Medierne og staten

Mine tanker om medierne i Danmark er at de skjuler sandheden

Laissez_faire_kapitalist

02/11/2011

Mine tanker om medierne i Danmark er at de skjuler sandheden. Martin Thorborg var inde på det i et YouTube klip han lagde ind som han kaldte Fuck Holger (undskyld sproget). Det var på det tidspunktet hvor lille Holger var blevet væk og det fyldte alle medier i Danmark -- hans pointe var den overfladiskhed som mange danskere har til tingene, at bruge så meget krudt på den historie når landet er i en forfærdentlig tilstand!

Det er endnu ikke gået op for mange danskere at det går utrolig dårligt med Danmark, inklusiv politikerne. Politikerne forstyrrer sandheden ved at sige at vi er et af de rigeste lande i verden, når sandheden er at Danmark er fallit med en gæld på omkring 800 mia. (sidst jeg så efter). Politikerne gør alt for at skovle penge til sig, så de kan bruge dem på de fattige, i.e. tager penge fra hele landets befolkning for at kunne bruge dem på de laveste i samfundet.

Hvis politikerne var intelligente, så ville de i stedet vælge at fokusere på de produktive, på dem som øger væksten. Og måden at hjælpe dem på er ved IKKE AT BLANDE SIG I ØKONOMIEN.

Det interessante er at folk typisk tror man skal være aktiv når noget ikke går så godt, dvs. man skal handle, men hvad med at være inaktiv? -- Den tanke kan de færreste tage. Hvis man i stedet lader folk klare deres egen sag, lader dem handle frit uden at blande sig, så vil man se en vækst begynde.

Jeg mener at de færreste politikere forstår hvad vækst egentlig kommer af. Hvis man tager en rose og vander den for tit så dør den frem for at gro -- man bliver nød til at holde øje med rosens natur for at forstå hvordan man fremmer dens vækst. Produktion er vækst - og hvis man blander sig i produktionen uden at have nogen forståelse for den, så vil man ødelægge den. Politikerne aner intet om hvad der kræves for at opretholde en virksomhed, ingen af dem ville kunne finde ud af at være entreprenør. Alle deres regulativer og afgifter kan skræmme enhver person fra at starte en virksomhed op.

Der er en grund til at vi i dag har over 800.000 offentligt ansatte, og det er fordi at staten hæmmer det private marked fra at gøre noget. Man kan nærmest måle hvor dårligt det går for et land ved at måle hvor mange offentligt ansatte det land har i forhold til antal indbyggere. Eftersom staten hæmmer væksten for det private marked, så laver de selv jobs og måden de laver jobs på er via. nye love. Lige så snart staten lave nye love, så er der brug for folk til at administrere lovene og folk til at sørge for de ikke bliver overtrådt - i.e. politiet, advokater m.v. Nye love betyder mindre frihed.

Når et land har så mange offentligt ansatte, så skal der meget til før de vil stemme på en politiker som siger vi skal have færre offentligt ansatte. Hvad disse danskere ikke indser, det er det moralsk forkerte i at staten blander sig i folks liv. Der er et gammelt udtryk som hedder: Mind Your Own Business -- og det er hvad jeg vil sige til staten. Staten bør ikke være herre over folket, men bør være til for at beskytte individet.

Som Ayn Rand skriver: "A proper government is only a policeman, acting as an agent of man's self-defense, and, as such, may resort to force only against those who start the use of force. The only proper functions of a government are: the police, to protect you from criminals; the army, to protect you from foreign invaders; and the courts, to protect your property and contracts from breach or fraud by others, to settle disputes by rational rules, according to objective law."

Kilde: