På valgaftenen var der glæde over vores eget resultat, 9 mandater, og skuffelse over at regeringsmagten skiftede. Nåja, det var nok ventet. Jeg kunne på det personlige plan glæde mig over tolærerordning og 24 elever i klasserne. Personligt, fordi jeg lige havde mistet lærerjobbet, så det ville da betyde masser af nye lærerstillinger, så det var jo for mig meget godt. For statskassen knap så godt. Og på landsplan er der blevet nedlagt næsten 6000 lærerstilling de sidste 3 år. Det har betydet massiv arbejdsløshed blandt lærere generelt. Den sidste stilling jeg søgte var der over 400 ansøgere til! Så set fra et snævert synspunkt (=jeg vil i job-synspunkt) så var den del jo meget fin. Og mon ikke netop denne tankegang var hovedbegrundelsen til at der overhovedet kom et regeringsskifte?
Jeg husker, da Rasmus Prehn (S) på Pædagog Seminariet bramfrit erklærede at stemte man på mig (Liberal Alliance), så ville det betyde færre pædagogstillinger, mens han (Socialdemokratiet) ville lade kommunerne ansætte flere. Selvfølgelig har det påvirket, de studerende der stod og skulle ud og søge job, og selvfølgelig har han selv troet på det, da han stod og sagde det. Vi gik som bekendt på valg på at skære i administrationen med 40.000 stillinger og Rasmus erklærede at det ville nok aldrig lykkes og derfor ville det bare blive færre pædagoger og lærere. Fair nok, han har den holdning, selvom vi er uenige.
Jeg håbede da, nu da regeringsskiftet var en realitet, at Rasmus Prehn (S), Lisbeth Poulsen (SF) og Pernille Vigsø (SF) som jeg (bl.a.) havde været i paneldebatter med havde ret, når de afviste mine økonomiske angreb/bekymringer over deres Fair Løsning som helt ubegrundet. De løfter jeg hørte flere gange var dagpengene skulle forlænges, 24 elever i hver klasse, tolærerordning, ingen sengepladser på gangene på hospitalerne, loftet på børnechecken skulle væk, vækst i kommunerne og meget mere. Jeg havde dengang svært ved at se, hvordan i alverden de skulle få råd til alt det.
Nu var regeringsskiftet jo en realitet, og så kunne man jo såmænd ligeså godt forsøge at finde det positive i det. I dag kan jeg ikke andet end at være chokeret, ikke over de tre. De var ikke med til at skrive regeringsgrundlaget, men over hvor meget jeg dog havde ret.
Væk er stort set samtlige løfter. Vi får aldrig vores lokale folketingsmedlemmer til at indrømme det, men lur mig om de ikke er dybt dybt skuffet. Ja end ikke en Vigsø Bagger med over 10.000 personlige stemmer (nr. 2 i hele SF) fik en ministerpost. Hun blev forbigået til fordel for en 26-årig der blev nr. næstsidst i sin kreds med 684 personlige stemmer. Så ved vi hvad i hvilken kurs Nordjylland er i.
Så hvad ved vi så om den nuværende regering, ja, der kommer flere afgifter, flere skatter, en betalingsring om København, ingen tolærerordning, klassekvotienten er fortsat 28, (næsten) nulvækst i kommunerne, intet om sengepladser på gangene, loftet på børnechecken består og dagpengeperioden forlænges med seks måneder - uden forklaring på, hvad man så vil gøre, når man opdager at arbejdsløsheden er præcis den samme, eller værre, når vi kommer til sommeren 2012.
Som nordjyde kan man sidde og tænke: Nå!
Her i området har vi Bjarne Lausten (top ti i landet), Pernille Vigsø Bagger (næstflest stemmer i SF), men dem har man valgt at se bort fra i regeringen. Gade vide, hvad der egentlig skal til for Nordjylland bliver hørt i en rød regering? Rasmus Prehn har allerede været ude og fortælle at der nok ikke kommer en tredje Limfjordsforbindelse, og når man ser på den indflydelse man ønsker fra Nordjylland, jamen så er det jo nok meget klogt sagt.
Jeg har aldrig i mit liv oplevet at en ny regering løber så hurtigt fra løfterne, ja man er løbet så hurtigt at jeg nægter at tro på at man i partitoppen ikke havde den viden allerede inden valget.
Og jeg må tilføje at Lisbeth som jeg talte mange gange med, nægter jeg at tro på havde den viden, ellers er hun en forrygende skuespiller. Nej, jeg tror, og det er bare min holdning, at vores lokale røde kandidater er nøjagtig ligeså rystet over regeringsgrundlaget som alle os andre, og at de allerede nu overvejer hvordan i alverden man dog skal forsvare det?
