Jeg forstår godt din pointe. Men når man tyr til, at kalde andre mennesker for "igler", eller når man skriver, at man "væmmes" ved "de stakkels tabere der lever af andre folks penge", så mener jeg alligevel, det afslører noget om det menneskesyn, der ligger til grund for den slags kommentarer.

Ingen kan lide folk der svindler sig til andres menneskers penge og medlidenhed. Reaktionerne er nok stærke, men igen: jeg tror det siger mere om mangel på enten empati eller tillid, end rent faktisk menneskesyn. Det kan selvfølgeligt være at det er mig der er for blåøjet :)

Nu er den omtalte læge jo ikke ligefrem noget orakel, selv om jeg kan høre, du gerne vil gøre ham til det, fordi han bekræfter dig i, hvad du allerede mener.

Førtidspension er ikke (længere?) en ydelse, man "bare" lige får.

Se evt. følgende link mht. kommunernes grundighed ved tildeling af førtidspension:

http://www.akf.dk/udgivelser/2010/5052_kommunernes_foertidspension_fleksjob/

Jaaa, hvis man ikke kan lide kildens udsagn, så skal man bare karaktermyrde ham. Og tag endelig budbringeren med i faldet, hvis du kan. En stråmand tilsat lidt lummer mistænkeliggørelse har aldrig skadet en sund debat ;)

En overlæge på et dansk sygehus, fortalte mig for ganske nylig, at hvis man virkeligt ønsker en førtidspension/er nervøs for ikke at få den, så skal man såmænd blot sørge for at få tilføjet en fibromyalgi diagnose - den kan nemlig ikke modbevises.

(Ganske sikkert fordi den er en ikke eksisterende sygdom!)

Jo, jeg tror også, at der findes personer, som tiltusker sig sociale ydelser, som de egentlig ikke er berettiget til. Men reglerne for at få førtidspension er nu strammet så meget, at det ikke (længere?) er så let en sag, at få tilkendt den ydelse. Mange må bruge adskillige år på at gennemgå arbejdsprøvninger, test af medicin, evt. psykiatriske tilbud og anden relevant behandling. Kun i allersidste nødstilfælde gives der førtidspension. Derfor støder det mig, at folk hiver netop førtidspension op som en ydelse, arbejdssky elementer "bare" kan tune sig ind på, og få tilkendt.

Du spørger, om jeg vil argumentere for, at det er rimeligt, at personer, som er modtagere af sociale ydelser, skal være økonomisk bedre stillet end personer, som er i arbejde. I langt de fleste af tilfældene vil jeg sige nej. Men lige netop når det kommer til førtidspension, mener jeg, at folk, der reelt er syge og ikke kan arbejde, bør have en ydelse, vi som samfund kan være bekendt. Reelle førtidspensionister, og jeg kender som vist mange andre et par stykker, ærgrer sig gule og grønne over, at de ikke kan arbejde. Det kan nemt ramme folk på selvværdet, og føre til tendens til isolation m.v. Her mener jeg ikke, det kan være rigtigt, at vi som samfund skal spise de allermest syge i landet af med en ydelse, der er det laveste af det laveste.

I øvrigt vil jeg lige sige, at din kommentar bestemt ikke var den værste i bunken. Men jeg tog den alligevel med, fordi den repræsenterer den holdning, der er så udbredt herinde, nemlig at (mange?) folk gør karriere som passivt forsørget.

Mht. dine øvrige spørgsmål har jeg ingen snuptagsløsning. Det er der vist desværre ingen, der har.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan du kan mene, at man skal være bedre stillet som førtidspensionist end som rengøringsassistent. Det er da simpelthen ikke rimeligt. Vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke er nemt at være førtidspensionist, uanset om det er berettiget eller ej, men det er vel ikke meningen, at vi som samfund skal kompensere for det økonomisk? Så kan vi jo hurtigt stå i situation, hvor mange forskellige samfundsgrupper skal tilgodeses uden at yde noget, fordi det er synd for dem.

Iøvrigt argumentere du jo for, at der er sket stramninger på området. Tror du ikke årsagen til stramningerne var, at der allerede den gang var mange personer, som uretmæssigt forsøgte at komme igennem nåleøjet? Jeg tror, du har ret i, at forholdene er blevet bedre, fordi den nye ordning netop har reduceret størrelsen for førtidspension, hvilket har gjort den mindre attraktiv. Men bedrageri forekommer stadig, f.eks. kan jeg nævne sagen omkring de irakiske parlamentarikere, som skete efter 2003. 

Men jeg tog den alligevel med, fordi den repræsenterer den holdning, der er så udbredt herinde, nemlig at (mange?) folk gør karriere som passivt forsørget.

Tjah, det er der jo også rigtigt meget, der tyder på - jeg bruger faktisk en hel del krudt på at argumentere for sagen både via tal og eksempler i mine indlæg, og derfor burde du ikke have medtaget det i din liste.

Socialt bedrageri er jo helt generelt stedmoderligt behandlet af både medier og politikere. Hvornår har du set journalister forsøge sig med afdækning af den type kriminalitet? Vi ser massevis af journalistik, hvor man forsøger at afdække forskellig plat, som jo er ganske forargeligt, men langt fra så samfundsskadeligt som socialt bedrageri. Hvornår har du set politikere tordne imod socialt bedrageri på samme måde, som når man tordner mod andre former for kriminelle handlinger? Politikerne kender udmærket problemet, men tør simpelthen ikke gøre noget ved det. Bl.a. fordi passivt forsørgede udgør mere end 50% af de stemmeberettigede og om få år mere end 60% af de stemmeberettigede.

Det er dybt bekymrende, fordi hvis der ikke opnåes en generel forståelse i befolkningen, der ligger langt ud over den nuværende krisebevidsthed, så ender det med, at en stor del af Danmarks bedst uddannede og mest entreprenante personer forlader landet. Resultatet vil være katastrofalt. De passivt forsørgede vil demonstrere hver anden dag, hvor de ligesom folk i Grækenland smadrer bygninger og andre værdier i afmagt over, at deres ydelser bliver reduceret kraftigt. De øvrige dage vil de offentligt og privat ansatte, som ikke kunne eller ville forlade landet, demonstrere over de kraftigt stigende skatter, som de må betale for at forsørge de alt for mange passivt forsørgede. Det er skræk-scenariet - og jeg håber så inderligt ikke, det kommer til at udspille sig.

Jeg er meget nervøs for at du har ret i dit skræk-scenarie, spørgsmålet er hvor lang tid der går før vi kommer dertil.

Socialt bedrageri burde have meget alvorlige konsekvenser. Når det afsløres, skulle staten som det første blackliste den pågældende person og udelukke ham/hende for al offentlig støtte i en periode svarende til grovheden i det sociale bedrageri.

Det andet der skal ske, er at bedrageren skal tilbagebetale hvad der er snydt for.

For dem der har snydt i årevis, vil det nok smadre deres liv fuldstændigt, men det er trods alt bedre end at disse personer smadre landet. Konsekvenserne skal være så hårde at ingen tør at begå socialt bedrageri.

Jeg kan godt se din pointe mht. hvorfor førtidspensionister skal "tjene" mere end rengøringsassistenter, og at hvis de skal, hvorfor skal andre grupper, som vi har ondt af, ikke også have en høj ydelse. Det er ikke noget, jeg har tænkt over før. Jeg har udelukkende tænkt, at det ville være horribelt, hvis vi som samfund skulle spise de allermest svage af med en ydelse, der var det laveste af det lave. Men jeg kan godt forstå, der kan sættes spørgsmålstegn ved det rimelige i det.

Mht. stramningerne på området så behøver det ikke hænge sammen med, at politikerne har ment, der var for megen snyd på området. Det kan lige så vel blot tænkes, at politikerne "bare" har ønsket at minimere udgifterne på området.

