Margrethe Vestager også på tale til EU-kommissærpost - Bødskov kan blive sorteper

Hans Engell skriver i dag i Ekstra Bladet, at det ikke kun er statsministeren, der er i spil til et topjob i EU-systemet - i hendes tilfælde som fo...

Jan Christensen,

23/02/2014

Hans Engell skriver i dag i Ekstra Bladet, at det ikke kun er statsministeren, der er i spil til et topjob i EU-systemet - i hendes tilfælde som formand for EU-kommissionen eller, mere realistisk, udenrigspolitisk koordinator - også erhvervs- og økonomi-minister, Margrethe Vestager, nævnes nu som en mulig ny EU-kommissær, hvilket i givet fald ville skuffe den tidligere justitsminister, Morten Bødskov, der har sat næsen op efter netop den post. 

Engell skriver - hvilket der næppe er nogen tvivl om - at Vestager i givet fald vil blive afløst af Morten Østergaard som radikal leder, mens Sofie Carsten Nielsen har overhalet udenrigsminister, Martin Lidegaard, som nr. to i det interne radikale hierarki. Det dokumenteres ved. at det er hende, der har fået den vigtige plads i regeringens koordinationsudvalg.

En eventuel udnævnelse af Vestager skulle ses i det samme lys som statsministerens mulige karriereskifte: Begge er EU-file politikere uden de store perspektiver i dansk politik, i og med de borgerlige med anslået 96-98 % sikkerhed - jævnfør ikke alene de seneste- men, på nær en enkelt, samtlige meningsmålinger de sidste 2 1/2 år - vinder næste valg.  

Når Engell mener, Vestager kan fortrænge Bødskov fra hans drømmejob, hænger det også sammen med, at han under det danske EU-formandskab ledte et møde blandt medlemslandenes justitsministre, der omhandlede mere grænsekontrol. Dengang blev Bødskov faktisk buhet ud af parlamentet, og vreden var særlig udtalt i den liberale gruppe.

Personligt tror jeg stadig, det er mere sandsynligt, at statsministeren og/eller Bødskov fortsætter deres respektive karrierer i EU-systemet, mens Vestager bliver i Danmark og forsøger at lokke den ikke-uvillige Løkke hen over hegnet, men det kommende halve år vil vise, hvem der får ret.

Kilde: