BookmarkletTilføj til    |
Min grundlovstale
Udgivet for 719 dage siden i Politik
Tilføjet 06/06 20:39 til Boblere af Lars Seier Christensen
Grundlovsdag holdt jeg denne tale ved Venstre i Egedal Kommunes grundlovsarrangement på Edelgave, der engang var tidligere statsminister Thomas Madsen-Mygdals gods:
Tak for indbydelsen til at tale her på det skønne Edelgave idag.
Jeg vil gerne starte med en serviceoplysning eller en advarsel, om man vil.
Dette bliver ikke nogen helt almindelig grundlovstale. Men det havde I nok heller ikke for alvor forventet når I inviterede mig.
Det skyldes dels at jeg faktisk aldrig har givet en grundlovstale før. Men det skyldes mest, at jeg synes vores grundlov er svag, tandløs og, hvad der er allerværst – komplet ignoreres af danskerne både hvad angår ord og ånd.
På en Grundlovsdag er der jo tradition for, at vi lidt rørstrømsk erindrer os historien om grundlovens tilblivelse, klapper hinanden på skulderen over hvor dejligt det er at vi har sådan et fint dokument, og hvordan vi var tidligt ude med at få det.
Vi ser med bekymring på lande, hvor man ikke har den samme grundlæggende demokratiske tradition, og gyser ved tanken om, hvordan andre mennesker undertvinges og udnyttes af grusomme og urimelige herskere.
Vi føler os måske også lidt overlegne og lidt bedre end resten af verden, fordi vi har et så civiliseret et samfund, hvor borgernes frihed og ejendom beskyttes mod overgreb fra politikere og magthavere.
Men er det sandheden?
Nej, det er det langt fra. Jeg vil gerne sige lidt om, hvorfor det er rigtigt nødvendigt at få en forbedret grundlov – og allervigtigst – en overholdelse af ånden i Grundloven, som er stort set fraværende i det danske samfund idag.
Men lad mig starte med en barndomserindring.
Kan nogle af jer huske, at vi som børn legede en leg, hvor alt var stillet på hovedet og opførte modsat af virkeligheden. Legen kaldes vistnok Omvendtstrup.
Idag synes jeg, at vi lever i en voksenudgave af Omvendtstrup. Vi har simpelthen mistet overblikket over hvordan verden fungerer, hvad vi kan tillade os overfor hinanden, og hvilke rettigheder og pligter vi har. Hvor grænserne går imellem det offentlige og det private, mellem flertallet og mindretallet. Mellem kollektivet og individet.
Vi har også mistet jordforbindelsen til den økonomiske virkelighed, der omgiver os. Vi tror, at alt kan løses hvis man har 90 mandater i Folketinget og hvis blot vi beskytter hinanden med den magiske besværgelse – “velfærd”.
Lad os besøge Omvendtstrup og se hvad vi finder.
I Omvendtstrup, der taler politikere om hvordan de skaber jobs. Men virkeligheden er, at politikere ikke skaber jobs, ihvertfald ikke uden samtidig at afskaffe flere jobs et andet sted gennem beskatning.
I Omvendtstrup, der klapper politikere hinanden på ryggen for at have afværget en økonomisk krise gennem modige indgreb overfor et uansvarligt marked. Men virkeligheden er, at politikerne skabte krisen og med deres indgreb forlænger den.
I Omvendtstrup, der giver politikere en hjælpende hånd til virksomheder, der ikke kan klare sig selv og skaber dermed jobs og fremgang.
Men virkeligheden er, at de ødelægger sunde virksomheders muligheder ved at tage fra dem, der udvikler sig godt, for at give til usunde virksomheder, uden fremtid og uden økonomisk potentiale.
I Omvendtstrup, der skaber politikerne grøn vækst, der skal give danmark en førerstilling i fremtiden. Men i virkelighedens verden, der leder de os ned af en usikker vej, og fokuserer på uholdbare og ukonkurrencedygtige, ja sandsynligvis endda helt unødvendige teknologier, når vi ved lidt mere om klimaforandringerne om 10-20 år.
I Omvendtstrup, der råber politikere på mere regulering og flere regler for bankerne. Men i virkelighedens verden, der ved vi jo, at den finansielle sektor i mange år har været omfattende reguleret og at dette på ingen måde hindrede en finansiel krise i at opstå.
I Omvendtstrup, der laver politikerne genopretningsplaner og kalder skattestigninger for besparelser. Men i virkelighedens verden, så er der ingen genopretning eller fremtid i at rulle topskattelettelserne tilbage, og blot efterlade borgerne med de 114 nye skatte- og afgiftsstigninger, der blev gennemført at finansiere de lettelser, vi alligevel ikke fik.
I Omvendtstrup, der mener både røde og blå, at de “rige” – som vi ellers ikke rigtig har mange af i Danmark - godt kan yde lidt mere til velfærdens og for at hjælpe de “fattige” – som vi ellers heller ikke rigtigt har mange af i Danmark. Men i virkelighedens verden, der undergraver vi velfærden ved ikke at skabe motivation for at skabe mere og yde mere, og ved at skræmme de udrydningstruede skaffedyr til udlandet.
I Omvendtstrup, der mener politikerne, at de ved alt, at de skal bestemme alt, og at de har ret til alt.
Hvorfor det lige skulle forholde sig sådan, at 179 personer, for det meste uden erhvervserfaring, uden uddannelse, uden ihvertfald uden noget moralsk mandat overhovedet, skulle kunne klare alt – det bruger man ikke tid til at tænke over.
Velkommen til Omvendtstrup for voksne.
Hvad har det med Grundloven at gøre?
Hvad har det med demokratiet at gøre?
Et moralsk forsvarligt demokrati bygger nødvendigvis på to ben. En almen accept af, at når der skal træffes væsentlige beslutninger, så er en flertalsafgørelse nok den mindst ringe løsning.
Det sikrer ikke nødvendigvis at der bliver truffet rigtige beslutninger, men i det mindste har de fleste af os så selv ansvaret for vore fejl. Og det er svært at pege på gangbare, acceptable alternativer.
Men det andet ben er ligeså vigtigt, nemlig at borgerne – uanset at man har overdraget visse store beslutninger til fællesskabet – har ukrænkelige rettigheder, der ikke kan overtrædes. I liberal terminologi kaldes disse rettigheder negative.
Det er altså ikke såkaldt positive rettigheder – igen er der noget Omvendstrup over disse tillægsord, men lad det nu ligge. Positive rettigheder er typisk det, der med et andet ordvalg mere nøjagtigt kunne kaldes retten til overgreb på andres rettigheder – retten til at spille golf på andres regning som efterlønnen, retten til at sidde i en bestyrelse blot fordi man er kvinde mens manden må træde ud, retten til diverse offentlige ydelser, der betales af andre end en selv, retten til at stemme sig til andres ejendom.
Negative rettigheder er derimod den ret man har til at samfundet ikke udnytter sin position til overgreb – staten må ikke stjæle min ejendom, staten må ikke undertrykke min ytringsfrihed, staten må ikke begå vold imod mig.
Et velfungerende og acceptabelt demokrati – et moralsk forsvarligt demokrati - kan kun eksistere, hvis flertalsstyret kombineres med respekt for negative rettigheder.
For hvad sker der med demokratier, der ikke overholder disse rettigheder? På overfladen ligner de fortsat demokratier, men de imploderer ofte, og bliver til diktaturer.
Hitler blev valgt demokratisk. Hugo Chavez blev valgt demokratisk. Men de havde og har, respektive, ingen respekt for negative rettigheder.
Et demokrati uden respekt for negative rettigheder har intet moralsk fundament, og er ikke bedre end et diktatur. Det ER et diktatur, dog dikteret ikke af en enkeltperson, men af et flertal – hvilket får flertallet til at følge sig bedre tilpas, men har samme effekt for det uheldige mindretal.
I et ordentligt samfund beskyttes mindretallet af negative rettigheder. Og de negative rettigheder defineres og forankres i et ordentligt samfunds grundlov.
I et ordentligt demokratisk samfund, der kender politikere deres begrænsninger.
Når enhedslisten f.eks. foreslår 90% skat på høje lønninger, er det så demokratisk? De har tilsyneladende gennemført en meningsmåling, der viser at 54% af danskerne støtter synspunktet.
Jeg mener ikke det er demokratisk og det vil mange nok være uenige med mig i fra en teknisk betragtning. Men ville en skat på 100% være demokratisk? Jeg mener det ikke.
En millionærskat, som oppositionen planlægger, velvidende at den ikke vil give nogen indtægt, men kun stemmer – er det demokratisk? Arbitrært at ramme 28.000 forsvarsløse danskere, fordi ens fokusgrupper og private meningsmålinger viser, at det giver stemmer – er det demokratisk?
Jeg synes det ikke, og jeg synes det tegner et helt nyt billede af fremtidens danske politik – en politik, hvor alt kan prøves af, blot Gallup viser at det giver stemmer. Hvad bliver det næste, hvis Helle og Villy står og mangler en procent for at vinde næste valg? Hvilken stemmemæssigt ubetydelig gruppe skal så stå for skud for deres magtambitioner? Milliardærer? Direktører? Børsmæglere? Rødhårede? Religiøse eller etniske minoritetsgrupper? Kun fantasien sætter grænser.
Det er ikke pænt at se på, og det ville ikke kunne ske med en stærk Grundlov og en vilje til at overholde den i både ord og ånd.
Har vi en sådan Grundlov?
Jeg synes det ikke. Det er ikke et stærkt manifest, der definerer og sikrer de rettigheder vi alle har som borgere i vort land. Vi nævnes end ikke før paragraf 67 som andet end subjekter for et til gengæld omfangsrigt beskrevet politikervælde. Den er en forretningsorden for Folketinget.
Den beskriver omhyggeligt, hvordan vi ikke skal komme rendende og blande os med vores dumme folkeafstemninger hvis det gælder finanslove, love om direkte og indirekte skatter, love om ekspropriation, statslån og midlertidige bevillinger. Er det ikke påfaldende, at alt der er virkeligt afgørende for et samfunds økonomiske forhold, omhyggeligt unddrages demokratisk indflydelse?
Til gengæld, får vi at vide, så er ejendomsretten ukrænkelig. Goddag mand, økseskaft.
Faktum er at i dette land taler vi mest om andre friheder. Ytringsfrihed. Religionsfrihed.
Men den økonomiske frihed, der skaber grundlaget for vort liv og dermed for overhovedet at have evne og overskud til at udøve andre friheder – den respekterer vi ikke. I en af sine sidste åbningstaler til Folketinget, brugte Anders Fogh ordet “frihed” 33 gange. Jeg ved det for jeg talte det selv op. Kun een gang ud af 33 var brugen af ordet “frihed” relateret til betydningen “økonomisk frihed”. Det var iøvrigt i et afsnit af talen, der handlede om Afrika.
Nu er det jo altid nemt at kritisere, men hvordan burde en grundlov så se ud?
Tjah, jeg tør egentligt dårligt plædere for en revision af grundloven, for når man ser nyere eksempler på den slags manifester, så er balancen rykket yderligere i retning af de positive rettigheder, altså krav på andres ejendom, og længere væk fra negative rettigheder, altså forsvaret mod overgreb og økonomisk slaveri.
Se blot på Lisabontraktaten, der er så ufatteligt et makværk, at kun de færreste lande tør lade deres befolkninger komme til orde i den sammenhæng.
Men lad os alligevel tænke tanken, at en bedre grundlov kunne skrues sammen.
Hvad skulle den så indholde, for at vi kunne få troen og tilliden tilbage til vort demokratiske system?
Her vil jeg gerne citere lidt fra en artikel af Eamonn Butler, som Wall Street Journal bragte for et par uger siden.
Han tog udgangspunkt i Georgien, der har gennemgået en imponerende udvikling væk fra udbredt korruption og statsstyring hen i retning mod markedsreformer og liberalisering. Præsident Saakashvili vil dog gå videre, for som han med en meget forfriskende selverkendelse siger: “Jeg stoler ikke på nogen regering – inklusiv min egen”.
Han ønsker at indføre en “Frihedsakt” i Georgiens grundlov. Denne konstitutionelle forpligtelse skal omfatte grænser for offentlig forbrug, låntagning og gældsættelse. Og hvorfor ikke? I Europa har vi en fælles Stabilitetspagt, der fastsætter forskellige grænser for det samme. Den bliver ganske vist ikke overholdt af nogen, hverken indenfor eller udenfor Euroen, fordi ingen vil se andre snyde uden selv at få samme muligheder. Men hvis man forestillede sig noget lignende på national plan, ophævet til grundlov, så ville man ikke skulle skele til Grækenlands overforbrug mens man selv holdt igen.
Så ville det alene gælde ansvaret for at overholde egne regler, til egen gavn og fornøjelse.
Eamonn Butler foreslår følgende simple regler:
En fast grænse for offentligt forbrug af på højst en trediedel af landets BNP. Det er et rimeligt og holdbart niveau, mener han. Det skal siges at vi ligger tættere på halvdelen af BNP, men det virker ret beset heller ikke holdbart, må man vel indrømme – ej heller rimeligt. Det forhindrer både generelt overforbrug og keynesiansk krisestyring, som han sammenligner med at gennemføre en blodtransfusion fra en syg patients ene arm til den anden arm.
For det andet, så må man gennemføre Stabilitetspagtens 3% reglen for budgetunderskud, hvilket vil give lidt fleksibilitet, sålænge man overholder en absolut grænse for statsgæld. Jerr Butler foreslår 40%, der synes at være niveauet hvorfra gæld tenderer at komme ud af kontrol.
For det tredie, så skal staten kvantificere ALLE fremtidige forpligtelser – og løbende hensætte fuldt ud til dem.
For det fjerde, så må staten begrænses til at låne udelukkende for at investere rationelt i fremtiden, ikke for at hæve løbende udgifter. Definitionen af “investering” overlades til et panel af professionelle økonomer, sådanne projekter skal forelægges for.
