"Jamen jeg har ellers altid troet, de var sådan et godt menneske, men der tog jeg åbenbart fejl?"
En mand kommer en dag, ind til at psykiater. Psykiateren spørger patienten: "Nå hvad kan jeg så gøre for dig?" Manden svarer: "Det er fordi jeg er død, men det vil folk ikke tro på." Psykiateren spørger manden: "Bløder døde mennesker?" Det mener manden ikke de gør. Psykiateren tager en knappenål, og prikker manden i fingeren. Hvorefter manden bløder på bordet. Manden ser overrasket ud, og siger: "Jeg kan se jeg tog fejl, døde mennesker kan godt bløde..."
Tirsdag står Thyra Frank, så frem som liberal, og spidskandidat for Liberal Alliance. Og så er reaktionen hos nogen, kommentarer som: "Hende har jeg ellers altid, set sådan op til, for hendes menneskesyn. Det var åbenbart, blot et spil for galleriet... En joke?"
Enten det. Eller også er det ens idé om, hvordan folk med et liberalt livssyn er som mennesker, som er en joke? Et spil for galleriet ligefrem?
Partitilhørsforhold i sig selv, gør ikke en til et godt, eller dårligt menneske. Der er ingen partier, som har patent på hverken danskhed, anstændighed, menneskelighed eller omsorg. Og der er generelt ingen i danske politik, som ønsker landet eller hverken høj eller lav noget dårligt. Man kan så diskutere, om resultaterne af de andres forslag, harmonerer med deres ønsker. Om mål helliger midler. Og om de andres planer, nu også har de effekter, de er sikre på de har. Men det er altså også det, uenighederne reelt drejer sig om. Alle mennesker bløder rødt, også dem man er uenig med.