Socialt bedrageri er ikke et emne, jeg har sat mig videre ind i, det indrømmer jeg gerne. Jeg mener ligesom dig, at det bør straffes hårdt. Dog tror jeg, det kan være svært at løfte bevisbyrden? 

Du har ganske ret - det er svært at løfte bevisbyrden, men det er faktisk et rigtigt godt argument for, at sociale ydelsers størrelse bør ligge på et niveau, der ikke medfører et voldsomt incitament til at tiltuske sig dem uberettiget (hvilket er til stor skade for samfundet).

Det, at sagerne er svære at efterforske, er jo heller ikke et argument for ikke at gøre noget ved det, hverken fra det offentliges side eller den fjerde statsmagts side (journalisterne).

Politi, told og skat og andre offentlige myndigheder bruger mange resourcer på at efterforske andre typer af kriminalitet, som er svære at opklare, og som i øvrigt ud fra simple cost benefit betragtninger har væsentlig mindre betydning for det offentliges økonomi.

Jeg tror heller ikke, det er let for journalister at afsløre håndværkere, der laver plat, eller fotografer, som udnytter mindreårige, naive unge piger til sex eller pornobilleder. Alligevel lykkes det for dem. Jeg tror faktisk, at det vil være ret let for journalister at afsløre mennesker, som begår socialt plat (det skal selvfølgelig foregå på en rimelig og ordentlig måde). Men de vil ikke. Det er tabu, for så har man ikke det rette menneskesyn.

Jeg vil i øvrigt gerne sige oprigtigt tak for dialogen, som jeg synes har været konstruktiv og ordentlig. Det er jeg glad for.  :-)

Også tak for en god og sober dialog herfra :) Du har mange gode argumenter, som har sat tanker i gang hos mig. Det er sjovt og inspirerende, at diskutere med nogen, man som udgangspunkt ikke er enig med, synes jeg - og det er jo ingen skade til, hvis man også ligefrem lærer noget nyt!

Jeg har udelukkende tænkt, at det ville være horribelt, hvis vi som samfund skulle spise de allermest svage af med en ydelse, der var det laveste af det lave

Mener du seriøst at førtidspensionister generelt er de allermest svage? Og at 14 - 20.000 kroner er det laveste af det laveste man kan leve for?

Er de svagere end den hjemløse alkoholiker, som med lidt held får kontanthjælp, men ofte nada?

Er de svagere end den traumatiserede krigsveteran, som bor ude i skoven, og slet ikke kan få noget der ligner en dagligdag til at fungere?

Er de svagere end de gadeprostituerede, som sælger sig selv 16 timer om dagen, for at finansiere deres (blandings-)misbrug?

Ja, jeg mener seriøst, at førtidspensionister generelt hører til de allermest svage i dette samfund. Vi taler om skizofrene, folk med alvorlige personlighedsforstyrrelser m.v., kort sagt: Folk med sygdomme med en så gennemgribende påvirkning af deres liv, at de - i lighed med f.eks. traumatiserede krigsveteraner - kan have mere end svært ved at få en almindelig dagligdag til at fungere.

Mht. niveauet for førtidspensionssatsen, så kan det diskuteres, om den er for høj.

PS. Jeg stemte altså på Venstre ved sidste valg :)

Så må du satme stramme op!

Du bruger ordet "nedsættende" 5 GANGE i dit nedlæg, som kun er en klynke-sang rettet mod en håndfuld brugere du - før nærmere eftertanke - ikke var enig med.

Det er rendyrket kritik af formen og personernes påståede menneskesyn.

Det er ikke engang en venstre-mand værdigt.

Hvis du læser Juuls indlæg grundigt, og lige afmonterer menneskesyns-brillerne for en stund, så vil du se at han - og flere andre - anerkender at der findes mennesker som er voldsomt svage, og bør leve i fred for arbejdsmarkedet. Juul nævner 1 %, andre vil måske gå højere op.