For det femte, så skal skatteforhøjelser kun kunne vedtages efter folkeafstemning, stik modsat den nuværende grundlov. Kontraproduktive misundelsesskatter på indkomst og kapital og særlige befolkningsgrupper skal forbydes i grundloven.
Eamonn Butler afslutter sin artikel med ordene:”Demokratiets problem er ikke, hvordan vi vælger vore ledere, men hvordan vi begrænser deres magt. Vi har brug for strenge regler for størrelsen og væksten af staten, for ellers vil staten blot vokse og vokse.”
Jeg synes det er et godt bud på væsentlige forbedringer af en grundlov. Måske skal niveauerne være anderledes, måske skal det skrues anderledes sammen, men det er ihvertfald rigtigt, rigtigt meget bedre end en grundlov, der eksplicit fratager borgerne fra indflydelse på de beslutninger, der betyder allermest for dem.
Der er meget andet end økonomisk frihed, der betyder noget og andre talere idag vil sige mere om dette. Men økonomisk frihed er nu et rigtigt godt fundament for at kunne udøve sine øvrige frihedsrettigheder.
Kære venner, vi er nødt til at ændre retning i Danmark. Vi er ved fuldkommen at nedbryde vort lands økonomiske fremtid. Vi viger tilbage for selv de mest beskedne reformer, som det igangværende hyleri om genopretningspakken endnu engang beviser.
Hvad værre er så er vi igang med at nedbryde dygtige danske lønmodtageres, erhvervslivets og i det hele taget de produktive kræfters tro på, at dette land vil være det rette at lægge sin indsats i på længere sigt. Ikke alle ønsker at sidde og vente på at Helle og Villy kommer og er fair ved dem. Ikke alle tør vedblive med lægge investeringer og arbejdspladser i Danmark med den usikkerhed, der er behæftet med fremtiden på alle måder – politisk, økonomisk, demografisk og – ikke mindst – moralsk.
Når politikere gennemfører skadelig symbolpolitik mod bedre vidende for at vinde flertallets opbakning, ja så skutter mindretallet sig utrygge i skyggen.
Når man ikke længere kan stole på flertallets vilje til også at beskytte mindretallets rettigheder, ja så mangler demokratiet sit ene ben.
For hundrede år siden var Argentina et af verdens allerrigeste lande. Sidenhen blev det ødelagt af inkompetence, populisme og dårlige politikere. I Argentina ved man godt nu, at intet varer evigt, hvis ikke man går sig fortjent til det.
Men i Danmark, der tror vi fast på, at vi har en særlig ret til at have det bedre end resten af verden. Advarsler om hvor meget bedre andre landes uddannelsessystemer er, eller hvor meget mere arbejdstid andre befolkninger lægger i at skabe vækst og fremgang, eller hvordan vort skattesystem afskrækker dygtige udlændinge og virksomheder fra at vælge Danmark – disse advarsler preller af på os danskere. For vi har jo Folketinget til at give os mere velfærd, og så går det jo nok altsammen.
Samtidig skrider vores demokratiske sindelag i traditional forstand på mange måder til fordel for populisme og flertalsdiktatur.
Og lige netop der, der mangler vi en bedre Grundlov. Og nogle politikere, der accepterer Grundlovens ånd, selv hvor den mangler de rette ord idag. Men nu er det jo altså trods alt Grundlovsdag idag. Jeg håber I vil bruge dagen til at overveje, hvordan vi får samfundet trukket mere i retning af Grundlovens ånd, og at vi husker at respektere demokratiet som den helhed det er. For demokrati uden respekt for negative rettigheder, det er ikke demokrati.
Trods dystre ord vil jeg gerne ønske jer alle en rigtig god Grundlovsdag.
37 Kommentarer
Skrevet af 
Skrevet af Vi vil faktisk gerne have et danmark tilbage, hvor fornuften råder.
Skrevet af Først købte han et politisk parti. Så købte han 180grader. Så købte han helsidesannoncer i aviserne.
Hvad er han ude på? Vil han være kalif i stedet for kaliffen?
Det gør vel næsten bare værre, at Lars Seier i modsætning til både de blå industriorganisationer og de røde fagforeningspampere endda har tjent sine penge selv frem for at flotte sig på andre's bekostning...
Skrevet af Endnu et modigt indlæg på 180grader :)
Først og fremmest så må man ikke lyve og slet ikke på grundlovsdag, i 2010 bruger det offentlige ca. 500 Mia. kr. ud af et BNP på 1700 Mia. kr. dvs. knap 30%.
