”Mændene spræller, når man trækker dem ud af slikbutikken”
Udgivet for 444 dage siden i Politik
Tilføjet 08/03 20:03 til Boblere af Camilla Paaske Hjort
Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk
”14 procent af danske mænd har været hos en prostitueret. Det er ligeså så mange, som tager opvasken,” står der på et skilt holdt af en midaldrende kvinde i en lang, varm frakke, der står helt oppe ved scenen med de mange orange balloner. Hun er omgivet af en lille kreds af andre kvinder – ”Selskab for ligestilling”, forstår man på de lyserøde skilte, en af de andre holder i hånden. De står og taler dæmpet og træt med hinanden.
Kampånden er til at overse blandt dagens forsamlede på Rådhuspladsen i København, og det er ellers den 8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag. Dagen, som 8. Marts Initiativet, der er en sammenslutning af forskellige politiske grupperinger og frivillige organisationer, der ønsker at forbyde sexkøb, har valgt til at markere deres kamp for, at det ikke længere bør være lovligt at udveksle sex til gengæld for økonomiske ressourcer.
Flest kvinder vil forbyde sexkøb
Til venstre for scenen har SF’s to flotte forbudsfortalende fyre, Balder Mørk Andersen og Neil Stenbæk Bloem placeret sig med et stort skilt med påskriften: ”Mænd mod sexkøb”. Man forstår godt deres behov for at markere sig. Efterhånden som flere demonstranter strømmer til Rådhuspladsen på denne solbeskinnede tirsdag, ser man, at kønsratioen er særdeles ulige. Der er åbenbart ikke mange af hankøn, der ønsker at lukke butikken for de ca. 3.500 prostituerede i Danmark.
Måske fordi, som skuespiller Anne Grethe Bjarup Riis, arrangementets hovedtaler, til lyden af forsigtige klapsalver råber ind i mikrofonen: ”Det er jo klart, at mændene spræller, når de bliver trukket ud af slikbutikken.”
Før vi skal høre Bjarup Riis, får Københavns socialborgmester Mikkel Warming dog ordet.
Samfundet sætter sig mellem to stole i spørgsmålet om prostitution
”Det er fedt, at I er så mange, selvom det er ret koldt,” siger han og kigger anerkendende ud over de par hundrede feminister, DSU’ere og almindelige aktivister og nysgerrige, der har samlet sig. ”Vi står på grænsen til bydelen Vesterbro,” fortæller Warming os. ”Det er et mangfoldigt kvarter, hvor man kan købe mange ting. Både café latte og mænd og kvinder, der sælger deres krop. Det kan være i Skelbækgade, eller på et af de mange bordeller. Men der er stor forskel på at være prostitueret og at være butiksejer. Samfundet i dag tager imod prostitueredes skattepenge, men som prostitueret kan man ikke stå i A-kasse, og man kan ikke have praktikanter. Det er nemlig ikke legalt på dén måde,” konstaterer han.
Han beskriver videre, hvordan det danske samfund sætter sig mellem to stole, når det gælder prostitution, fordi vi både betragter det som et erhverv og som et socialt problem. Og at vi kan gå to veje: Enten mod en fuld legalisering af faget, som i Holland, eller mod en kriminalisering som i Sverige og Norge. ”Og JEG stemmer for det sidste!” konkluderer han fast. Der lyder klapsalver og lyse kvindehyl fra forsamlingen. Warming har fået lidt gang i de forsamlede, men en vis undren havde nok bredt også sig, hvis socialborgmesteren i dagens anledning havde konkluderet det modsatte.
”Langt de fleste prostituerede får sundhedsskader. I underlivet, for eksempel,” argumenterer Warming. ”Og undersøgelser viser, at de fleste får lavt selvværd, sociale problemer og oplever stigmatisering. Vi hverken kan, bør eller vil acceptere, at der er den form for efterspørgsel på kvinder,” understreger han med autoritet i stemmen.
Warming anerkender, at nogle måske har det godt med at prostituere sig, men at det samlet set er så farligt, at prostitutionens omfang bør begrænses ved lov. Han benytter lejligheden til at reklamere for de tilbud, Københavns Kommune har til kvinder, der ønsker at stoppe i prostitution.
"Tror du, det er sjovt at tage imod 10 mænd om dagen?"
Anne Grethe Bjarup Riis, der for nylig gjorde sig bemærket i en debat imod SIO’s forkvinde, Susanne Møller, indtager talerstolen. Nogle unge piger maser sig helt frem til scenen med deres mobiltelefoner for at få et foto af kendissen. Det vanskeliggøres dog af en skaldet dame, der står med et skilt, hvorpå der står ”Lad de døde være døde,” og nogle vage henvisninger til Kristus. Hun vil meget gerne med på billederne, kan man se.
”Kære Lars Løkke!” begynder Riis. ”Tror du, det er sjovt for en prostitueret at tage imod 10 mænd om dagen? Ved du, at den prostituerede må lukke af følelsesmæssigt, for ikke at knække psykisk? Ved du, at kvinders underliv ikke kan holde til at blive penetreret så ofte og så voldsomt? Ved du, at prostituerede får myoser i underlivet? Du ved selvfølgelig, at 30 procent af de prostituerede udsættes for voldtægt, og 60 procent for vold. Alligevel har du ikke tænkt dig at røre en finger!”, råber hun meget højt og ser på forsamlingen gennem sine briller, der får hende til at se intellektuel ud.
”Buh, buh!” råber nogle få, spage stemmer i publikum, og man antager naturligvis, at det ikke er Riis, men Lars Løkke, buh’erne retter sig imod. ”Men du er tavs som graven, for du ved ligeså godt som jeg, at åbner man munden i prostitutionsdebatten, så bliver man lynchet! Sjovt nok af flest mænd,” tilføjer hun sammenbidt efter en pause, hvilket afstedkommer begejstrede hyl fra flere kvindestemmer.
Da Riis er færdig med at tale, får hun udleveret en lyserød plastikblomst som tak, hvilket hun griner meget af. Ingen andre kan tilsyneladende se morskaben, selvom hendes latter er charmerende og burde være smittende.
Jeg beslutter, at jeg har mere behov for dagens tredje kop kaffe end for at følge demonstrationen nedad Istedgade, som det annonceres, at man håber, alle tilstedeværende vil gøre, når vi har hørt lidt musik.
På vej hjem passerer jeg forbi Gammeltorv, hvor en anden demonstration er i gang. En lille kvinde står bag en mikrofon og taler i et roligt tonefald om iranske kvinders lidelser. Demonstrationen tæller højest 30 mennesker, og jeg ser ingen af venstrefløjens kendte ansigter iblandt dem.
"Kampånden er til at overse blandt dagens forsamlede på Rådhuspladsen i København ..."
180Grader.dk burde have sendt Camilla til SIO's demonstration for sexarbejderes rettigheder, hvor Liberal Alliances Ungdom i øvrigt også deltog. Her var der anderledes gang i gaden, med frække kampråb ("Staten ud af vores trusser, det er vores egne kusser!") og en bunke LAU'ere iklædt Anne Grethe Bjarup Riis-masker.
Mikkel Kruse
Socialordfører, Liberal Alliances Ungdom
Der er en forskel om staten forbyder prostitution eller tvinget kvinder til prostitution. De slagord med at staten ikke skal bestemme over ens krop er dækkende for begge ting, og er med til at mudre forskellen.
Hvordan kan et slagord som "staten ud af vores trusser" tolkes som en opfordring til, at staten tvinger kvinder til prostitution?
@Mikkel: Jeg gætter på, du selv kunne lave en reportage om den demonstration, du har været til, og sælge den til 180Grader.
Og jeg blev ikke sendt :-).
Warming anerkender, at nogle måske har det godt med at prostituere sig, men at det samlet set er så farligt, at prostitutionens omfang bør begrænses ved lov
Med samme argumentation bør man straks forbyde mennesker at blive soldater, rockere, billister og politibetjente.
Måske fordi, som skuespiller Anne Grethe Bjarup Riis, arrangementets hovedtaler, til lyden af forsigtige klapsalver råber ind i mikrofonen: ”Det er jo klart, at mændene spræller, når de bliver trukket ud af slikbutikken.”
Besynderlig metafor, når man nu foregiver at kæmpe for respekt for kvinder og deres underliv.
Til gengæld afslører den del der handler om at nogen skal trækkes ud, altså imod deres vilje, meget godt hvad hele denne debat handler om. Nogle mænd skal trækkes hjem til konen, og leve et godkendt liv. Punktum!