Men hele debattens substans handler ikke om disse få procenter. Den handler om alle de professionelle førtidspensionister, som - når de sidder hos lægen/psykologen - er helt til rotterne, og absolut intet kan magte.

Allerede mens ansøgningen om pension behandles, finder de så lige kræfter til at a. drive en blog med 100+ andre ydelsesmodtagere som faste læsere, og b. rådgive hele verden på k10.dk omkring hvad man skal gøre for at blive nyder på livstid, og hvor rimeligt det er, at andre forsørger dem.

Især det sidste synes jeg er mega sjovt. Nu har kællingerne kvinderne hylet op i årevis om, at de er selvstændige og ligeværdige, og ikke skal forsørges af mænd som hidtil. Fair nok. Ligeløn, og adgang til arbejdsmarkedet, værsgo'!

Og hvad ser vi så?

Nu er det ikke en mand som skal forsørge disse kvinder. Det er alle mænd, og de kvinder som endnu ikke har fundet smuthullet i socialloven, og derfor er henvist til at slæbe sig afsted på arbejde hver dag, blive plyndret af SKAT, og blive hånet af nabo-trunten som passer have og skriver blogs hele dagen.

For nu er de åååh så nedslidte, og orker ikke mere. Det er helt utroligt så nedslidende et HK-job kan være, hvis der venter en månedlig arbejdsfri indkomst på 20.000 kroner for enden af regnbuen.

Summa sum - du ser ingen forargelse over at mennesker som er klinisk defekte trækkes ud fra arbejdsmarkedet. Men personligt kan jeg mobilisere megen vrede over de helt åbenlyse eksempler på velfærdsmisbrugere, som ganske rigtigt skulle have en los i røven, og sættes i gang med noget arbejde.

Og min vrede forstærkes kun, når jeg oplever disse mennesker sidde på k10.dk, avisen.dk og andre digitale varmestuer for klient-segmentet, hvor de klynker over at ydelserne skal sættes op, og pengene (fortsat) tages fra det arbejdende mindretal. De siger det helt uden omsvøb, og helt uden skam. Der følger slet ingen ydmyghed med den månedlige velfærds-check. Men åbenbart en carte blanche til at spytte på sine sponsorer, når de trasker afsted på job hver dag, for at få tingene til at hænge sammen. 

Og hvorfor er JEG ikke med på din stikker-liste, kammerat?

radikale og socialister

Dette er en pleonasme!

Det er jeg ikke helt enig i, selv om jeg ikke bryder mig om nogen af delene. Men jeg forstår godt, hvor du vil hen.

Du er helt med på, at underbetaling er en relativ størrelse ikke? Kassedamen kan derfor kun være "underbetalt" i forhold til andre kassedamer..

Derudover er jeg bare totalt imponeret over vægten i din argumentation. Man er jo simpelthen målløs :)

Hvad er det for noget vås - kassedamen er ikke sulten, og det vil førtidspensionisten heller ikke være, hvis vedkommende skulle leve for det samme som kassedamen.

I øvrigt ville kassedamen have voldsomt gavn af, at der blev færre mennesker, som vedkommende skulle være med til at forsørge, for vi kunne reducere den skat, hun skal betale ganske betydeligt.

I det mindste generaliserer du ikke...

Brugerne på K10 er på ingen måde repræsentanter for alle landets førtidspensionister, glem ikke det. Jeg kender selv førtidspensionister, der synes, at folkene på K10 er for meget.

De syv navngivne brugere du lægger for had er heller ikke på nogen måde repræsentanter for 180grader, som du ellers mere end antyder i din overskrift ;)

Fair nok.

Ja, og dertil skal lægges et faktum, at det er ret nemt at få sig en psykiatrisk diagnose, for den kan "udstedes" uden nogen test. Psykiatrien er derfor også den del af lægestanden der sender flest på førtidspension.

Hvis man er snu eller truende nok, kan man få næsten alle psykologer til at skrive hvad man ønsker.

De starter bagud på points, fordi de ikke har fået en recept-blok. Indled samtalerne med at spørge interesseret ind til studiet, og psykologens ambitioner. Se lidt beundrende ud. Og lav så et clean cut til din egen opdigtede lidelseshistorie. Start i barndommen, hvor al god psykologi tager sit udgangspunkt. Kom med en malerisk beskrivelse af den kolde potte, og den 27 km. lange avisrute, som gav dig de første symptomer på [indsæt vilkårlig diagnose]

Fortæl om din hårde hverdag, hvor du som familiens samlingspunkt har ofret dine egne ambitioner for børnene, og mandens karriere. Hvis psykologen er en mand, får han nu dårlig samvittighed på sit køns vegne. Hvis det er en kvinde, tænker hun bare at du er idiot. Begge ting kan bruges positivt af dig.

Fortsæt den farverige fortælling om den hårde hverdag, med job, børn, mandens karriere, ømme led, social isolation, frygt for fremtiden, finanskrisen, og drag paralleller til den kolde potte, og din mistanke om mandens utroskab.

Når billedet er malet færdigt, ser man kun en super-mega-nederen-ussel taber. Husk offer-retorikken, for intet der ramte dig var din egen skyld. Uddannelsen var aaaaalt for svær, og børnene kom også bare af sig selv. Finanskrisen ved vi alle at Lars Løkke var skyld i. Og potterne var altså kolde dengang farfar var en lille pige. Det står i historiebøgerne.

Nu hvor psykologens sympati og/eller ringeagt er mobiliseret, skal der snakkes om den nyeste frygt. Frygten for systemet. Fortæl om alle de historier du har hørt, hvor mennesker i samme situation som dig, er blevet trynet af systemet. Systemet er nemlig ondt, og blottet for empati (modsat dig og psykologen, naturligvis). Fæld en tåre. Lad læben bævre lidt. Fortæl at du bare ønsker det bedste for dine børn, og din mands karriere, nu hvor du selv er dømt ude. Se bedende på psykologen, og spørg om han/hun vil hjælpe dig. Ikke om han/hun kan hjælpe, men om viljen til at hjælpe er der.

Naturligvis er den det. Det kan man se i vedkommendes øjne.

Så holder du kaje, og lytter intenst. For nu går psykologen i løsnings-mode, og leverer en forelæsning om angst, stress og andre ting som man kan lide af. Husk at nikke, og lade som om det rager dig. Men lyt kun efter ordet "udtalelse", og bryd så ind. Nu skal du styre retorikken benhårdt. For psykologens udtalelse til kommunen er helt afgørende for pensionssagens behandling.

Brug simple sproglige virkemidler, suppleret med stærke følelsesmæssige udbrud, når du fører psykologens pen. Hver sætning skal indeholde de fede ord - stress, angst, socialfobi, selvværd osv. Mix ordene lidt, for at vise at du ikke har mistet al kreativitet. Græd lidt, når selverkendelsen gentagne gange rammer dig, og du må give psykologen ret i, at du faktisk lider af alle de ting som omtales i håndbog for psykologer på side 1 - 278.

Få en kopi af udtalelsen, og gem den sammen med dine andre vigtige papirer. Kald vennerne sammen til nogle tapas, og lad udtalelsen gå rundt om bordet før desserten. Smil, nik, og vis hvor meget du ejer situationen. Tak vennerne for støtten. Lyv, og sig du aldrig kunne have gjort det uden dem. Og når de endelig skrider, så logger du på k10.dk, og laver en ny tråd som hedder "VI GJORDE DET!!"

Sikke meget du ved om, hvordan psykologer arbejder!

Jeg har studeret fænomenet længe ;)

...og betalt for konsekvensen, kan jeg tilføje.

Omvendt er det ok at lave generaliserende overskrifter som "Menneskesynet på 180grader", baseret på en anke mod 7 navngivne profiler.

Jaa, man skal passe på med generaliseringer. For de er ALTID forkerte. Også denne.

Henrik, 

For mig virker det nærmere som om, du gerne lige ville hæve dig op som gutmensch ved at sparke lidt på dem, der sætter fingeren på det ømme punkt. 

Ja, det føles rart. Ligesom det føles rart at sidde og vende øjne af folk, der er - uha - liberale til middagsselskaber i andelslejligheder (sammenslåede - hvem kan dog leve på 60m2, psh...) på Vesterbro.

Men det løser ikke noget.

Den her problematik løses ved, at modige mænd gider gøre noget. For ellers så falder den fede tandfe, som nogen kalder humlebien, Danmark til jorden. 

Kort sagt skal alle de sure kvinder tage deres deller og komme i arbejde. Ja, det er hårdt at være på job. Nej, det er ikke altid sjovt. Nej, du har ikke "overskud" til at både gå i swingerklub og skrive sure blogindlæg, når du kommer hjem. Så må du arbejde hårdere, tjene mere, og få et fedt job (som i øvrigt altid er lig +60 timer, hvis man skal tjene big bucks - og i Danmark er marginalværdien ... marginal). 

Men du, Henrik. Du vil hellere tale om tonen. 

Vorherrebevares.

Jeg står ved min kritik mht. de eksempler på udtalelser, som folk herinde kom med i den pågældende tråd. For nu at tage dig, Juul, så gør du bl.a. nar af folk, der har været udsat for piskesmæld. Men hvad ved du egentlig om, hvad det vil sige, at have været udsat for en piskesmældsulykke? Ikke ret meget, gætter jeg på. Det er så nemt, at udtale sig hånende om noget, man ikke rigtig kender noget til - og da især når man samtidig har sit på det tørre.

Tja, hvor meget ved du, Henrik?

Vi taler om kvinder, som får piskesmæld, der "kommer snigende". Altså ikke trafikulykker el. lign.

Nasse-matroner, der finder på, at de lige så langsomt sørme' fik piskesmæld fortjener al verdens hån.

Med mindre, de lever af deres egne penge. Så synes jeg tværtom, at det er synd de har så lidt vilje til at skabe sig deres eget liv.

Okay, sådan. Det er jo piskesmæld ved trafikulykker, jeg taler om - har godt nok aldrig hørt om piskesmæld, der bare sådan lige kommer snigende. Så forstår jeg dig bedre. Men du skrev jo bare "piskesmæld" uden forklaring :)

Fair nok - men jeg lover dig, læs lidt rundt på K10 - det er som at se en trafikulykke i slow-motion; man tror, det er løgn, og man kan ikke gøre noget. Og det bliver ved, og ved. 

Jeg finder ikke på den her forargelse - det er SÅ grelt. 

Kigger lidt derinde lige nu

Men hvad ved du egentlig om, hvad det vil sige, at have været udsat for en piskesmældsulykke? Ikke ret meget, gætter jeg på. Det er så nemt, at udtale sig hånende om noget, man ikke rigtig kender noget til - og da især når man samtidig har sit på det tørre.

Pas nu på der ikke går ild i alle dine stråmænd. En gnist fra dine glødende fordomme er nok til at sætte fut i hele bunken ;)

Du rammer plet i denne diskussion, Henrik B.

Netop piskesmældsskader er motorvejen til invalidepensionen her i landet.

I Danmark tager det ligeså mange år plus én dag (det ser ikke godt ud at danse i retssalen) at komme sig over en piskesmældsskade, som sagsbehandlingen af piskesmældserstatningssagen tager.

I Estland tager det højst 14 dage at komme sig over en piskesmældsskade.

Hvorfor?

Fordí folk i Estland får ikke erstatning for piskesmældsskader.

3F er en invalidepensionistgenerator. Det er organisationens klare holdning, at så mange som muligt, helst alle medlemmer, skal have invalidepension.

Helt uanset, at i de sidste 20-30 år er stort set alt manuelt arbejde automatiseret og fjernet, og at en meget stor del af alt arbejde i dag foregår ved en PC, som enhver invalidepensionist kan betjene. 

Væms du bare, Henrik B., måske ligger der en international godhedspris til dig og venter derude - eller - hvem ved? - TJALLERAAAAH! - en invalidepension!

Og listen er meget, meget længere!

Oh, sweet mother of fucking Jesus.

"Kagekonen"? Really? 

OK, jeg kender godt hendes situation: Det har været en lang dag på kontoret. Kl. 21 siger en god kollega "hey, det er torsdag, og vi har office day i morgen - ingen møder. Skal vi ikke stikke ud og få lidt mad og en flaske rødvin?".

Når jeg så vågner kl. 7.30 fredag, så har jeg galopperende fibromyalgi i hele kroppen. Men jeg står op - vel vidende, at fredag er en kort dag, og jeg sikkert allerede kan gå kl. 19.

Edit: 

Nu har jeg lige læst hendes bio. Fåååårk, hvor hun hygger sig derhjemme med kattene.

Jep, og du samler regningen op, kammerat. Ikke kun for kollegaens og din mad + rødvin, men også kagekonens 8 skinkesnitzler med sovs, og den halve lagkage som røg ned som dessert ;)

Faktisk fortjener det indlæg/den liste jo at få sin egen artikel.

Og nej, du behøver ikke lave det som en del af igle-serien. Tonen, du ved. ;-)

Tak for links.

Ja, det er skræmmende, men på ingen måde overraskende.

Jeg kan så tilføje en anden ting, man kan gøre, for at fastholde bevidstheden om problemets omfang, men jeg advarer, for det er en rigtig farlig vej at gå - man ender med at blive fuld af harme.

Prøv lige at lægge mærke til mængden af vanvittigt glade og friske førtidspensionister, som velvilligt stiller op i TV2s og DRs meningsløse vox pops. De er uden tvivl voldsomt overrepræsenterede i forhold til alle andre befolkningsgrupper, så man behøver ikke vente længe.

Jeg har næsten hver evigt eneste gang, jeg ser sådan et indslag, en klar fornemmelse af, at den førtidspensionist, som bliver interviewet, nok aldrig burde have haft en livsvarig, social ydelse.

Jeg har kigget på linksene.

Det virker unægtelig som om, de godt kunne passe et mindre kontorjob af en art nogle timer om ugen, i betragtning af at de kan håndtere, at lave blogs, bage kager og hvad ved jeg. Og hvis de folk kan arbejde lidt, burde de gøre det, hvis ellers der er plads på arbejdsmarkedet til dem. Spørgsmålet er, om de evt. kunne få lov til at arbejde i deres eget tempo, og hvilke arbejdsopgaver de ville kunne magte.

Omvendt:

Kan de vitterligt ikke arbejde, de mennesker her, er det da kun godt, at de har fundet noget, at få tiden til at gå med (lave blogs). Og selv om de laver blogs m.v., kan man da ikke udelukke, at de gør det på de gode dage, de har. Det siger ikke nødvendigvis noget om deres generelle helbred.

Dog, hvis hende, der sætter en masse krav op, for at kunne komme ud på arbejdsmarkedet igen - hvis hun er repræsentativ for den holdning, de folk her har, så virker de unægtelig arbejdssky :) Sikke en liste. Hun vil sågar have lavet sine dårlige tænder, før hun er klar til arbejdsmarkedet! Jamen du milde.

Henrik, det er sandt - det kan sagtens være at de laver alle disse blogs på gode dage - og dog!

Se f.eks. http://newyorkerbyheart.blogspot.com/  hun blogger stort set HVER ENESTE DAG året rundt. Så hvad er det for nogle dårlige dage der er tale om?

Og sådan er det med flere af ovennævnte "stakler".

Og ja, kan man virkeligt ikke arbejde er det godt man har noget andet at gå op i - men sq da ikke på et plan hvor det tangerer deltidsarbjde og/eller fuldtidsarbejde.

Det ulykkelige er, at det netop er personer som dig, som burde have hjælpen. Systemet er sygt, fordi der er alt for mange, som ikke burde have hjælp, som får det. 

Ola, efter min mening er det relativt let at få en førtidspension - hvis man vel at mærke er syg nok!

Desværre er det også relativt let at få førtidspension, hvis man ikke er syg (nok!). Tidligere var det endnu lettere - riget fattes penge, og det mærker førtidspensions ansøgerne givetvis også (heldigvis).

Men det aller sygeste ved hele det her system, efter min mening, er at der er mennesker som for flere (mange?) år siden har fået denne livslange ydelse - og som i dag lader til, at være mere eller mindre fuldt arbejdsdygtige.

Det er trist og ikke mindst anstrengende at tænke på!

Hvad angår mig - og hvorvidt jeg burde have hjælpen. Tjo tja - både og.

For det første finder jeg ikke en livslang ydelse særligt atraktiv, på de vilkår førtidspensionen har i dag. For at jeg ville sige ja til en førtidspension skulle den kunne bruges som supplement til den indtægt jeg selv ville være istand til at tjene.
Altså lidt som med supplerende dagpenge f.eks.

Men det er det rene bureaukrati helvede - og ja, jeg har lidt opgivet den idé på forhånd, og satser så i stedet for på at blive fuldt selvforsørgende. Det tager lidt længere tid at komme ud af offentlige kasser, på denne måde, men til gengæld satser jeg på at det er en langtidsholdbar løsning.

For det andet så syntes jeg ikke selv jeg er syg nok til en førtidspension (det er noget med at hjerne og krop ikke helt er enige om hvad jeg kan/ikke kan;o)), men en socialtrunte var langt mere end villig til at give mig en sådan - fremfor f.eks. at lade mig læse videre på selvstudie så jeg kunne tilegne mig nogle kompetencer der evt. kunne harmonere med min nuværende situation - men ak, bureaukrati har overtaget lille Danmark, så dette er ikke en option.

Sandra, 

Lige præcis dig ville jeg med glæde sende et par tusinde til om måneden. Jeg tror, du er ret Robinson Crusoe i din ærefulde indstilling.

Du virker jo ret snu på sådan en københavner-smart måde, Juul, så glem nu den monetære velgørenhed lidt, og hjælp daaarhmen igang med at blive selvforsørgende. Du virker som typen der både kan få en god idè, og sætte strøm til den.

Talk is cheap, and bullshit runs the marathon ;)

Haha, københavner-smart. Den tager vi som et kompliment.

Jeg kunne med garanti finde på noget, Sandra kunne tjene penge på. Men det ville nok kræve, at jeg kendte hende eller i det mindste ikke kommunikerede via dette forum, hvor jeg værdsætter min anonymitet.

Kan hun ikke bare skrive til skaffedyret@hotmail.com?

En hotmail-account... please, du er så five minutes ago! 

Jeg giver dig Matthew Inman's Guide To Mail Domains:

;-)

OK, så skaffedyret@aol.com da...

h...t...t...p - hvad?

Off-topic? Nej da.

Never mind. Alle andre sidder og læser kagekone-blogs nu, og vågner i morgen op med sved på panden, billeder af igler på den indre porno-biograf, og en klam frygt for et snarligt tab af velfærdsstaten ;)

Og jeg overspringshandler en power-point-præsentation.

Well, natten er ung og kaffen er varm.

Jep, nyd dit skånejob mens du har det ;)

Juul, af hjertet tak - men nej tak, du (og resten af det arbejdende folk) betaler allerede for min forsørgelse via skatten;o)