Sidste fredag var heldig nok til at møde Danmark måske kommende statsminister.
Helle Thorning-Schmidt vovede sig ind kapitalismens højborg - Copenhagen Business School. Ovnhallen på Porcelænshaven var cirka halvt fuldt, en 50 til 100 elever havde samlet sig for at høre på Helle.
hun
Helle startede ud meget hæderligt hvor hun forklarede at hun kun ville bruge 12 minutter på at holde den indledende tale. Det tog to gange 12 minutter men fair nok. Helle lagde ud med at forklare om alle de udfordringer Danmark står overfor. "På 10 år er Danmark faldet fra en 6. plads til 11. plads i velstand"
En observation havde jeg stor respekt for - men havde nok større respekt for den da Anders Samuelsen sagde det næsten 2 år tidligere ved et arrangement kaldet "Tag teten - Gør Danmark til en vindernation"
Overall en god tale, Helle har faktisk nogen kommunikationsfærdigheder. Hun taler højt og tydeligt med en passende mængde pathos og alvor. Der blev talt om udfordringerne fra Kina, om velfærd. I slutning af talen stillede Helle de to alternativer op: Nedskærninger med den nuværende regering og nedskæringer i uddannelse. SSF ville stimulere økonomien med offentlige investeringer som ville give danske virksomheder noget knowhow i processen. Der blev også snakket meget om danmarks succeshistorier, Novo, Vestas osv. En ting jeg faldt over var at Helle sagde at hun var åben overfor offentligt-private partnerskaber. Derudover sagde hun også at det er ikke den offentlige sektor der er for stor - det er den private sektor der er for lille.
Efter de to gange 12 minutter blev det tid til at eleverne kunne stille spørgsmål. Jeg følte at det var fantastisk for demokratiet at selv stenende CBS elever kunne få lov til at tale direkte med landets måske kommende statsminister.
Jeg fik mikrofonen og sagde til Helle at jeg var meget glad for at hun havde nævnt Vestas i sin tale. Meget relevant er det jo at Vestas lige for nylig havde bekendtgjort at de ville flytte 3000 arbejdspladser udenlands. Begrundelsen var at det var for dyrt at producere I Danmark.
Så derfor spurgte jeg: Vil de skatteforhøjelser på 18-30 mia (alt efter hvem man tror) som Helle Thorning ligger op til ikke bare gøre det endnu dyrere at producere i Danmark?
Helle Forklarede mig at de ikke ville hæve skatten på produktion, men det hele kom på alkohol og cigaretter. Og derfor ville det ikke påvirke produktionen.
Jeg vil ikke mene jeg er ekspert i økonomi (endnu). Men det er efterhånden blevet min opfattelse at enhver skat vil påvirke produktionen i Vestas i mere eller mindre indirekte grad. Forhøjelse af afgifter på cigaretter og alkohol er de facto en selektiv momsforhøjelse. Det udhuler Vestas fabriksarbejderes købekraft. Derfor vil de kræve flere lønstigninger, eller i det mindste kræve at reallønnen blev bevaret. Men da afgifterforhøjelser puster til inflationen vil den realløn være højere end den normalt ville være. Derfor bliver det stadig dyrere at producere hos Vestas med mindre man kun har ikke rygende muslimer ansat. (Er der nogen der kan kommentere på dette?)
Efter Helles første svar ville jeg egentligt gerne svare tilbage til det med de ovenstående betragtninger, så jeg spurgte ordstyreren om lov. Men den gik ikke.
Tiden gik med div. andre spørgsmål. Det var godt at se at vores studenterpolitikerne var ude og påpege at vi ikke fik nok penge. De lavede i det mindste noget for sagen hvad enten det er sandt eller ej.
Efter spørgetiden var forbi kunne man åbenbart stadig gå op og spørge Helle. De fleste brugte dog tiden til at tage billeder med Helle. Mens jeg stod i "kø" brugte jeg tiden til at tage billeder af Helle, altid godt til dokumentation. Efter nogen minutter blev det min tur. Jeg kom op og stod ansigt til ansigt med den person man havde set utallige gange på TV og nu stod overfor i virkeligheden.
Det var klart at hendes valgbilleder havde fået en liberal omgang photoshop (men hvis har ikke det?), hun så lidt ældre ud i virkeligheden. Jeg lagde også mærke til hvor høj hun virkede, mindst 175-180. Jeg så ned - meget høje hæle.
(Det følgende er efter hukommelsen efter bedste evne, citer mig dog ikke 100% på det)
Mig: Undskyld kan jeg spørge om bare én ting til?
Helle: Ja
Mig: Nu har socialdemokraterne ved sidste valg, dette valg og stort set alle valg før det foreslået en udvidelse af det offentlige forbrug. Jeg er enig i at vi skal have en offentlig sektor til at søtte den private, men på et tidspunkt rammer man jo 100% af BNP. Hvornår er den offentlige sektor stor nok? Kan du sige hvor mange % af BNP der ville være ideelt for dig?
Helle: Jamen det er svært at sige! Det kommer jo an på hvor stort BNP er og hvor også hvor stor den private sektor er.
(Indre monolog)
Hvor stort BNP er? Ja selvfølgelig Helle! Jeg spurgt om BNP I procent, ikke et absolut tal. Hvor stor den private sektor er, ja naturligvis! Det der ikke er den offentlige sektor er jo den private sektor. De to er komplementer.
(Efter et halvt sekund hvor jeg lige tænker over havde hun sagde)
Mig: Men....
Helle: Nå! Vi skal også videre!
(Helle står og snakker med andre folk og tager billeder ved siden af mig i cirka 10 minutter mere.)
Jeg var overordnet positivt overrasket over Helle, men det sidste ødelagde lidt det hele.
Jeg syntes selv jeg stillede et svært men intelligent spørgsmål.
Helle svarede mig som om jeg ikke forstod grundlæggende procentregning (eller også gjorde hun selv ikke)
Jeg var virkeligt ærgelig over at jeg ikke fik et svar. Selv hvis man er tilhænger af en stor offentlig sektor kan den jo ikke vokse mere og mere hvert år? På et tidspunkt er den jo på 100% af BNP. Hvor mange % er nok?
