Aarhus, København, Aalborg og Odense har som bekendt magistrats-/mellemformsstyre, dvs. en styreform, hvor hver afdeling har en politiker som øverste administrative chef, med ansvar for sin andel af den kommunale forvaltning; med alt hvad det indebærer af muligheder for kommunikationsmedarbejdere og AC-generaliser, der kan understøtte den politiske dagsorden eksternt såvel som internt. Det handler om genvalg og positionering.
6-by samarbejdet udgiver et årligt sæt af nøgletal: http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Borgmesterens-Afdeling/Statistik-og-Ledelsesinformation/Diverse-rapporter/6-by-noegletal/6-by-noegletal-2011---revideret-24-5-11.ashx
Nu kan man mene meget om kommunernes evne til konsistent kontering iht. Indenrigsministeriets kontoplan, men nu tages ovenstående for gode varer. Det er jo trods alt offentliggjort efter en grundig sagsbehandling. Ligesom det også skal bemærkes, at der selvsagt også kan være andre 'stordriftsulemper' for de 4 største byer end lige deres styreform.
Men se side 68: de 4 kommuner med magistrats-/mellemformsstyre har markant højere administrative udgifter end fx Randers, der er den administrativt 'billigste' kommune af 6-byerne. I parantes bemærket, kan man kan vist hurtigt konkludere, at Randers næppe er den mest veldrevne kommune i landet.
Administrative udgifter:
København: 7,7 % svarende til 5497 kr. pr. indbygger. 537229 indbyggere i alt.
Aarhus: 7,4 % svarende til 4615 kr. pr. indbygger. 310567 indbyggere i alt.
Odense: 6,4 % svarende til 4107 kr. pr. indbygger. 190129 indbyggere i alt.
Aalborg: 5,8 % svarende til 3454 kr. pr. indbygger. 198394 indbyggere i alt.
Randers: 5,2 % svarende til 3337 kr. pr. indbygger.
Dvs. hvis de 4 kommuner med magistrats-/mellemformsstyre bare vi lige så 'veldrevne' som Randers ville besparelsespotentialet være:
København: 1.160.414.640 kr. årligt.
Aarhus: 396.904.626 kr. årligt
Odense: 146.399.330 kr. årligt.
Aalborg: 23.212.098 kr. årligt.
I alt 1.726.930.694 kr. årligt. Altså 1,7 mia. kr.
Jeg håber, jeg har regnet forkert/kommunerne konterer vidt forskelligt/nogen gør noget. OG spørgsmålet er: hvorfor har regeringen parkeret en reform af de magistrats-/mellemformsstyrede kommuner i en syltekrukke?
Svaret er selvfølgelig alle de borgerlige rådmænd/borgmestre, der i så fald ville miste deres ben.
Hertil kan man så selvfølgelig blot konstatere, at der er råderum til en pæn aflønning af fx udvalgsformænd fra opositionen til Borgmesteren, ligesom der nok også lige kan blive råd til sekretariatsbistand, således at der stadig kunne realiseres en pæn besparelse - så lad os bare sige 1,5 mia. kr. sparede skattekroner ved et enkelt lovforslag uden konsekvenser for borgerene, udsatte eller andre end lige de overtallige bureaukrater. Man undres.
