Det er en rigtig god kommentar til den danske kontra den amerikanske model, og jeg er langt hen ad vejen enig med David Trads. Han har nogle pointer, som jeg synes er rigtig væsentlige, og det er bl.a. det tidsmæssige perspektiv, det er anerkendelse af lærerens job og det er forældrenes engagement og anerkendelse af skolens vigtighed i forhold til deres børn. Og så selvfølgelig allervigtigst: Politikernes ansvar.

Jeg er egentlig også glad for, at han ikke går ind i en diskussion omhandlende, hvorledes den danske skole skal blive bedre, idet vi meget hurtigt kunne ændre fokus fra det konstaterende til noget ideologisk postulerende.

Der er nogle ting i den amerikanske folkeskole, som jeg meget gerne tog med over i den danske. Det er bl.a. respekten for folkeskolelæreren, en respekt, der både kommer fra eleven, men i den grad også fra forældrene. Det er skolernes fantastisk evne til at inddrage forældrene i aktiviteter på skolen, og så er det den disciplin fra lærerne, der følger med at have et job, som man synes bliver respekteret.

Mere disciplin fra lærerne og eleverne, større krav til lærer og elev, bedre niveauopdeling, opgradering af læreruddannelsen, mere undervisning i folkeskolen - det er min holdning, uden at tilsværte den med mit halvrøde rundkredspædagogiske fnidder, der følger med, når man selv er underviser :-)

Jeg har sgu aldrig oplevet at mine børns skolelærere kom for sent. Vi har dog skiftet skole flere gange på grund af andre ting vi var utilfredse med.

Men det ville være godt med lidt respekt og tillid til de danske folkeskolelærere. Det er formodentlig der hunden ligger begravet.

Fx bruger vi alt for meget af lærernes tid, til at kontrollere dem.

Her er så min anekdote. Dengang jeg gik på privatskole i Danmark, var jeg i klasse med en gut fra Sydkorea. Han var en af de bedste i klassen, men han ytrede hele tiden angst for at falde bagud. Jeg spurgte ham så, hvad problemet var. Han mente at være to år bagud i forhold til hans kammerater derhjemme.

Trads skriver det er en offenlig skole, ikke en privatskole. Dejligt for datteren hun er havnet på en rigtig god offentlig skole.

De amerikanske læreres fagforeninger, hvis politiske bidrag går næsten udelukkende til Demokraterne er voldsomt imod tilskud til privat skoler.  Alligevel sender lærerne langt oftere, end ikke-lærere, deres egne børn til privatskoler.

Præsident Barack Obama er imod tilskud til privatskoler.

I Chicago sendte han og Michelle imidlertid deres døtre til en meget dyr privatskole. Da Obamas flyttede til Washington D.C. lavede de et stort nummer ud af interviewe såvel offentlige som private skoler til Sasha og Malia. "der er nogle storartede offentlige skoler," sagde præsident Obama. (Trads' datter er havnet på en af dem) Tilsyneladende ikke storartede nok. Obama valgte Sidwell Friends, den samme skole som Chelsea Clinton gik på, præsident Bill Clintons datter, Clinton var også imod at kunne vælge mellem regeringsbetalte skoler og andre.

Det Obama derpå udtalte var dog yderst forbavsende: "I min position, hvis jeg ønskede at finde en god offentlig skole for Malia og Sasha, så kunne vi muligvis også finde det. Men det større problem  for en mor og far der arbejder så hårdt,  er at vi ikke har så mange forbindelser."

Hvor er det lige vi har hørt lignende argumenter før?

En skole på privat initiativ der har rykket voldsomt positivt er Urban Prep Charter Academy oprettet i et socialt belastet område i Chicago, men som har fomået at få alle elever videre til college.

 Disse unge mennesker får indgydet høje standarder - akademisk og socialt - og det forventes at de lever op til dem.

Det er åbenbart ikke så svært!

Respekten for læreren er vigtig - ligesom det er vigtigt at læreren kan sætte sig i respekt overfor eleverne. Den dalende respekt begyndte med idéen om, at vi alle skulle være dus, og den vrøvlede idé med, at vi alle skal sætte os "ned på barnets niveau". Prøv bare at se på hvor forskelligt respekten for lærerne er i skolerne i Tyskland, Schweiz og Italien, hvor "dusseriet" ikke eksisterer.

Dernæst er det selvfølgelig et non plus ultra, at lærerne har en så høj uddannelse, at de virkelig kan deres fag 100 procent. Det er min personlige opfattelse, at danske seminarieuddannede lærere ikke er på et tilstrækkeligt fagligt niveau. Og eleverne lærer jo ikke mere end det læreren kan præstere som input.

Mit umiddelbare skøn er, at på et tidspunkt i 1970'erne blev kravene til niveauet sænket. Så længe man stadig havde de allerede i "den sorte skoles" tid uddannede lærere, mærkedes dette jo ikke syndeligt. Det var lærere som havde den faglige højde. Men disse er nu alle væk - og det vi så ser er simpelthen resultatet af 1970'ernes tåbelige og populistiske politik. - En ændring af tingenes tilstand vil tage en yderligere generation forudsat at vi allerede nu begynder at fastsætte meget mere krævene uddannelser af lærere.

Men igen, man kan ikke klandre lærerne for noget som helst, da de jo fraskrev sig ansvaret for elevernes læring engang i 70'erne på en af deres årlige kongresser!

Det er noget forbandet vrøvl, at det kun skulle handle om lærerne. Det handler sgisme lige så meget om forældrene! Når man knalder 28 elever ind i en klasse, hvoraf måske halvdelen eller 2/3 kommer fra ikke-boglige hjem, så kan man ikke forlange mirakler. Når eleverne ikke læser lektier med mor og far derhjemme, når holdningen er, at det alligevel kan være ligegyldigt med 9x5, når man kan taste det ind på mobilen, og når alle meninger og holdninger "lissom er lige gode", fordi det alligevel primært handler om at være kendt, hvad hulen forventer I så?

Man bliver ikke klog af at se Robinson. Man bliver ikke klog af at se Paradise Hotel. At lære noget kræver hårdt arbejde, og så er den bare ikke længere.

Folkeskolen i dag, passer kun til måske halvdelen af eleverne.

Af den anden halvdel,

er der en flok som burde gå i skole hvor de fik flere udfordringer. ( eliteskoler)

er der en flok som der burde tages bedre hånd om i forhold til sociale og familie relationer (bløde skoler)

og endelig en flok som burde gå på en hårdere skole hvor kæft trit og retning spillede større rolle. ( militærskoler )

Det er da meget enkelt. Men hvis man ønsker at blande alle elever og gøre de tre ovenstående typer helt ens, så beder man da selv om problemer.

Det er pædagogernes skyld!

Ja det er vel nemt nok i lande med befolkningsoverskud, at lade massevis af mennesker gå gennem skolesystemet, uden at klare minimumskravene.

Vi skal ikke forsøge at lave et amerikansk skolesystem. Vi skal finde vores eget. Der må jo være grunde til, at vi trods alt klarer os udmærket i internationale sammenhænge?

Når vi snakker forældrene, så er der desværre også mange, der mener, at skolens primære mål er 'det sociale', hvad det så end er. Det er nærmest forbudt på forældremøder at bede om højere faglighed, for 'det sociale' er jo til enhver tid vigtigst. Som om trivsel og faglighed er hinandens modsætninger.

Med hensyn til de mere og de mindre dygtige elever, må man genindføre en adskillelse ligesom man havde det i "den sorte skole"s tid. Før Ritt Bjerregaards popsystem i 1970'erne havde man eliteskoler under navne som klosterskoler eller forskellige kostskoler. Idag er der kun én enkelt ren eliteskole tilbage, og den er privat - det er Herlufsholm. De andre blev nivelleret, da jo ingen skulle lære det, som ikke alle (dvs de dummeste) kan lære. - Da jeg gik i skole havde vi "den sorte skole". Efter underskolens 5 klasser kom jeg på kostskole i Sorø. Det krævede en prøve. Optagelsesprøven varede to dage - en mundtligt og en skriftligt. 250 elever var til prøven - 48 bestod.

Hvad enten man kan li' det eller ej, så bliver Danmark nødt til at genindføre en særlig undervisning for at få skubbet de dygtigere elever fremad, og dermed skabe en dansk elite. Det nuværende jantelovsystem udjævner og fordummer befolkningen.

Jeg har selv haft familien med i USA (ved Philadelphia) i 2 år, hvor min søn gik i 3-4 klasse i en offentlig skole. Og hold da kæft, hvor var de dygtige og engagerede - lærerne og skolens folk i det hele taget. Det var i et såkald "ressourcestærkt" område, men det var ikke kun et spørgsmål om ressourcer. Langt fra!

På 2 år lærte min søn at blive blandt de bedste i sin klasse... i engelsk. Der var meget sund disciplin og styr på sagerne.

Da vi kom hjem - iøvrigt til samme skoleklasse inden vi forlod DK, havde folkeskolen ikke en skid (undskyld udtrykket) interesse i at hjælpe min søn til at blive endnu bedre til engelsk. Tværtimod var beskeden: "Så kan du jo blive hjælpelærer, he he".

nu er amerikanerne generalt dårligere uddannet end andre, de aner stortset ikke at europa er en verdensdel

Det bunder vel i at hele vores samfund er bygget på, at du ikke behøver kunne en skid for at overleve og klare dig. Hvad skal man gøre sig umage for? Er du tværtimod svag får du tildelt endnu flere rettigheder og bliver centrum for hele samfundet.

Vores kommunistiske mentalitet gennemsyrer hele vores samfund, helt ned i folkeskolen. Vi er tabere og tabere søger tryghed. Derfor må livet ikke kunne gøre dig ondt.

Folkeskolen og gymnasiet kan færdiggøres på 10 år. Mere skal det ikke tage. Væk med 2 år af folkeskolen og væk med 1.G. Der er alt for meget spildtid.

Et familiemedlem går i 1.G.

Hun har konstant aflyste moduler og der bliver ikke lavet en skid hele året. Druk, fis og ballade.

Og hvorfor er det sådan?

Jo for nu skal 1.G være et år hvor man tilpasser sig, lærer de nye kamerater at kende, samler op fra folkeskolen (hvem kan ikke hvad). Først i 2.G skal man til at lære nyt. Jamen så streg da 1.G! Er det en hyggeklub?

Asiaterne løber fra os, fordi det gælder for dem! Ryggen mod muren og pistolen for panden, så begynder alle at præstere.

Og så kan man sagtens sige at vi er glade for vi ikke har sådan et samfund, og her skal der være plads og alt vores sædvanlige kommunistpladder. Det er også fint nok og en god tanke. Det er trygt.

Problemet er bare at vi ikke er det eneste land i verden og hvis andre ofrer det vi ikke vil ofre, så går de henover os.

Fordi Kina bliver rigere, så bliver Danmark ikke fattigere? Jo! For de tager vores arbejdspladser. Uden private arbejdspladser dør Danmark.. og jeg kan stadig ikke se nogen kæmpe!

Man er omkring 19 år når man går ud af gymnasiet. Jeg fik middelkarakter gennem hele min skolegang og jeg kunne sagtens have skåret 3 år af hele forløbet. Så er man 16 år når man er færdig med skole og gymnasiet, eller hvad man nu vælger at gå på. Så kan man udanne sig 5 år mere på uni og så er man til rådighed for arbejdsmarkedet som 21 årig. Ikke som 25-30 årig som nu, med fjumreår, drukår og ekstrachance år.

21 år og klar til at producere. Så kommer den.. "Jamen så er de ikke modne".

Nu er de direkte umodne. Så det må være forældrenes ansvar. De skal ikke stikkes 500 kr. om måneden for ikke at gidde at rydde deres værelse op. De skal opdrages.

Så kunne det også være virksomhederne kunne få noget diciplineret arbejdskraft.

Jeg har egen virksomhed og det er vildt så meget tid jeg har brugt på værdiløse fjolser.

Umodne, uansvarlige "Verden skylder mig det hele" fjolser.

På bare 1 år jeg været ude for 3 gange at man bare ikke dukkede op til sin jobsamtale.