Medierne i DK
Demokratiet har det ikke godt i Danmark. Medierne mener åbenbart, at det er deres opgave at tilbageholde visse informationer fra den danske befolkning, hvilket følgende links er et eksempel på. På Berlingske og og Ekstrabladet står der intet om etnicitet i signalementet, men læser man lokalavisen, får man sin mistanke bekræftet.
http://www.b.dk/nationalt/voldtaegtsforsoeg-paa-festival-i-skanderborg
http://ekstrabladet.dk/112/article4958726.ece
Manglende informationer medfører forkerte beslutninger
En af mediernes opgaver må vel være at give os ucensurerede informationer om, hvad der sker i Danmark, således at danskerne kan træffe det rigtige politiske valg. Hvis man mangler informationer, så træffer man oftere et forkert valg omkring, hvad der skal gøres. Man sætter altså et bind for øjnene af danskerne.
Demokratiets tilstand generelt
Man binder os naturligvis ikke kun for øjne og ører. Man binder os også på munden vha. racisme og blasfemiparagraffen. Her udelukker man reelt en politisk gruppe fra politisk deltagelse, fordi de hverken kan fremlægge deres partiprogram eller deres argumenter for samme, hvis nogen føler sig krænkede over det de siger. Er Danmark så stadig et demokrati dvs. folkestyre? Hvis Danmark ikke er et demokrati, er lovgivningen så stadig legitim? For mig er demokrati og legitimitet egentlig det samme. Jeg vil mene, at lovgivning er legitim, hvis alle borgere og alle synspunkter har haft en reel mulighed for at deltage i demokratiet og ændre lovgivningen. Det er måden, hvorpå vi løser vores uenigheder om, hvordan samfundet skal skrues sammen. Selvom Socialdemokratiet skulle vinde, så måtte jeg medgive at lovgivningen, de vedtog, var legitim, selvom jeg mente, at lovgivningen var dybt forkert. Jeg ville også have muligheden for at ændre politikken ved næste valg, hvis jeg var uenig. Men alt dette er altså ikke tilfældet i dagens Danmark. Vi har ikke demokrati, og lovgivningen er derfor ikke legitim, men der er ganske givet stadig nogle, der lever i denne vrangforestilling. Vi andre følger naturligvis lovgivningen, når vi selv er enige i den, når vi frygter politiet og domstolenes dom eller pga. vane, men deri adskiller situationen sig ikke fra ethvert andet diktatur.
