Både Københavns og Aarhus Universitet giver nu positiv økonomisk særbehandling til de fakulteter, som ansætter kvindelige forskere i stedet for mænd. Aarhus Universitet vil endda opslå 20 nye lektor/professorstillinger, hvor fakultetet modtager kolde kontanter, hvis man ansætter kvinder frem for mænd.
Godt nok er andelen af kvindelige forskere lavere end andelen af mandlige forskere, hvilket der er en god historisk forklaring på, da mænd traditionelt set har siddet på magten i samfundet, herunder på universiteterne. Men tiden vil ændre dette billede, da andelen af kvindelige nyoptagne samt kandidater på de videregående studier er langt højere end mændene. På store studier som jura og medicin er kvinderne klart i overtal og det er således bare et spørgsmål om tid, inden de dygtige kvindelige studerende kommer frem i forskningsverdenen.
Den positive særbehandling, som de to universiteter har iværksat, gør op med forskningens grundlov, nemlig at det er de bedst egnede forskere, som skal besætte stillingerne. Set i lyset af, at Danmark ønsker at styrke forskningen i den globale konkurrence om de gode hoveder, forekommer det helt rødstrømpeagtigt at indføre kvoter. Det kan ikke være rart for en nyudnævnt kvindelig forsker, hvis alle hendes kollegaer, mistænker hende for at have fået stillingen, kun fordi hun var kvinde.
Ved at bestikke fakulteterne til at fokusere på køn frem for kvalitet forringes kvaliteten af forskningen, hvilket de store erhvervsorganisationer også har peget på. Naturligvis skal man appellere til de kvindelige forskere om at søge stillingerne, men at give kvindelige lektorer 100.000 kr. ekstra i at forske i, er simpelthen udtryk for en betonsocialistisk tankegang som, sætter kvoter over for viden og køn over kvalitet.
Man kan drage paralleller til andre erhvervssektorer, hvor der er en mærkbar kønsforskel. Skal vi nu også give mandlige sygeplejersker eller børnehavepædagoger en ekstra lønforhøjelser eller give dem bedre avancement muligheder fordi de er mænd. Svaret er åbenlyst nej. På den baggrund forekommer det ufatteligt, at bestyrelserne for de to universiteter diskriminerer mandlige forskere. Faglighed må være det afgørende, men hvis man øremærker økonomiske midler til kvindelige forskere på bekostning af deres mandlige kollegaer, risikerer danske forskning er blive svækket.
I stedet for at indføre kvoter og diskriminere på baggrund af køn, bør man søge at støtte de mange dygtige kvindelige kandidater og ph.d. studerende, så de med tiden vil kunne besætte de øverste forskerstillinger. Det kan i den sammenhæng undre, at den såkaldte liberale ligestillingsminister Lykke Fris ikke tager mere klart afstand for denne klare form for diskrimination af mandlige forskere.
Godt nok er andelen af kvindelige forskere lavere end andelen af mandlige forskere, hvilket der er en god historisk forklaring på, da mænd traditionelt set har siddet på magten i samfundet, herunder på universiteterne. Men tiden vil ændre dette billede, da andelen af kvindelige nyoptagne samt kandidater på de videregående studier er langt højere end mændene. På store studier som jura og medicin er kvinderne klart i overtal og det er således bare et spørgsmål om tid, inden de dygtige kvindelige studerende kommer frem i forskningsverdenen.
Den positive særbehandling, som de to universiteter har iværksat, gør op med forskningens grundlov, nemlig at det er de bedst egnede forskere, som skal besætte stillingerne. Set i lyset af, at Danmark ønsker at styrke forskningen i den globale konkurrence om de gode hoveder, forekommer det helt rødstrømpeagtigt at indføre kvoter. Det kan ikke være rart for en nyudnævnt kvindelig forsker, hvis alle hendes kollegaer, mistænker hende for at have fået stillingen, kun fordi hun var kvinde.
Ved at bestikke fakulteterne til at fokusere på køn frem for kvalitet forringes kvaliteten af forskningen, hvilket de store erhvervsorganisationer også har peget på. Naturligvis skal man appellere til de kvindelige forskere om at søge stillingerne, men at give kvindelige lektorer 100.000 kr. ekstra i at forske i, er simpelthen udtryk for en betonsocialistisk tankegang som, sætter kvoter over for viden og køn over kvalitet.
Man kan drage paralleller til andre erhvervssektorer, hvor der er en mærkbar kønsforskel. Skal vi nu også give mandlige sygeplejersker eller børnehavepædagoger en ekstra lønforhøjelser eller give dem bedre avancement muligheder fordi de er mænd. Svaret er åbenlyst nej. På den baggrund forekommer det ufatteligt, at bestyrelserne for de to universiteter diskriminerer mandlige forskere. Faglighed må være det afgørende, men hvis man øremærker økonomiske midler til kvindelige forskere på bekostning af deres mandlige kollegaer, risikerer danske forskning er blive svækket.
I stedet for at indføre kvoter og diskriminere på baggrund af køn, bør man søge at støtte de mange dygtige kvindelige kandidater og ph.d. studerende, så de med tiden vil kunne besætte de øverste forskerstillinger. Det kan i den sammenhæng undre, at den såkaldte liberale ligestillingsminister Lykke Fris ikke tager mere klart afstand for denne klare form for diskrimination af mandlige forskere.
