Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk
Maskulinisme ligner efterhånden en moderne trend. Ikke kun en broget flok af debattører som skuespiller Søren Fauli, psykoterapeut Carl Mar Møller og sexolog Pia Struck har i disse år rettet skytset mod kvinder i almindelighed og feminister i særdeleshed, i et forsvar for mænd og maskuline værdier.
Også i en række internetbaserede fora samles – ofte anonyme - mandlige bidragydere i enighed om, at de vestlige samfund er blevet feminiserede, og at mænd mister mere og mere værdighed og indflydelse – både i samfundet, i familien og som individer.
Libertarianske tendenser blandt vor tids maskulinister
I disse fora, som blandt andet tæller meget læste, engelsksprogede blogs som The Spearhead og Angry Harry, og i dansk sammenhæng blandt andet repræsenteres ved bloggen Maskulin Modstand, opfordres mænd til at generobre deres indflydelse og maskulinitet, for eksempel ved bogstaveligt talt at vende ryggen til de feminiserede samfund.
Temaer, der regelmæssigt trækkes frem i debatterne på disse fora, er blandt andet drenges vantrivsel i skolen, de eksploderende skilsmissestatistikker og kvinders (hoved)ansvar herfor, og skattetrykket som en hæmsko for mandens frihed og en tilsvarende fordel for kvinder, der via velfærdsydelser frigøres fra deres familiære pligter.
Ligesom feminisme oftest knyttes til den politiske venstrefløj, synes maskulinisme at tendere mod et libertariansk samfundssyn, tilsat et konservativt værdisæt. Hverken på The Spearhead, Angry Harry eller Maskulin Modstand har bidragyderne typisk noget positivt at sige om deres respektive skatteopkrævende stater.
Feminismens kritiske følgesvend
Begrebet maskulinisme opstod dog ikke blandt vore dages internet-libertarianere, men blev opfundet af den socialistiske, britiske forfatter E. Belfort Bax, som i 1910 skrev den provokerende debatbog ”The Fraud of Feminism”. Her retter han en lammende kritik imod de førstebølgefeminister i slutningen af 1800-tallet, der blandt andet var med til at sikre kvinder stemmeret på lige fod med mænd. Maskulinisme har siden da eksisteret som feminismens kritiske følgesvend, og selvom maskulinisterne har selvstændige interesseområder – såsom drenges trivsel i et skolesystem præget af kvindelig dominans - synes feminismekritikken at være hovedomdrejningspunktet for de fleste aktive maskulinister.
Ligesom E. Belfort Bax var optaget af sin tids feminisme, er nutidens maskulinister hovedsageligt fokuserede på andenbølgefeminismen, som brød ud i 1970’erne. Således skriver redaktøren på Maskulin Modstand i bloggens egenbeskrivelse, at de fleste bidragydere til bloggen mener, at vore dages problemer mellem kønnene opstod med andenbølgefeminismen, og at kun få maskulinistiske stemmer i dag mener, problemet allerede opstod, da kvinder og mænd fik lige rettigheder.
De flydende kønsroller er svære at acceptere
”Er det sådan nogle, der hader mig?” spørger Kenneth Reinicke med henvisning til de maskulinistiske fora, da 180Grader ringer til ham for at få en kommentar til den maskulinistiske trend. Kenneth Reinicke er kønsforsker på RUC og har ofte udtalt sig om mænds forhold til ligestilling og kønsdebat, og jeg bekræfter, at han antageligvis ikke er de fleste maskulinisters darling nummer et. Han griner.
Jeg spørger ham, om han har en teori om, hvad for en slags mænd, der typisk er aktive i maskulinistiske fora.
”Det er selvfølgelig nogle, der har ondt i sjælen,” indleder han. ”Nogle, der har været involveret i nogle af de sager, de interesserer sig meget for i de fora – skilsmissesager, forældremyndighedssager osv. Og som har haft en dårlig oplevelse i den forbindelse.” ”Men nogle er også bare ideologiske,” tilføjer han efter en tænkepause. ”Det er klart, at nogle virkelig mener de her ting. De mener, vi skal tilbage til en tid, hvor en mand var en mand – hovedforsørger osv. Dengang var der orden på tingene. Sådan ser de det. De har det svært med, at mænd og kvinder nu har fået mere flydende roller.”
Hvad mener du? Er de mere flydende kønsroller primært er et gode?
”Ja, det mener jeg da. Det har givet et meget større spillerum for begge køn. Vi har nu en langt større mangfoldighed og pluralitet. Men nogle kan blive fortabte imellem de mange muligheder, og ønsker sig tilbage til en tid, hvor tingene var mere enkle.”
Usynliggørelse af mænds rettigheder
Har maskulinisterne ikke en pointe, når de taler om, at samfundet tilgodeser de kvindelige værdier på bekostning af de mandlige? Jeg tænker for eksempel på, at en feministisk organisation som KVINFO modtager statsstøtte, mens der ikke findes en tilsvarende maskulinistisk organisation, der er på støtten. Der er også sådan noget som skilsmisselovgivning, hvor kvinden måske tilgodeses med hensyn til forældremyndighed over børnene, mv.?
”Altså, nu sidder jeg jo selv i KVINFOs bestyrelse,” svarer Reinicke og lyder lidt usikker. ”Og hvis du ser på organisationens formålsparagraffer, så er det vel begrænset, hvor feministisk, den er.”
De beskriver blandt andet sig selv som formidlere af ”den kvindehistoriske kulturarv”. Der er vel et vist fokus på det ene køn frem for det andet?
”Ja, det er der da en tendens til,” indrømmer Reinicke. ”Og det brokker jeg mig også over til bestyrelsesmøderne,” understreger han og fortsætter: ”Med hensyn til forældrerettigheder, så er det rigtigt, at mandens stilling har været dårligere førhen. Der var en vis tendens til usynliggørelse af mænds rettigheder, om man så må sige. Så langt kan maskulinisterne godt have ret. Men det har jo ændret sig med den nye forældreansvarslov. Her kommer der dog måske for meget fokus på mandens rettigheder – hvor det før var på kvindens. Hvad med barnets rettigheder, kunne man spørge?”
Hvis du ikke mener, de moderne maskulinister har ret i ret meget, hvad mener du så er baggrunden for, at disse internetfora i disse år lever i bedste velgående, og at også navngivne debattører går ud med holdninger, der må kaldes maskulinistiske?
”Vi ser det i vor tid fordi kønnene begynder at ligne hinanden mere og mere, og det er ikke alle, der har let ved at acceptere det. De sikre domæner er ikke sikre mere. For eksempel mandens domæne som hovedforsørger. I Danmark er der faktisk nu, for første gang i Danmarkshistorien, flere arbejdsløse mænd end kvinder. Jeg tror ikke, maskulinister typisk hører til blandt de arbejdsløse mænd. Men de bryder sig ikke om den nuværende tilstand, hvor der ikke længere er den sikkerhed i at være mand, som der før var.”
Kønslig ensliggørelse og velfærdsstat er nedbrydende
En af dem, der igennem flere år har været meget aktiv som debattør og klummeskribent med en feminisme-kritisk tilgang, er videnskabsjournalist og biolog Lennart Kiil. Han ærgrer sig over den udvikling, som Kenneth Reinicke beskriver som overvejende positiv. Hvor Reinicke mener, de nye kønsroller har ført til mere mangfoldighed, vil Kiil hellere rette sit fokus på den enshed, feministerne efter hans mening forsøger at trække ned over kønnene. Og den enshed er skadelig, mener han:
”Feministerne har drevet en kile ned mellem kønnene ved at fokusere på, at vi skal kunne det samme. For eksempel at både manden og kvinden nødvendigvis skal gøre karriere og have bestyrelsesposter, og at mænd skal tage ligeså meget barsel som kvinder. Hvis mænd og kvinder gør det samme, kan kønnene ikke længere supplere hinanden i en organisk komplementaritet, hvor begge køn har noget unikt at byde på. Det skaber en situation, hvor kønnene konkurrerer i stedet for at samarbejde, og det er ufrugtbart,” siger han til 180Grader.
Lennart Kiil trækker også velfærdsstaten frem som en synder i forholdet mellem mænd og kvinder i dag:
”Med en stor velfærdsstat og voldsom omfordeling fra mænd til kvinder over skatten, forsvinder den direkte afhængighed imellem de to køn. Manden er stadig afhængig af kvinden, men kvinden er tilsyneladende ikke længere afhængig af manden. Nu kan hun, via forskellige velfærdsydelser, få del i mandens produktion gennem staten uden at skulle give noget igen, som kvinder før i tiden skulle i ægteskabet. Det maskuline, beskyttende og forsørgende er dermed flyttet fra det nære familiære til staten,” mener Kiil, der desuden fremhæver, at en af de væsentlige forskelle på feministiske og maskulinistiske bevægelser er, at feministerne ofte ønsker at bruge statsmagten til at tildele kvinder privilegier – for eksempel særlige kvoter til kvinder i virksomhedsbestyrelser – hvor maskulinister oftest ønsker, at tingene så at sige ordner sig selv, uden statens indblanding i form af økonomisk støtte eller særlige privilegier til et bestemt køn.
Kønsmainstreaming er ikke mangfoldighed
Erik Hansen-Hansen, der er Ph. d. og modeforsker, mener ligesom Kenneth Reinicke, at det er forståeligt, at vi i dag ser en opblomstring af forskellige maskulinistiske netværk. Hans forklaring på fænomenet er dog en anden end Reinickes:
”Det er givet et modtryk til den feministiske ideologi der er blevet bureaukratiseret og rækker dybt ind i for eksempel EU- og statssystemerne," mener Hansen-Hansen.
”Kønsmainstreaming er et konkret magtinstrument som bureaukrater og politikere kan anvende i deres forsøg på at styre mennesket imod et kønsneutralt ideal. Universiteternes kønsstudier såvel som KVINFOs udgivelser er gennemsyret af konstruktivistiske videnskabsteoretiske tilgangsvinkler til køn - altså ideen om at kønsforskel alene er noget der opstår gennem kulturel tillæring,” forklarer han videre.
Han giver ikke meget for Reinickes begejstring for den mangfoldighed, der kendetegner nutidens kønsforhold: ”Den tilsyneladende større mangfoldighed som hersker blandt individerne i dag i forhold til kønsroller, bliver så absolut modsvaret af en stærk tendens til bureaukratisk social ingeniørkunst,” afslutter han.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