Med samme argumentation bør man straks forbyde mennesker at blive soldater, rockere, billister og politibetjente.
Jeps.
Jeg foreslår at kondomer forbydes da voldtægstforbrydere kan bruge dem til at sikre der ikke efterlades DNA spor.
"På vej hjem passerer jeg forbi Gammeltorv, hvor en anden demonstration er i gang. En lille kvinde står bag en mikrofon og taler i et roligt tonefald om iranske kvinders lidelser. Demonstrationen tæller højest 30 mennesker, og jeg ser ingen af venstrefløjens kendte ansigter iblandt dem."
Genialt perspektiv at sætte på sagen! :) Nutidens feminister er desværre mere stille når det kommer til kvinders forhold i andre lande.
Søstrekærligheden rækker åbenbart ikke længere end til ens egen næsetip.
”Mænd mod sexkøb"
Hattemænd..?? ;o)
"Vi hverken kan, bør eller vil acceptere, at der er den form for efterspørgsel på kvinder,” understreger han med autoritet i stemmen."
En uheldig formulering af warming, han kan selvfølgelig være imod visse transaktioner men at være imod efterspørgsel lyder mere af tankekontrol.
Han understregede flere gange, at efterspørgslen er problemet. Den indstilling harmonerer jo også med at ville straffe køberen.
Hvis de 14% mænd der har betalt for sex med kvinder er de samme 14% mænd som tager opvasken, så kunne det jo være at de kvinder skulle tage den f******* sidste opvask, så deres mænd ikke føjtede rundt.
Nå.
Der er åbenbart mange kvinder (og mænd) der ikke kan skelne mellem personlige meninger om hvad der er godt og skidt, og så de principielle holdninger om menneskers frihed.
Jeg mener det er ret afslørende for ens egen tankegang - når forbuds-fortalere gang på gang antyder at motivet for at være imod et forbud skulle være personlig interesse i prostitution.
Så vidt jeg kan konstatere er der fremført en lang række rationelle argumenter imod et forbud - herunder:
- det virker stik imod hensigten, hvilket vi bare skal til Sverige for at konstatere.
- de prostituerede vil komme til at arbejde under endnu mere utålelige forhold fordi deres kunder vil være forfulgt
- der er i forvejen lovgivning imod menneskehandel og trafficing
- der ER faktisk kvinder der på overbevisende måde fortæller at de foretrækker at handle med sex, fremfor et 8-16 job
Men forbuds-tilhængerne kommer ikke med argumenter. Når de gør, har de ingen dokumentation der understøtter deres påstande. (Brug fx SIOs hjemmeside til at få underbygget ovenstående).
Til gengæld har de masser af skældsord, grove antydninger og antagelser om deres modpart.
Man bliver spurgt om man selv er "horekunde", om ens kone ved hvad man mener og hvad man ville sige til at ens datter blev prostitueret. Altsammen af samme skuffe - nemlig de modbydelige finkers. De kællinger der bruger intriger, bagtalelse og den slags - til at skaffe sig en fordel i en diskussion, ved at forsøge at intimidere deres modpart. Det er modbydeligt og umoralsk og siger rigtig meget om hvordan deres hjerner fungerer.
En skrigende én af slagsen tabte småkagerne - og gik på landsdækkende tv med modbydelighederne - og de fremturer. De er tilsyneladende ikke selv klar over hvor modbydeligt de opfører sig - og for dårlig moral de står for.
De er tilsyneladende heller ikke selv klar over - hvor meget de afslører om deres eget menneskesyn, og den nedværdigende holdning de har til andre kvinder, der har valgt at leve anderledes end de selv synes man skal.
Jeg er ikke tilhænger af prostitution. Jeg er ikke horekunde. Min kone ved godt at jeg er imod et forbud. Jeg vil ikke anbefale min datter at blive "sexarbejder".
Men jeg vil fandeme heller ikke acceptere - at man lovgiver på baggrund af egne fordomme, dårligt erkendte moralske anfægtelser og trangen til at tvinge andre til at opføre sig som man selv synes de skal. Det er alt andet end hvad et samfund bør beskæftige sig med.
Hvad angår prostitution - så bør staten give de prostituerede præcis samme rettigheder som andre selvstændigt erhvervsdrivende. En zoneterapeut nulrer ens sure tæer - og hun er momsregistreret, kan trække (for lidt) fra for driften af virksomheden, og kan sikre sig med medlemskab af a-kasse mv.
En anden - der nulrer noget andet - kan ikke.
Det er ikke et retssamfund værdigt.
Det er ren moral.
Og det er bestemt ikke god moral.
Sjovt at du fremhæver "Min kone ved godt, jeg er imod et forbud." De fleste kvinder i Danmark er også imod et forbud.
Jeg læste engang et blogindlæg af en sexkunde, der hed "Hvor blev alle de sure kællinger af?" Han var overrasket over, at han i de år, han havde skrevet positivt om prostitution på sin blog, kun i et eller to tilfælde var blevet "overfaldet" af sure kvindelige kommentatorer. Hans erfaring havde tværtimod været, at de fleste kvinder har en intuitiv forståelse for, at prostitution er ret udramatisk. Kun mænd kan tro på den særlige sårbarhed i sjælen hos kvinder, som skulle gøre det farligt for det søde køn at adskille sex og følelser (og at arbejde og tjene penge?).
Jeg ville personligt ikke kunne være i et forhold med en mand, som havde et så indskrænket kvindesyn, og et så lemfældigt forhold til personlig frihed, at han gik ind for et forbud mod sexkøb. Nu er de fleste kvinder selvfølgelig langt mere apolitiske end jeg. Men jeg er sikker på en ting: At mænd kan score ved at have en negativ mening om prostitution, er en myte (som f.eks. promoveres i et afsnit af Klovn, hvor de spørger Simon Kvamm, om han scorer på at gå ind for et sexkøbsforbud).
Når der så alligevel er langt flest kvinder i de miljøer, hvor man dyrker idéen om et forbud... Tjah. Et udslag af, at de fleste feminister er kvinder? Et udslag af intraseksuel konkurrence?
Til venstre for scenen har SF’s to flotte forbudsfortalende fyre, Balder Mørk Andersen og Neil Stenbæk Bloem placeret sig med et stort skilt med påskriften: ”Mænd mod sexkøb”. Man forstår godt deres behov for at markere sig. Efterhånden som flere demonstranter strømmer til Rådhuspladsen på denne solbeskinnede tirsdag, ser man, at kønsratioen er særdeles ulige.
Så er det helt klart hvorfor de var mødt op.
Hov, demonstrationen på Gammeltorv havde jeg ikke hørt om. Den kunne godt have brugt noget mere reklame. Den handler faktisk om ægte undertrykkelse...
Iran, Yemen og Sudan er eksempler på lande som - imodsætning til Danmark - ikke forsøger at dække over det når de laver love om moral.
Interessant og godt skrevet reportage.
Jeg synes dog der går lidt for meget børnehave i den, med bemærkninger som :
"SF’s to flotte forbudsfortalende fyre"
"og ser på forsamlingen gennem sine briller, der får hende til at se intellektuel ud."
Tak for kritik. Det er bare mine indtryk, jeg beskriver (jeg anser Balder og Neil for at være flotte mænd, og AGBR så vitterligt en anelse out of character-intellektuel med sine briller). Jeg håber, det skinner igennem, at når jeg beskriver disse detajler, så må folk gerne smile lidt ad det. Men det kan da godt være, det er børnehave-humor :-). Jeg ved det mindre end andre, da jeg aldrig har gået i børnehave ;-).
Alle de her tal som der slynges ud, hvor kommer de fra? Det er vel ikke fra den rapport fra 1994, som socialministeriet kalder forældet og dybt betænkelig? Mon ikke tallene kommer fra Riiss fordomme?
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 9 timer og 43 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 8 timer og 23 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 18 timer og 39 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 10 timer og 26 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 19 timer og 31 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 8 timer og 9 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 4 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 4 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 13 timer og 19 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 4 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 13 timer og 9 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 19 timer og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 4 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 11 timer og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 11 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 54 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 32 minutter siden i Politik
|
Om Camilla Paaske Hjort Freelancejournalist for 180Grader.dk. Medlem af Dansk Presseforbund. Kontakt: camillahjort09(snabela)yahoo.dk og camillahjort09(snabela)gmail.com. Se Camilla Paaske Hjorts profil eller Følg Camilla Paaske Hjort |
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 56 klik
Post Danmark: 160 kroner i gebyr for 7 kroners told 16/02 08:31 - 33 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 28 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 975 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 703 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 480 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 438 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 377 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

