Klaus Wivels artikel i WeekendAvisen 7/11 (ikke på nettet) om republikanerne, baseret på Heather Cox Richardsons bog “To make men free”, fremstiller en række paradokser hvor republikanere tilsyneladende burde være demokrater. Jeg har dog ikke svært ved at se paralleller fra Lincoln til i dag, som siger at demokrater er demokrater og republikanere er republikanere.
Lincoln genopfandt måske “regeringen”, men det er jo ikke fravær af regering som republikanerne og ikke mindst Tea Party bevægelsen kæmper for i dag. De kæmper imod det som de kalder for “Big Government”. Det som Obama tabte midtvejsvalget på er den økonomiske uansvarlighed og koloenorme gældssætning som regeringen foretager. Det er rigtigt at republikanerne har været destruktive i kongressen og nærmest sat USA i stå med deres opførsel, men de har så sandeligt fået sat fokus på gældsproblemet.
Professoren prøver at give det indtryk af at republikanerne vil lade de rige på Wall Street styre de fattige, men det er helt forkert. De europæiske socialstater er jo netop et eksempel på at de veluddannede via “big government” styrer de fattige - og middelklassen med. For et par år siden læste jeg et interview med en middelklasse amerikaner i Tea Party bevægelsen, som have været i Holland, og var skrækslagen for at deres sundhedssystem skulle komme til Amerika, da dette ville frarøve ham hans muligheder for at sikre sin familie mod sygdom, og overlade ham til politikernes forgodtbefindende.
Det som Lincoln netop så, var jo at middelklassen skulle have mulighed for at udfolde sig, og nu kommer demokraten Obama med sit Big Government og som vil spise sig ind på middelklassens selvstændighed. At danske velfærdsnarkomaner æder bogens argumenter råt kan ikke undre, når vi giver børnecheck, støtte til børnepasning og gratis uddannelse til selv de rigeste. I virkeligheden har Lincolns arv også relevans for danskerne, da vi lader den veluddannede elite bestemme over os.
Når Theodore Roosevelt var påvirket af Jacob Riis’s billeder af sygdomsfremkaldende, overfyldte og beskidte huse, så kan dette på ingen måde sammenkædes med den fattigdom vi ser i dag, hvor en “fattig” amerikaner har en levestandard som måler sig med dansk middelklasse. Man kan sige at Roosevelt blot følger op på Jeffersons “lige muligheder”, hvilket ikke kan sammenlignes med nutidens lighedsmageri, som går på lige mange penge.
Formålet med elitens fattigdomsbekæmpelse i dag er ikke at fjerne usle forhold, men helt af afskaffe underklassen, hvilket er et sisifos projekt, fordi man kan hive mennesker som har evnerne ud af fattigdom hvis man giver dem mulighederne (Jefferson), men det er ikke alle der har evnerne. Man så det ske efter borgerrettighedsbevægelsernes kamp i 50’erne og 60’erne, at der opstod en sort middelklasse, men mange sorte er fortsat underklasse, og selvom det er populært at pege på racisme som årsag, så skal svaret nok findes andre steder.
Der er en kraftig parallel fra Lincolns frygt for at demokraterne skal få for meget magt hvorved den rige og veluddannede elite skal styre de fattige. Det manifesterer sig blot helt anderledes, f.eks. i form af Obamacare. Danske medier har aldrig forstået problemet i sundhedsreformen, fordi vi i Europa for længst har slået underklassen og middelklassen sammen i en kasse, styret af eliten. Vist er Obama ej socialist, end ikke socialdemokrat, men hans politik er et skridt på vejen mod den socialstat, som har bragt Europa ud i den hidtil værste økonomiske krise.
Republikanerne er stadigt republikanere, der er ikke så meget nyt i det standpunkt som de står på. At amerikansk politik er blevet polariseret og splittet på grund af republikanerne, kan jeg kun anerkende som at de står fast på deres politiske baggrund. Det er middelklassen som tjener pengene og værdierne, men det er en ny fremstormende elite som styrer landet og bruger pengene. Nok afskaffede republikanerne slaveriet, men hvis de kigger over atlanten til Europa, kan de se et nyt skatteslaveri true.
