I stedet for at indføre en økonomisk fattigdomsgrænse i Danmark, burde regeringen indføre en mental fattigdomsgrænse. Det er så let for os ”rige” at sige, at det er deres egen skyld, når danskere kommer og siger at de ikke har råd til at give børnene julegaver eller sende dem til idræt. Men det er vitterligt ikke deres egen skyld, for de lider oftest af en eller anden form for lav funktionsevne, der gør at de ikke kan finde ud af det, ligegyldigt hvor mange penge de får i hånden.
Lav funktionsevne kan være alt lige fra forskellige psykiske sygdomme til slet og ret lav IQ. Ikke sjældent er det en kombination, men samlet set så skal der ikke ret mange mentale evner til for at kunne give sine børn både julegaver og et socialt liv med de sociale ydelser der tilbydes i dagens Danmark. Når så der kommer mennesker og siger at de ikke kan få det til at løbe rundt, så kan det altså ikke være udtryk for andet end en mental fattigdom.
Disse mennesker burde sættes under administration fremfor at få flere gaver fra det offentlige. Der er visse ting, som mentalt fattige ikke kan undvære. Typisk smøger. Så kan mindre end den helt store TV pakke heller ikke gøre det, der skal jo impulser til udefra!!! Mobiltelefon er også et must, så de kan ringe til andre med samme intellektuelle niveau som den selv. Lotto kuponen – noget skal der jo gøres for at forbedre livssituationen. Og så selvfølgelig klassikeren, en pose fra supermarkedet hver gang til at bære sine indkøb hjem i.
Det nytter ikke at give disse mennesker flere penge for at afskaffe fattigdommen, for så vil de bare opfinde endnu flere uundværlige udgifter. Det værste er næsten, at de her ting har det med at gå i arv. Derfor burde man når disse mennesker henvender sig, overveje om ikke børnene burde fjernes med det samme, for at give dem muligheden for at vokse op i et normalt miljø. Men desværre er mange af disse ting også genetiske, og derfor er det sørgeligt at netop denne gruppe for kvindernes vedkommende har det med at få flere børn end gennemsnittet.
Kvinderne er netop i fokus her, for det er dem der får børnene, på trods af at de ikke evner at passe dem. Så kunne man ønske sig at fædrene var blevet, men helt ærligt så tror jeg ikke, at ret mange normale mænd vil kunne holde ud at leve med disse kvinder. Og mentalt fattige mænd har heldigvis en for samfundet mere fornuftig måde at håndtere deres situation på, de går bare i hundene og får sjældent børn.
Arbejde er naturligvis udelukket for mentalt fattige, de evner ikke at leve op til de krav der stilles på arbejdsmarkedet i dag, og kan slet ikke yde end indsats der er mere værd en socialhjælpen. I nogle tilfælde vil man kunne sige, at de simpelthen ikke kan få så lidt i løn, at det kan betale sig for en arbejdsgiver at have med dem at gøre.
Jeg hørte for et stykke tid siden i radioen en beretning fra USA, hvor man med stor held havde gjort en indsats for at få sorte væk fra ghettoer, og ind i en normal tilværelse. Der var bare det, at det foregik en gang tilbage i 60'erne. Den gang var USA præget af racisme både på socialt og lovgivningsmæssigt plan. Derfor var der mange stærke sorte som var endt i fattigdom, men så snart man gjorde noget for at få dem ud af det, så kom de selvfølgelig ud af det.
I dag er den racistiske lovgivning væk, og den øvrige racisme er til at overse, USA har i hvert fald valgt en sort præsident. Men de sorte lever stadigt i stort tal i ghettoerne. Forklaringen er igen mental fattigdom, de stærke sorte er for længst kommet videre, men de svage bliver hængende, for de kan ikke hjælpes. Det gælder selvfølgelig ikke kun for sorte, men for alle grupperinger.
Uanset hvor rigt et samfund vi bliver, vil vi med velfærdsstaten aldrig blive fattigdommen kvit, for mentalt fattige kan ikke hjælpes ud af fattigdommen. Et land som Saudi Arabien har givetvis også mentalt fattige blandt sine egne indfødte, men her må man formode at familiestrukturen tager sig af de svage og sætter dem under administration så de kan leve et normalt liv.
Det ville velfærdsstaten aldrig kunne finde på, her har selv den mest mentalt retarderede borger rettigheder. Men spørgsmålet er hvad der egentligt er mest humant, at børnene ikke får julegaver, eller at familien sættes under administration.
