg er en ret almindelig fyr. Jeg håber ikke, at vi som kandidater, skal til at leve som de amerikanske kandidater.
Jeg har ikke det hvideste smil. Jeg går i Jeans og jeg er ikke en god kristen.
Jeg ønsker bare at Danmark ved, at Ole er den bedste fyr. Han er en god mand, han er en dejlig far, han er en god ven og altid imødekommende og rar. Han har et godt arbejde, som han passer virkelig godt. Han er en god chef (siger min svoger, som arbejder for ham) og alle i byen er glade for ham.
For den dag Ole i pressen kædes sammen med mig, som en lyssky brændepusher, skylder jeg ham, at Danmark skal kende hans sande person.
---
Jeg ved af erfaring, at sarkasme er svær at mestre på skrift. Forståelsen afhænger af læseren. Men min pointe med denne historie, er at skabe en dialog om hvem der er galt på den her.
Er det Ole og mig, der er de sande skurke, eller skaber SYSTEM DANMARK kriminelle ud af et godt naboskab?
Glimrende klumme... sort arbejde er ikke et problem, det er et symptom.
Verdensklasse! Super stil. Og +1 til Pilegård for den korte, men skarpe analyse :-)
Det er ikke pressen det er galt med, men formyndersamfund DK, husk nu det i Folketingssalen.
Som der er idag er det jo Ole og dig der er galt paa den, uden diskussion.
Nu går du jo glip af al den skandalepresse.
Hvordan vil du så blive kendt?
Ja det vil jeg også sige :-) En sandfærdig historie på godt dansk kommer aldrig til at få så meget opmærksomhed som løgn og latin :-)
Det er jo rigtigt Gunnar. Så langt havde jeg ikke tænkt ;-)
@ GWT: Du har ret. Det ér Ole og mig, der er galt på den. Vi må ikke gøre sådan.
Spørgsmålet er bare; hvordan ønsker vi et samfund, skal se ud? Og hvor er vi på vej hen?
Er det ikke bare en kæmpe overvurdering af dig selv, at du som forretningsmand har tillid til at du kan bemande en stilling som folketingsmedlem. Hvilken politisk viden har du, hvorfor beskæftiger du dig med morale i en politisk sammenhæng, og hvordan vil du bearbejde(effektivisere) et "system" hvis du aldrig har beskæftiget dig med det.
:-) Hvad kræver det at bemande en stilling som folketingsmedlem ?
Hvilken politisk viden kræver det ?
Hvilke grunde er gyldige, for at beskæftige sig med morale i politisk sammenhæng ?
Hvor lang tid skal man beskæftige sig med et system før man må lave forandringer ?
Har du ingen respekt for vores samfund, og uddannelse? At være en forhåbentligt kommende del af det lovgivende flertal i Danmark er et stort ansvar. Og det kræver selvfølgelig, SOM ALT ANDET, en viden om emnet.
Vi snakker demografi, nationaløkonomi og velstandsudvikling. Det her er ikke åbningen af en ny tøjbutik.
Du kan da tage et smut forbi Sørens blog, og læse flere af hans guldkorn(...). Det skal nok sparke gang i væksten hva.
Denne "blog" er under emnet Politik. Jeg forventer mere af en folketingskandidat, det her er håbløst. Ved vi overhovedet om Ole kun forsyner Søren med brænde. Hvad nu hvis han står for handel i hele hans område. Så drejer det her sig pludseligt om mange flere penge, end bare en vennetjeneste.
Jeg kan ikke rigtig læse nogle svar på mine spørgsmål, ud af dit indlæg ? Du har lidt tolkninger om min respekt og lidt "hvad nu hvis" om kandidatens brændeleverandør.
I dit første indlæg så det ud til at du lå inde med svarene, men det gør du måske ikke ;-) ?
Har du overvejet, at jeg ikke har interesse i at besvare dine spørgsmål. Folketingskandidatur medfører et ansvar. I og med at jeg ikke anvendte spørgsmålstegn, forventede jeg ikke direkte svar på mine spørgsmål. Det var problemstillinger til overvejelse.
Næh, egentlig ikke.
Du går jo op i kommunikation, så det regnede jeg nok med at du havde nævnt i dit første svar til mig hvis det var tilfældet. Men never mind, du tolker bare dit og så tolker jeg mit ;-)
Tak for snakken :-)
Kære Mikkel,
Der findes en blog, som hedder mankind unveiled. Den er min egen lille lommefilosofiske blog. Den er blottet for politik. Den er ikke et politisk redskab. Overskriften til bloggen siger kort og godt:
Her er mit bidrag til, at videnskaben kommer nærmere at afdække menneskets følelser, ønsker, instinkter og betragtninger. Det er skrevet af en mand, som en mand for mænd og andre mennesker.
Politik snakker jeg om hér...
Hvis alle folketingsmedlemmer skulle have et CV på linje med vores Nationalbank Direktørs, ville vi alle komme til kort. Vis dig som en sand liberal og gør plads til forskellighederne i folketinget. På den måde, kan vi stille et godt hold. Man kan ikke stille et hold udelukkende af angribere eller forsvarsspillere. Derfor findes der politikere, ministre og embedsmænd, der i skøn forening forsøger at lede landet.Nej, man skal da have læst om politik på Århus Universitet, drukket sig fuld på en fest for et ungdomsparti og så helst være kvinde, så er man klar til folketinget, ligesom de Radikales nye 26 årige borgmester. Så er man en god politiker.
Følg lidt med rundt omkring i hvad der rører sig, karriepolitikerne er på vej ud.
Du må gerne uddybe at karrierepolitikere er på vej ud? Eventuelt en kilde.
Er du af den opfattelse, at en forretningsmand indenfor detail handel ved mere om vores samfund, og selvfølgelig velstandsudvikling, end den uddannet akademiker, som har studeret demografi, nationaløkonomi og politik i flere år?
Jeg er selv medlem af LA, og har overværet min storkreds afstemning om yderligere folketingskandidater. Det var en deprimerende oplevelse. Og jeg er af den overbevisning, at LAs folketingskandidater er lakajer af partiets politik.
Vi snakker her om en opgave hvor du skal tage andel i at varetage et offentligt budget på 800 til 1000 mia. kr., hvilken viden har den kære Søren om det. Jeg ønsker ham god fornøjelse.
Jeg kunne godt tænke mig at høre dig formulere en god baggrund for en kommende folketingspolitiker.
Findes der i din verden flere indgange til et kandidatur. Eller findes der kun én?
Kan en købmand ikke læse bøger om nationaløkonomi og anden faglitteratur ved siden af et arbejde med ledelse, strategi, kommunikation og eksekvering?
Jeg forstår ikke din indgangsvinkel.
Jeg er sikker på at man skal have været en dygtig politiker for at blive statsminister. Men nu er det ikke et job som statsminister, jeg her lægger billet ind på.
Jeg ser frem til at høre mere.
Og hvad så, hvis det var? Anders Samuelsen er ikke en god politiker, fordi han har læst statskundskab, men på trods af.
De lærer intet - gi' mig en polit., der kan noget økonomi. Allerhelst: Gi' mig en fellow cand.merc. Men vi gider ikke politik - lønnen er latterlig (selvom arbejdstiderne er gode - Lene E. går hjem 16 sharp, hver dag).
På scient.pol. får de Mankiws makro 101, så får de Brealey/Meyers' mikro 1, så har de lidt statistik - som indtil for nyligt var en bestået/ikke-bestået-eksamen (man skal være virkelig dum for at få 00 eller -3), und so weiter. Det bliver man altså ikke politiker af.
Tænk hvis han havde været en del af det system - så havde han jo ikke kunnet gøre noget ved det.
De som er opdraget i systemet - kan ikke se dets fejl.
Øh. Politikere skulle gerne repræsentere befolkningen. Erfaringer fra et rigtigt arbejde i stedet for diverse offentlige 'jobs'.
En scient.pol. kan cirka lige præcis intet. Hvilket jeg da også sørger for at sige på mit arbejde, når der kommer en ansøgning ind ad døren.
hehe, Hvis de skal repræsenterer befolkningen ville der nok være en overvægt af folk med en baggrund på overførselsindkomster eller fra det offentlige:-)
@Mikkel, skal overstående læsses sådan, at man skal være akademiker for at være egnet til folketinget?
Personligt vil jeg foretrække folk som har haft et arbejde på det private arbejdsmarked inden de stiller op til folketinget.
Jeg opstiller på intet tidspunkt et krav om, at folketingsmedlemmer skal være uddannet akademikere.
Og siden hvornår har akademikere ikke været beskæftiget i den private sektor?
Jeg ved ikke om en forretningsmand har bedre forudsætninger for at bemande en folketingstaburet end en akademiker. Jeg ved heller ikke om en akademiker har bedre forudsætninger for at bemande den end en mand fra erhvervslivet.
Jeg vurderer ikke mine egne evner. Derfor vil det være svært at svare på, om jeg overvurderer mig selv. Jeg vil lade vælgerne vurdere om en mand med min baggrund og med mine holdninger, kan klare jobbet.
Politik uden morale bliver til teknik. Politik kan ikke stå uden morale. I så fald ville der være tale om én og kun én sandhed og løsning på alt. Og dét, Mikkel - tror jeg ikke på.
Man kan sagtens bearbejde et system, man ikke har arbejdet med.
Først og fremmest har jeg levet med systemet og konsekvenserne af styringen heraf hele mit liv.
For det andet kan der være store fordele ved at der kommer folk til, som ikke er sovset ind i hvordan, man plejer at gøre. Men som kan komme med friske øjne og påvirke processerne. Dét anvender man ofte i det private erhvervsliv. Dem kalder man konsulenter.
Det smukke ved folkestyret er, at det er folk (alle slags folk) der har mulighed for at påvirke det. Men jeg savner ærlig talt nogle flere af de mennesker, der har arbejdet med konsekvenserne af den førte politik i folketinget. Ikke bare mennesker, der har læst om systemet.
Tak for god klumme, hr. Søltoft Holmboe, ønsker Dem et godt valg.
Bagatelagtig sproglig anmærkning: Jeg tror, De mener moral, når De skriver morale.
En tidligere kommunalpolitiker i vores omgangskreds udtalte, at hvis han blev borgsmester, så ville han stoppe med at lave sorte penge. Måske det bedste våben mod ulovligheder er at få lovbryderne valgt.
Det er måske heller ikke tilfældigt, at det det hedder at sidde både når det er vestre fængsel og når det er Christiansborg.
Vi kæmper os på vej ud af en økonomisk krise, og dit politiske bidrag som folketingskandidat, er at skrive det her. Hey, velstandsudvikling?
dvs. at jeg ifølge din logik, kan varetage en tøjbutik, på det grundlag at jeg har handlet i en tøjbutik. Jeg er jo ikke sovset ind i viden om tøjbranchen. Friske øjne!
Hvad er din holdning til at blive stemt ind i folketinget på baggrund af stemmer, som LA har fået på grund af "toppolitikernes" ihærdige kamp.
DU er topkvalificeret. Vi har brug for sådan nogle som dig, og ikke alle de evighedsstudenter og folkeskolelærere. Som Glistrup sagde: "Hvad skal vi med folk, der læser statskundskab? Det kommer der bare sådan nogle som Svend Auken ud af".
Jeg er paa sin vis ganske enig - en politikker boer have en hvis maengde oekonomisk forstaaelse, polit, cand.merc, whatever (jeg er selv polit og har yderligere en master i finansiering - og kan som en sidebemaerkning fortaelle at ligesom du goer grin med cand.scient.pol'erne goer vi ogsaa grin med cand.merc'erne grundet deres mangel paa matematisk kunnen, saa udsagnet "de kan ingenting" skal imo tages med et gran salt).
jeg vil dog sige at erfaring fra det private er guld vaerd i politik. at skulle kaempe sig ud af en oekonomisk krise er ekstremt svaert. jeg tror dog imidlertid en mand som har proevet at kaempe sig ud af en krise i en virksomhed har erfaringer som kan vaere vaerdifulde i styringen af en statsoekonomi, erfaringer som man ikke ville kunne se i levebroedspolitikere. At disse erfaringer saa nok ikke kommer fra at drive en lokal toejbutik men snarere fra stoerre virksomheder er saa en anden snak.
Jeg mener også, at erhvervserfaring kommer over al form for (ir-/)relevant uddannelse.
En kort kommentar: Du har ret i, at cand.merc.'erne, der ikke har finansiering med i kandidaten, er sløjt kørende på den matematiske økonomi.
hvis du snakker om cand.merc.FIR, saa har de nu heller ikke meget matematisk forstaaelse. Candmerc'en med matematik og oekonomi, kan ikke huske hvasd den hedder, den er udemaerket matematisk
Hvordan har den økonomiske forståelse hjulpet de nuværende politikere? Der er og har været rigelig med politter i folketinger, men har det stoppet dem i at forgælde og brandbeskatte Danmark?
Økonomi bliver først svært når man arbejder med en præmis om konstant statslig indblanding. Er man frimarkeds tilhænger, så er økonomi da ikke så svært eller hvad?
Forkert, at styre en markedsoekonomi kraever mere end du tror. En kommentar som denne viser netop hvor lidt du (og andre "liberale" - "" fordi folk tror de er liberale naar de vil saenke skatterne) forstaar af oekonomi
Nu har jeg læst økonomi på universitetet, godt nok ikke færdig endnu, men jeg tror alligevel jeg ved nok til at udtale mig.
Der er flere fundamentale fejltagelser i mainstream Keynesiansk økonomi, som både Venstre og Socialdemokraterne fører. Først og fremst begår økonomer den fejl at de tror sig i stand til objektivt at observere økonomien. Det kan de selvfølgelig ikke fordi det er økonomer med samme uddannelse som dem selv, der sidder rundt omkring i offentlige hverv. Deres indflydelse på økonomien er derfor stor og derfor bliver deres teori selvopfyldende.
Mainstream økonomer bruger modeller der er fundamentalt fejlbehæftede. For eksempel antager man at renten er frit dannet på markedet udelukkende ved udbud og efterspørgsel efter kapital. Det er det mikroøkonomiske fundament for den makroøkonomiske teori. Problemet er selvfølgelig bare at renten absolut ikke dannes frit på markedet, men de facto af nationalbankerne. Det skaber situationer med fejlinvesteringer, som dem der har skabt den nuværende finanskrise. Det giver så igen økonomerne mulighed for at blande sig med flere fejltagne indgreb i økonomien. Og sådan fortsætter den onde cirkel.
Men måske du kan forklare mig hvorfor det frie marked ikke er det mest effektive? Og hvorfor det er fordelagtigt at blande staten ind i det?
Du har vel også overtrådt våbenloven ved at have en foldekniv i lommen eller bilen, en grov forbrydelse som giver en uges ubetinget i gitterly....?
Glimragende klumme +1
politisk aktivisme på højeste plan! Mere af dét.
bare du er villig til at tage konsekvenserne af dine handlinger.
angående forskellen på akademikere og folk fra det privateerhvervsliv:
demokratiet som vi ser det idag, er et stort bedrag. Det handler i bund og grund om at beskytte sin position i folketinget. fuldstændigt ligemeget om du har lært fra bøger, tal eller hårdt arbejde.
Jeg er ikke essentialist, men et eller andet menneskeligt(logisk tankevirksomhed??) mister politikere, når de kommer ind bag de mørke mure på Christiansborg.
Håber du kommer helskindet igennem.
Virkelig godt og relevant indlæg..
Med den mængde af love vi efterhånden har fået bygget op i DK, gør det jo næsten hvermand til kriminel.
Jeg håber meget at den indstilling du lægger for dagen vil være med til at starte en forandrings process i Dansk politik, det er der virkelig stort behov for.
Efter min mening er det ikke kun lovgivningsmæssigt der er behov for ændringer, men osse holdnings mæssigt blandt politikkerne i folketinget såvel som i kommunerne.
NYE INDPUT ER SÆRDELES VELKOMNE!!
Keep up the good work :o)
+1, glimrende klumme.
Jeg kunne dog godt tænke mig nogle flere detaljer om tåregas-festen ;-)
Også her. tåregas er jo elsket mange steder da det som regel tiltrækker store menneskemængder..eller er det omvendt ? :-\
Lad os bare få nogle flere detaljer. Måske ender det med en valgkamp ført efter Spies-princippet. Det kunne da være underholdende :-)
systemet skaber ingen skurke, du er selv ansvarlig for din egen moral.
Jeg synes din klumme er latterlig, umoden og umorsom. Din pointe ligeså. Alt i alt giver det et bundniveau, der - desværre - er væsentlig lavere end det Kristian Thulelsen Dahl kan præstere, så jeg tror ikke du har en chance for at komme i folketinget.
Men jeg håbar da at Liberal Alliance kan nå at stille med et skarpt hold inden næste valg, så de ikke ender med prædikatet "de nye landsbytosser"...
I forhold til din første sætning, er jeg helt enig.
Jeg er skurken. Jeg må og skal tage konsekvenserne af mine handlinger.
Det skal alle.
Men med denne latterlige, umodne og i høj grad umorsomme klumme, har jeg lagt mine kort på bordet, inden de ville ramme mig i nakken.
Kristian Thulesen Dahl er skam en meget dygtig politiker med et meget højt bundniveau. Jeg har stor respekt for hans virke. Men jeg er ikke enig i alle hans synspunkter.
God vind fremover.
I den sammenhæng kommen man til at tænke på gamle tosser - Nemlig i form af det ævl DF har af politik. DF vil om nogen fedte rundt i en voldsom progression af indkomstskat - trods de negative konsekvenser. DF elsker efterløn og førtidspension til alle der kan dansk og har nået til 8. klasse. osv. DF vil så gerne ansætte 1 mio, flere til at kontrollere madpakker og trafik og slik og hatte og briller osv. Men DF kommer også til at hade een ting mere: De er fortid!
Selvom LA til en vis grad har deres historiske og politiske udspring/baggrund fra Det Radigale Venstre, og at de måske endnu ikke har lært hvad utlimative krav kan føre til (Polens opgivelse af Danzig korridoren f.eks.) - så må vi måske tilgive dem deres politiske ungdommelighed og medgive dem en hvis modningstid, så de kan blive stuerene.
Jeg ser gerne LA som et parlamentarisk grundlag for en kommende Dansk regering - hvis de fastholder deres fokus på skat!
Det er folk som dig, Søren, der giver et lille spinkelt håb for det danske demokratis fremtid. Det er ikke de nuværende taburetklæbere. De sidder fast i de samme gamle riller i pladen og kan ikke tænke ud af boksen og gøre det Danmark har brug for. Det eneste de kan overskue er at fyre monologer af i medierne, udtænkt af rådgivere og fokusgrupper, så de kan vinde næste valg og dermed suge endnu en god sjat penge ud af statskassen.
Vi har jo i princippet repræsentativt demokrati (ja hvem skulle tro det) og én som dig, Søren, kan da i langt højere grad repræsentere normale sunde mennesker, end den typiske karrierepolitiker. Go for it!
Hold fest - der er håb endnu. Du lyder som en en mand af folket.
Du lyder til at være en guttermand. Hvis min stemme kan hjælpe en mand som dig ind i Folketinget er den vel brugt.
God klumme.
Det er kun godt at vi får nogle mennesker ind i folketinget som ved hvordan samfundet hænger sammen og ikke kun har læst om det.
Folk som ved hvor mange ressourcer der anvendes i de små virksomheder på meningsløs bureaukrati. Og som selv har oplevet det!
Folk som ved at man ikke får hverdagen til at hænge sammen ved at bruge millioner på at skrabe tusinder sammen. Så ville vi måske undgå teoretiske smarte love som 1500 i vej skat som sikkert koster det dobbelte at indkræve og kontrollerer.
Sort arbejde er jo et symptom på et system der ikke fungerer og jo som sådan mere en nødvendighed for at få samfundet til at køre på effektiv vis end en uhensigtsmæssighed.
Hvis "Ole" skulle momsregistreres, lave regnskaber, etc. etc. for en sikkert mindre bibeskæftigelse ville transaktionsomkostningerne simpelthen gøre det uinteressant.
Hvis jeg skulle arbejde 3-4 timer i et ellers højt lønnet job for at få råd til at betale for noget hvidt hushjælp i 2 timer bliver bytteforholdet uinteressant. Resultatet er et stort samfundsøkonomisk tab da jeg ikke kan koncentrerer mig om det jeg er god til men må tage et rengøringsjob i mit eget hjem hvor min erfaring, uddannelse og effektivitet er ubrugelig(og resultatet er derefter).
Vi har nok Cand. et eller andet i folketinget og alt for få Kan. noget.
Og jo tak, en tøjbutik skal ikke diskvalificerer. Der findes jo tusinder af små forretninger i den størrelse som ikke har råd til at have et departement af Cand. Polit'er ansat til at varetage virksomhedens kommunikation med det offentlige. Så det vil være rart med en stemme i folketinget der kan sætte fokus på hvad de små forretninger skal kæmpe mod.
Så held og lykke med valget!
Helt enig.
Men ikke for at lyde forkert. Så driver jeg ikke én butik, men en masse i EU, Mellemøsten og Nord Amerika.
Men det er så sandt. Det gør ikke noget at have haft fingrene i mulden. Det styrker - også selv om man "kun" har drevet en lille forretning. Principperne er de samme
Skønt lidt lidt ærligt snak.
Og hvis det for nogen er et problem at du ikke er som Julie Rademacher (S), så er det for mig et hæderstegn at du har prøvet livet før du udtaler dig om hvordan andre bør leve det!
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 9 timer og 18 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 7 timer og 58 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 18 timer og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 10 timer og 1 minut siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 19 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 7 timer og 44 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 4 timer og 23 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 4 timer og 23 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 12 timer og 54 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 4 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 12 timer og 44 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 18 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 4 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 11 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 11 timer og 12 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 10 timer og 57 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 29 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 7 minutter siden i Politik
|
Om Søren Søltoft Holmboe 1. suppleant til Folketinget for Liberal Alliance og medlem af LA's hovedbestyrelse Ligestilling og positiv særbehandling er... Se Søren Søltoft Holmboes profil eller Følg Søren Søltoft Holmboe |
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 91 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 48 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 44 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 36 klik
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat 25/05 20:57 - 31 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 970 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 720 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 478 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 437 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 368 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