Du og alle I andre skattehadere må til at vågne op, se OECD’s rapporter om skat på arbejde, vi er ikke så hårdt ramt som I tror, med mindre man er blandt de få der tjener mest.
Personligt ligger jeg iflg. Danmarks Statistik blandt de 2% med højest indtjening, og derved betaler jeg også en del i skat (og med glæde). Hvis du skulle få held til at få skatten på den sidst tjente krone ned eller væk, ville jeg så arbejde mere? Nej og atter nej, jeg ville nok yde ca. det samme. For jeg yder hvad jeg kan. Men hvad med dig Lars, ville du yde mere? Jeg tror det ikke, for jeg har på fornemmelsen at du ligesom jeg allerede yder så meget du kan?
Så før vi tromler af sted med dine jungletrommer, synes jeg du skulle undersøge hvor mange der ville arbejde mere/mindre, hvis de havde muligheden, ved uændret skattesystem; dernæst undersøge det samme hvis marginalskatten, ja selve skatten generelt blev sænket.
Når det er sagt så er jeg også tilhænger af reformer, ikke for selv at få mere i sækken, men for at forbedre vores konkurrenceevne. En mindre (ikke) progressiv beskatning, mod at jeg gik ned i bruttoløn. For det er et faktum, at de som tjener mest i vores samfund, ofte er efterspurgte folk, dvs det er knaphed der danner deres løn, effektivt set er der for disse personer nettoløndannelse og ikke bruttoløndannelse, som der burde være. Altså, disse lønmodtagere bruger en ralativistisk tilgang til deres indkomst, hvad har naboen i garagen, hvilket hus etc. det bruges som rettesnor for egen nettoindtægt,- da der er knaphed, er det lønmodtager der bestemmer. Derfor er bla. vores højteknologiske arbejdspladser, som er specialist og løn tunge, meget lidt konkurrencedygtige.
Staten er til for de få, de som kan klare sig selv, de skal gøre det. Så derfor væk med efterløn, ind med en individ-baseret ordning for dem som er nedslidte.
Tving en arbejdsløshedskonto ned over lønmodtagerne. En konto hvorpå der indbetales indtil den kan dække minimum to års arbejdsløshed. Arbejdsledighed, hvor der ikke er penge på kontoen, kan dækkes i et eller andet omfang via lån til en statsgaranteret rente, som skal tilbagebetales krone for krone,- ved død, af boet. Har man penge på kontoen ved pension, overføres disse til pensionsordning. Det giver motivation til at arbejde.
Det offentlige bør ikke justere sit forbrug så det altid rammer 25% af BNP ,som ser ud til at have været en regel 1982 til 2008. Den offentlige efterspørgsel er næsten uafhængig af konjunkturerne, der er dog en lille tendens til flere syge i lavkonjunktur og flere på overførselsindkomst (hvilket vil blive lettet med ovenstående forslag), mens der i højkonjunktur er lidt mere efterspørgsel på børnepasning. Derfor bør det offentlige forbrug være væsentlig mindre i højkonjunktur , mens det i lavkonjunktur kan være højere.
Når det er sagt, er jeg ikke tilhænger af et mere ulige samfund, derfor må jeg efter sådanne reformer gå ned i bruttoløn, så jeg derefter får samme levefod som før. Hvad har vi så vundet? forhåbentligt mindre offentligt bureaukrati, omsat til en forbedret konkurrenceevne.
Hvorfor er jeg så ikke medlem af Liberal Alliance? fordi efter du kom til Lars, har partiet fået en lugt af ”Os der tjener så meget, fortjener mere, og derfor vil vi ikke dele med jer andre, vi er simpelthen mere værd”.
jamen det er jo sandt?
Du kan mene hvad du vil, men det skal ikke give dig og et flertal bestående af andre smålighedshobbitter som dig, der under dække af omtanke for naboens behov fremfører egne egoistiske forlangender, "retten" til at rage til dig af andres ejendom og private midler med staten som magtfuldkommen, flertalsdrevet pressionsmaskine kørende på misundelsesbrændstof under dække af "rimelighed" og "solidaritet" - vel at mærke dagen efter at man selv har meldt hans parabol til tjeck af frygt for, at han har flere kanaler end een selv og måske heller ikke betaler for det.
Er du utilfreds med din stand, så få dig en idé og basér en virksomhed på den. Langt de fleste som dig skifter nemlig mening når de selv ser det første 7-cifrede beløb på bankbogen som frugten af EGEN erhvervsdriftighed.
Bekvemmelighedssocialisme, DET kan man finde ud af!
Det, der mangler i grundloven er noget i retning af følgende
"Ingen borger må nogensinde tvinges til hel- eller delvis financiering af en dagsorden som denne vurderer skadelig for samfundets- eller egen interesse."
Skrevet af Dels er det sådan, at et helt basalt forhold i et fornuftigt samfund bliver nedbrudt af den tåbelige danske misundelses skattelovgivning: Velstand skabes ved at parter i samfundet tilegner sig evner og specialer og handler med disse med hinanden. Men som tilfældet er så brand beskatter samfundet en ingeniør som mig, således at det bedre kan betale sig for mig at lave alting selv på mit hus som tømrer, murer, maler osv. fremfor virkeligt at give den een fandens masse over nakken på mit job.
Nu kan man indvende at jeg da ikke ville tjene mere ved at arbejde over - og det er fuldt ud korrekt forstået... Men, mon ikke at en udpræget fokus på min job funktion, fremfor plæneklipning, gipspladeslæbning, gulvopbrækning osv. med tiden kunne medføre større værditilvækst i samfundet jvf. hvad jeg sagde: vi bliver kun rigere, hvis vi specialiserer os og handler med dette. Fremfor at skulle gøre alle mulige ting selv - thi så skal vi have 1000 uddannelser og bruge 4000 år på at tilegne os disse kundskaber.
Et andet aspekt som du ikke har med, er at der ligger jo ikke ligefrem en kæmpe økonomisk gulerod og venter i fald, at jeg gik og tænkte på at starte et firma op ved siden af. Dels, skal en sådan virksomhed være klart ved siden af min normale jobfunktion - således at jeg ikke arbejder for "mig selv" på mit jobs konto - og dels er det økonomiske udbytte ved at kæmpe med det så ringe, at kun en tåbe vil gøre det.
-Og, "hurra" jeg fik ret - og samfundet er på vej neden om og hjem. Danskerne arbejder SORT. Danskerne GØR-DET-SELV. Danskerne arbejder så lidt som muligt. Dansker er på kontanthjælp, førtidspension og efterløn. Danskerne starter ikke nye levedygtige virksomheder op, industrierne lukker og slukker og danskerne ligger nummer chock i vækst i OECD. Danmark er langt ud på prærien - på det lille hus så at sige. Det lugter sørme ikke godt for fremtiden!
Vi er enige om at det skal kunne svare sig at arbejde og dygtiggøre sig.
Du bør lægge mærke til at din høje bruttoløn ikke modsvares af andre end nordmænd og schweizeres. Dette fordi der er knaphed på ingeniører og pg.a. af den progressive beskatning (enig), og derfor er der nettoløn-dannelse. Havde vi haft lineær-beskatning (hvilket jeg er delvis enig i ville være godt qua konkurrenceevnen) ville din bruttoløn sandsynligvis have været lavere, mens du netto nok ca. ville have haft den levestandard du har i dag relativt til den en håndværker har (ja de har haft fede år, men deres livstidsindkomst vil ligge lavere end din). Og sådan bør det være, for ærlig talt, er din indsats så (ca) dobbelt så god som fx en sygeplejerskes, som (brutto)lønsedlen nok siger?. For er feks det at producere mobiltelefoner vigtigere end sygepleje, giver det så meget større værdi? Så lad være med at bruge den høje skat til at sige: "uhh hvor er det synd for mig staten tager de penge der ellers var mine, jeg vil have dem så jeg kan få noget mere i sækken jeg har fortjent det, jeg yder meget mere end de fleste"
Og det er der jeg mener at skattehadere, der bruger sig selv og deres egen jammerlighed er noget klam. Få fingeren ud, start det firma og se hvad der er af muligheder, yd det maksimale du kan, til både dit og samfundets gavn. Samfundet har givet dig en uddannelse, brug den fuldt ud.
Sort arbejde vil der være uanset hvilken beskatningsform udover flat-rate.
Men jeg er da glad ved at høre, at så mange gerne ville yde mere hvis marginalskatten blev sænket. Sikken et potentiale, men lad os nu få nogle undersøgelser af sagen på bordet.
Men please fri mig for jeres egen selvmedlidenhed. Så er jeg med på de helt store reformer.
Der er nu ikke skyggen af selvmedlidenhed i sagen - Det er nu mere medlidenhed med et samfund der styres af socialister. Men, vi er ganske enige om at løndannelsen vil være en anden med en lavere beskatning. Netto noget lavere "høje lønninger", og en stor forbedring af den danske konkurrenceevne.
For mig at se lyder en fair deal: Jeg slipper for topskat, og går 50/50 ned i løn eller noget i den stil. Der er da ikke skyggen af tvivl om at Danmark kunne suge massevis af kompetente virksomheder og medarb. til sig med et ordenligt skattesystem - og det er der, som du er inde på kun eet parti som har på agendaen: Liberal Alliance.
Noget andet du berører er rimeligheden i om en ingeniør skal have mere i løn end en sygeplejeske, og svaret er, at markedet tilskriver dette via flg. logik: Sygeplejesken kan yde en vigtig indsats for et antal mennesker, hvor slut produktet: plejen, bliver manuelt frembragt hele tiden. Ingeniøren, kan frembringe slutprodukter, der via maskinel reproduktion (eller manuel arb. af mindre uddannede) kan tilføre samfundet større værdi tilvækst end sygeplejeskens arbejde. Dette er den korte og kluntede version.... I know, men et stykke hen ad vejen hænger det sådan sammen. Manden med tankbilen med vand kan tjene langt flere penge, end hvad selv 1000 kvinder i afrika kan slæbe af vand på hovedet hver dag. Teknologi, uddannelse, investering og specialisering betaler sig. Både for samfundet og også for de enkeltindivider som implementerer det.
Nu taler vi samme sprog :-) Og ja det er rimeligt, som jeg også synes man kan læse i mit første svar til dig, at ingeniøren nok skal have en højere nettoløn, netop af den årsag som du beskriver, som absolut ikke er kluntet, men et faktum, ellers kunne vi ligeså godt lægge os om på ryggen og indføre en eller anden form for marxistisk samfund.
Topskatte ydere er der faktisk en del af i det offentlige (læger, gymnasielærer og andre akademiker) som lønningsmæssigt alt andet lige ville slanke det offentlige efter en Ny Alliance skatteomlægning.
Jeg har i noget tid prøvet at lede efter tal for hvordan det offentliges lønninger er topbeskattede relativt til det private. Min fornemmelse er at der faktisk er flere topskatte kr relativt til nettoløn i det offentlige end i det private. Kan nogen hjælpe?
Jeg ved ikke hvor du har din 500 Mia DKK fra. Statens udgifter udgør alene 660 Mia DKK, se http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/doctopic?book=BEVPUBL.FL10T&topic=OVERSIGTER&searchtype=3 , Kommunernes udgifter udgør 224 Mia DKK (bloktilskud og andre tilskud fra staten er modregnet), se http://www.fm.dk/Publikationer/2009/1803-Aftaler%20om%20den%20kommunale%20og%20regionale%20oekonomi%20for%202010/Aftale%20om%20kommunernes%20oekonomi%20for%202010.aspx , dvs. de offentlige udgifter i 2010 er ca 52% af BNP.
MVH
Erik
Jeg synes vi skal være ærlige og ikke kaste om os med forkerte tal, det er usagligt og gør os ikke et hak bedre end de siddende politikere.
For hvad får jeg for at give den en ekstra skalle? Faktisk en ganske fortjent betaling. Desværre hapser staten den så for næsen af mig - og jeg efterlades med krummer. Holdes dette op mod kvalitetstid med familien, så ved jeg da godt hvad jeg vælger.
Hvor jeg troede at jeg kunne give den en skalle for at tjene til en weekendtur med familien, efterlades jeg med hvor meget? HA!
Det er nok muligt at der findes en grænse for hvornår man ikke længere gider at arbejde ekstra, fordi man har "nok". Måske det er når man når op i "de 2%"?
Der er ganske givet rigtig rigtig mange danskere for hvem den grænse ikke er nået - og som faktisk gerne vil give den en ekstra skalle - men ikke vil ære til grin!
Skrevet af Skat på skat på skat: først inflation, så indkomst-, kommune- og sundhedsskat, så moms og afgifter. Hvad betaler vi nærmest ikke skat af længere?.
Men det er da kun glædeligt at høre at du er villig til at give den en ekstra skalle, hvis der blev mindre progressiv beskatning. Men tro ikke det vil give dig den helt store velstandsstigning. For din umiddelbare mer nettoindtægt, vil føre til højere inflation og kort tid efter vil din købekraft være uændret, du vil realt blive nødt til at få lidt mindre per ydet time. Det vil ikke ske over night, du kan muligvis profittere på transienterne lige efter indførslen. Men i det lange løb, vil der være nogenlunde samme fordeling som i dag mellem indkomstgruppernes købekraft. Og igen læs OECDs tax on wages. Tilhører du mellem-gruppe indkomst så er det ikke helt dårligt her i DK. Ved lineær beskatning vil du muligvis komme til at betale mere af din først tjente krone end i dag, og herved vil du være tvunget til at arbejde mere.
Da jeg ramte topskatteloftet, må jeg tilstå at det ikke så meget som strefede mig en eneste gang at reducere min indsats; tværtimod, det ekstra jeg ønskede måtte jeg så arbejde 4 gange så meget for at få. Jeg går efter et niveau af levestandard, når det er nået vil skattelettelser kun (alt andet lige herunder uændret løn) gøre at jeg behøver at gøre en mindre indsats, en hårde beskatning vil gøre at jeg skal arbejde mere og det har jeg gjort. Men umiddelbart tror jeg ikke det påvirker mig det mindste, jeg yder hvad jeg kan. Men sådan er vi jo så forskellige.
Dertil, overordnet set, en noget mindre offentlig sektor, heriblandt offentlig indblanding i hvad som helst.
Jeg relativt sikker på at det ikke i specielt højt omfang er de folk, der ligger i de 2% bedst betalte individer i Danmark, som landet har behov for at motivere til at forsøge og arbejde noget mere, for derved at komme til at tjene noget mere. Det er snarere nogen af alle dem, der ligger i de nederste 50-60% af omtalte statistik for lønindtægter i Danmark, som en fjernelse af Topskatten forhåbentligt ville kunne medvirke til at motivere til at arbejde noget mere, for at kunne tjene noget mere. Og specielt iblandt de folk, der ligger og roder med indtægter lige omkring grænsen hvor Topskatten sætter ind.
Og mht. det Offentliges forbrug på 500 mia. af 1700, så synes jeg da ikke at det er så længe siden vi kunne læse i diverse nyheder at staten brænder ca. 1000 mia. af. Men det er måske fordi jeg blander nogen forskellige områder sammen?
Skrevet af Til tanke-fabric.
Du har ret. Vort største problem er konkurrenceevnen. Høje lønninger > høje skatter > mindre konkurenceevne. Resultat: Arbejdspladserne flyttes til fx. Kina.
Skrevet af Tværtimod oplever jeg en samling mennesker som har stor kærlighed til eget land, og som ikke mindst er oprigtigt bekymrede for, hvordan vi som nation skal klare os i fremtiden.
Skrevet af Så håber jeg bare at der var nogen som lyttede.
PS: Angående Saakashvili fra Georgien så tyder det på selverkendelse at han sagde “Jeg stoler ikke på nogen regering – inklusiv minegen”. Han fik jo landet rodet ud i en krig der totalt smadrede landets militær.
Jeg siger nej til overarbejde af den simple grund at min tid er mere værd end de småpenge jeg får ud.
Jeg kender mange der har det sådan.... jeg kender sågar freelancere der "holder fri" fra september til december fordi de rammer grænsen og ikke synes det er værd at arbejde mere.....
Skrevet af Specielt italesættelsen af positive og negative rettigheder lykkes faktisk.
Jeg hører til dem, der har været tilbageholdende med at anvende denne dejligt logiske terminologi, fordi den ikke ville blive bredt forstået. Men man bliver jo helt optimistisk når begreberne indgår på en pædagogisk måde i den rette sammenhæng. Det er måske slet ikke umuligt at få en forståelse af disse begreber bredt ud og få en saglig politisk debat om rettigheder.
Måske temaet i en annoncekampagne ;-).
Skrevet af Løsningen er, at starte "Det Skandinaviske Konglomerat" op i udlandet. Et sted med fornuftige frihedsgrader og meget lav skat. Og så bygge et samfund op på dette konglomerat, hvor selskabet agere "forsørgerstat" med forsikringer for medarbejderne osv osv.
Og så skumme alle de kloge hoveder hjemme fra skandinavien og resten af verden for den sags skyld og lave en forsker og innovationspark med patentudvikling samt produktion med lokal arbejdskraft (til lokale lønninger). Det vil med sikkerhed være et stort hit og så kan camping danmark jo dele ældrechecks og efterløn ud indtil kassen i boet er tom!
Ville man arbejde mere uden topskat? Lad os igen besøge omvendtstrup;
I et land UDEN topskat ville borgerne så arbejde mere hvis man INDFØRTE topskat på overarbejde og akademikerarbejde?
... Næppe
Hos Lars er det nu blevet til forhold mellem positive og især negative rettigheder.
Findes der så også positive og negative pligter eller hur ?
ps. Skån mig venligst for at læse hele verden skælvede.
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 10 timer og 30 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
22 KommentarerDanske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 9 timer og 10 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 19 timer og 27 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 11 timer og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
0 KommentarerNår moderinstinktet regerer
Udgivet for 20 timer og 18 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 8 timer og 56 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 5 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 5 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 14 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 5 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 13 timer og 56 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 19 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 5 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 6 timer siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 23 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 12 timer og 25 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 12 timer og 9 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 14 timer og 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 20 minutter siden i Politik
|
Om Lars Seier Christensen Administrerende direktør i Saxo Bank Medejer af 180grader.dk Se Lars Seier Christensens profil eller Følg Lars Seier Christensen |
|
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 56 klik
Post Danmark: 160 kroner i gebyr for 7 kroners told 16/02 08:31 - 33 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 28 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 975 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 703 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 480 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 438 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 377 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |