Mindsteløn eller mindsteskat.

Fagbevægelsen foreslår nu en lovbestemt mindsteløn indført, hvilket dog skydes ned af de fleste politiske partier

Kjeld Flarup,

17/09/2014

Fagbevægelsen foreslår nu en lovbestemt mindsteløn indført, hvilket dog skydes ned af de fleste politiske partier.

Fagbevægelsens bevæggrunde er at de vil undgå social dumning. Dette kunne man måske undgå på en helt anden måde.

I stedet for at tale om mindsteløn, så bør man i stedet tale om mindste skattebetaling. Altså for at arbejde og i det hele taget opholde sig i Danmark og nyde godt af de velfærdsgoder som vi har, skal man betale et vist minimumsbeløb i skat.

Rationalet er at man ikke skal kunne komme til Danmark og arbejde til en lav løn, hvor skatten ikke dækker de udgifter som samfundet har. Børnepengesagen f.eks. ville jo ikke være nogen sag, hvis der var en mindsteskat.

Dette er jo en form for pendant til LA krav om sundhedsforsikring, her sikrer vi blot at abonnementet til den offentlige sundhedsforsikring bliver betalt. Det her er blot nemmere at indføre, foruden at det vil give de røde partier en vis gulerod, idet det også er med til indirekte at sikre en mindsteløn.

Kilde: