Løkkes små hemmeligheder

Den store sag "Rio-gate" går sin sejrsgang over mediehimmelen, men den skøjter let hen over de virkelige problemer - og det er en skam

Gunnar Langemark,

21/06/2012

Den store sag "Rio-gate" går sin sejrsgang over mediehimmelen, men den skøjter let hen over de virkelige problemer - og det er en skam. I demokratiets interesse har jeg sammensat en række krav, som medierne må føle sig forpligtet til at afdække.

Vi mangler i den grad at få afdækket følgende hemmeligheder, som Venstre og især fadbamsen vogter nidkært på, selvom det af helt afgørende for vores tillid til blå blok:


1) Hvor mange procent af drikkepengene til stuepigen dækkes af Løkkes datter, af Løkke selv, af Venstre, af miljøorganisationen? Lad os få nogle forholdstal på bordet - og også de helt konkrete beløb. (Subsidiært vil jeg ikke antyde at der kan have været noget hanky-panky med stuepigen. Løkke er trods alt ikke franskmand, og vi er pæne mennesker.)

2) Hvor meget af overvægten i Løkkes datters kuffert er flyttet over i Løkkes kuffert - og hvordan fordeles merudgiften mellem ovennævnte parter? (Er hun i øvrigt gammel nok til at smugle alt de sprit?)

3) Har Løkke delt ud af sin madration på flyet - og har datteren planer om at opgive værdien af Løkkes dessert til SKAT? (Det er godt at han overholder sin kur, men vi mangler lissom at han opgiver sin dagsvægt. Her er noget for Sundhedsstyrelsen at tage fat i).

4) Regningen for at få vasket Løkkes og datterens beskidte OG rene undertøj har vi ikke set. Vi forlanger at få klarhed over hvor stor miljøbelastning - co2 og på anden vis - Løkkes andel af denne vask udgør - og om Danmark officielt har købt kvoter hos tredielande for at dække det.

Det var bare det.
Held og lykke med arbejdet til de brave journalister på Ekstra Bladet.

Denne kommentar er direkte knyttet til en artikel i EB - Løkkes Sambachok.

Kilde: